
Akkreditering til H.M. Dronningens besøg med Kongeskibet Dannebrog i Randers Kommune den 31. august
Når Hendes Majestæt Dronningen besøger Randers Kommune torsdag den 31. august i forbindelse med Dronningens sensommertogt med Dannebrog, vil der hele dagen være rig mulighed for pressen for at deltage og dermed overvære Dronningens besøg på nærmeste hånd.
For pressen begynder dagen kl. 08.15 på Havnekontoret på Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers, med udlevering af presseakkrediteringskort og pressebrief, inden Dronningen ankommer med Kongeskibet Dannebrog kl. 10.00. Herefter går turen igennem Randers Kommune med landsbybesøg og foreningsliv i Øster Bjerregrav, på rundvisning i Tradiums spændende erhvervsuddannelser, naturoplevelse ved Den Blå Bro og Gudenåen og til erhvervspræsentation og fremvisnings af byudvikling og fritidsaktiviteter i folkeparken Tronholmparken, inden dagen slutter med reception på Kongeskibet Dannebrog og afsejling kl. 21.30.
Der er i alt 19 afmærkede muligheder med fortrinsret for pressen fordelt på 10 lokationer. Pressen kan få overblik over besøgssteder og søge om akkreditering på hjemmesiden, der er oprettet i anledning af Dronningens besøg. Hjemmesiden udbygges løbende med både mere om de enkelte besøgssteder og hvordan det er muligt at være med til at fejre Dronningens besøg.
Pressesite: sommertogt.randers.dk/presse
Der skal søges om presseakkreditering senest 25. august 2023 kl. 12
Pressen følges samlet i pressebus under hele besøget, så pressen når frem til pressepools til rette tid. Der er kun adgang til pressepools med poolkort, som tildeles akkrediterede repræsentanter for medier.
Planlagte besøgssteder med overblik over pressepools:
- Havnen Kulholmen
a. Kulholmskajen (Ubegrænset) - Rådhustorvet (Rådhuset)
a. Rådhustorvet foran Rådhuset (Ubegrænset)
b. Byrådssalen (12 pladser) - Øster Bjerregrav (Aktivitetspark og landsbyliv)
a. Modtagelse på parkeringspladsen (Ubegrænset)
b. Ved byens aktivitetspark (Ubegrænset) - Rhanders Handsker (Erhverv)
a. Inde i butikken (10 pladser) - Hotel Randers (Frokost)
a. Modtagelse foran Hotel Randers (Ubegrænset) - Tradium (Erhvervsuddannelser)
a. Modtagelse på Tradium (Ubegrænset)
b. Tømrerfagskolen (15 personer)
c. Modtagelse på murerfagskolen (ubegrænset)
d. Overbliksposition på trappe (15 personer)
e. Tæt på elevernes arbejde (15 personer) - Den Blå Bro (Ikonisk bro over Gudenåen)
a. Den Blå Bro gode fotomuligheder (Ubegrænset) - Tronholmparken (Folkepark med fremvisning af fremtidens erhverv, byudvikling og fritidsaktiviteter)
a. Parkour (Ubegrænset)
b. Erhvervspræsentationer (Ubegrænset)
c. Borgmestertale til dronningen (Ubegrænset)
d. Dronningen forlader Tronholmparken (Ubegrænset) - Randers Havn, Kulholmen (Reception på Dannebrog og Afsejling)
a. Randers Havn (Ubegrænset)
b. Mindeanker (Ubegrænset)
Bemærk: Opstår der dårligt vejr på dagen, vil der være ændringer i programmet og et alternativt program træder i kraft med ændringer på besøgssted 3 og besøgssted 6 og frem. Der skal søges akkreditering på forhånd til både primært og alternativt program. Pressen orienteres forventeligt dagen før og senest på dagen om hvilket program, der følges. Få overblikket på pressesitet
Praktisk og vigtig information
- Frist for at søge akkreditering er 25. August kl. 12.00. Akkreditering tildeles 29. august.
- Mødested 31. august 2023: Havnekontoret, Kulholmsvej 1, 8930 Randers kl. 8.15. Der bydes på morgenmad under pressebriefing.
- Parkering for pressens biler ved Havnekontoret på Randers Havn i særligt område til pressen. Her kan bilen stå hele dagen.
- Sendevogne: Placering aftales med Randers Kommunes kommunikationsafdeling
- Pressepools: Der kan formidles på alle måder og til alle platforme fra pools, men ikke placeres mikrofoner/kamera uden for pools.
- Ønske om evt. at anvende drone udenfor skal angives i presseakkreditering.