Høring af forslag til fremtidig anvendelse af nyopførte bygninger på Neptunvej

Høringen er afsluttet

Randers Kommune sender hermed forslag til fremtidig anvendelse af de nyopførte bygninger på Neptunvej (Neptunhus) i høring frem til 15. marts 2024.

Randers Kommunes nyopførte bygninger på Neptunvej (hidtil benævnt Neptunhus) kan ikke anvendes til bosted for borgere med udviklingshandicap som følge af afgørelse fra Planklagenævnet. Derfor har byrådet besluttet på møde den 29. januar 2024 at arbejde videre med et forslag til fremtidig anvendelsen af bygningerne. Forslaget sendes i høring inden en endelig beslutning i byrådet i perioden 30. januar- 15. marts 2024 via Randers Kommunes høringsportal.

Baggrund

Byrådet besluttede den 12. september 2022 (sag nr. 304) at opføre ti boliger (med et hørende aktivitetshus) til det nye tilbud Neptunhus på Neptunvej. Der blev givet byggetilladelse til byggeriet den 22. december 2022 og byggeriet opstartede primo 2023.

Byggetilladelsen blev påklaget og den 26. september 2023 blev byggetilladelsen ophævet af Planklagenævnet. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens anvendelsesbestemmelse ikke omfatter anvendelse til bosted for beboere med udviklingshandicap. Der skulle derfor tilvejebringes et nyt plangrundlag, der kunne danne baggrund for en byggetilladelse.

Forvaltningen igangsatte derfor lokalplanlægning, men der har undervejs vist sig, at der ikke kan laves en lokalplan med en anvendelsesbestemmelse, der muliggør boligerne og samtidig overholder de gældende støjgrænser for denne typeanvendelse (se mere sag 412 fra byrådsmøde 18. december 2023). Du kan finde materialet via byrådets dagsordner og referater.

Hovedlinjer i forslaget

Forslag til fremtidig anvendelse af bygningerne Neptunhus fremgår af byrådets materiale fra møde den 29. januar 2024 (sag nr. 17), henholdsvis:

I sagsfremstilling og bilag 1-3 fremgår hovedlinjerne i forslaget. Konkret indebærer forslaget for det første at bruge bygningerne Neptunhus til etablering af et nyt Medborgerhus. Medborgerhuset består af et hovedhus og fem klyngehuse. Hovedhuset skal bl.a. bruges til en brugerdrevet café og offentlige tilgængelige aktiviteter. Derudover skal klyngehusene virke som aktivitets-hotspots, hvor nogle af husene i dagtimerne som udgangspunkt vil være reserverede til dags- og aktivitetstilbud inden for socialområdet. Andre af husene kan i dagtimerne være indrettet med fremskudte aktiviteter fra eksempelvis Randers Sundhedscenter eller biblioteket. De fem klyngehuse vil være tilgængelige for omverdenen via et bookingsystem.

Forslaget indebærer videre, at bygningerne for det nuværende Aktivitetstilbud Marienborgvej ombygges til seks boliger af typen § 107 (midlertidige boliger) og tilbuddets aktiviteter flyttes ud til det nye Medborgerhus.

Endvidere indgår det i forslaget, at projektet på Kastanievej 12 (sag nr. 398 på byrådets møde den 18. december 2023) justeres, således at der også etableres § 108 boliger (permanente boliger), og ikke kun § 107 boliger (midlertidige boliger), som det oprindeligt var tiltænkt.

I bilag 4 fremgår ekstern juridisk rådgivers vurdering af den fremtidige anvendelse af bygningerne Neptunhus indenfor den eksisterende lokalplan.

I bilag 5 fremgår en vurdering af BDO Advisory på konsekvenserne for den nuværende afdeling Botilbuddet Neptunvej ved et kommunalt frikøb eller overdragelse af en del af det støttede grundareal til anvendelse til andre kommunale formål.

I bilag 6 og 7 fremgår to forventningsafstemningsnotater. Dette er med baggrund i, at byrådet med budget 2022 vedtog, at der som led i etableringen af nye botilbud skal ske en forventningsafstemning mellem byrådet og forvaltningen om risikoelementer ved driften af det konkrete tilbud.

Forvaltningen vil også udarbejde et forventningsafstemningsnotat for ombygningen af Aktivitetstilbuddet Marienborgvej til boliger. Dette vil dog først blive lagt frem i forbindelse med handicaprådets behandling af sagen, som forventes at være i august, da projektet kræver en større projektering.

Fremsendelse af høringssvar

Der er frist for høringssvar den 15. marts 2024.

Vær opmærksom på, at der normalt kan gå omkring 48 timer i hverdage og længere tid i forbindelse med weekender og helligdage, fra du har indsendt dit høringssvar, til det offentliggøres på høringsportalen. Det skyldes, at svaret skal gennemgås for evt. personfølsomme oplysninger. Ønsker du, at dit høringssvar skal være til inspiration for andre, der måtte have interesse i at afgive høringssvar, skal du derfor indsende dit høringssvar så tidligt i høringsfasen som muligt.

Forslaget er sendt i høring ved følgende parter:

  • Berørte borgere på området, herunder:
    • Borgere ved Kastanjevej 12
    • Borgere ved Neptunvej
    • Borgere ved aktivitetstilbuddet på Marienborgvej
    • Borgere ved botilbuddet Marienborgvej
  • Pårørende til borgere ved dagtilbuddet Marienborgvej
  • Afdelingsbestyrelse Neptunvej
  • Afdelingsbestyrelserne ved Marienborgvej
  • Pårørenderåd ved Botilbuddene Voksenhandicap
  • Følgegruppe for byggeri Neptunvej
  • Handicaprådet
  • Borgere i Randers Kommune via høringsportalen
  • MED-organisationen på socialområdet.

Når høringsfristen udløber, vil forvaltningen fremlægge alle høringssvar til politisk behandling som baggrund for en endelig beslutning om fremtidig anvendelse af bygningerne ved Neptunhus. Her er følgende plan for den politiske behandling:

  • Socialudvalg: 11. april 2024
  • Økonomiudvalg: 22. april 2024
  • Byrådet: 24 april 2024.

Høringssvar

21 svar
- Blanketnummer: 67549

ang. forslag til fremtidig anvendelse af nyopførte bygninger på Neptunvej

Høringssvar ang. forslag til fremtidig anvendelse af nyopførte bygninger på Neptunvej:


Indledningsvist vil vi sige at det har været svært at forholde sig til spørgsmålet i høringen, da der er rigtig mange ubekendte faktorer i forhold til målgruppe og organisatoriske forhold.

Der er en bekymring om det ubekendte i forhold til økonomien. Hvis det er meningen at de forskellige projekter skal høre under BVH, så kan vi være bekymrede for hvordan det påvirker driften hos de eksisterende tilbud.


Neptunvej


De fysiske rammer på Neptunvej:

I forvejen er parkering på Neptunvej mangelfuld – er der tænkt forbedring af parkeringsforhold ind i planen?

Handicaptilgængeligheden i nærområdet er mangelfuld.

Det er et område der er optimeret til biltrafik. Der mangler bl.a. fortove, cykelstier samt fodgængerovergange. Fortovskanterne er høje, og er svære at komme op og ned med kørestole, rollator osv.

Der er kort afstand fra det eksisterende Neptunvej, til det nye tilbud. Hvordan undgår vi støjgener, og hvordan undgår vi brugerne kommer i konflikt med hinanden? Hvis det skal være et autismetilbud, forestiller vi os at de brugere har et stort behov for et skærmet tilbud.


Marienborgvej

Der er en bekymring omkring målgruppen. Neptunhus var jo tiltænkt som et § 85 tilbud til fastboende – så hvorfor er § 107 en del af det nu?

Der er nævnt i materialet fra byrådet at ” Botilbud Marienborgvej (ligger på samme matrikel) har erfaringer med at arbejde med borgere med en vis bredde i omfanget af funktionsnedsættelser”.

