Et barns søvnbehov afhænger af en række faktorer, herunder barnets alder og arvelige forhold.
Vurder dit barn om morgenen og i løbet af dagen. Er barnet træt og har svært ved at koncentrere sig i løbet af dagen, kan I prøve af med længere nattesøvn.Hvis barnet er frisk og har fin koncentration i løbet af hele dagen, passer søvnen.
3-6-åriges søvnbehov
3-6-årige har et søvnbehov på 10-12 timer pr. nat. Når barnet stopper med at sove om dagen, skal det sove længere om natten, og har derfor behov for at komme tidligere i seng.
7-12-åriges søvnbehov
7-12-årige har et søvnbehov på 9-11 timer pr. nat. Sengetiden bliver gradvis senere. Barnets og familiens mange aktiviteter kan øge risikoen for, at barnet kommer for sent i seng til at få dækket sit søvnbehov tilstrækkeligt.
13-18-åriges søvnbehov
13-18-årige har et søvnbehov på 8-10 timer pr. nat. Tilstrækkeligt med søvn har fortsat betydning for sundhed og trivsel. I løbet af puberteten er der en tendens til, at søvnmængden falder, selvom de fleste unge fortsat har det samme søvnbehov som de foregående år. Det er ofte en kombination af senere sengetid og eventuelt også tidligere opvågningstidspunkt, som især skyldes omgivelserne (skolekrav, lektier, arbejde, familie og venner).
Også for de unge anbefales det at undgå elektronisk underholdning som tv, mobiltelefoner og computere op til sovetidspunktet og at sørge for, de ikke bliver forstyrret, når de er gået i seng – eks. af sms’er og lignende.
Gode søvnvaner etableres ved hjælp af regelmæssighed og gode rutiner omkring sovetid. Faste sove- og spisetider er med til at sikre en god døgnrytme. Når barnet har en fast døgnrytme, vil det have lettere ved at falde i søvn.
Lige inden sengetid frarådes vild leg, motion samt tv, computer og spillekonsoller. Det er desuden godt for søvnen, at barnet er mæt, men ikke stopmæt.
Rolige og hyggelige ritualer inden sengetid hjælper barnet med at falde til ro. Badning, nattøj, tandbørstning, evt. en godnathistorie og en lille snak om dagen, der er gået, hjælper til at dagen rundes godt af, og barnet indstiller sig på, at det er sovetid.
Det er desuden vigtigt at sørge for et roligt sovemiljø, hvor temperaturen ikke er for høj. Luft gerne ud inden sovetid, så barnet sover i frisk luft.
I forhold til teenagere bør alkohol og rygning undgås før sovetid, ligesom de almene livsstilsråd om motion og sund kost bør huskes, da disse ting også påvirker søvnen.
Mange børn og unge har i perioder i deres liv svært ved at sove. Det kan både dreje sig om vanskeligheder ved at falde i søvn eller om urolig søvn med mange opvågninger. Her er det allervigtigste at få kigget familiens vaner og rutiner efter i sømmene ift. om de skaber gode rammer for søvnen (se ovenstående fane).
Dårlig søvn kan også være tegn på, at barnet/den unge går og tumler med noget, som det kan have brug for hjælp til at håndtere. Stress, bekymringer eller mistrivsel vil ofte komme til udtryk ved dårlig søvn. Det er derfor vigtigt at tage det alvorligt, hvis barnet/den unge bøvler med søvnen.
For nogle børn og unge kan dæmpet, rolig musik eller indtalte afspændingsøvelser være en hjælp. Se Randers Sundhedscenters forskellige lydfiler mv.
Er du som forælder bekymret for dit barns søvn, er du altid velkommen til at kontakte barnets sundhedsplejerske.
Utilstrækkelig søvn kan påvirke din mentale, fysiske og social sundhed.
Mentalt kan det bl.a. medføre træthed, irritabilitet, dårligt humør, koncentrationsbesvær og nedsat indlæring. Risiko for stress og depression stiger. Beslutningsdygtighed, kreativitet og reaktionsevne ryger.
Fysisk kan det bl.a. medføre nedsat vækst, påvirke immunforsvaret og risiko for overvægt.
Socialt kan det bl.a. medføre, at du risikerer at misforstå dine venner og komme ud i dumme konflikter.
Få uddybende viden om konsekvenserne ved manglende søvn på hjemmesiden ReloadMe:
Skærm har en betydning for børn og unges søvn. At børn og unge får en god søvn, handler både om at få nok søvn til at være udhvilet, men også om kvaliteten af søvnen. Begge dele påvirkes af skærme.
Brug af skærme op til sengetid kan betyde, at sovetidspunktet udsættes, fordi det kan være svært at slippe skærmen. Derudover forstyrrer det blå lys fra skærmen døgnrytmen, og gør det sværere at falde i søvn. Hjernen ”snydes” simpelthen af skærmens lys til at tro, at det er dag. Hvis skærmen tilmed aktiverer hjernen med mange indtryk, fx via computerspil eller sociale medier, kan det være endnu sværere at falde til ro efterfølgende.
Brug af skærm op til sovetid giver desuden større risiko for natlige opvågninger og generelt dårligere søvnkvalitet.
Hvis barnet/den unge har en telefon eller en tablet liggende i soveværelset, risikerer barnet at blive forstyrret i sin søvn løbet af natten af lyd, lys eller blot en tilskyndelse til lige at ”tjekke” telefonen ved en kort opvågning, hvor man ellers blot ville have lagt sig til at sove igen.
To gode råd om skærm og søvn er derfor:
- Læg skærmen væk i god tid inden sovetid
- Undgå telefoner og tablets i soverummet.