Travetur i Rejstrup Plantage

Startkoordinater: 56.521773, 9.807674

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

I årene efter krigen i 1864 og tabet af Slesvig-Holsten var devisen ”hvad udad tabes skal indad vindes". Det var her opdyrkningen af heden tog sin begyndelse. Hedeselskabet blev dannet med Enrico Dalgas i spidsen, og Dalgas var også med til at udarbejde planerne for Rejstrup Plantage. Rejstrup Plantage er anlagt i 1877 på Rejstrupgårdenes hedearealer - fra Markdal i øst til Læstenvej i vest.

Hedeselskabet stod for ”brækningen” af heden, ligesom selskabet leverede og plantede træerne. Den sydligste del af heden blev dengang bibeholdt, da man havde brug for lyngen, dels som kreaturfoder, dels som brændsel.

Ruten rundt om Rejstrup Plantage

Start traveturen ved tømmerpladsen i skovbrynet mod vest ved Læstenvej.

Følg vejen mod øst forbi Sønderbæk Vandværk.

På højre hånd ligger markerne, som hører til de små gårde på Vesterheden, på venstre hånd plantagen.

Fortsæt forbi den store slugt og drej til venstre ad den store grusvej, Plantagevej.

Gå ad Plantagevej forbi Rejstrup Vestergård og ned i Markdal. Her går en vej til venstre ind i plantagen.

Følg vejen gennem skoven helt til Læstenvej og gå det sidste stykke til venstre ad asfaltvejen tilbage til udgangspunktet.

Langs gammelt sogneskel

Vejen gennem skoven går langs et gammelt dige, der danner skel mellem Nørbæk og Rejstrup sogne og derfor er noget ældre end plantagen. Vejen er et stykke af en gammel vej mellem Hvidding og Rejstrup, og den har været brugt langt op i nyere tid af post, mælkevogne og anden daglig trafik.

Rejstrup Plantage består mest af nåletræer, men da træerne siden 1877 er skiftet ud flere gange, er der også enkelte steder plantet løvtræer.

Terrænet i plantagen er ret kuperet, og det er tydeligt at se efter de mange stormfald, der har tyndet ud i bevoksningerne gennem den sidste halve snes år.

Enkelte steder i plantagen vokser lyngen stadig. Hist og her også blåbær og hindbær.

Før dinosaurerne

I den vestlige del af plantagen kan man være heldig at støde på ulvefod, en jordboende sporeplante der er beslægtet med mos. Før dinosaurernes tid, i kultiden for ca. 300 millioner år siden, var det ulvefodsplanter så store som træer, der dannede skovene sammen med padderokker og bregner. Dengang der hverken var fugle, pattedyr, sommerfugle eller bier til at sørge for planternes befrugtning og formering. I dag er Ulvefodsplanterne små og gror hovedsageligt på næringsfattige områder som heder og højmoser.

Der er mange fugle i skoven, og er man heldig - og stille - kan man møde både ræv og rådyr.

Husk at du færdes på privat område. Vis hensyn, hold hunden i snor og vær opmærksom på, at der kan være jagt.