- Postnummer 8960 Randers SØ
- Kategori Fjord, å eller sø og Fortidsminde
- Terræn Kuperet
Randers Fjord kan være svær at få øje på i det flade landskab og er ikke altid lige let at komme frem til i terrænet - et faktum som Naturpark Randers Fjord projektet er i fuld gang med at lave om på. Med millionstøtte fra Nordea-fonden etableres formidling, stier, ruter og andre faciliteter langs fjorden, så offentligheden kan få mulighed for at opleve det store landskab såvel fra land- som fra vandsiden. Herunder en lille tekst og billedserie som inspiration til at tage en tur ud landskabet syd for Randers Fjord.
Klostret
Ved engene neden for Assentoft lå engang et Benediktinerkloster, Essenbæk Kloster. Det lå formentlig først i Randers, men blev flyttet ud omkring Klostergårde omkring 1180. Ved gaver og testamenter fik klostret efterhånden et stort jordegods med kirker og fiskegårde. Sidste abbed på stedet var Jens Thomsen, som i 1516 købte klostret fri for borgeleje af kong Christian 2. Den købte frihed varede dog kort, for efter reformationen blev klostret lagt under kronen og Dronningborg Len. Udgravninger i 1899 viste, at klostret var et firefløjet kompleks med kirke i sydfløjen. Hvornår klostret blev brudt ned vides ikke.
Kirketomten
Hvor villakvarterer i Assentoft i dag dominerer billedet langs Essenbækvej, lå Essenbæk Kirke frem til 1865. En portal fra den sene middelalder og en kvart kilometer stendige er eneste vidnesbyrd. Åbn lågen, gå en tur rundt og nyd stilheden og det flotte vue over fjordlandskabet.
Læs mere om Essenbæk Kirketomt.
Overdrevet
Overdrevsbakkerne ved Romalt og Assentoft var engang skrænter mod den gamle fjord, der i stenalderen strakte sig langt ind i landet. Fra toppen af skrænterne er der vid udsigt over mod Dronningborg og Tjærby.
Læs mere om Romalt Bakker og Assentoft Bakker.
Landevejen
I mere end 500 år har der været vej fra Randers til Grenå. En del af den gamle landevej eksisterer stadig mellem Drastrup og Langkastrup.
Bønderne, som boede langs vejen, havde dengang pligt til at holde vejen vedlige, men det var naturligt nok ikke det arbejde, de prioriterede højest. Som landevejsfarende måtte man som regel nøjes med den vej, som vognhjulene sled i jorden.
Kørslen på de ujævne og hullede veje var ikke bare besværlig men også farlig. Så inden man begav sig på rejse, ofrede man lidt til St. Gertrud, de vejfarendes skytshelgen.
Langs fjorden
Udsigt over Randers Fjord fra Uggelhuse. Uggelhuse, der betyder "de afsides liggende huse", er opstået som et gårdsamfund på engene ved foden af Virring bakker, hvor man samtidig har levet af fiskeri i fjorden. Indtil 1930'erne havde Uggelhuse både kro, færgested og landingssted. Da Randers-Ryomgård-banen åbnede, blev Uggelhuse stationsby med posthus. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 3.
Hamlets Grav
I Randers Kommune findes ca. 350 synlige fredede fortidsminder. Størstedelen er gravhøje fra bronzealderen. En forgravet bronzealder-gravhøj fire kilometer sydøst for Assentoft skiller sig ud fra de fleste; Hamlets Grav ved Ammelhede.
Er historien om Kong Amled sand, ligger han nu næppe begravet i Hamlets Grav, idet højen anslås at være opført ca. 1.700 år før den navnkundige konge.
Sandt eller ej, så er Hamlets Grav som vores andre fortidsminder med til at stykke tusinder af års spændende historie sammen - fra før der var skrevne kilder til.
Som fortidsminderne gør flest, ligger Hamlets Grav højt i landskabet og med vid udsigt. Ja, bare vejen til Ammelhede er en oplevelse i sig selv - og du kan finde masser af lige så flotte omveje hjem...
1 / 20