Høringssvar til budgetforslag 2024

Se vedhæftede dokument

Høringssvar fra Korshøjskolens skolebestyrelse

Skolebestyrelsen på Korshøjskolen anerkender de økonomiske udfordringer med den offentlige befordring, men opfordrer til, at landdistrikterne ikke bliver ramt, da mobiliteten i forvejen er presset for unge og ældre, der ikke selv har bil, i disse områder. Hvis det skal være attraktivt at bosætte sig, arbejde, gå i skole og deltage i foreningslivet uden for Randers by er det vigtigt, at den offentlige befordring i landdistrikterne ikke forringes. Mange landsbybeboere gør et enormt frivilligt arbejde for at gøre det mere attraktivt for folk at bosætte sig der. Kommunen bør understøtte dette arbejde ved som minimum ikke at forringe mobiliteten i disse områder yderligere.

Pas på de sårbare børn og unge

Til Randers Kommune

Jeg finder de foreslåede besparelser i kommunen stærkt bekymrende og frygter at det vil komme til at gå hårdt ud over de mest sårbare børn og unge. Jeg håber dette vil blive tænkt med ind i prioriteringen inden den endelige afgørelse.

venlig hilsen

Lise Kvistgaard

Investér nu i vores børn og folkeskole

Investér nu i vores børn og folkeskole.

Når vi læser budgetforslaget for 2024 – 2027 for Randers Kommune vækker det både bekymring og forundring.

Hvis vi tager bekymringerne først:

Vi er bekymrede over de væsentlige besparelser der igen rammer folkeskolen - med tanke på besparelsen, der blev vedtaget sidste år og udmøntes i 2024. Det sammen med at undersøgelser og erfaringer viser at mistrivslen blandt vores børn og unge er stigende gør at vi ikke kan sidde det overhørig.

Hvad nu hvis vi i stedet går forrest? Hvad med at vi lever op til egne mål om at gøre folkeskolen til et førstevalg – det kan kun ske ved at investere i vores folkeskole. Disse investeringer kan gå hen og blive en gevinst for byen. Lige nu er der fokus på normeringer i børnehaven og byrådet bryster sig af at man har hævet normeringerne et år før resten af landet. Pynten går bare af når man så vil beskære vores førskole område.

Det bliver en meget brat opvågning vores børn får, når de møder ind i førskole – færre voksne og mindre tryghed. Tænk, hvis vi i stedet for investerede og havde større fokus på trivsel så de voksede op med de bedst mulige forudsætninger for et godt liv.

Vi tror på at en tidlig indsats vil medføre færre udfordringer senere i livet. De besparelser der foreslås i førskolen i 2025, 2026, 0g 2027 gør ikke noget godt i forhold til trivsel og tryghed i indskolingen. Det får afsnittet i uddannelsespolitikken i kommunen med sætninger som ”Vi vil give dig gode og trygge overgange. Vi ved, at skiftet fra kendte til ukendte rammer kan være svært. Derfor er det vigtigt for os, at skabe overgange, hvor du føler dig tryg, set og velkommen og taget    i hånden /hvis du har brug for det)  Det handler både overgangen fra børnehave til skole, men også ved skoleskift, klasseændringer eller overgangen til en ungdomsuddannelse” til at lyde hult. Det hænger simpelthen ikke sammen.

To-lærer-ordningen udløber efter 2024 – den ser heller ikke ud til at blive forlænget. Det er ellers en ordning, som fungerer rigtig godt og mange elever har godt fagligt udbytte af.

Senest har man vedtaget en børn og unge politik. I den står der mange flotte ting. Ting der giver god mening. Eks. Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer. Hvordan vil man opnå dette når man vil spare samtidig med at der bliver flere og flere børn og unge som har behov for ekstra støtte og hjælp. Hvordan hænger besparelserne sammen med det der skrives i politikken om at ”vi tilbyder specialiseret viden så tæt på barnets eller den unges daglige miljø som muligt” Det harmonerer i hver tilfælde ikke med en fjernelse af to-lærer-ordningen. og heller ikke med at der nu, før besparelserne kan der gå et helt år til halvandet før det er muligt at få en tid hos skolepsykologen.