Medarbejderperspektivet er at de på Marienborgvej ikke har en bred, men tvært imod en snæver målgruppe. Målgruppen der bor på Marienborgvej har ikke psykiatriske diagnoser, eller misbrugsproblematikker. Vi er bekymrede for at hvis borgere med de problemstillinger kommer ind på matriklen, vil det have en negativ effekt på dem der i forvejen bor der. Vi er også bekymrede for at der kommer til at være en stor udskiftning i beboerne i § 107. De beboere der i forvejen bor på Marienborgvej profiterer ikke af mange nye mennesker omkring dem.

Hvis det er en ubekendt / blandet målgruppe der skal ind, hvordan påvirker det så den nuværende beboergruppe? Hvorfor skal vi ”blande” målgrupperne så meget? Hvorfor skabe en ramme som kan blive så ”udfordrende”? Set i lyset af tidligere erfaringer på socialområdet med blandede målgrupper.

Der er borgere der skal transporteres til Neptunvej fra Marienborgvej - er der busser og personale til det? Det kan tage lang tid at køre frem og tilbage, i forhold til hvordan det er nu hvor beboerne er på matriklen. Det kræver ekstra personaleressourcer.

Skal de nye beboere også have mad fra Bostedet Marienborgvejs køkken? Der er noget med kapaciteten i det køkken der skal ses på så. Ovn, opvaskemaskine osv. – Er det tænkt ind i økonomien omkring tilbuddet?

Det vi rigtig gerne vil italesætte er; vi synes ikke det er en god ide at blande psykiatri ind på institutioner for udviklingshæmmede – også selvom de ikke deler fysiske lokaler, men kun bliver naboer.

Kastanievej

Blanding af § 107 og § 108. Er det hensigtsmæssigt for de kommende fastboende? Hvorfor ikke lave særskilte tilbud med hhv. 108 og 107? Der bor nogle ældre mennesker i forvejen. Er det ordentligt over for dem at sætte en ukendt målgruppe ind?


Nybyg i Dronningborg

Vi er bekymrede for nybyggeriet i Dronningborg skal ligge sammen med en almindelig daginstitution. Er der taget højde for den målgruppe kan være påvirket af støj, og et højt aktivitetsniveau omkring dem? Der er også meget foreningsliv omkring beboerne, altså folk der spiller fodbold om aftenen osv. Vi anerkender at foreningsliv og medborgerskab er gode ting at stræbe efter – men er det realistisk med de borgere i vil have til at bo der?

Der skal være et stort fokus fra ledelsen i BVH på arbejdsmiljøet, når der potentielt bliver lavet så store ændringer i organisationen.


Lavet af medarbejdersiden i LMU, Bostederne Voksenhandicap, Randers Kommune.










    Medarbejdersiden, Bostederne Voksenhandicap, Randers Kommune 8930 Randers NØ
    - Blanketnummer: 67531

    Danske Handicaporganisationer (DH), Høringssvar til Neptunhus-Marienborgvej

    Se vedhæftede

    Asger Laustsen Laustsen 8920 Randers NV
    - Blanketnummer: 67527

    Høringssvar - Handicaprådet, Randers

    Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 6. marts 2024 behandlet sagen ”Fremtidig anvendelse af bygninger ved Neptunhus” og har følgende bemærkninger:


    Ændring af lokalplanen for området omkring Neptunhus

    Handicaprådet har en generel bekymring for, at udviklingen i området omkring Neptunhus ikke er til beboernes fordel. Det foreslås derfor, at lokalplanen ændres så den i højere grad tilgodeser beboerne og det levede liv. Konkret foreslås det, at matriklen syd for Bostedet Neptunvej og NeptunHus reserveres til et støjafskærmet rekreativt område, f.eks. park, legeplads eller andet.


    Formålet er primært at mindske sandsynligheden for, at Neptunhus og Bostedet Neptunvej bliver omkranset af industri og de ulemper dette vil have for beboerne. Således vil i hvert fald sydsiden blive fri for tung trafik og den støj, der medfølger.


    Brug af udearealer for sansesensitive medborgere

    Flere af de borgere fra Marienborgvej, der foreslås flyttet til et aktivitetstilbud på NeptunHus, er sansesensitive, og det bekymrer Handicaprådet, at disse borgere vil skulle gå fra parkeringspladsen til et af de 5 huse i et støjplaget område. Skal de deltage i aktiviteter, som foregår i forskellige huse, skal de også gå mellem husene. Støjen kan betyde, at borgerne bliver så overstimulerede, at de kan blive selvskadende, udadreagerende eller bare så udtrættede, at de ikke kan profitere af de aktiviteter, de tilbydes.


    Handicaprådet gør samtidig opmærksom på, at beboerne på det eksisterende bosted skal kunne gøre brug af sine private udearealer uden forhøjede støjgener fra den omkringliggende industri og trafik.


    Brug for mere personale i dagtilbud

    Det vil have betydning i forhold til mængden af personale, der vil være brug for, at man skal gå fra en bygning til en anden for at komme til hjælp i en anden bygning. Det vil medføre et behov for flere medarbejdere for at kunne yde den nødvendige støtte især til de borgere, der flyttes fra dagtilbuddet på Marienborgvej.


    Behov for sikre passager udenom farlig trafik

    Handicaprådet ser med bekymring på den tunge trafik, som naturligt følger med de omkringliggende virksomheder, f.eks. i forbindelse med vareindlevering m.m., men også den stigende trafik på Merkurvej er et problem. Det bekymrer rådet, hvorvidt såvel beboerne på Neptunvej samt alle andre, der skal færdes til fods/på cykel o.l. kan og har reel mulighed for at begå sig sikkert og trygt i området og især på deres vej til og fra Medborgerhuset.


    På baggrund af denne bekymring opfordrer Handicaprådet til, at der formuleres en handleplan for trafiksikkerheden i området, hvor fokus bl.a. bør være passager, der fører områdets brugere igennem eller udenom farlig trafik. Det bemærkes yderligere, at der også er behov for trafiksikker passage over Marsvej, ligesom fartdæmpende foranstaltninger på Merkurvej bør tænkes ind. Handleplanen bør gennemføres indenfor et par år, men selvfølgelig gerne igangsættes hurtigere.


    Positivt med et Medborgerhus som integreret del af området

    Handicaprådet ser idéen om et Medborgerhus i arealerne som et interessant bud på brugen af bygningerne, da et sådan kan bidrage til samhørighed for områdets beboere, herunder også inklusion af de nuværende beboere på Neptunvej – såfremt de udbudte aktiviteter tager hensyn til disse. Handicaprådet opfordrer til, at forvaltning tager et konstruktivt blik på, at:

    1. involvere beboerne i Paderupområdet med udgangspunkt i deres ønsker til aktiviteter. Afholdelse af de aktiviteter, der måtte komme i Medborgerhuset, skal ske under hensyntagen til beboerne på Bostedet Neptunvej.
    2. aktiviteter ikke tiltrækker store menneskemængder på samme tid for at mindske støj og parkeringsbehov for borgere, personale og pårørende.
    3. afskærme (eller måske helt nedlægge enkelte) boliger og beboere omkring de af Medborgerhusets seks bygninger – som ligger meget tæt på nogle af de eksisterende boliger – så beboerne kan bibeholde deres privatliv.


    Brug af ekstern juridisk rådgivning

    Handicaprådet er usikre på, hvorvidt dagtilbud kan sammenlignes med daginstitution i forhold til, hvad området må benyttes til, og vi vil anbefale, at man forhører sig hos rådgiverne nævnt i Bilag 4 ”Notat fra advokatfirma om fremtidig anvendelse inden for eksisterende lokalplan”, om dagtilbud for støjfølsomme borgere med sikkerhed kan godkendes, inden man igangsætter projektet.


