
Velfærdsteknologier i Randers Kommune
Her kan du læse mere om nogle af de teknologiske og digitale løsninger vi bruger på omsorgsområdet.
Det velfærdsteknologiske område er i konstant udvikling, og mange af de teknologier og hjælpemidler som engang var nye og banebrydende, fx loftslifte og el-kørestole, er en fast del af hverdagen for borgere som modtager pleje og for medarbejderne i Randers Kommune.
På denne side vil vi præsentere dig for både nye og allerede kendte teknologier. Nogle teknologier tilbydes i hele kommunen og andre teknologier afprøves enkelte steder for at se om de virker efter hensigten, og giver mening for borger og medarbejder.
Udstillingshuset Omsorg

Forskellige velfærdsteknologier

Online-kurser fra Helpii
I Randers Kommune er vores mål, at flest mulige borgere bevarer en aktiv og selvstændig hverdag. Derfor tilbyder vi adgang til en række online-kurser fra udbyderen Helpii. I kurserne bliver du klogere på, hvad du og dine pårørende selv kan gøre, før der søges hjælp eller hjælpemidler ved Randers Kommune, samt hvordan du eller dine pårørende forebygger sygdomme og bevarer funktionerne, så flest muligt af hverdagens gøremål kan klares selv.