Vi oplever også, at mens der skal spares, så bliver flere opgaver inden for ejendomsservice samtidig skubbet ud på skolerne, som medfører ekstraudgifter og ekstraarbejde.

Opfordringen lyder derfor på at stoppe besparelserne på skoleområdet og i stedet for prioritere og investere i folkeskolen ved et endnu større fokus på trivslen.

Når man læser de vedtagne politikker og budgetforslaget sidder man tilbage i dyb forundring.

-Hvorfor har man folkeskolen som førstevalg når man ikke ønsker at investere i vores børn og skole?

-Hvordan vil man opfylde egen politik om at vores børn skal have en hverdag med omsorgsfulde, nærværende voksne, som ser dit potentiale og udviklingsmuligheder men man samtidig svinger sparekniven?

-Randers er en skøn by. Desværre har vi en socialøkonomisk slagside. Det koster mange penge på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Vi håber og tror på at hvis BYRÅDET OG SKOLEUDVALGET tør at gå forrest og være et eksempel for resten af Danmark ved at investere i folkeskolen og vores børn vil vi kunne høste gevinsten i form af et fald i udgifterne til de 2 nævnte områder – børn i trivsel – bliver til trygge unge, der har bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tænk stort og INVESTER.

Vi vil vores folkeskole! Vil I?

På vegne af skolebestyrelsen på Østervangsskolen

Louise Lønstrup Lund

Skolebestyrelsesformand

Nedskæringer på specialskolerne

Efteråret er stille og roligt over os, de mørke skyer bliver flere og flere, nærmest symbolsk med den tid specialskolerne i Randers går i møde.

Nok engang har byrådet i Randers besluttet at det skal gå ud over børn og unge..

Byrådet har besluttet at spare 6,1 mil på specialskole området.

Man magter ikke at ryste på hovedet over byrådet, da dette ikke er første gang de har sparet på specialskole området, det er sket flere gange tidligere at der er skåret ind til benet, med det resultat at der er blevet afskediget lærere og pædagoger.

Man fristes efterhånden til at sige det er nemmere og mere humant at lukke specialskolerne i stedet for denne form for tortur de har gang i, nå ja så ville byrådet også have mere råd til langt mere rødvin..

Byrådet kan desværre ikke se længere end til Excel arkets kant.. At de er så naive at de tror de sparer penge er vanvittigt.

De vil intet spare, de vil opnå stik modsatte resultat, og man flytter blot problemet til en anden kasse.

Nedskæring på specialskolerne rammer børnene, mindre personale gør hverdagen usikker for børnene, som efterfølgende ikke vil i skole, den ene forælder må sygemelde sig, for at blive hjemme ved barnet.

Byrådet i Randers, jeg håber i kommer på mere fornuftige tanker end den beslutning her, det er børn og unge i tramper på.

Høringssvar budget 2024-2027

Høringssvar er vedhæftet 

Ligeværd

Ligeværd har fokus på at skabe bedre uddannelses-, beskæftigelses-, bolig- og sociale vilkår for mennesker med særlige behov. Foreningens fælles værdier er ligeværdighed og lige muligheder for alle, også for mennesker med særlige behov. Derfor håber jeg at Randers Kommune vil investere i denne målgruppe. Det er med bekymring, jeg kan læse Randers kommunes placering i forhold til borgere på offentlig forsørgelse, hvor udfordret beskæftigelsesområdet er. Idet mennesker med særlige behov har en sårbarhed, der betyder de er afhængige af systemet til at hjælpe dem til lige muligheder. De har brug for støtte hele livet igennem, en mentor eller en kollega der støtter en, så man fastholdes i jobbet. Unge med særlige behov møder store udfordringer, når de står overfor at skulle have et job. Det viste Undervisningsministeriets Benchmarkanalyse fra januar 2019 tydeligt. Her fremgik det, at kun 14% af de unge, der færdiggør deres Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse.

