Udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Revideret sundhedsfaglig udtalelse vedr. jordskredet ved Ølst

På baggrund af henvendelse fra Randers Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed sendt en udtalelse. Udtalelsen er på baggrund af supplerende oplysninger fra Randers Kommune revideret 25. marts 2024. I den reviderede udgave er der konkrete råd om, at hvis mikrofillerstøv mod forventning spredes til nærområdet, så bør man undgå direkte kontakt, indånding eller indtagning af støvet. Hvis man får symptomer på sygdom efter utilsigtet kontakt med støv, anbefaler Styrelsen, at man kontakter egen læge eller vagtlæge.

Randers Kommune kan i den forbindelse oplyse, at der arbejdes på at inddække mikrofiller, og at mikrofilleren har dannet en skorpe, der for nu minimerer risikoen for støv til omgivelserne.