    Fokus på de gode beboermatch – Marienborgvej

    Handicaprådet tager til efterretning, at der kommer en særskilt høringsproces for aktivitetstilbuddet Marienborgvej i august 2024, men Handicaprådet bemærker, at forvaltningen ønsker at blande de eksisterende beboertyper på Marienborgvej §105 (almen bolig) og §85 (støtte) med §107 (midlertidig).


    Handicaprådet ønsker derfor allerede nu at opfordre forvaltningen til at have en god visitation for øje. Visitationen bør fremme de bedste betingelser for det gode liv. Det gode match mellem de nuværende beboere og fremtidige tilflyttere, herunder alder, diagnoser og forventet lejeperiode (mindske ind- og udflytning) m.m., er en hjørnesten i at sikre det gode liv blandt beboerne.


    Med venlig hilsen


    Karina Hjorth

    Formand for Handicaprådet


      Handicaprådet 8900 Randers C
      - Blanketnummer: 67503

      Høringssvar SEKTOR MED

      Høringssvar til Neptunvej – SocialSektorMED


      På vegne af Sektor MED, skal det nævnes, at det påskønnes at man ønsker at anvende dele af boligerne, til socialområdet, og at dette vil kunne give mulighed til de borgere der har brug for skærmning i hverdagen til at kunne trives i et dagtilbud.

      Dog ved vi også at denne målgruppe, har brug for specialpædagogisk støtte til at kunne fungere i rammen, og at der er brug for personale der har de nødvendige kompetencer til at kunne støtte denne målgruppe. Vores bekymring er at man ikke kan rekruttere det nødvendige personale, og derfor bliver nødt til at gå på kompromis med kompetencerne og fagligheden, som vil have en direkte effekt på borgerne, der skal være i dagtilbuddet.

      Det er blevet oplyst at der forventes at borgere fra specialgruppen Marienborgvej skal indskrives på dagtilbuddet neptunhus, dog er der bekymring forbundet med den støj der kommer fra motorvejen, og hvilket påvirkning den vil have på borgerne, der kan være sensitive for støj.

      Ligeledes er vi bekymret for hvilken påvirkning taxaturen over broen kommer til at have for borgerne. Der er oftest trafik begge veje over broen, både om morgenen men også om eftermiddagen, hvilket gør at borgerne vil skulle sidde i en taxa i lang tid. Dette kan være udfordrende, da de borgere fra Marienborgvej ikke er vant til buskørsel. Man vil evt kunne løse trafikproblemet med at komme senere i dagtilbud og køre tidligere fra dagtilbuddet, dog vil dette give et ekstra pres på botilbuddet, da der så vil skulle findes ekstra personale til de flere timer der vil være borgere i botilbuddet.

      Der sættes spørgsmålstegn ved, hvilken målgruppe dagtilbuddet skal indeholde? Det opleves fra ACR at de er begrænset med plads i forhold til multihandicappet/kørestolsbrugere. Pladsmanglen gør at man i fremtiden, bliver nødt til at tænke alternativt i forhold til at kunne have flere dagtilbud der tilbyder kørestolsvenlige forhold.


      MVH Sektor MED - Socialområdet


        SEKTOR MED socialområdet 8900 Randers C
        - Blanketnummer: 67478

        Høringssvar fra bestyrelsen for Møllen/Marienborgvejs Boligafdeling

        Høringssvar fra bestyrelsen for Møllen/Marienborgvejs Boligafdeling v/ formand Ole Bach Andersen

        Ole Bach Andersen 8920 Randers NV
        - Blanketnummer: 67476

        Høringssvar fra Pårørenderådet for Bostederne Voksen Handicap

        Høringssvar fra Pårørenderådet for Bostederne Voksen Handicap

        Ole Bach Andersen 8920 Randers NV
        - Blanketnummer: 67475

        Autisme og støj er en dårlig kombination


        Høringssvar i forhold til fremtidig anvendelse af nyopførte bygninger på Neptun vej, fra Landsforening Autisme, Kreds Østjylland.


        Juridisk vejledning

        Det er jo frygteligt ærgerligt, at bygningerne ikke kan bruges til det oprindelige formål, da der er lagt mange overvejelser i at skabe nogle huse, der funktionelt kan rumme borger, som Randers kommune i dag kan have svært ved at give et tilbud inden for kommunen. Det er ærgerligt at lokalplanen ikke er undersøgt, inden byggeriet sættes i gang. Autismeforeningen vil derfor rose Randers kommune, for at søge ekstern juridisk vejledning (bilag 4) i forhold til hvad bygningerne så må bruges til. Autismeforeningen vil anbefale at spørge konkre,t om bygningerne må bruges til dagtilbud, inden man går videre med planerne om at flytte eksisterende aktiviteter der til.


        Flytning af dagcenter Marienborgvej

        Selvom det skulle være foreneligt med lokalplanen, at bruge bygningerne til dagtilbud, ser Autismeforeningen med bekymring på at det er brugerne af dagtilbuddet på Marienborgvej, der skal flytte til bygningerne på Neptun vej. Flere af brugerne er meget støjfølsomme. For at komme til og fra de forskellige fritliggende bygninger, skal borgerne udenfor. Det betyder at borgerne bliver udsat for mange stimuli, som f.eks. vejrforhold og støjen. Målgruppen i dagtilbuddet på Marianborgvej har autisme, og er derfor særligt udfordret i forhold til at rumme stimuli. Man risikerer derfor, at brugerne bliver så overstimulerede at nogle af dem kan begynde at selvskadende, udadreagerende eller blive så udtrættede at de ikke kan profitere af de aktiviteter de tilbydes. Eller miste funktioner, brugerne har i dag, grundet overbelastning, og dermed have brug for ekstra støtte.


        I dag foregår aktiviteterne på Marienborg i et hus. Hvis dagtilbuddet flytter til de nybyggede bygninger på Neptun vej vil aktiviteterne være fordelt mellem flere forskellige bygninger. Brugerne skal derfor færdes mellem bygningerne for at deltage i forskellige aktiviteter.

        Det betyder også at medarbejderne vil skulle være fordelt i de forskellige huse, og dermed vil der være behov for flere medarbejdere for at kunne dække dette øgede behov grundet logistik for bygningerne der skal rumme et eventuelt dagtilbud


        Overvejelser i forhold til andre tilbud der kunne flyttes til de nye bygninger på Neptun vej

        Autismeforeningen synes det er relevante overvejelser, der er gjort, i forhold om andre tilbud under socialafdelingen kunne profitere af at flytte til de nye bygninger på Neptun vej.

        Måske ville andre forvaltninger kunne byde ind med forslag. Eller måske vil en af forvaltningerne, eller dele heraf kunne placeres i bygningerne.

        Venlig hilsen

        Elisabeth Sørensen

        Landsforening Autisme Kreds Østjylland

          Landsforening Autisme, Kreds Østjylland 8920 Randers NV
          - Blanketnummer: 67456

          Medarbejdersiden i LOM CASL og Center for handicap og myndighed

          Høringssvar for fremtidig anvendelse af bygningerne Neptunhus

          LOM medarbejdersiden for CASL og handicap og myndighed 8900 Randers C
          - Blanketnummer: 67455

          Lokal MED-udvalg for Autismeområdet (LMU)

          Høringssvar 


          Dette høringssvar er udarbejdet af det Lokale MED udvalg for autismeområdet (LMU), i samarbejde med de pågældende medarbejdere på Dagtilbud Autisme Marienborgvej (herefter DAM) som ved en vedtagelse af det aktuelle forslag står til at skulle flytte ud i de nye lokaler på Neptunvej. Høringssvaret tager udgangspunkt i den nuværende borgergruppe og pt. gældende organisatoriske forhold og ressourcer tilgængelige.