Vores gruppe har brug for tingene hænger sammen, det er nødvendigt med en rød tråd. Hvis man satte ind med tidlig indsats. dvs hvis børnene får det rigtige skoletilbud, familierne får den rette støtte, og man får den rette støtte videre i livet. Dermed vil udgifter til beskæftigelse og de specialiserede område falde. Vi vil ikke være den kommune, der ligger med en stor udgift på beskæftigelsesområdet. Vi vil se, at udgifterne falder, hvis vi giver den rigtige støtte i tide og dermed få flere i beskæftigelse, altså tidlig indsat. 

Derfor håber jeg ikke, at man vil fjerne den ekstra bevilling, der er til børn og handicapområdet for at genoprette afdelingen. Da afdelingen stadigvæk ikke er nået i mål set ud fra forældrenes vinklen. Forældrene får ikke den støtte,de har brug for, samt man venter alt for længe på en afgørelse. Når de endelig er indkaldt til møder, så har forældrene den opfattelse, man ikke kender familien og barnets behov. Børn og handicap har stadigvæk brug for støtte, så derfor håber jeg, at man bibeholder tilførslen af ekstra midler til området.

Ligeledes er socialområdet udfordret i forhold til stigende udgifter på tabt arbejdsfortjeneste og stigende enkeltmandstilbud. Den måde vi har gjort det på indtil nu virker ikke. Vi må standse op og anskue tingene på en ny måde, en ny begyndelse. Dermed giver det mening, at man vælger at investere sig ud af problemet med stigende udgifter ved at tilføre området penge.Vores gruppe har brug for tingene hænger sammen, det er nødvendigt med en rød tråd, det er vigtigt med samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Jeg gentager mig selv ved at sige tidlig indsats. dvs hvis børnene får det rigtige skoletilbud, familierne får den rette støtte, og man får den rette støtte videre i livet. Vi vil se, at udgifterne falder, hvis vi giver den rigtige støtte i tide. Det kræver samarbejde på tværs. Derfor er det helt uforståeligt, at man ønsker at spare på PPR, samt Trekløverskolen. Instanser der skal gøre det muligt for børnene at få den rette støtte i tide og dermed undgå at være en udgift for kommunen på den lange bane.

Allerede nu ser vi konsekvenserne af besparelser på området, besparelser der er vedtaget i tidligere budget samt ved strukturændringer på specialundervisningen. Vi ser

1. Langt flere børn og unge med massiv mistrivsel og manglende skolegang.
2. Stigende antal forældre på tabt arbejdsfortjeneste pga, børnenes mistrivsel og ufrivillige skolevægring.
3. Et stigende antal børn bliver visiteret til specialtilbud udenfor kommunen.
4. Stigende antal af børn, der henvises til specialtilbud, og flere børn med særlige behov skal også fremover deles om færre midler.

Vores tydelige opfattelse er, at borgerens udfordringer er blevet langt større, fordi de og deres familier ikke har fået den rette støtte i tide, og besparelser på specialskolen kan accelerere denne tendens. Derfor stop med besparelser og investere i børnene i stedet for. Dermed sikre deres trivsel, samt deres familier.

Med Venlig Hilsen Nete Ankerstjerne, formand for lokal foreningen Ligeværd forældre og netværk

Trekløverskolen

Jeg håber, at byrådet denne gang vælger at lytte til forældre, pårørende og fagfolk, der omgiver sig med elever fra Trekløverskolen. I forbindelse med budget i 2019, hvor man vedtog en besparelse, der skulle udmøntes over 4 år, blev der afgivet over 200 høringssvar hvor der blev beskrevet, hvad der ville ske, hvis man vedtog denne besparelse. Så når der bliver beskrevet i budget 2024/27 der er opmærksomhedspunkter, hvis man fastholder disse besparelser, så er det allerede virkeligheden for skolen. 

