Område til tekniske formål, solcellepark ved Stouby

Høring: Forslag til Lokalplan 710 og Forslag til Tillæg 54 til Kommuneplan 2017 – Solcellepark Stouby - samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering.

Offentliggjort

4. november 2020

Offentliggjort

9. september 2020

Byrådet vedtog den 07.09.2020 Forslag til Lokalplan 710 og Forslag til Tillæg 54 til kommuneplanen – Solcellepark Stouby - med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering til offentlig høring i 8 uger, jf. planlovens § 24.

Lokalplanforslaget omfatter et område til tekniske formål og giver mulighed for etablering af en solcellepark ved Stouby. Området udgør et samlet areal på 81 ha, der udlægges til solceller med tilhørende nødvendige tekniske installationer og bygninger. Området er opdelt i to delområder beliggende øst og vest for de nordligste vindmøller ved Ilshøj.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser om en maksimal højde på 3 meter over terræn for solceller, 4 meter for teknikbygninger og 7 meter for transformerstation samt en mast/lynafleder med en maksimal højde på 15 meter.

Lokalplanen sikrer etablering af afskærmende beplantning omkring anlægget og fortsat mulighed for at benytte Møllevejen til gå og cykelture.

Læs forslag til Lokalplan 710 her

Kommuneplantillæg

Forslaget til kommuneplantillæg giver mulighed for at udlægge to nye områder til tekniske anlæg – solcellepark ved Stouby.

Læs forslag til Tillæg 54 til Kommuneplan 2017 her

Miljøvurdering

Byrådet har afgjort, at planforslagene ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 07.10.2020.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.