start på hovedindhold

Søger jeres forening puljemidler til frivilligt socialt arbejde? Kom til informationsmøde 10. august

Frivillige sociale foreninger og organisationer i Randers Kommune kan nu søge puljemidler til frivilligt socialt arbejde i 2027. Kom til informationsmøde 10. august og få hjælp til ansøgningen.

Nyhed

På mødet gennemgår Randers Kommune ansøgningsprocessen, kriterierne for puljen og de vigtigste forhold, som I skal være opmærksomme på, når I søger. I får også mulighed for at stille spørgsmål og få svar på konkrete spørgsmål om ansøgningen.

Tid: Mandag den 10. august 2026 kl. 16.30-18.00
Sted: Laksetorvet 1, lokale D.2.58
Tilmelding: Senest torsdag den 6. august på mail til frivilligstotte@randers.dk

Om puljemidlerne

Foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte børn, unge eller voksne i Randers Kommune, kan søge puljemidlerne. Ansøgningsfristen er 1. september 2026.

Når Randers Kommune behandler ansøgningerne, lægger kommunen blandt andet vægt på målgruppen, indsatsen, graden af frivillighed, hvor mange borgere der får gavn af indsatsen, og hvilke udgifter foreningen søger støtte til. Randers Kommune behandler ansøgningerne i november 2026 og forventer at udbetale midlerne i januar 2027.

Læs mere om puljen og ansøgningsprocessen på www.randers.dk/frivilligstøtte

Seneste nyt

Nyheder