          På DAM finder vi at følgende temaer i særlig grad skal fremhæves på baggrund af de potentielle udfordringer, vi ser, kan opstå i forbindelse med en flytning til de nyoprettede lokaler:


          - Logistik forbundet med kørsel

          - Dækning og drift af dagtilbud i flere bygninger

          - Personalets arbejdsmiljø


          Logistik forbundet med kørsel


          Det kræver pt. 2 kørsler om morgenen, fra 2 forskellige matrikler, for at hente borgere til dagtilbuddet. Kørslen foretages indenfor dagtilbuddets åbningstid af eget personale, men der er altid personale tilgængelig på dagtilbuddet. Derudover har vi et samarbejde med et nærliggende tilbud, hvis personale selv afleverer deres borgere til dagtilbuddet om morgenen, da det ligger i en afstand, hvor dette kan lade sig gøre. Med en flytning til Neptunvej vil førnævnte samarbejde ikke længere være en mulighed grundet afstanden, og vi vil derfor stå overfor 2 kørsler, på 3 til 4 matrikler. Vi bruger for nuværende ca. 30-45 minutter på kørsel alt afhængig af de trafikale forhold, og foretager primært afhentning af borgere i lokalområdet i det nordlige Randers, idet vi er placeret relativt centralt i forhold til de tilbud, hvorfra brugerne kommer. Vi varetager ligeledes kørsel om eftermiddagen, når borgerne skal hjem.

          En flytning til de nye lokaler på Neptunvej må forventes at medføre, at tiden der bruges på kørsel forlænges markant, idet vi skal køre gennem Randers midtby i morgentrafikken, og som sagt skal gennemføre 2 kørsler til flere matrikler. Vi forventer, at kørslen vil forlænges med det dobbelte, og således tage 1,5 time. Det er igen vigtigt at understrege, at vi ligeledes varetager kørsel om eftermiddagen. Man bør, i forbindelse med en evt. flytning, være bevidst om den betydning, det kan have for borgerne at køreturen forlænges, idet flere af borgerne profiterer af at få begrænset mængden af stimuli. En evt. løsning på dette kunne være, at man anskaffede de nødvendige midler til at kunne gennemføre de to kørsler samtidig.


          Dækning og drift af dagtilbud i flere bygninger


          Med den umiddelbare viden vi har om bygningernes størrelse og placering, giver det anledning til at arbejde ud fra en tese om, at vi skal organisere os således at vi skal fordele vores ressourcer mellem 3-4 mindre huse. Vi ser således ind i, at man som medarbejder risikerer at stå alene med flere borgere i et hus, der er fysisk afskåret fra de øvrige huse. Vi ser en række udfordringer forbundet med det at koordinere på tværs, samt det at skulle følge borgere til og fra huse ifm. skærmning og aktiviteter.

          Den nuværende borgergruppe er bl.a. kendetegnet ved at have forskellige forudsætninger ift. måden, hvorpå de kan deltage i et fællesskab og har som følge deraf behov for mulighed for at kunne blive skærmet på forskellige tidspunkter. I det nuværende tilbud er det muligt at fastholde en ramme for fællesskabet, idet de borgere, der har behov for det, kan skærmes relativt hurtigt i de tilstødende rum.

          Vi finder, at det vil blive udfordrende at fastholde en lignende ramme mellem flere huse, med de samme borgere og ressourcer. Ingen af de borgere, der frekventerer dagtilbuddet, er i stand til selvstændigt at skærme sig selv og opretholde en hensigtsmæssig ramme for dette.

          For at kunne imødekomme borgerne i deres behov for støtte til alle daglige gøremål, fordrer dette ligeledes at man i indretningen af bygningerne er særligt opmærksom på, at den målgruppe, der arbejdes med, skal have mulighed for at kunne få den samme støtte i alle huse – herunder i særlig grad mulighed for afskærmning i egne rum. Der er enkelte borgere i den nuværende borgergruppe, som vil kunne deltage og være til stede i et medborgerhus, men disse har ligeledes også behov for støtte til at blive skærmet, når dette bliver nødvendigt. Afskærmning af borgerne er ikke kun begrænset til de indendørs arealer, men indbefatter således også de udendørs områder, som ligger tæt på offentlig befærdet vej. Størstedelen af den nuværende borgergruppe er, grundet deres kognitive udviklingstrin, ikke trafiksikre, og er derfor ikke kognitivt kapable til at forstå og aflæse de trafikale spilleregler, hvorfor der er behov for udendørs afskærmning, enkelte ville kunne færdes i det offentlige rum med støtte fra personale.


          Personalets arbejdsmiljø


          I forlængelse af de førnævnte potentielle udfordringer forbundet med at varetage et dagtilbud på tværs af forskellige huse, forudser vi en udfordring forbundet med muligheden for løbende faglig sparring i dagligdagen, samt hensynet til personalets sikkerhed. Med udsigt til, at personalegruppen vil skulle blive spredt mellem flere huse, vil muligheden for at kunne mødes og få sparring i dagligdagen blive mindre, da borgerne som før nævnt ikke kan overlades til sig selv. Sikkerhedsmæssigt stiller dette ligeledes nogle krav til de muligheder, vi som medarbejdere har for at kunne advisere hinanden ved akut behov for hjælp og støtte. Borgerne, der benytter DAM, har individuelle behov, der kræver en konstant opmærksomhed fra det specialpædagogiske personale. For at kunne varetage denne opgave, vil det derfor være en forudsætning, at man medtænker personalets sikkerhed i det daglige arbejde med borgerne.

          Afhængig af hvordan et evt. nyt tilbud vil kunne indrettes, og hvis efterspørgslen på et dagtilbud af en vis størrelse var til stede, ville man kunne argumentere for, at man ved at tilføre flere borgere kunne ansætte mere personale, som til gengæld ville kunne imødekomme flere af de udfordringer vi ser i en evt. flytning.

          Derved ville det være muligt både at varetage skærmning af borgere samt at opretholde en ramme for et hensigtsmæssigt fællesskab i den tiltænkte form og ramme i medborgerhuset, samt fortsat at have meningsfuld sparring i dagligdagen.


            Lokal MED-udvalg for Autismeområdet (LMU) 8900 Randers C
            - Blanketnummer: 67394

            fra boligafdeling 864-1 Neptunvej 4

            Bestyrelsen for Lejerbos boligafdeling 864-1 Neptunvej 4


            Byggeprojektet, der startede op i marts 2023, er planlagt uden partshøring af bestyrelsen og lejerene ( inkl. pårørende). Vi har fået at vide, at begrundelsen er den formelle, at kommunen ikke finder, at vi har væsentlige og individuelle interesser i sagen. Det forstår vi ikke.

            Lejerne er udviklingshandicappede. Derfor er der brug for en særlig hensyntagende imødekommelse i forhold til de regler, der ellers måtte være for normalområdet. Dertil har lejerne/beboerne brug for støtte af pårørende o.a. i den slags sager, og det omfatter boligafdelingens bestyrelse.


            Vi finder det meget indskrænkende, at de seks bygninger har lagt beslag på det eneste store grønne areal, der var på bostedet.

            Dertil kommer, at arealet indgår i beregningen af huslejen, dels via grundværdien og dels via vedligeholdelse af buske og græsarealer, fejning og særlig indsats om vinteren. Nok noget mere end hvad forvaltningen vurderer, at der skal kompenseres for.


            Bygningerne har ikke kun taget det grønne areal, men også spoleret bostedets udsigt mod syd.

            Med de nye planer, er der lagt op til aktiviteter og færdsel, som ligger så tæt på lejlighedernes terrasser, at der let bliver indbliksgener ud over det man som lejer bør acceptere.


            Den største af bygningerne ligger meget tæt på bostedets bygninger B og C - helt ned til 6,5 meters afstand. I de skitser, vi har set, forventes der en udmatrikulering, som deler mellemrummet. Det stemmer ikke overens med de 5 meter fra bygning til skel, der gælder for lokalplanområdet. 5 + 5 = 10 meter.


