Randers Industri Parkour

Randers Industri Parkour er unikt og det eneste parkouranlæg af sin slags. Det består af autentiske eller stilistiske elementer fra den lokale industri.

Billede af Randers Industri Parkour i Tronholmparken

Om Randers Industri Parkour

Dette parkouranlæg består af vindmøllevinger, en reberbane, møllesten, skærebord fra en mejetærsker, togskinner, sveller, toghjul, togvogn og et stort tandhjul. Det er autentiske eller stilistiske elementer fra den lokale industri, som tilsammen fortæller noget af historien om industribyen Randers.

Anlægget er udviklet i meget tæt samarbejde med instruktører fra Randers gymnastiske Forening, der har 9 parkourhold med 140 udøvere.

Elementerne udfordrer både øvede og begyndere i alle aldre

De meget utraditionelle elementer som eksempelvis en vindmøllevinge, tvinger brugeren til at se ud over standardøvelser og i stedet udfordre sin fantasi og kreativitet til at udtænke nye spring.

Begyndere, som måske ikke ser sig selv som parkourudøvere i starten, får mod på at hoppe rundt på elementerne, da elementerne ligner meget andet end traditionelle parkourelementer. Derfor benyttes anlægget også af motionister til bevægelse og motion.

Parkouranlægget er sikkerhedsgodkendt hovedsagelig til brugere fra 8 års alderen. Brugerne skal følge de sikkerhedsinstrukser, som findes på informationskiltet i anlægget.

Klik på billederne herunder og se dem i hel udsnit.

Adresse:

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Booking:

Hvis du ønsker at booke parkouranlægget eller andre faciliteter i parken til et større arrangement eller faste træningstider, skal du kontakte:

Kultur- og fritidsafdelingen
Sonja Østergaard
Tlf.: 8915 1077
E-mail: soe@randers.dk