1. Der er allerede for få medarbejdere til at varetage opgaverne. Det kommer til udtryk i arbejdsmiljøet, (sygefraværet og stor udskiftning af medarbejderne) samt at eleverne ikke bliver tilbudt det læringsmiljø der skal til for at gøre dem så dygtige det kan. 
2. Der mangler faglighed, det kommer til udtryk i det stigende antal medhjælpere, færre lærere og pædagoger. 
3. Det socialiseret område er udfordret økonomisk pga stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, samt enkeltmandstilbud og skoletilbud uden for kommunen.

Derfor i stedet for at spare, så fokusere på den røde tråd og investere i børnene. Dermed vil det ikke være nødvendigt for forældrene med tabt arbejdsfortjeneste, samt at tilbyde børnene tilbud udenfor kommunen. Ligeledes vil vi se hele familier i trivsel, idet det ikke kun er mor og far, der påvirkes, når et barn med særlige behov mistrives. Men også søskende kommer i mistrivsel. Så investere i vores eget specialskoletilbud, så det kan rumme børnene og give dem det skoletilbud, de har brug for. Dernæst ville vi igen have et skoletilbud, som ville være et kompetencecenter, hvor vi løfter alle børn fra kommunen samt familier i trivsel.

 Med venlig hilsen Nete Ankerstjerne

Fra Skolebestyrelsen Hornbæk Skole

Høringsvar vedhæftet

Medarbejdersiden i LMU - Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Høringssvar til budget 2024-2027

Fra medarbejdersiden i LMU bosteder, caféer og opsøgende arbejde/ Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Medarbejdersiden i LMU tilslutter sig høringssvaret fra LOM, Center for psykiatri og Socialt udsatte.

Dog har vi en tilføjelse til omlægning af mestringsvejledningen, hvor vi mener at vores kompetencer kan bringes i spil, som man allerede gør nu på de døgndækkede tilbud, hvor vi forventer at flere af fremtidens borgere kommer fra.

På vegne af LMU

Britt Bertelsen

Næstformand

udtalelse fra medudvalget dagtilbud nordvest

Udtalelse fra medudvalget dagtilbud nordvest til budget 2024-2027.

Medarbejderrepræsentanterne i medudvalget, kan se at der er et råderum i Randers kommunes samlede

budget, vi kunne ønske os, at politikerne ville tænke sig om en ekstra gang og ændre beslutningen, om at indregne 30% af ledelsen i vores opgørelser ved kravet om minimumsnormering.

Afledt af loven om minimumsnormeringer, skal der i de eksisterende økonomier, anvendes 97,5% af

det samlede budget til dagtilbuds lønninger, hvilket betyder at der er en rets på ca. 2,5% til øvrig drift,

det er bekymrende lidt når der skal købes aktivitetsmidler og udvikles læringsmiljøer som skal leve om til den kvalitet der udvikler børns leg og læring.

Vi kunne tænke os at det bliver afsat en pulje og lavet en langsigtet plan, for vedligehold af bygningerne i dagtilbud, idet vi ser mere og mere forfald, de dagtilbud som er overgået til ejendomsservice har heller ikke mulighed for at ansøge om afledt drift, til grøn vedligeholdelse altså klipning af græs og hæk samt vinter vedligeholdelse.

Hvis vi som dagtilbud selv skal finde midler til den del, vil det være på bekostning af personaletimer

som i øvrigt er låst fast til minimumsnormeringer og et meget lille budget til øvrig drift.

På vegne af medudvalget dagtilbud nordvest

Næstformand Marianne Dalby Møller.

