Stævningsskovene i Bjerre Skov

Startkoordinater: 56.394554, 10.000032

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Bjerre Skov ligger på nordskråningen af den brede og indtil 131 m høje Lysnetbakke, 10 km sydvest for Randers. Den stive og altid fugtige lerjord forsinkede landbrugsudviklingen, så her var langt op i sidste århundrede overdrev med opsigtsvækkende artslister.

I dag er en stor del af denne flora væk. Ramt af tiltag der skulle øge græsningsværdien. Men med udsigten ned mod Gudenådalen i behold - og småskove som flere steder synes glemte og eventyrlige. Småskove som består af blandet løvskov og i århundreder været drevet som stævningsskove.

Der knytter sig stadig en særlig flora og fauna til skovene. Og selv om en del af de gamle skove er erstattet af nåletræsbeplantninger, er den fredede Bjerre Skov et spændende stykke natur. Den sydlige del for sin mosaik af skove og åbent land med landskabstræk, der rækker flere hundrede år tilbage i historien. Den nordlige del, der hovedsageligt består af landbrugsjord, for sin udsigt til skovene på den langstrakte lerbakke.

Danmarks Naturfredningsforening rejste i 1980 en fredningssag på området for at få bevaret det gamle landskab. Sagen blev afsluttet i Overfredningsnævnet i 1986, hvor i alt 166 hektar blev fredet.

Området under Bjerre Skov fredningen er privatejet og fordeler sig på en snes lodsejere.

Landskabet bag bakken

Kernen i fredningen er den 131 meter høje Lysnet Bakke, hvor en del af Bjerre Skov ligger på nordskråningen. Lysnet Bakken, som ligger på grænsen mellem Randers og Favrskov Kommuner, består af plastisk ler, der blev aflejret i Tertiærtiden for 40-50 millioner år siden. Bakken er en del af den samme bakke som få kilometer øst for Bjerre Skov leverer råstoffet til de fabriksanlæg, der gennem det sidste halve århundrede har fremstillet Leca-nødder og Fibo Letklinker til byggebranchen.

Lysnet Bakken er en markant og sjælden rest af et ældre istidslandskab, som er bevaret i et yngre istidslandskab. Bakken tilgås lettest ved den gamle lergrav på Lindkærvej mellem Vissing og Lunddalsvej/ Hammelvej. Det skal understreges, at der ikke herfra er adgang til den fredede del af Bjerre Skov, som ligger et par kilometer øst for toppen af Lysnet på nordsiden af bakken.

Planteliv

Bjerre Skov består af en mosaik af småskove, græsarealer og ager. Størstedelen af skovarealet domineres af el eller ask. Hvor der er muldbund findes også bevoksninger med lidt bøg og eg.

Flere af løvskovene er stævningsskove, som førhen blev udnyttet af områdets bønder. På de fugtige jorder findes gammel elleskov. De stævnede og lysåbne dele af Bjerre Skov domineres af hvid anemone og blå anemone, fladkravet og storblomstret kodriver og hylster-guldstjerne. Hen på sommeren tager almindelig mjødurt over.

De lysåbne arealer lå tidligere hen som overdrev. Jorden var næringsfattig, kalkrig og leret og var voksested for en artsrig flora. Gennem årtier har tilførsel af kvælstof gennem luften øget væksten af skyggedannende planter. Desuden har jordbehandling og udsæd for at forbedre af områdets græsningsværdi ødelagt de gamle overdrev. Miljøministeriet kortlægning af områdets flora i år 2000 viste således, at sjældne planter som bakkegøgelilje, skovgøgelilje, kantet perikon og mosetroldurt var helt forsvundet fra området.

Dyr og fugle

Bjerre Skov-fredningens variation over småskove, overdrev og ager er ensbetydende med et rigt fugle- og dyreliv. Sæt et par timer af og nyd det, når du i et leret hjulspor er tydelige spor efter ræv, grævling og dådyr.

Måske du opdager et par rævegrave i en sandet skrænt. Eller hører fasanen give lyd fra sig i det tætte krat. Måske den store flagspætte hovedrystende banker sit næb ind i en hård stamme i stævningsskoven, alt imens den lille fluesnapper behændigt piler op ad på stammen ved siden af.

Ser du fire stykker vildt stå og græsse i et fugtigt hjørne af et overdrev, så er de også set før. Den dag fik de fært og stak af i fuldt firspring mod nord - mens en fiskehejre fløj upåvirket henover højt over bakken.

Kulturhistorie

Bjerre Skov ligger på grænsen mellem Værum og Vissing sogne. Området er gennem århundreder blevet udnyttet som overdrev og stævningsskove af bønderne fra de omkringliggende landsbyer.

Ved stævning af skoven bliver stammerne skåret ned for at opnå genvækst. En gang om året stævnede man en så stor del af skoven, at man i løbet af en årrække nåede gennem hele skovstykket. Derefter begyndte man forfra med det først stævnede stykke, hvor stubskuddene i mellemtiden var vokset op til fældningsstørrelse. Omdriftstiden i en stævningsskov var typisk 25 til 30 år.

Skovbilledet i stævningsskoven kendetegnes ved, at stammerne står i knipper. Træet fra stævningsskovene blev blandt andet brugt til brænde, risgærder og redskaber. Stævningsskovene består af klassiske, danske løvtræer med undtagelse af bøg. Da bøgen næsten aldrig skyder fra stubben efter nedskæring, findes den sjældent i en stævningsskov.

Fredningen

Fredningssagen Bjerre Skov blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 1980 med henblik på at bevare et enestående kuperet landskab med mosaik af græsgange, agerjord og småskove, hvoraf en betydelig andel er stævningsskov.

De lokale lodsejere var dengang imod fredningen, fordi den var ensbetydende med et forbud mod beplantning. Da Overfredningsnævnet afsagde sin kendelse i maj 1986, blev i alt 166 hektar fredet, og der blev udbetalt erstatninger til lodsejerne.

I overfredningsnævnets kendelse hedder det blandt andet, at stævningsskovene skal bevares eller genskabes ved genplantning af naturligt forekommende danske løvtræer. I skovene kan der foretages hugst og stævning. Fredningen hindrer ikke, at eksisterende nåletræspartier opgives eller udskiftes med naturligt forekomne løvtræer. De udyrkede arealer må ikke opdyrkes eller tilplantes, men der kan gennemføres græsning.

Naturpleje og adgang

Tilgroning af de udyrkede arealer mellem skovstykkerne har betydet, at der er udarbejdet en plejeplan og gennemført rydninger, ligesom der er opsat hegn, så arealerne kan afgræsses af kreaturer.

På det fredede areal er der stærke begrænsninger for anvendelse af ukrudts- og insektmidler. Det gælder både på de udyrkede arealer og i skovene. De eksisterende landbrugsarealer må ikke tilplantes, og der må heller ikke etableres nye levende hegn. Som helhed skal området bevares i sin nuværende tilstand.

Fredningskendelsen for Bjerre Skov omtaler ikke den offentlige adgang til det fredede område. Den offentlige færdsel er derfor underlagt de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.

Da de fredede områder er privatejet, må færdsel kun finde sted til fods på skov- og markveje. Der findes ikke P-pladser og afmærkede stier. Den bedste måde at besøge Bjerre Skov på er at tage en spadseretur fra Vissingvej og ad markvejen langs den nordlige fredningsgrænse. Herfra går flere markveje op i bakkerne.

Læs mere om Bjerre Skov.