Randers tænder lyshesten

Når Randers City får besøg af julemanden, der tænder træet på Rådhustorvet fredag den 18. november, bliver lyshesten også tændt. Samtidig begynder julemagien i Randers for alvor med alt fra julemarkeder, julekoncerter og -forestillinger. For femte gang står et fælles kommunikationsnetværk sammen om en julekampagne, der skal bidrage til at tiltrække flere gæster til Randers i november og december måned.

Det er sådan vi kender Lyshesten, og det er sådan vi kommer til at se den igen i år. Foto fra VisitAarhusregionen. Fotograf Jesper Maagaard

Lyshesten kom til i 2015 som en gave til Randers i anledningen af Randers Handelsråds 175 års jubilæum. Siden blev den 6,5 meter høje hest overdraget til Randers Kommune, hvor hesten hvert år har været et markant vartegn for julehyggen i Randers. Lyshesten er skabt med inspiration fra Helen Schous skulptur 'Den Jyske Hingst' på Østervold. Hesten er samtidig et historisk vartegn for Randers og minder om tiden tilbage i 1960'erne, hvor Randers var kendt for sine store hestemarkeder.

"Det bliver ligesom ikke rigtig jul, hvis ikke vi kan nyde den lysende hest, der skaber begejstring for både store og små i juletiden. Det er samtidig et stolt vartegn, der møder byens besøgende," siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

På grund af de stigende elpriser og den aktuelle energikrise vil lyshesten have begrænset tændetid. Du kan opleve lys i hesten i samme tidsrum, som julebelysningen lyser.

Samtidig med, at lyshesten og juletræet tændes går julekampagnen 'Kom til magisk jul i Randers' for alvor i gang. Randers Kommune er sammen med en række af byens kulturinstitutioner og seværdigheder, Randers Cityforening, Randers Storcenter, Randers Bibliotek, Randers Eventsekretariat og VisitAarhusregionen sammen om at skabe en kampagne Det sker for femte år i træk. Formålet er at få flere besøgende til Randers i juletiden. Kampagnen henvender sig samtidig også til kommunens borgere, der med hjemmesiden www.julebyenranders.dk nemt kan finde de aktuelle juleaktiviteter. Med biografreklamer, udendørs markedsføring i Aarhus og andre østjyske byer, annoncering i både trykte aviser og online medier - og naturligvis også på de sociale medier er der basis for at julemagien fra Randers når ud til mange