Besparelser Trekløver Skolen

Kære Byråd

I forslag til budget for 2024-2027 for Børn og Skole i Randers Kommune er der lagt op til at der ÅRLIGT skal spares yderligere 6.1 mio.kr. udover de eksisterende 2,4 mio.kr., så der i alt ÅRLIGT skal spares 8.575.000 kr. på Trekløverskolen i Randers.

På Trekløverskolen går der i alt ca. 270 børn, som også har både ret til og krav på, at modtage undervisning, da Trekløverskolen skal følge folkeskoleloven.

Trekløverskolen er faktisk disse børn eneste håb på, at de kan tilegne sig læring og færdigheder, da loven netop skal sikre at en specialskole kan opfylde det som børnene har brug for i deres sagsjounaler.

Disse børn skal hele deres liv slås med det faktum, at de aldrig kommer til at have de samme muligheder som normale børn, men disse børn med særlige behov har brug for at Trekløverskolen KAN yde den specialundervisning, som faktisk også er lovgivet om.

Da der i 2019 også blev sparet på specialskoleområdet kom der mange høringssvar, hvor der blev forudsagt følgende ville ske:

1) Sårbare børn vil ikke kunne få nok hjælp til at kunne tage folkeskolens afgangseksamen,

2) Sårbare børn vil ikke kunne tage hverken HF eller gymnasielle uddannelser uden en afgangseksamen fra Trekløverskolen,

3) Personalet vil rammes af arbejdspres, så sygemeldinger stiger og flere langtidssygemeldes,

4) Personalet flygter til andre ansættelser eller bliver fyret,

5) Kæmpe videnstab som følge af større gennemstrømning af personalet,

6) De sårbare børn har svært ved hyppige udskiftninger, så det blivere vanskeligere for børnene at modtage specialundervisning.'

DISSE FORUDSIGELSER HAR VIST SIG AT HOLDE STIK.

DET VIL DERFOR BLIVE MARKANT VÆRRE MED YDERLIGERE 6,1 MIO. KR. UDOVER DE 2,4 MIO. KR. TIL I ALT EN ÅRLIG BESPARELSE PÅ 8.575.000 KR PÅ TREKLØVERSKOLEN.

Hvordan kan politikerne i Randers Byråd have have ren samvittighed ovenpå de alvorlige menneskelige skader, som politikere i byrådet fuldt bevist påfører sårbare børn på Trekløverskolen?

Det har livslange alvorlige konsekvenser for disse børn at gennemføre disse besparelser? Disse enorme konsekvenser for de sårbare børn rammer så hårdt på deres muligheder for at blive selvhjulpne. 

Konsekvenser for disse børn er uoprettelige og totalt ude af proportioner, da der i det store regnestykke for skoleområdet på over 900 mio.kr. kun opnås under 1 % økonomisk besparelse.

Denne økonomiske besparelse årligt på Trekløverskolen på 8.575.000 kr. årligt kommer ikke til at kunne dække stigningerne i:

- Stigninger i omkostninger til bosteder for sårbare børn, som ikke lærer nok til at blive selvhjulpne

- Stigninger i førtidspensioneringer af sårbare børn, da de ikke kommer til at lære nok til at kunne have et arbejde

- Tab af skatteindtægter til Randers Kommune, når de sårbare børn ikke kan opnå ansættelse i fleks-/skånejobs.

- Stigninger i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, da flere forældre må forlade deres job.

- Tab af skatteindtægter for Randers Kommune, når forældre ikke længere arbejder og derfor betaler væsentligt mindre i kommuneskat

- Stress- og sygemeldinger fra personalet

Derfor kære politikere i byrådet, så burde byrådet i stedet anskue dette området ud fra en helhedsbetragtning.

Tilfør i stedet Trekløverskolen flere ressourcer, så der kan undgås alle ovenstående økonomiske uhensigtsmæssige afledte konsekvenser ved at lære fra de bedste specialskoler andre steder i landet.

