
Huset Tværs
Huset Tværs støtter dig, der oplever psykiske udfordringer, har problemer med misbrug, økonomi eller savner et netværk.
Hos os finder du et trygt fællesskab, hvor du kan få støtte og hjælp på dine præmisser.
Måske oplever du psykiske udfordringer, kæmper med økonomien, har haft problemer med misbrug eller savner et netværk. Uanset hvad, er du velkommen til en uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad der passer til dig.
Vi tilbyder forskellige aktiviteter – fra kreative værksteder og bevægelse til læring og samtaler med andre, der har erfaringer, du måske kan spejle dig i. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas og får noget meningsfuldt ud af det. Og hvis vi ikke er det rette sted for dig, hjælper vi dig gerne videre.
Tag det første skridt – vi glæder os til at møde dig!