Nyheder
17 nyheder fundet
September 2023
August 2023

Se listen over middagsgæster til H.M. Dronningens officielle frokost
Særlige gæster fra kommunens kultur- og erhvervsliv er indbudt til Hendes Majestæt Dronningens officielle frokost på Hotel Randers. Se listen her.

H.M. Dronningen hørte om fællesskab, frivillighed og forandringskraft i Øster Bjerregrav
I Øster Bjerregrav er der en tro på, at alt kan lade sig gøre. Så det får de til at ske. Nøgleordene er fællesskab, frivillighed og forandringskraft. Formålet med Hendes Majestæt Dronningens besøg i Aktivitetsparken i Øster Bjerregrav er at give Majestæten et indblik i et stærkt lokalsamfund, der i høj grad står sammen om at forandre og udvikle.

H.M. Dronningen introduceret til krolf i Øster Bjerregrav
Hendes Majestæt Dronningen var på besøg i Øster Bjerregrav Aktivitetspark for at få et indblik i et stærkt lokalsamfund, som i høj grad forstår at skabe udvikling. Dronningen blev præsenteret for lokalsamfundets fortælling om at løfte i flok – blandt andet med fortællingen om de lokale krolfspilleres fællesskab, som har bidraget til at skabe en turnering til glæde for krolfspillere i hele Østjylland.

Svend Aage introducerede H.M. Dronningen til Øster Bjerregrav og Aktivitetsparken
Svend Aage Nielsen, kasserer i Øster Bjerregrav Aktivitetspark, sørgede torsdag formiddag for, at Hendes Majestæt Dronningen fik en god introduktion til Øster Bjerregrav, det velfungerende lokalsamfund og ikke mindst aktivitetsparken, som siden 2015 har været medvirkende til at slå det lille bysamfunds placering fast på Danmarkskortet otte kilometer vest for Randers.

Randers Kommunes gave til H.M. Dronningen er lavet af prisbelønnet outsider-kunstner
En keramisk skulptur, der forestiller en af hundene i H.C. Andersens eventyr ”Fyrtøjet”, er den officielle gave fra Randers Kommune til H.M. Dronningen i anledning af besøget den 31. august 2023. Værket er lavet af den prisbelønnede outsider-kunstner Kenneth Rasmussen, der tidligere har udstillet på bl.a. Randers Kunstmuseum og er aktuel med en udstilling i Illum i København.

Kreativt genbrug bliver til blomster til H.M. Dronningen
100 blomsterstilke fra ReMida i Randers pryder bybilledet under Hendes Majestæt Dronningens besøg i Randers. Det er blomster, som er lavet af genbrugsmaterialer og skabt af elever fra Gaia og Bifrost og otte skoler i Randers Kommune. Som kronen på værket har elever fra 3.B på Søndermarkskolen sammen med ReMida skabt en helt særlig blomsterbuket, som blev overrakt Majestæten.

Randersbogstaverne er tilbage på havnen
De lysende Randers-bogstaver vil i anledning af H.M. Dronningens besøg i Randers være tilbage, hvor det hele startede: På Randers Havn. Ved Hendes Majestæt Dronningens besøg vil de 18 meter lange, 3 meter høje og 60 centimeter dybe Randersbogstaver sammen med illuminerede både langs kajkanten medvirke til at skabe et stemningsfuldt lyshav, når mørket sænker sig over Randers Havn.

Verdens ældste handskemager er klar til besøg af H.M. Dronningen
Rhanders Handsker blev grundlagt i året 1811 og har rødder, der går tilbage til 1200-tallet. Den ældgamle handskefabrik byder Hendes Majestæt Dronningen indenfor, når Dronningen går i land i Randers torsdag den 31. august.