Trafikplaner

Se kommunens gældende trafikplaner. I takt med tilblivelsen af nye planer tilføjes eller opdateres de på denne side.

Randers Kommune har i 2013-14 udarbejdet en mobilitetspolitik. Mobilitetspolitikken udstikker gennem sine seks indsatområder med tilhørende målsætninger den overordnede retning for udviklingen af trafik og mobilitet i Randers kommune.

Download mobilitetsplanen

Download bilag til mobilitetsplanen

Mobilitetspolitikken danner grundlag for udarbejdelse /revision af planer indenfor vej- og trafikområdet – infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan, mobilitetsplan m.v.

På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til Mobilitetsplan. Mobilitetsplanen er handlingsorienteret og sætter fokus på en række initiativer, der skal være medvirkende til at fremme en mere bæredygtig, fleksibel og effektiv transport internt i kommunen såvel som til og fra omverdenen.

Randers Kommune arbejder allerede med en række initiativer for at forbedre mobiliteten, og det er vigtigt at disse initiativer fortsat forbedres og udvikles.

I forslaget til Mobilitetsplan udpeges der desuden ti nye mobilitetsinitiativer, som Randers Kommune vil sætte fokus på over de kommende fire år.

Infrastrukturplanen er en visionsplan for, hvordan vejnettet skal udvikles frem til 2035 under forudsætning af, at biltrafikken fortsætter med at stige. Planen blev vedtaget af Randers Byråd den 22. september 2008.

Hent infrastrukturplanen

Omfattende plan

Planen foreslår en række større vejarbejder, der tilsammen skal forbedre de trafikale forhold i Randers. Randersbro, der i dag er en af de mest belastede veje i Danmark, skal blandt andet aflastes med en ny forbindelse over åen. Den ventes at blive anlagt øst for den nuværende Randersbro og skal forbinde Århusvej og Grenåvej med krydset hvor Havnegade møder Toldbodgade. Samtidig skal den sydlige indfaldsvej til Randers (Århusvej) udvides til fire spor fra Paderup og helt ind til centrum.

Der foreslås også flere andre nye forbindelser over åen, ligesom en videreførelse af Ringboulevarden til Udbyhøjvej og ombygning af Ringboulevardens rundkørsler til lyskryds er planlagt.

Infrastrukturplanen indeholder endvidere en lang række forslag til vejprojekter i såvel Randers by som i andre byer i kommunen.

Massive investeringer

Samlet set indeholder planen projekter, der skal finansieres af Randers Kommune, for mellem 1,3 og 1,85 mia. kr. frem til år 2035. Det svarer til årlige udgifter på mellem 50 og 69 mio. kr. som vil komme til at fremgå primært af kommunens anlægsbudget. Dermed er infrastrukturplanen den største og mest omfattende plan for vejnettet i Randers Kommune, der endnu er vedtaget.

Den Kollektive trafikplan for Randers Kommune blev vedtaget af Randers Byråd den 13. august 2009.

Hent Kollektiv Trafikplan 2009

Hent bilag til Kollektiv Trafikplan 2009

Hent mål og strategi for Kollektiv Trafikplan 2009

Planen er en strategiplan, der skal være retningsgivende for fremtidige initiativer indenfor den kollektive trafik. Planen danner således basis for overordnede beslutninger om, hvilken service vi vil tilbyde borgere og besøgende, hvordan vi prioriterer busserne i forhold til andre transportformer, samt hvordan busserne skal bidrage til et bedre miljø.

Planen er udarbejdet af Miljø og Teknikforvaltningen i samarbejde med Midttrafik. Planen har identificeret 4 indsatsområder, som Randers Kommune og Midttrafik vil have fokus på.

De 4 indsatsområder

Servicemål

  • Vi vil arbejde for, at der i alle bysamfund i kommunen tilbydes en ensartet service, som opfylder nogle minimumsstandarder for betjeningen afhængig af byernes størrelser.
  • Vi vil bevare det nuværende bybussystem som rygraden i den kollektive transport i Randers.
  • Vi vil fastholde at Busterminalen forsat vil være omdrejningspunktet for al bustrafik - lokal og regional i Randers.

Fremkommelighed

  • Vi vil arbejde for at sikre kvaliteten i bybussystemet ved at gøre en indsats for at bussen kan komme frem - om nødvendigt på bekostning af biltrafikken.
  • Vi vil arbejde systematisk med fremkommelighedsprojekter og søge om statslig medfinansiering til at gennemføre projekterne.

Miljø

  • Vi vil udbygge den kollektive trafik som en grøn transportform. Vognmændene skal belønnes for at køre med de mest miljøvenlige busser og for at spare på brændstoffet og dermed begrænse CO2</sub udslippet.
  • Vi vil have flere til at bruge bus og færre til at bruge bil. Det vil give en betydelig miljømæssig gevinst - både lokalt og globalt. Kommer der flere i bussen skal vognmændene have kontant belønning.

Information

  • Vi vil tilbyde bedre information til kunderne både før, under og efter rejsen.
  • Vi vil arbejde for at forbedre informationerne på busterminalen.

Manglende motion i hverdagen er en medvirkende årsag til, at en stigende andel af befolkningen er overvægtige. Cykling, løb og gang er alle gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med, uanset deres udgangspunkt.