            På trods af støjmålingerne i december, er der ikke beskrevet planer for dæmpninger, hverken for de 6 nye bygninger eller for det bestående bosted. Det er væsentligt, fordi vejstøj kan udløse helbredsproblemer både for beboere og for personer, der jævnligt opholder sig i støj.


            Vi forstår ikke, at der ikke laves effektiv dæmpning af støjen fra motorvejen og fra Aarhusvej. Støj fra Merkurvej ligeledes.


            Bostedet Neptunvej 4 er åbent lavt bebygget. I den kategori gælder normalt en dag/nat tålegrænse for virksomhedsstøj på 45dB/35dB.

            Er det ordentligt, at henlæggelsen af bostedet i et service- og virksomhedsområde gør at det er tålegrænserne 55dB/40dB, der gøres gældende? Flere af beboerne og de evt. kommende 10 brugere af faste dagaktiviteter er jo særligt følsomme for sansepåvirkninger.


            Vi forstår heller ikke, at der er så ringe en trafiksikkerhed i hele området. Det er ikke tilstrækkeligt kun at have fokus på det allernærmeste til de 6 bygninger.


            mvh. Næstformand for afd. 864-1 Gert Almbjerg





              afd.864-0 Neptunvej 4 8900 Randers C
              - Blanketnummer: 67271

              Sæt processen på pause

              Sæt processen på pause.


              Det giver kun mening, at lave forslag til andre anvendelser, hvis de grundlæggende forudsætningerne er tilstrækkeligt afklarede. Det er de ikke, og Lev Randers opfordrer derfor til en pause, så der ikke sættes noget igang, der ikke holder.



              Planklagenævnet slog i september 2023 fast, at et byggeri til et offentligt formål kun kan tillades, hvis det er publikumsorienteret. Det var ikke tilfældet med de 5 bolighuse og fælleshuset, og derfor blev byggetilladelsen ophævet.


              I de efterfølgende måneder blev det påvist, at området er for støjbelastet til støjfølsom anvendelse. Kommunen måtte derfor opgive at lovliggøre byggeriet via en ny lokalplan.

              ‘Støjfølsom anvendelse’ er en samlebetegnelse for bolig- og sommerhusområder, daginstitutioner, skoler, plejehjem, hospitaler, hoteller, kontorer samt rekreative områder såsom parker, kolonihaver, campingpladser og lignende.


              Hvis der skal snakkes om ideer til anden anvendelse af de 6 bygninger, er der altså mindst disse to forudsætninger: (1)aktiviteter skal være publikumsorienterede, og (2) der må ikke være tale om støjfølsom anvendelse.


              Idéen om at flytte et aktivitetstilbud fra Marienborgvej til Neptunvej passer slet ikke ind i den kontekst.


              Går man alligevel ad den vej, bør der naturligvis foreligge en meget grundig, faglig vurdering af vilkårene for de 10 nye borgeres dagsophold på Neptunvej, ligesom samspillet med de nuværende borgere nøje må beskrives. Den vurdering er ikke at se.


              Dertil kommer, at alle de 48 beboere plus de 10 nye har udviklingshandicaps, som skal håndteres professionelt i forhold til følsomhed for sansepåvirkninger. Det er et dominerende hensyn, og det kan næppe forliges med betingelsen om en publikumsorienteret tilgang.


              Endnu en brudt forudsætning er den forsømte partshøring af de 48 borgere og deres pårørende. Selvom ombudsmanden anviser det, blev den partshøring, forvaltningsloven foreskriver, nemlig ikke foretaget i 2022. Dette rokker derfor ved hele ideen om anden anvendelse af de 6 bygninger. Partshøring giver kun mening, hvis den sker, inden et byggeri går igang.


                Lev Randers 8870 Langå
                - Blanketnummer: 67223

                Ulovlige boliger og nu dybt problematiske "redningsplaner"

                Som Landsformand i Lev har jeg med stor bekymring fulgt Randers Kommunes planer vedr. udfyldningsbyggeriet på Neptunvej. Jeg har også skrevet til Borgmesteren og Byråd med bekymringer og indsigelser.

                Både i forhold til den ulovlige og handicappolitiske meget problemattiske opførelse af de oprindelige 48 boliger. 

                Men også i forhold til at Randers Kommune planer om at fortsætte på denne dybt problematiske måde.

                Hvorfor har mennesker med udviklingshandicap ingen rettigheder i Randers?

                Hvorfor skal de bo i et industriområde?

                Hvorfor er de ikke blevet hørt?

                Hvorfor fortsætter Randers Kommune med planer, som er ligeså problematiske og ekskluderende, som det oprindelige byggeri?


                Det p.t. ufærdige byggeri på Neptunvej med 6 huse er under opførelse uden byggetilladelse, og dermed ikke lovligt,


                Samtidig er der på hele parcellen konstateret udfordringer og efterslæb, hvad angår indblik, udsigt, indretninger på grunden, begrønning, støj, lyspåvirkninger, partikelforurening, trafikbelastning og trafikusikkerhed i hele lokalplansområde 549.

                Uden at disse ting samtidig bringes i orden, giver det ingen mening at placere yderligere menneskelig aktivitet her, og slet ikke ophold og aktiviteter for borgere, der er særligt følsomme for sansepåvirkninger.

                Dette gælder i særlig grad den foreslåede flytning af aktiviteter fra Marienborgvej til Neptunvej for borgere med autisme og udviklingshandicap.

                Byggeriet er igangsat uden en forudgående grundig og målrettet partshøring af stedets boligafdeling og beboere/lejere, i involveret samspil med deres pårørende/værger.

                Det er angiveligt sket, fordi kommunen vurderer, at ingen af de 48 nuværende borgere har en individuel og væsentlig interesse i sagen.


                Det er en vurdering, som jeg og Lev tager stærk afstand fra, og som i sidste instans kan betyde at byggeriet ikke må anvendes. 


                Anni Sørensen, Landsformand i Lev


                  Anni Sørensen 8260 Viby J
                  - Blanketnummer: 66936

                  Marienborgvej - Neptunvej

                  Jeg har (som forælder til datter med infantil autisme) STORE FORVENTNINGER til jeres/kommunens plan om at flytte ”Special gruppe (Dagtilbud Autisme)” fra Marienborgvej til Neptunvej.

                  For det første forstår jeg overhovedet ikke behovet for at flytte dagsaktiviteterne fra de trygge og gode rammer, der også blev dokumenteret ved sidste tilsyn – vi er i hvert fald IKKE blevet gjort bekendt med andet indtil nu. En unødvendig flytning er en KATASTROFE for mennesker med autisme, der endelig har fået en meningsfuld og velfungerende dagligdag til at fungere.

                  For det andet synes jeg at planen om at etablere et behandlingstilbud på Neptunvej lyder lige så urealistisk som det bosted, der blev afvist af planklagenævnet – af præcis samme årsager!

                  Autisme og larm går slet ikke hånd i hånd: Jeg har været på stedet (uden for bygningerne på Neptunvej) og målt en konstant baggrundsstøj fra motorvejen, der svinger med et gennemsnit på ca. 65 dB – et mål der dokumenteret giver forhøjet risiko for forringelse af helbred ved længere tids påvirkning selv for almindelige mennesker uden autisme.

                  Alene fra 40 dB forekommer indlærings- og koncentrationsforstyrrelser, hvilket personer med autisme er ekstra meget følsomme overfor. En stor del af de nødvendige daglige aktiviteter er at være i den udendørs sansehave samt gåture i det fri, og hertil er Marienborgvej velvalgt – et roligt område med beroligende naturomgivelser. Hvor har I tænkt jer, at det skal foregå med udgangspunkt i et trafikeret industrikvarter?

