Trafikplaner

Se kommunens gældende trafikplaner. I takt med tilblivelsen af nye planer tilføjes eller opdateres de på denne side.

Randers Kommune har i 2013-14 udarbejdet en mobilitetspolitik. Mobilitetspolitikken udstikker gennem sine seks indsatområder med tilhørende målsætninger den overordnede retning for udviklingen af trafik og mobilitet i Randers kommune.

Download mobilitetsplanen

Download bilag til mobilitetsplanen

Mobilitetspolitikken danner grundlag for udarbejdelse /revision af planer indenfor vej- og trafikområdet – infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan, mobilitetsplan m.v.

På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til Mobilitetsplan. Mobilitetsplanen er handlingsorienteret og sætter fokus på en række initiativer, der skal være medvirkende til at fremme en mere bæredygtig, fleksibel og effektiv transport internt i kommunen såvel som til og fra omverdenen.

Randers Kommune arbejder allerede med en række initiativer for at forbedre mobiliteten, og det er vigtigt at disse initiativer fortsat forbedres og udvikles.

I forslaget til Mobilitetsplan udpeges der desuden ti nye mobilitetsinitiativer, som Randers Kommune vil sætte fokus på over de kommende fire år.

Infrastrukturplan 2020 indeholder prioriterede forslag til projekter indenfor veje, stier, kollektiv trafik og tværgående tiltag for omkring 2,5 milliarder kroner. Udfordringer på statsvejene er også medtaget i planen, da de er afgørende for, hvordan mobiliteten i Randers Kommune kan sikres. Planen blev vedtaget af Randers Byråd den 26. april 2021.

Tre temaer for vejnettet

I forhold til vejnettet fokuserer Infrastrukturplan 2020 på tre temaer: Nemlig den Øst-vestgående trafik i Randers, hvor der særligt i den nordlige del af byen mangler gode øst-vestgående forbindelser. Veje i landdistriktet er et tema, da især de smalle øst-vestgående veje i den nordlige del af kommunen er en udfordring. Og endelig er den blå barriere for nord-syd gående trafik fremhævet som den absolut største trafikale udfordring i Randers. Det skyldes, at kapaciteten på de to broforbindelser over Gudenåen og Randers Fjord (Motorvejsbroen på E45 og Randers Bro), reelt er brugt op i dele af døgnet.

I forhold til den øst-vestgående trafik i Randers er de højest prioriterede projekter at få forlænget Ringboulevarden til Udbyhøjvej, at etablere lyskryds på Ringboulevaden og at skabe bedre forbindelse til Randers N via Højsletvej.

Vejene i landdistriktet skal forbedres med en øst-vestgående korridor fra Hald til motorvejsafkørsel Purhus og ved udvide de smalle veje i den nordlige del af kommunen.

Udvidelse af E45 har topprioritet

Og i forhold til Den blå barriere har en udvidelse af Motorvej E45 til 6 spor til Randers N topprioritet. Udvidelsen af E45 er godt nok et statsligt projekt, som kommunen ikke kan gennemføre selv. Men projektet er med for at give et totalt billede af infrastrukturudfordringerne i Randers, og her er en udvidelse af E45 er afgørende for væksten i Randers Kommune.

Derudover er de højst prioriterede projekter at etablere Klimabroen med tilhørende trafikanlæg, at udbygge Aarhusvej til 4 spor og at etablere en østlig ringforbindelse omkring Randers By.

Cykler, kollektiv trafik og tværgående tiltag

Indenfor cykling er de højest prioriterede projekter 1: Trafiksikre skolekorridorer, 2: Sammenhæng i det overordnede stinet og 3: Forbinde omegnsbyerne med stier langs det overordnede vejnet.

Med hensyn til den kollektiv trafik er de højest prioriterede projekter 1: Modernisering af den eksisterende busterminal og optimering af det nye busnet, 2: Forbedring af busfremkommeligheden på vejnettet, 3: BRT-løsning mellem Randers Midtby og Paderup og 4: Fokus på den hele rejse, så forskellige kombinationsrejser bliver mulige.

Endelig indeholder infrastrukturplanen også forslag til mere tværgående tiltag, som vil medvirke til at forbedre mobiliteten i Randers Kommune. Tiltagene er uprioriterede og omfatter veje der kan anvendes til afledning af regnvand, trafiksikkerhed, intelligent trafikstyring og elbaseret mobilitet.

Den Kollektive trafikplan for Randers Kommune inkl. nyt rutenet og køreplaner blev vedtaget af Randers Byråd i 27. april 2020.

Hent Kollektiv Trafikplan 2020

Hent bilag til Kollektiv Trafikplan 2020

Planen er udarbejdet af Udvikling, Miljø og Teknikforvaltningen i samarbejde med Midttrafik.

Trafikplanen er som udgangspunkt bygget op om et ensartet serviceniveau og et ønske om at binde kommunen bedre sammen. Dette gøres med mere direkte ruter mellem de store byer, Flexbusser i mindre byer og muligheden for at komme på tværs af kommunen ved brug af Flextur. Trafikplanen indeholder forslag til nye linjeføringer på regional- og lokalruter samt en omlægning af bybusnettet i Randers by.

I foråret 2019 var trafikplanens principper, herunder nye linjeføringer og betjeningsomfang i og udenfor Randers by, i offentlig høring. Midttrafik og Randers Kommune modtog i alt 158 høringssvar i forbindelse med høringen. Høringssvarene gav anledning til mindre justeringer på ruterne. I juni 2019 blev den kollektive trafikplan vedtaget i Byrådet.

