Tuemose - tilbage til naturen

Startkoordinater: 56.479168, 9.806561

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Halvanden mil vest for Randers rejser Læsten Bakker sig over Skalsådalen. Herfra er der udsigt over Fussingøs skove, Skalsådalen og Tuemose, der ligger for foden af bakkerne gennemskåret af grøfter og gamle tørvegrave.

Randers Kommune og Naturstyrelsen Kronjylland arbejder for at genskabe noget af den tidligere højmose i Tuemose. Sammen med andre kommuner har Randers fået tilskud fra EU LIFE til at arbejde mod at genskabe ni højmoser i Danmark, heriblandt dele af Store Vildmose.

Hele området med Læsten Bakker, Fussingø og Bjerregrav Mose er et Natura 2000-område. Det betyder, at kommunen har en særlig forpligtigelse overfor EU til at genskabe og bevare natur. I Tuemose er fundet områder med tidligere højmose, og det er derfor et mål at genskabe dele af den.

Lykkes det at få aftaler med alle de berørte lodsejere, vil 40 hektar i området blive gjort vådere. Planen er at blokere grøfterne, så vandet kan holdes i mosen. Derefter vil der langsomt ske en indvandring af tørvemosser, som kan danne grundlag for, at mosen genskabes.

I dag er der store dele af mosen, hvor tørvemosserne dør af udtørring om sommeren. Bliver mosen vådere, forhindres udtørringen, og der bliver skabt et stabilt miljø, hvor højmosen langsomt vil udvikle sig igen.

Det er ikke kun tørvemosserne, der vil nyde godt af en genskabelse af mosen. Også en lang række særlige planter og insekter er tilknyttet højmoser. Det er arter, som er sjældne hos os i Randers Kommune, da vi har få områder med højmoser og andre fattige moser. Der er derfor god grund til at arbejde for disse områder, så også vores børn kan opleve, at man for eksempel kan finde den kødædende soldug og vilde tranebær i naturen.

Du kan læse mere om højmoseprojekterne på www.raisedbogsindenmark.dk.

Lidt om Tuemosen

Indtil sidst i 1700-tallet var Læsten en bondeby underlagt Fussingø Gods. Efter udskiftningen flyttede flere gårde ud, og her og der opførte de nye gårdejere stengærder for at markere deres ejendomme.

Udstykningen af Tuemosen betød, at den østlige halvdel kom til at høre under Fussingø Gods, mens den vestlige halvdel blev delt op i mindre lodder til bønderne.

I dag består området af mose, søer i de tidligere tørvegrave og den ufremkommelige skov, Tuemoseskoven.

Den vestlige del er en varieret mose, der består af nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. Her findes bl.a. flere arter af tørvemosser og soldug.

De østlige ca. 17 hektar er en selvgroet skov, Tuemoseskoven - primært med rødgran og udlagt som urørt skov. Granerne er ved at være udlevede, mange er væltede og med tiden vil en mere naturlig sumpskov overtage.

Tuemose danner vandskel. Mod vest afvandes den af Vejlebæk, der løber til Nørreå og Gudenå. Mod øst løber vandet i Skals Å, der først drejer mod nord og siden vest mod sit udløb i Limfjorden.

Tørvegravning

Tuemose har ikke været dyrket som eng som de øvrige arealer i Skalsådalen.

I Tuemose er der gravet tørv i mosen frem til ca. år 1900. Herefter blev mosen overladt til naturlig tilgroning. Mangel på brændsel under 2. Verdenskrig gav dog igen god økonomi i tørvegravningen, hvorfor Tuemose i dag er en perlerække af tørvegrave - godt groet til i pilekrat, bævreasp og udlevede graner.

Tørvene blev transporteret på slæder trukket af heste op gennem hulvejen eller langs foden af Læsten Bakker. De gamle veje er i dag en del af offentlige stisystem i det fredede område.