
Johannesberg ved Langå
To shelters ved Gudenåen med gode fiskemuligheder
Startkoordinater i Google Maps: 56.410384, 9.916579
To shelters ved Gudenåen mellem Stevnstrup og Langå. Shelters kan ikke bookes, det er først til mølle-princippet. Ikke handicapegnede.
Langå sportsfiskerforening står for den daglige ledelse af stedet.
Overnatning koster 50 kr. pr. person over 18 år og der betales på stedet med mobilpay til Langå sportsfiskerforening. I prisen er overnatning, toilet, vand, brænde og fiskeret.
Der henvises til døgnåben toilet ved Langå Sportsfiskerforenings lystfiskerhus.
Man kan ikke køre dertil i bil, men stedet kan benyttes hvis man kommer på trækstien langs Gudenåen, på cykelstien mellem Langå og Fladbro eller fra vandsiden i kano og kajak, da der er ophalerplads.




