start på hovedindhold

Pædagogisk ledere til Dagtilbud Sydvest

Efter ansættelse af ny dagtilbudsleder, så er vi klar til at ansætte pædagogiske ledere til området vakante stillinger. Vi søger pædagogiske ledere til Børnehuset Gudenådalen, Børnehuset Stevnstrup, Børnehuset Langå og Børnehusene Birkebo/Ålykke.

Brænder du for det gode børneliv, og motiveres du af ledelsesopgaven hvor du leder tæt på børn, forældre og medarbejdere? Har du et stærkt pædagogisk fundament? Og vil du være en del af et lederteam, hvor vi arbejder med sparring og vidensdeling på tværs?

Så hører vi gerne fra dig.

I Dagtilbud Sydvest er vi optaget af at skabe et ledelsesteam, hvor vi i fællesskab understøtter og udvikler vores ledelsesidentitet og arbejder strategisk med Fremtidens Randers og Randers kommunes målsætninger for Dagtilbud. Vi har brug for lederkollegaer, som har ambitioner og mod til ledelse.

I de enkelte huse er opgaven, at du sætter tydelig retning, fastholder og skaber høj pædagogisk kvalitet, samt sikre god trivsel for medarbejdere i løsning af kerneopgaven.

Dagtilbud Sydvest består af 8 børnehuse i den sydvestlige del af Randers Kommune - geografisk fra Viborgvej, Hornbæk, Stevnstrup til Langå.

Om jobbet

Som pædagogisk leder vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den styrkede læreplan, samt det fælles børne- og læringssyn i Randers kommune.

Vi har fokus på et fælles kompetenceudviklingsforløb igangsat på hele børneområdet i Randers, omkring fælles kvalitets forståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber.

Vi arbejder med ledelse tæt på. Det betyder, at du både arbejder i børnehøjde og er tæt på medarbejdere blandt andet mht. sparring på udvikling af pædagogisk praksis, så kerneopgaven løses med høj kvalitet. Du er ligeledes tæt på forældresamarbejdet - både i det daglige og i samarbejdet med forældrerådet.

Du bliver en del af et lederteam med 6 andre pædagogiske ledere, samt en dagtilbudsleder. Du vil blive understøttet af dine lederkollegaer og dagtilbudschefen i opstarten, vi har ledermøder hver anden uge og vi arbejder med sparring på tværs af teamet. Vi er et team med flere nye pædagogiske ledere, så vi er optaget af teamforståelse og skabe fælles retning og strategi – både for ledelsespraksis og den pædagogiske hverdag. Vi udvikler os sammen og vi er et hold, der hjælper hinanden.

Vi søger pædagogiske ledere, som kan:

  • sætte tydelig faglig retning og omsætte den til høj kvalitet i læringsmiljøerne.
  • arbejde anerkendende og ressourceorienteret med børn og voksne.
  • videns dele, reflektere og styrke pædagogiske processer.
  • bidrage aktivt i ledelsesteamet og samarbejde på tværs af dagtilbuddet.
  • kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
  • indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • kan motivere medarbejdere og sætte rammen for samarbejdet i Børnehuset
  • arbejder tværfagligt med fokus på sammenhæng mellem dagtilbud, skole, familie og sundhed
  • trives i en kompleks hverdag med mangeartede opgaver – herunder drifts- og administrationsopgaver.
  • bygger videre på det, der fungerer – og samtidig tør bringe nye idéer i spil.

Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet pædagog.
  • det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring eller potentiale til ledelse
  • har gennemført, er påbegyndt eller interesseret i at påbegynde en teoretisk lederuddannelse.

Vi tilbyder:

  • en fuldtidslederstilling i et dagtilbud med høje ambitioner for kvalitet.
  • et dagtilbud med fokus på inkluderende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores lederteam vil gerne kendetegnes ved:

  • at være optaget af fælles retning
  • at arbejde strategisk med indsatser og tiltag
  • at være nysgerrig på ledelse
  • at give plads til forskellighed, og at vores forskellige kompetencer sættes i spil

Læs mere om stillingen

Du kan ydermere læse nærmere om vores fælles værdigrundlag for alle ledere på dagtilbudsområdet, samt stillingsbeskrivelser

Job i dagtilbud - Randers Kommune

Personale- og ledelsespolitik - Randers Kommune

Det arbejder vi med - Randers Kommune

Desuden kan du med fordel læse nærmere om vores fælles børne- og læringssyn her. På siden finder du ligeledes to videoer, som forklarer nærmere om hvordan vi arbejder med strategierne for kvalitet og det fælles børne- og læringssyn.

Læs om os:

Børnehuset Langå

Børnehuset Stevnstrup

Børnehuset Gudenådalen

Børnehuset Birkebo/Ålykke

Oversigt over daginstitutioner - Randers Kommune

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte:

Dagtilbudsleder, Dorte Mørk, dorte.mork@randers.dk telefon 30 36 05 71 for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen. Send gerne SMS med navn og ønske om opringning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid med tiltrædelse den 1. januar 2027 – og gerne før.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Vi afholder 2 samtalerunder.

Udvælgelse af kandidater den 20. oktober 2026

1. samtale afholdes den 22. + 23. oktober 2026 og 2. samtale afholdes den 5. + 6. november 2026. For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil, og en profiltilbagemelding vil finde sted den 27. + 28. oktober 2026.

Har ovenstående vakt din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgningen med CV, samt kopi af relevant dokumentation, såsom uddannelsesbevis mv.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer, samt straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2026

Søg jobbet nu