I perioden 20. december 2019 til den 22. januar 2020 har de nye køreplaner været i offentlig høring. Midttrafik og Randers Kommune modtog i alt 412 høringssvar, hvoraf ca. 100 var på ruter udenfor Randers Kommune. Høringssvarene gav anledning til forslag om mindre justeringer i udformningen af de endelige køreplaner. 

Den kollektive trafikplan og køreplanerne er godkendt endeligt i byrådet den 27. april 2020. 

Manglende motion i hverdagen er en medvirkende årsag til, at en stigende andel af befolkningen er overvægtige. Cykling, løb og gang er alle gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med, uanset deres udgangspunkt.

Hent Cykel- og stiplan

Hent Cykel- og stipolitik

Ved at få cykling, løb og gang til at være en naturlig del af borgernes transportvaner vil flere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Miljøet vil også få gavn af, at flere borgere tager cyklen, da det vil mindske bilkøerne og CO2-udledningen.

Plan og politik for cykling

Randers Kommune har derfor flere gode grunde til at sikre borgerne gode muligheder for at cykle, løbe og gå på kommunale stier.

Byrådet har vedtaget en cykel- og stiplan, som danner grundlag for de næste mange års investeringer på cykel- og stiområdet. Disse investeringer skal medvirke til at flere borgere kommer til at bevæge sig mere på stierne.

Byrådet ønsker endnu mere fokus på trafiksikkerheden i Randers Kommune. Derfor har kommunen udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for de kommunale veje. Indsatsen skal nedbringe antallet af ulykker målrettet særlige indsatsområder.

Hent trafiksikkerhedsplanen

Målsætning

Trafiksikkerhedsplanen viser, at det går den rigtige vej i Randers Kommune. Antallet af dræbte og tilskadekomne er mere end halveret fra 2004 til 2013.

Planens målsætning er en yderligere halvering i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til det gennemsnitlige antal i perioden 2009-2011. For at målsætningen kan nås, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Randers Kommune være højst 29 i 2020.

Målsætningen skal nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Indsatsområder

For at nå målsætningen sætter Trafiksikkerhedsplanen fokus på udvalgte indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde, hvor der er et særligt stort potentiale for at reducere antallet af ulykker. Disse indsatsområder er:

  • Lette trafikanter i byområde,
  • Høj hastighed i kurver i landområde og
  • Ulykkesbelastede lokaliteter

For de lette trafikanter i byområde handler indsatsen om at gennemføre kampagner og få ombygget ulykkesbelastede steder.

Hvor der er høj hastighed i kurver i landområder, handler indsatsen om hastighedskampagner og trafiksikkerhedsinspektion med henblik på forbedringer på en række viste lokaliteter.

Der er udpeget 23 særligt ulykkesbelastede steder på kommunevejene. De er alle beliggende i Randers by. For hvert af de 23 steder - kryds eller strækninger - er der udarbejdet forslag til fysiske tiltag.

Randers Kommune har i 2008 udarbejdet en infrastrukturplan, hvor en række tiltag vurderes til at reducere støjbelastningen omkring kortlagte vejstrækninger.

Hent støjhandlingsplan

Dette arbejde omkring støj er samlet i en støjhandlingsplan.

Ved udgangen af 2011 aftalte Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner med Transportministeriet, at der skulle udarbejdes en nærmere vurdering af perspektiverne for at brugerfinansiere en ny østlig Randers fjordforbindelse. Det er nu blevet til en fælles rapport udarbejdet af Randers Kommune, Vejdirektoratet og Transportministeriet.

Hent rapport om østlig fjordforbindelse

Udgangspunktet for rapporten er en forbindelse fra hovedvej 16/21 ved Assentoft og en bro over fjorden til Tjærby – med en fortsat linjeføring op til Hadsundvej i det nordlige Randers. Af rapporten fremgår at det tidligere udarbejdede overslag for projektet er robust. Afhængig af hvilke usikkerhedsfaktorer man anvender, vil en ny broforbindelse over Randers Fjord koste 0,8 – 1,0 milliard kroner. Det er undersøgt, hvad det prismæssigt vil betyde, hvis man forlænger forbindelsen, så den samlede stækning slutter ved E45/Hobrovej i Randers Nord. Vejstykket vil koste godt 86 millioner kroner at anlægge. 

Flytning af trafikmængder

Den nye østlige forbindelse over Randers Fjord vil kunne flytte et stort antal bilister. En fuldt ud offentlig finansieret bro vil betyde 7.500 færre biler i døgnet over Randersbro.  En ny bro med brugerbetaling vil ifølge rapporten flytte 3.000 færre bilister fra Randersbro end en offentlig betalt forbindelse. Til gengæld kan en model med brugerfinansiering være en mere realistisk model rent økonomisk.

Andre steder i Danmark kender man i forvejen til brugerfinansiering af veje, når der er tale om store trafikinvesteringer. Princippet gælder for både Storebælt og Øresundsforbindelsen.  Da planerne om en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund blev fremlagt tidligere i 2013, var det også denne form for finansiering, der delvist blev peget på.

Delvis brugerfinansiering

I rapporten om den nye Randers Fjord-forbindelse er der taget udgangspunkt i en brugerbetaling på 12 kroner per person- eller varebil og 25 kroner for hver lastbil, der krydser broen. Priserne er lagt fast efter, hvad der er mest realistisk, når der er tale om pendlere, som dagligt skal over broen.  Betalingen kan foregå med Brobizz, som vi kender det fra både Storebælt og Øresund. Med en tilbagebetalingstid på 40 år er det ikke realistisk med en fuldt ud brugerfinansieret bro. Rapporten konkluderer derfor, at det vil være nødvendigt med en offentlig finansiering på mellem 0,3 – 0,8 mia. kr. afhængig af de konkrete forudsætninger.