NYHEDSBREV

Nye skoler, nye foreninger, følgeordning, lånecykler til MTB Randers, brobygninger, støtte til udstyr & video om fritidslivet.

Nye skoler i Fritid For Alle
Vi er glade for at kunne meddele, at følgende skoler har indvilliget i at blive en del af Fritid For Alle i 2023:

  • Rismølleskolen
  • Oust Mølleskolen
  • Vestervangsskolen
  • Grønhøjskolen
  • Blicherskolen
  • Korshøjskolen

Vi er glade for at byde dem velkommen og ser frem til at arbejde sammen med dem om at få flere aktive børn og unge i Randers Kommune - og mon ikke også der sniger sig en eller to skoler mere med, inden længe.


Nye foreninger i Fritid For Alle
Vi har også fået nye foreninger og aktiviteter med i vores indsats:

  • Randers Teater
  • MTB Randers
  • Randers Skyttekreds
  • SWIM TEAM NEPTUN
  • KFUM-spejderne i Gjerlev
  • IF Fjorden
  • Ommersyssel Rideklub
  • Spentrup svømmeklub
  • Randers idrætsforening
  • Kfum Spejderne St. Blicher Gruppe Spentrup


Vi er glade for at kunne inkludere disse foreninger og dermed tilbyde endnu flere forskellige fritidsaktiviteter i lokalområderne.


Følgeordning
Husk, at man kan få hjælp til at komme til og fra fritidsaktiviteterne de første par gange ved hjælp af Red Barnet Randers´ følgeordning (indenfor Randers bygrænse). Kontakt Sammy Elshikh og hør nærmere.


Lånecykler til MTB Randers
Vi har nu lånecykler til rådighed hos MTB Randers, så man kan komme og være med, selvom man ikke har sin egen cykel.


Brobygninger
Vi har næsten nået 100 brobygninger af børn og unge i år. Det er en stor milepæl for indsatsen og vi vil gerne takke alle de involverede for deres støtte og samarbejde. Vi vil også gerne minde jer om at huske og registrere jeres brobygninger.

Støtte til udstyr
Efter en succesfuld kampagne med Børnenes Kontor Randers, har de valgt at tilføje muligheden for støtte til udstyr fremover i deres sortiment. Vi håber, at dette vil gøre det nemmere for endnu flere børn og unge, at deltage i fritidsaktiviteter.


Video om fritidslivet
Sidst, men ikke mindst er vi ved at færdiggøre en video, hvor 10 engagerede foreninger viser, hvad fritidslivet kan byde på. Vi glæder os til at dele den med jer snart!