Ungestøtte

Hvis du er mellem 18 og 22 år og har været anbragt eller har fået støtte fra en kontaktperson eller mentor indtil du fyldte 18 år, er ungestøtte måske en mulighed for dig.

Når du fylder 18 år, er der mange regler, der ændrer sig. Én af dem er, at du ikke længere har pligt til at være i kontakt med Familie- og rådgivningscentret. Synes du alligevel, at du stadig har behov for lidt støtte, kan ungestøtte måske være et godt tilbud til dig.

 

Det er et tilbud til dig, der har været anbragt eller har modtaget støtte fra en kontaktperson / mentor lige op til, du fyldte 18 år.

Vi er en lille enhed med 3 rådgiver i Familie- og rådgivningscentret. Vi hjælper unge i overgangen til voksenlivet. Det kan være, at du ikke er klar til bo for dig selv eller måske har det svært med din uddannelse.

Vi arbejder tæt sammen med mentorer, der er specialiseret i ungestøtte. 

Første gang du møder din rådgiver i ungestøtteenheden, skal I sammen aftale dit forløb for ungestøtte, og du vil få tilknyttet en mentor, der vil støtte og hjælpe dig.

 

Det er den rådgiver i Familie- og rådgivningscentret, som du har kontakt med lige inden din 18 års fødselsdag, som sammen med dig tager stilling til, om du skal tilbydes et ungestøtte. 

Ungestøtte er et tilbud, så du skal være motiveret for at arbejde med din egen plan og de mål, du ønsker at opnå. Uden din vilje og ønsker, ingen ungestøtte!

Du kan sagtens være med, selvom du har et forbrug af hash, alkohol eller andet. Det kræver dog, at du er villig til at arbejde med dit forbrug og har et ønske om at stoppe.

 

Det er helt naturligt at være i tvivl. Hvis du har brug for at blive mere afklaret, så tag en snak med din rådgiver og få talt om, hvad et ungestøtte kan få af betydning for lige præcis dig.

Du er også altid velkommen til at kontakte ungestøtteenheden, hvis du har generelle spørgsmål til ungestøtte.

 

Det er forskelligt, hvor lang tid en aftale om ungestøtte varer. Et forløb kan dog længst vare til du fylder 23 år.

Dine forældre har ikke part i dit ungestøtte. Det betyder, at de ikke inviteres med til møder eller får oplysninger om dig, med mindre du selv ønsker det.

 

Ungestøtteenheden tilbyder IKKE rusmiddelbehandling, men vil støtte dig i behandlingen og kontakten til behandlingsstedet

Ungestøtteenheden bevilger ikke bolig til dig—med mindre, at du har været anbragt op til du fylder 18 år og skal fortsætte anbringelse i din egen bolig.

Ungestøtteenheden bevilger ikke penge til leveomkostninger. Vi samarbejder med jobcentret og hjælper dig gerne med kontakt dertil, hvis det er nødvendigt.

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os i ungestøtteenheden. 

Amina S. Veluppillai, socialrådgiver
Telefonnummer: 2115 2268
Mail: asph@randers.dk

Anne Bjørn, socialrådgiver
Telefonnummer:  2119 2663
Mail: Anne.Bjorn@randers.dk

Adela Ramljak, socialrådgiver
Telefonnummer: 2018 4967
Mail: Adela.Ramljak@randers.dk

 

  • Rusmiddelcentret
  • Jobcentret/UU
  • Frivillig Værket
  • Psykiatriens hus
  • Klubtilbud

Vi hjælper dig gerne med mere kontaktinformation til de forskellige steder, hvis du har brug for det.