                  Bygningerne er heller ikke lavet til det formål: Alene skærmning er en stor sag for autister, og jeg kan ikke se hvordan det skal kunne indrettes på Neptunvej, der ifølge loven SKAL rumme aktiviteter der er offentlige og kan tilgås fra gaden af hvem som helst uden særlig tilknytning (hvilket vist nok er slået grundigt fast med Planklagenævnets afgørelse).

                  Alene placeringen med en lang køretur væk fra byen tyder på en uigennemtænkt placering – medmindre man ønsker at få disse autister fjernet fra bybilledet! (?)

                  Parkeringsforholdene er også ikkeeksisterende, medmindre der bliver anlagt nogle på en helt anden matrikel, hvilket vil nødvendiggøre at autisterne skal krydse en befærdet vej for at kunne ankomme til deres aktiviteter.

                  Som forælder er jeg så bekymret for kvaliteten og intentionen i planerne om flytning. Jeg spørger mig selv, om I overhovedet har haft med i tænkningen, hvad det er for en målgruppe, I påtænker at flytte – for jeg er (sammen med andre forældre til berørte) alvorligt bange for konsekvenserne heraf.

                  På et infomøde om emnet (d. 21.02.24) på Marienborgvej har vi forsøgt at udtrykke dette – samtidig med at vi i bedste ”samarbejdsånd” har spurgt ind til en del forskellige ting, der langt fra stod klart. Mit (og andres) indtryk fra dette møde var at vi stort set ikke kunne få svar på noget som helst, og at beslutningen ville blive/var taget uden nogen mulighed for at stille kvalificeret spørgsmålstegn ved den.

                  Normalt er jeg og min familie rigtig godt tilfredse og taknemmelige for den omsorgsfulde behandling, vores datter får gennem Randers Kommune, men dette træk får os til at tvivle på om de relevante kompetencer og faglige vurderinger ift. autismeområdet overhovedet har været taget med på råd?

                  Vi ønsker fred og ro for vores børn i familier, der i forvejen forsøger at holde sammen på et liv der kompliceres af autisme.

                  Vi beder jer indtænke det i jeres planlægning: hvor forstyrrende og i værste fald ødelæggende, planen om flytning af aktivitetstilbuddet vil være i denne sammenhæng. Kan man overhovedet byde sit barn at tage afsted under de påtænkte forhold – eller er en god periode med omsorgsfuld og sammenhængende behandling af denne målgruppe passé?


                    Naza Grabic 8930 Randers NØ
                    - Blanketnummer: 66645

                    Partsindlæg som pårørende til borger i Dagaktivitetstilbud på Marienborgvej

                    Nærværende er partsindlæg som pårørende til borger i Dag-aktivitetstilbuddet på Marienborgvej.


                    Sagen om alternativ anvendelse af byggeriet på Neptunvej har flere del-elementer i sig.


                    • Alternativ anvendelse af nybyggeriet på Neptunvej


                    • Hvilke aktiviteter skal flyttes til denne alternative anvendelse af nybyggeriet på Neptunvej - Og falder disse aktiviteter inden for formålsbestemmelserne for anvendelse af sådanne bygninger jf.

                      eksisterende lokalplan – er der tale om ”publikumsorienteret service erhverv”, offentligt formål?


                    Dette partsindlæg omhandler alene delen om anvendelse af bygningerne til Dag-aktivitetstilbud til handicappede borgere, der i dag har sit aktivitetstilbud på Marienborgvej.


                    Det er tænkt til Randers Kommune og politikere til uddybende undersøgelser og refleksioner – idet 1 af ”livets hovedregler er”, at man ikke kan rette 1 fejl ved at lave 1 ny.


                    I forbindelse med lokalplanen og i Randers Kommunes indhentede advokat-udtalelse af 26. januar 2024 – kredser netop advokatens udtalelser om, hvad der er definitionen på ”publikums orienteret service erhverv”. Formålsbestemmelse der skal opfyldes jf. lokalplanen. Advokaten oplyser bl.a. til citat: ”Det brede publikum skal kunne gå ind fra gaden uden at være tilknyttet lokalerne eller aktiviteterne på stedet i kortere eller længere tid”. Der oplyses også i advokatudtalelsen, at der ikke kan laves dagsinstitution på stedet.


                    Ser vi nu på de udsatte borgere med aktivitetstilbud på Marienborgvej:


                    Randers Kommune har for mindre end 4-5 år siden investeret i og ombygget Dag-aktivitetscentret på Marienborgvej. Dette for og i henhold til Kommunens offentlige handicapplan at kunne være med til at opfylde Kommunens visioner, mission, værdier og bærende principper i handicapplanen. Der citeres direkte her fra Kommunens hjemmeside, handicapplan:


                    Vision: ”Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog i samarbejde med dig”.


                    Mission: ”Vi vil understøtte, at du opnår størst mulig mestring i eget liv og derigennem livskvalitet på lige fod med andre borgere”.


                    Værdier: ”Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed”.


                    Bærende principper: ”Vi vil opfylde visionen og missionen via en (re)habiliterende, forebyggende og samarbejdende tilgang og med udgangspunkt i dine behov”.


                    Lad os lige tage udgangspunkt i ovennævnte:


                    • Borgerne i Dag-aktivitetscentret på Marienborgvej har generelt behov for helt særlige aktiviteter og omgivelser.


                    • På fordøren til ”Dag-aktivitetscentret på Marienborgvej” står der jf. foto til direkte citat: Velkommen til Specialgruppen Marienborgvej – Uvedkommende ingen adgang – Ønsker du kontakt

                      ring til Specialgruppen Marienborgvej På tlf. 51163001" , opsat af Randers Kommune - den lader vi lige stå lidt.


                    Årsag: Disse borgere kan ikke indgå i et fuldt åbent miljø. Det kan skyldes, at de ikke tåler stor ”trafik af forskellige mennesker” – det kan også for nogle i stedet skyldes, at de ganske enkelt

                      skal sikres, at de ikke forlader omgivelserne, idet de ikke selv kan tage vare på egen sikkerhed. Her er netop behov for et ”afgrænset miljø med særskilt tilknytning til stedet. Dette er i klar

                      modsætning til advokatens / lokalplan Neptunvejs forudsætning om et åbent miljø og uden særskilt tilknytnng. Samtidig er placeringen i et meget motor-trafikeret område og med ultra kort

                      afstand til Motorvejen E45 – dette udgør en alt for stor og helt umulig risikofaktor for disse udsatte borgere og dermed Randers Kommune.


                    Hovedargument: For disse borgere fra Dag-aktivitetscentret på Marienborgvej kan der ikke skabes et sikkert og udviklende miljø med fokus på livskvalitet, der tager udgangspunkt

                      i den særligt udsatte borgers behov - og så samtidig med opfyldelse af formålsbestemmelserne i den pågældende lokalplan.


                    Ovennævnte, virkelighedens verden, lever på ingen måde op til, hvad advokat-udtalelsen af 26. jan. 2024 forudsætter for, at en formålsbestemmelse om ”Publikumsorienteret service erhverv”, offentlig formål er opfyldt og dermed opfylder lokalplanen. Med andre ord er advokatens oplistede forudsætninger for konklusion vedr. Neptunvej således ikke opfyldt for flytning af ”Dag-aktivitetsdelen Marienborgvej” til Neptunvej – med hvad det som en ”rød tråd” i så fald må medføre for advokatens afsluttende udtalelse/konklusion.


                    Samtidig skal det i relation til og i henhold til førnævnte visioner og bærende principper i Randers Kommunes handicapplan oplyses, at det er et dag-aktivitetscenter. Disse udsatte borgere har også behov for mange aktiviteter udendørs (herunder afgrænset lege- og havemiljø) og i et tidsrum kl. 8 – 16, hvor støjpåvirkningen fra den meget nærliggende Motorvej E45 er meget markant. Hvordan det kan harmonere med Randers Kommunes egne målinger og antagelser om, at boliger ikke er mulig må p.t. stå hen i det uvisse. Man kunne få tanken, at det økonomiske går mere end forud for opfyldelse af egne visioner og mål i Kommunens handicapplan, der i øvrigt indeholder gode visioner. Til dette skal også kommenteres, at det på ingen måde er økonomisk omkostningsfrit på dagsbasis i årene fremover at skulle flytte borgere den nye eller længere vej til Neptunvej - til et Dag-aktivitetstilbud som erstatning for nuværende relativt nye center på Marienborgvej.