Hent Cykel- og stiplan

Hent Cykel- og stipolitik

Ved at få cykling, løb og gang til at være en naturlig del af borgernes transportvaner vil flere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Miljøet vil også få gavn af, at flere borgere tager cyklen, da det vil mindske bilkøerne og CO2-udledningen.

Plan og politik for cykling

Randers Kommune har derfor flere gode grunde til at sikre borgerne gode muligheder for at cykle, løbe og gå på kommunale stier.

Byrådet har vedtaget en cykel- og stiplan, som danner grundlag for de næste mange års investeringer på cykel- og stiområdet. Disse investeringer skal medvirke til at flere borgere kommer til at bevæge sig mere på stierne.

Byrådet ønsker endnu mere fokus på trafiksikkerheden i Randers Kommune. Derfor har kommunen udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for de kommunale veje. Indsatsen skal nedbringe antallet af ulykker målrettet særlige indsatsområder.

Hent trafiksikkerhedsplanen

Målsætning

Trafiksikkerhedsplanen viser, at det går den rigtige vej i Randers Kommune. Antallet af dræbte og tilskadekomne er mere end halveret fra 2004 til 2013.

Planens målsætning er en yderligere halvering i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til det gennemsnitlige antal i perioden 2009-2011. For at målsætningen kan nås, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Randers Kommune være højst 29 i 2020.

Målsætningen skal nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Indsatsområder

For at nå målsætningen sætter Trafiksikkerhedsplanen fokus på udvalgte indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde, hvor der er et særligt stort potentiale for at reducere antallet af ulykker. Disse indsatsområder er:

  • Lette trafikanter i byområde,
  • Høj hastighed i kurver i landområde og
  • Ulykkesbelastede lokaliteter

For de lette trafikanter i byområde handler indsatsen om at gennemføre kampagner og få ombygget ulykkesbelastede steder.

Hvor der er høj hastighed i kurver i landområder, handler indsatsen om hastighedskampagner og trafiksikkerhedsinspektion med henblik på forbedringer på en række viste lokaliteter.

Der er udpeget 23 særligt ulykkesbelastede steder på kommunevejene. De er alle beliggende i Randers by. For hvert af de 23 steder - kryds eller strækninger - er der udarbejdet forslag til fysiske tiltag.

Randers Kommune har i 2008 udarbejdet en infrastrukturplan, hvor en række tiltag vurderes til at reducere støjbelastningen omkring kortlagte vejstrækninger.

Hent støjhandlingsplan

Dette arbejde omkring støj er samlet i en støjhandlingsplan.

Ved udgangen af 2011 aftalte Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner med Transportministeriet, at der skulle udarbejdes en nærmere vurdering af perspektiverne for at brugerfinansiere en ny østlig Randers fjordforbindelse. Det er nu blevet til en fælles rapport udarbejdet af Randers Kommune, Vejdirektoratet og Transportministeriet.

Hent rapport om østlig fjordforbindelse

Udgangspunktet for rapporten er en forbindelse fra hovedvej 16/21 ved Assentoft og en bro over fjorden til Tjærby – med en fortsat linjeføring op til Hadsundvej i det nordlige Randers. Af rapporten fremgår at det tidligere udarbejdede overslag for projektet er robust. Afhængig af hvilke usikkerhedsfaktorer man anvender, vil en ny broforbindelse over Randers Fjord koste 0,8 – 1,0 milliard kroner. Det er undersøgt, hvad det prismæssigt vil betyde, hvis man forlænger forbindelsen, så den samlede stækning slutter ved E45/Hobrovej i Randers Nord. Vejstykket vil koste godt 86 millioner kroner at anlægge. 

Flytning af trafikmængder

Den nye østlige forbindelse over Randers Fjord vil kunne flytte et stort antal bilister. En fuldt ud offentlig finansieret bro vil betyde 7.500 færre biler i døgnet over Randersbro.  En ny bro med brugerbetaling vil ifølge rapporten flytte 3.000 færre bilister fra Randersbro end en offentlig betalt forbindelse. Til gengæld kan en model med brugerfinansiering være en mere realistisk model rent økonomisk.

Andre steder i Danmark kender man i forvejen til brugerfinansiering af veje, når der er tale om store trafikinvesteringer. Princippet gælder for både Storebælt og Øresundsforbindelsen.  Da planerne om en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund blev fremlagt tidligere i 2013, var det også denne form for finansiering, der delvist blev peget på.

Delvis brugerfinansiering

I rapporten om den nye Randers Fjord-forbindelse er der taget udgangspunkt i en brugerbetaling på 12 kroner per person- eller varebil og 25 kroner for hver lastbil, der krydser broen. Priserne er lagt fast efter, hvad der er mest realistisk, når der er tale om pendlere, som dagligt skal over broen.  Betalingen kan foregå med Brobizz, som vi kender det fra både Storebælt og Øresund. Med en tilbagebetalingstid på 40 år er det ikke realistisk med en fuldt ud brugerfinansieret bro. Rapporten konkluderer derfor, at det vil være nødvendigt med en offentlig finansiering på mellem 0,3 – 0,8 mia. kr. afhængig af de konkrete forudsætninger.