Flagene var hejst på Det Gamle Rådhus i forbindelse med markeringen af det nye ritual.
start på hovedindhold

Kom til borgermøde om rammerne for kommunens budget

Randers Byråd inviterer til borgermøde om rammerne for kommunens budget 2027-2030.

Nyhed
Flagene var hejst på Det Gamle Rådhus i forbindelse med markeringen af det nye ritual.

Alle borgere i Randers Kommune er velkomne, når Randers Byråd inviterer til borgermøde om budgettet for 2027-2030 d. 31. august i Kulturhuset.

Når borgermødet afholdes, har forvaltningen i Randers Kommune netop fremlagt deres oplæg til det kommende budget for Randers Byråd. Det er dette oplæg, som byrådet arbejder videre med hen over den næste måneds tid frem mod det endelige budget 2027-2030.

Formålet med mødet er at give borgerne et bedre indblik i, hvordan kommunens budgetproces foregår, og hvad der ligger bag det budget, som byrådet til sidst vedtager.

Med udgangspunkt i oplægget til budget 2027-2030 bliver der på mødet givet et overordnet indblik i kommunens økonomiske rammer. Herunder den proces, byrådet arbejder efter frem mod det endelige budget. Der bliver blandt andet fortalt om, hvordan budgettet bliver til, og hvilke rammer og forudsætninger byrådet arbejder med undervejs.

”Det er vigtigt for hele byrådet, at man som borger i kommunen har mulighed for at få indsigt i, hvordan kommunens budget hænger sammen. Når man forstår rammerne for kommunens økonomi, kan man have lettere ved at bidrage til og engagere sig i de politiske beslutninger, der er nødvendige at træffe. Jeg håber at se mange,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune.

Borgermødet er åbent for alle.

Tid: Mandag 31. august kl. 19-21
Sted: Store Sal, Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers

Tilmelding til mødet sker via Randers Kommunes hjemmeside på www.randers.dk/borgermødeombudget.

Seneste nyt

Nyheder