                    En eventuel tanke om at borgerne i Dag-aktivitetscentret Marienborgvej bare kan få dag-aktivitetstilbuddet i deres Bo-enheder fremfor i Dag-aktivitetscentret Marienborgvej - vil være stik mod Randers Kommunes førnævnte handicapplan og respekt for den enkelte udsatte borger. Disse udsatte borgere har som øvrige borgere behov for og stor glæde af et miljøskifte på dagsbasis. Vi kender det alle fra isolationstiden i ”Corona-tiden” – i respekt for det enkelte menneskes behov har alle om muligt stor glæde af og livskvalitet i miljøskifter i dagligdagen og dermed oplevelser og inspiration udefra. Dette er også helt i tråd med Randers Kommunes førnævnte offentliggjorte mission i Handicapplanen, Mission: ”Vi vil understøtte, at du opnår størst mulig mestring i eget liv og derigennem livskvalitet på lige fod med andre borgere”. Dette er også en af de eksisterende baggrunde for Dag-aktivitetstilbuddet på Marienborgvej – og det kan vi ikke, som et inkluderende veludviklet samfund, tage bort fra disse udsatte borgere.


                    Som indledningsvist oplyst, er dette udelukkende et parts-indlæg vedr. den del, der omhandler planer om at flytte Dag-aktivitetstilbuddet Marienborgvej til Neptunvej. Dette bør dog indgå i beslutningsgrundlaget – idet en udflytning af borgere fra det nuværende Dag-aktivitetstilbud på Marienborgvej til Neptunvej reelt ikke kan anses som en mulighed. Det er et fejlforslag for så vidt angår borgerne i Dagaktivitetscentret på Marienborgvej. Idet det helt åbenlyst, hvis kendt, må antages at ville medføre, at lokalplanen ikke vil blive opfyldt for den del af Neptunvej – apropos oplyste opfyldelseskriterier i advokatudtalelsen af 26. januar 2024.


                    Som tidligere oplyst indgår jeg gerne og altid konstruktivt i arbejdsgrupper og dialog – Kommunen oplyser i sit oplæg, at der skal være dialog og drøftelser med pårørende til borgere på Marienborgvej.


                    Venlig hilsen

                    Helle Berg Sandfeld

                    Mail: sandfeld@post11.tele.dk




                      Helle Berg Sandfeld 8960 Randers SØ
                      - Blanketnummer: 66086

                      Ikke godt

                      Jeg er sikker på min datter er meget glad og tilfreds med det tilbud hun har nu.

                      Der er rimelig stille i området og ikke langt til naturen (bækkestien).

                      Jeg tror der bliver rigtig mange uhensigtsmæssige forstyrrelser på ”Neptunhus” pga.

                      Rigtig meget støj fra omgivelserne når beboerne er udendørs, hvis det overhovedet, kan lade sig gøre.

                      Rigtig mange forstyrrelser indendøre, hvis der skal flyttes/fjernes indbo og materialer ved slut af dagen, og omvendt ved start om morgenen, for at området kan benyttes af andre i aftentimerne/weekender.

                      Hvis lokalerne skal deles med andre, tror jeg det kan påvirke personalet i en negativ retning, som kan overføres til beboerne.


                        Freddy Moeberg Sørensen 8870 Langå
                        - Blanketnummer: 66023

                        Gøre området egnet til det oprindelige formål

                        I forbindelse med opførelsen af de nye boliger på bostedet Neptunvej anbefaler jeg, at rammerne omkring bostedet forbedres, sådan at boligerne kan benyttes til det oprindelige formål alternativt som boliger til en anden målgruppe.

                        I området er der en række tiltag, der kan forbedre forholdene for nuværende og kommende borgere.

                        I forhold til støjgener er det muligt at lave beplantning eller en støjmur mod erhvervsområdet på Marsvej.

                        Desuden vil en afspærring med en bum eller piller fra Marsvej mod Neptunvej reducere trafikstøj betydeligt omkring institutionen, idet der kun vil være adgang for besøgende til institutionen.

                        For beboernes sikkerhed foreslår jeg tillige, at der etableres et fodgængerfelt fra Neptunvej over Marsvej til området omkring Sport24 og Lidl.

                        Desuden foreslår jeg, at der etableres en gå- og cykelsti, der giver et let adgang fra institutionen på Neptunvej til Randers Storcenter.

                          Erik Humblebug 8900 Randers C
                          - Blanketnummer: 65946

                          Vedr. Netunvej 4

                          At flytte 10 borgere med Autisme fra deres daglige aktivitetstilbud på Marienborgvej til Neptun i Paderup virker meget lidt velovervejet. Socialudvalgets kassetænkning, bliver på bekostning af de alle svageste.

                          At flytte denne gruppe til et industrikvarter med et meget højt støjnivue og tung trafik virker helt håbløst.

                          Hvem mon i Randers Kommune vil tage ansvar for at der ikke kan ske en ulykke i forhold til dørsøgende borgere. Håber inderligt at dette forslag bliver forkastet, og Randers Kommune tager ansvar.

                            Jan Asgaard Andersen 8270 Højbjerg
                            - Blanketnummer: 65927

                            At skide på det enkelte individ

                            Det er jo fuldstændig grotesk, at sådanne ting kan lade sig gøre. Dette er menneskeliv vi har at gøre med. Ved at vedtage sådan et forslag, så vælger som kommune, at være fuldstændig ligeglad med disse borgere. Det vil medføre selvskade, og utryghed for borgerne. Grotesk

                              Jakob Pedersen 8464 Galten
                              - Blanketnummer: 65926

                              Uacceptabelt at flytte disse mennesker

                              Det kan ikke passe, at man kan byde at flytte disse mennesker ud til et sted, der ligger klods op ad en motorvej, hvor man ikke kan styrer om de løber ud! De nye boliger er ikke beregnet til at de pågældende folk skal bo der og jeg kan ikke forstå at nogle mennesker har samvittighed til at flytte dem. 

                                Line Kvist Asgaard Andersen 8000 Aarhus C
                                - Blanketnummer: 65227

                                Marienborgvej/Neptunvej


                                Marienborgvej ”Specialgruppen for Autisme”


                                Det er jo ganske forfærdeligt for denne målgruppe og for personalet at putte dem ud i klyngehuse på Neptunvej, de kræver plads som de har nu.

                                Stedet blev lavet om for 4 år og det har aldrig fungeret så godt som nu.

                                Der er plads til at de kan hvile hver for sig ved små afskærmninger i lokalerne da borgere har brug for hvil midt på dagen, for at deres hoveder ikke bliver overstimuleret.

                                De kan være social sammen allesammen på deres måde i samme lokale, for der er plads til det.


                                I de små klyngehuse vil der ikke plads til dette, jeg kan se at, det bliver på et badeværelse de kan være. Husene er jo bygget til enkelte personer og selvom der blive vil rykket en væg ned imellem   to huse bliver der ikke mere plads af den grund for borgerne og personalet.


                                Så vil kommunen nok sige, så kan borgere komme hjem i deres egen boliger og modtage dagtilbud. Men disse borger har brug for et miljøskifte som et dagtilbud. De vil kede sig derhjemme en hel dag, de begynder dem bare at ødelægge deres egen boliger af kedsomhed, hvilket er set før.


