Beboerlicens
Hvis du har folkeregisteradresse indenfor Centerringen eller Tøjhushavekvarteret i Randers by, kan du købe en beboerlicens til parkering.
Oversigt over zoneinddeling

Hvad giver beboerlicensen adgang til?
- Ubegrænset parkering på kommunale betalingsparkeringspladser i de respektive zoner.
- Licensen i Zone A gælder ikke på parkeringspladserne på Østervold eller Østervangsvej.
- På visse tidsbegrænsede pladser, hvor der er skiltet med "Beboerlicens undtaget" (fx Nørreport og Kasernevej), kan du parkere ubegrænset.
Se kort: Her kan beboerlicensen til Zone B benyttes

Betingelser for at få en beboerlicens
- Du skal have folkeregisteradresse indenfor Centerringen eller Tøjhushavekvarteret.
- Du skal stå som primær bruger af bilen i Motorregistret (SKAT). Du kan som ejer rette registreringsattesten på Motorstyrelsens hjemmeside.
- Hvis du har leaset en bil, skal du møde personligt i Borgerservice med hele leasingaftalen.
- Hvis du har firmabil ("fri bil"), skal du medbringe en udfyldt enebruger-aftale eller en kopi af din lønseddel i Borgerservice. Enebrugeraftalen kan fås ved at skrive til parkering@randers.dk.
- Har du navne- og adressebeskyttelse, kan du købe licensen for indeværende måned. Ved spørgsmål kontakt os på parkering@randers.dk eller tlf: 30 71 75 61.
Vigtigt
- Skifter du bil eller nummerplade, skal du kontakte Veje og Trafik for at få ændret oplysningerne.
- Der kan kun udstedes én beboerlicens pr. husstand.
- En beboerlicens garanterer ikke en ledig parkeringsplads.
- Licensen udstedes med hjemmel i Lov om offentlige veje §91.
Hvad koster en beboerlicens?
Licensen koster 200 kr. pr. måned.
Sådan køber eller fornyer du din beboerlicens
- Køb og fornyelse foregår online via linket nedenfor. Betaling kan ske med MasterCard eller Visa (ikke Dankort, Visa-Debit, Visa-Elektron, Lunar Way eller Maestro).
- Du skal oprette en bruger med dit mobilnummer, indtaste kontaktoplysninger og bilens registreringsnummer.
- Du kan vælge abonnement, hvor betalingen trækkes automatisk hver måned.
Har du brug for hjælp?
Mød personligt op i Borgerservice med din mobiltelefon, bilens registreringsnummer, navn, adresse, gyldig e-mail og betalingskort. Så hjælper vi dig med at oprette bruger og købe licens.