Vi tester nye parkeringstavler i Randers Midtby

I uge 30 begynder opsætningen af p-tavler til det nye parkeringssystem i Randers Midtby. I den forbindelse vil nogle af tavlerne være tændte i perioder. Det er dog først når systemet kommer i drift, at man vil kunne regne med informationerne på tavlerne.

21. juli 2023

I uge 30 begynder opsætningen af parkeringstavler til det nye parkeringssystem i Randers Midtby. Undervejs bliver der udført test af systemet, så nogle af tavlerne vil være tændte i perioder.

I testperioden er det dog ikke sikkert, at informationerne på tavlerne er korrekte. Det er først når systemet kommer i drift, at man vil kunne regne med informationerne på tavlerne.

Når det nye parkeringssystem kommer i drift, vil p-tavlerne i realtid vise, hvor der er ledige parkeringspladser og hvor mange, så bilister nemt kan finde et sted at sætte bilen.

Randers Kommune forventer at kunne tænde alle p-tavler og sætte systemet i drift stort set samtidig med, at julelysene tændes i Randers Midtby i november. Men ser du en tændt tavle i det kommende stykke tid, er det altså kun en test.

SE OGSÅ: Nyt parkeringssystem ventes i drift i løbet af november

Seneste nyheder

Nyheder