
Huset Tværs
Huset Tværs for borgere over 18 år, som oplever psykiske og sociale udfordringer eller savner et netværk.
Hos os møder du et trygt og støttende miljø, hvor aktiviteter og støtte tilpasses dine individuelle behov og ønsker.
Vi tilbyder både gruppebaserede og individuelle aktiviteter, der spænder fra kreative værksteder og bevægelse til læring og samtaler med andre mennesker, som har lignende erfaringer. Målet er at skabe et meningsfuldt fællesskab, hvor borgere og medarbejdere sammen bygger en hverdag, der giver tryghed og udvikling.
Huset Tværs fungerer som en trædesten, der understøtter din vej videre mod det liv og fællesskab, du ønsker at være en del af.
Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvordan vi bedst kan støtte dig. Hvis vi ikke er det rette sted for dig, hjælper vi dig gerne videre til den rette hjælp.
Tag det første skridt – vi ser frem til at møde dig!




