                                I denne målgruppe bliver borgerne selvskadende og udadreagerende. De har svært ved at være i sociale sammenhæng, har ikke situationsfornemmelse og fornemmelse for passende adfærd. De er meget overfølsom over lyde og udefra kommen påvirkning.

                                Det vil give frustrerende personale og borgere, samt medføre dårligt arbejdsmiljø for personalet og sygemeldinger.

                                Også er man inde i ond cirkel med masser af vikar og endnu flere frustrationer hos borgerne.


                                Og det er kommunen i gang med at ødelægge ved at flytte disse borgere.

                                Når de er selvskadende slår de hovedet i væggene, og når personalet vil beskytte dem, risikerer de at få en skalle. Borgerne bider deres hænder til blods pga. Frustration. Klart at personalet bliver bange for denne målgruppe og dette ser man intet af nu i deres rolige omgivelser. Samt mange er  dørsøgende og mange  forældres frygt at de løber ud på de trafikeret veje som er derude.


                                En kæmpe hovsa løsning, der vores borgerne bliver aktiveret nu fungere helt perfekt, hvorfor skal det ødelægges. Og nu forslår man at de ud på Neptunvej som i forvejen har mødt stort kritik grundet dårlig beliggenhed. Så bygges der nye boliger på Marienborgvej, og flytter de allersvageste til Neptunvej. Så får kommunen en undskyldning til at bruge de totalt uegnede faciliteter på Neptunvej. Et kæmpe overgreb på vores aller svageste og let påvirkelig borger, som ikke selv kan sige deres mening.

                                Konklusion må være at Randers Kommune som en ansvarlig kommune må genovervej deres beslutning, og dermed optræde som en ansvarlig kommune, som man så flot bryster sig.

                                Socialudvalget er ikke bange for at udtale sig i medierne og hvor dygtige og ansvarligt de handler. Her er tydeligt helt modsat…………. Uansvarligt.


                                Så borgere på Marienborgvej falder helt ved siden af kommunen nye lokalplan, de borgere vil aldrig kunne deltage i aktiviteter med det normale publikum som det ligges op til. Det kan på ingen måde føres ud i virkeligheden, og dermed en totalt håbløs ide, at sammensætte ”normale borger” og borger i denne special gruppe af udviklingshæmmende og tro de kan indgå i et fællesskab. 


                                Disse specifikke borger behøver en særlig struktur og special uddannet personale. Denne ideologi med at skabe et medborgerhus hvor man vil invitere svært handicappede borgere indenfor i strikkeklubber, bankospil eller kartoffeltryk virker nærmere som idioti. Eller sammensætte dem med andre udviklingshæmmede fra andre bosteder til at de kan lave fælles aktivitet, det vil blive fuldstændigt mislykkes. Når denne gruppe er så følsomme, og de kan jo pådrage andre skade hvis de bliver udadreagerende hvis der sker noget uforudseende.

                                Tænker også at det vil kunne afholde andre medborger i lokalsamfundet at støtte op omkring medborgerhuset, når de bliver velvidende om hvad der forgåre med dårlig trivsel med de udviklingshæmmende, som det vil udmunde i som det ser ud nu med det foreslag.


                                  Helle Holmberg 8270 Højbjerg
                                  - Blanketnummer: 65064

                                  Marienborgvej/Neptunvej

                                  Den 7. februar 2024.


                                  Er pårørende.


                                  Indsigelse til høring omkring anvendelse af kommende Medborgerhus, Neptunvej, Paderup.


                                  Som det er beskrevet skal de tilladte anvendelsesområde være med publikumsorienteret formål.

                                  Det vil sige at man nu vil flytte 10 borgere fra aktivitetscentret på Marienborgvej, Randers Ø,

                                  grundet nedlæggelse af ovennævnte.

                                  Denne beslutning viser tilsyneladende, hvis man læser redegørelse fra advokatfirma Haugaard og

                                  Braad at disse fremtidige planer er fuldstændigt ugennemtænkte.

                                  Man vil placere en specialgruppe på 10 borger bestående af borgere med autisme og svære

                                  hjerneskade, til at være en del af et publikumsorienteret medborgerhus.

                                  Denne målgruppe kan på ingen måde deltage i aktiviteter som planlægges i et medborgerhus for

                                  det brede publikum.


                                  Disse borgere er ofte dørsøgende og meget lyd følsomme, og har til tider brug for at blive skærmet.

                                  Og med jeres fællessang om morgen, er det jo ikke realistisk sammen med udefrakommende fra andre botilbud, det vil de 10 borger slet ikke rumme.

                                  Ligeledes er struktur og faste rammer af stor betydning for denne målgruppe, og. med jeres forslag bliver det en gruppe borger der vil blive mere udadreagerende og selvdestruktive

                                  Det virker naivt at tro at nævnte målgruppe kan være en del af et medborgerhus med et bredt

                                  publikum.




                                  Man beskriver at anvendelsen af medborgerhuset skal rettes mod et bredt publikum, og ikke

                                  specifikke målgrupper. Det er et faktum at gruppen fra aktivitetscentret på Marienborgvej er en

                                  specifik målgruppe, (Specialgruppe for autisme) og derimod ikke opfylder planklagenævnets formålsdefinitioner og et bredt publikumsorienteret medborgerhus.


                                  Der må ikke opføres daginstitution på stedet, men denne specifikke målgruppe svar til vuggestuebørn, da deres udvikling som til børn mellem 0 til 3 år. Det kaldes bare dagtilbud når det er voksen borger, hvilket er det samme som en daginstitution, da de er der om dagen i tidsrummet 8 til 15.


                                  Samt at der vil blive reserveret lokaler holder jo ikke, det er jo permanent at det skal bruges til denne målgruppe som det også nu er på Marienborgvej og været i mange år.


                                  Neptunvej må ikke bruges til beboelse grundet det er forbundet med meget høje støjgener. Men

                                  man vil sende en specialgruppe af handicappede og højt følsomme borgere i et såkaldt

                                  aktivitetstilbud fra mandag til fredag mellem 8 og 15.


                                  Disse borgere kan ikke indgå i fællesskaber med strikkeklubber, mødre grupper/ fædre grupper, teater, foredrag og andre normale aktiviteter og tilbud som er forbeholdt det brede publikum som i beskriver.


                                  I bilag 7 står dette.

                                  Målgruppens samspil med de publikumsorienterede aktiviteter.

                                  Målgruppens samspil med Botilbuddet Neptunvej. Anvendelsen af bygningerne ved Neptunhus som et medborgerhus vil give mulighed for at koble botilbuddet Neptunvej tættere til det omkring liggende samfund i kraft af de nye samspilsmuligheder som medborgerhuset skaber mulighed for.


                                  Svært at se hvordan det kan realiseres, stedet ligger i et industriområde som er stærkt trafikeret, og med et højt støjniveau mellem 56 og 60 DM. Dette kan vel betegnes som et overgreb på blandt andet autister som kan være meget sensitive og letpåvirkelig fra støjgener. Dermed umuliggør det også at denne gruppe borgere ikke har mulighed for at komme uden for huset, da området omkring medborgerhuset ikke er egnet hertil.

                                  Og hvis i tiltænker en sansehave skal der jo sættes støjdæmpende tiltag til, hvilket der heller er taget højde for i jeres forslag.

                                  Og med den øget trafik og cykelstier kan de heller ikke færdes trygge som i beskriver som vil blive på stedet.


                                  Så med div. Forslag vil det vil svare til at sende en gruppe pensionister til en technofest med høreapparaterne på høj styrke.


                                  Det lyder så flot og fint beskrevet på jeres forslag, men det bevidner at i ikke har undersøgt til bunds hvilket målgruppe i vil sende i et såkaldt bredt publikumsorienteret heldagstilbud. Det virker forhastet og meget lidt gennemtænkt.


                                  Venlig Hilsen Helle Holmberg

                                  Marienborgvej (Specialgruppen for autismer)


                                    Helle Holmberg 8270 Højbjerg