Sporene i Gjerlev Kær

Turlængde: 3-4 km

  • Postnummer 8983 Gjerlev J
  • Kategori Fjord, å eller sø
  • Terræn Fladt

Startkoordinater: 56.585075, 10.138744 eller 56.581072, 10.134990

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Sporene i Gjerlev Kær finder du i den østlige del af Gjerlev ca. 15 kilometer nord for Randers. Der er to startsteder at vælge mellem: på Østermarksvej mellem nr. 28 og 32 eller på Ærteholmsvej syd for spejderhuset. Sporet har to ruter: En gul rute på 3 kilometer og en rød rute på 4 kilometer.

På traveturen rundt i kæret kan du være heldig at møde rådyr i flok, ligesom her er ræv, harer og mink. Fugleliv er der masser af. Fasaner, agerhøns, duer og ænder, småfugle som gråspurv, musvit, svale, solsort, sjagger, nattergal og gøg - og rovfugle som musvåge, duehøg, spurvehøg, rørhøg og tårnfalk. Også ørne har kigget forbi kæret.

Rigkæret

Gjerlev Kær er et rigkær. De næringsrige kær hører til Danmarks mest artsrige plantesamfund. Mens urtefloraen i artsrige skove skal opleves i det tidlige forår og i tidlig sommer, så kommer den fulde blomsterpragt først sent til udfoldelse i rigkæret på grund af den våde og kolde tørvejord. Til gengæld holder blomstringen længere.

I rigkærene træffes især bredbladede urter. I foråret er kærene præget af bukkeblad, engkabbeleje, engkarse, vandkarse og rødviolette arter af gøgeurt. Herefter er det halvgræssernes tur til at dominere. Af løvtræer ses rødel, gråpil og dunbirk. Bliver de ikke holdt i ave, vil træerne med tiden lukke helt sammen om bundfloraen og danne en sumpskov.

I Gjerlev Kær findes planter og sjældne arter som sumpkællingetand, butblomstret siv, glanskapslet siv, kær-trehage, maj-gøgeurt, tormentil, hjertegræs, engblomme og star.

På sporet

Starter man på sporet ved Østermarksvej er noget af det første man støder på et jordstykke på højre hånd, som Gjerlev Jagtforening bruger til flugtskydning (1).

Følger man den gule rute rundt, er det næste, der fanger øjet, ruiner af en ejendom, som nedbrændte i 1955. Møgelholm, som den hed, blev ikke genopført efter branden, og jorden blev udstykket.

Det menes, at der omkring 1200-tallet lå en røverborg på stedet. Havet var dengang højere end i dag, og fjorden gik helt ind, hvor engen nu er. Adelsmanden Rane Johnsen (1254-1294), som var kong Erik Klippings tjener, skulle efter sigende have boet eller overnattet her. (2)

Øster Tørslev Å

Sporet fortsætter langs Øster Tørslev Å. Fra gamle kort ved man, at åen tidligere har slynget sig i store buer igennem kæret. På et kort fra 1899 er åen således naturligt slynget i ådalen, mens den på kort fra 1928 er rettet ud.

Sporet går over mange lodsejeres små engparceller, der før udretningen har været anvendt til græsning, høslet og tørvegravning. For at få et større høstudbytte blev åvandet opstemmet, og via vandingskanaler blev vinterens overskudsvand ført ud over de flade enge.

Overrislingen gav gødning til enghøet, som gav foder til kvæget, som igen gav gødning til den fattige sandager. Gårdene med engparceller havde derfor det største høstudbytte. Og heraf ordsproget: ”Eng er agers moder”. (3)

Skelettet, vandværket og søen

Hvor Øster Tørslev Å og stien slår et knæk mod nord, ligger et jordstykke, som tidligere tilhørte præstegården. Her fandt et par drenge skeletdele af et menneske i 1955. Det blev ikke opklaret, hvor gammelt skelettet var. (4) På den anden side af stien ligger Gjerlev vandværk(5).

Søen benyttes til opsamling af overfladevand fra Gjerlev by. Ved søen er der bålplads og store sten til at sidde på. (6)

Præsten i kæret

I Gjerlev var der i årene 1777-1788 en præst ved navn Johannes Pedersen Schmidt. Han spillede en stor rolle ved udskiftningen i Gjerlev omkring 1785. Det fortælles, at præsten fik en dobbelt så stor og langt bedre eng end andre med samme hartkorn (gammel enhed for værdien af landbrugsjord). Om folk var tilfredse med udskiftningen lades usagt, men det fortaltes på egnen, at præsten efter sin død gik omkring nede i kæret og flyttede på skellene.

Præsten spøgte i mange år i kæret, hvor han gik rundt og råbte: ”Her er reb og ret skjel”. Efter sigende blev spøgeriet først bragt til ophør, da Hans Knudsen, pastor i Gjerlev fra 1846 - 1858, en aften hørte sin forgængers råb fra kæret. Hans Knudsen tog sin kjole og krave på og gik med Bibelen under armen ned i engen. Her var han et par timer, og siden hørte ingen mere til pastor Schmidts råben.