Råby Gadekær

Turlængde: 0,8 km

  • Postnummer 8970 Havndal
  • Kategori Fjord, å eller sø
  • Terræn Fladt

Startkoordinater: 56.608189, 10.232604

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Med en vandoverflade på næsten 15.000 kvadratmeter er Råby Gadekær det største gadekær i Nordeuropa.

Råby omtales første gang i 1428 som "Roghæby". Navnets oprindelse henleder til landsbyens landskabelige placering på en lille bakke. Navnet kommer af ’roge’, der betyder dynge eller lille forhøjning. I forhold til at tidsbestemme Råbys grundlæggelse, har vi ikke nogen specifikke informationer, men Råby Kirke er opført på sin nuværende placering omkring år 1550, dvs. i den sene middelalder.

Ankomsten til Råby præges fra syd af den flotte udsigt til kirken, der ligger højt og frit på den sydlige kant af landsbyen. Foran kirken er der et større grønt græsningsareal med kvæg, der sammen med kirken giver et meget landligt og malerisk billede af landsbyen.

Landsbyens gadekær er ligeledes et positivt, dominerende element i Råby. Der er flere utroligt flotte kig og sigt til det gennem de tætte gadeforløb. Gadekæret tilfører Råby en særlig unik karakter, der ikke ses andre steder. Det at hele bymidten består af vand gør, at det er en helt speciel oplevelse at være i Råby. Det er også omkring gadekæret, at man finder landsbyens fælles opholdsarealer.

Råby har også et gammelt missionshus fra 1926, der ligger helt ud til gadekæret. Missionshuset har derved en synlig beliggenhed og stor indflydelse på Råbys fine landsbykarakter. Landsbyen forsamlingshus er oprindeligt bygget i 1898, men blev i 1957 udbygget, hvorfor arkitekturen har ændret sig en del.

Råby domineres af det store gadekær. Arealet er oprindeligt den gamle forte, landsbyens fællesareal, hvor kvæget har kunnet samles, og der har været afholdt markeder mv. Sandsynligvis er forten efter udskiftningen i 1791 eller 1792, hvor bønderne fik deres egne englodder i relation til gårdene, blevet delvist overflødig, og man har tilladt, at man gravede ler til byggeri på arealet. På et tidspunkt i første halvdel af 1800-tallet har man givetvis besluttet at udgrave arealet og anlægge det enorme gadekær, som i dag går under navnet "Nordeuropas største gadekær".