Med venlig hilsen

Jon Rodahl Kaarsgaard Thisted

Høringssvar fra Skolebestyrelsen og MED-udvalg på Grønhøjskolen

Skolebestyrelsen og MED-udvalget har på sine seneste møder behandlet budget 2024-2027 med fokus på forslaget om den kollektive trafik samt anlægsmidler på skoleområdet.

Den kollektive trafik

Skolebestyrelsen og MED-udvalget anerkender behovet for at justere på omkostningerne ved den kollektive trafik og bemærker ift. forslaget, at en nedlæggelse af ungdomsskolekørsel vil have en væsentlig betydning for de unges mulighed for at deltage i ungdomsskoleaktiviteter, som bidrager til de unges sociale fællesskaber samt læring og dannelse udover folkeskolen. Dette kan potentielt have indflydelse på de unges trivsel.

Sammen med øvrige forslag ang. den kollektive trafikdækning af landdistrikterne vil der derfor være en risiko for skævvridning af mulighederne for borgerne afhængigt af placeringen af ens bolig, hvilket kan opfattes som modsætningsfyldt ift. den kommunale landdistriktspolitik.

Anlægsmidler på skoleområdet (skoleudviklingsplanen)

På Grønhøjskolen har vi siden 2015 med karakteristikken ikke tidssvarende haft udsigt til at få renoveret og opdateret skolens faglokaler især i naturfag, så de som minimum kan honorere kravene i den obligatoriske naturfagsprøve i 9. klasse. Med udsigten til, at anlægsmidlerne på skoleområdet prioriteres til kapacitetsudbygning i Sydbyen, ser skolebestyrelsen og MED-udvalget bekymret ind i en fortsat virkelighed med faglokaler, der ikke er tidssvarende.

Med venlig hilsen

Louise Matz, formand, skolebestyrelse  

Jes Hankil Knudsen, næstformand, skolebestyrelsen

Camilla Hjortshøj Madsen, næstformand, MED

Mette Gudum, formand, MED                

Stop besparelser på Randers Specialskole

Jeg synes ikke det kan være rigtigt at man igen sparer på special området. Det går ud over dem som har det sværest i forvejen. Trekløverskolen er meget presset økonomisk og det kan mærkes. I sidste ende ender det med at koste kommunen endnu flere penge på sygemeldinger, tabt arbejdsfortjeneste til forældre og børn som ikke får de bedste forudsætninger for at kunne klare sig bedst muligt nu og i fremtiden.

Man kan jo spare sig fattig i stedet for at investere i fremtiden.

Investere i folkeskolen for at mindske mistrivsel

Randers Kommune Budget 2024-2027, Høringssvar:

Skolebestyrelsen og MED på Hobrovejens Skole ønsker hermed at give udtryk for vores store bekymring vedr. de fortsatte besparelser på skoleområdet – besparelser, der er vedtaget i tidligere års budgetter, men som vi nu mener bør fjernes. Der er lavet et stort arbejde med børne- og ungepolitikken, som vi desværre ikke ser udmøntet i budgetforslaget. Der ligger desuden gode ambitioner bag Randers Kommunes udviklingsarbejde, De fire spor, samt de indsatser, der ligger bag at styrke folkeskolen som første valg – men besparelser på skoleområdet er et helt forkert signal at sende til borgerne i Randers Kommune.

Vi anser det for særdeles vigtigt, at der i kommunens budget prioriteres midler til at styrke de tidlige indsatser samt at forebygge mistrivsel hos børn. Dette gælder både budgetmidler til skolerne generelt, samt midler øremærkede til dette formål, f.eks. i skole- og PPR-regi. Det er vigtigt i byrådets prioritering af midler at tage højde for de afledte virkninger, som fokus, også økonomisk, på børneområdet har fremadrettet, også på socialområdet.

Det er vigtigt, at der prioriteres videreførelse af tildeling til 2-lærerordning i skolen – en bevilling, der pt. står til at udløbe efter 2024. Denne organisering er særdeles værdifuld i skolens arbejde omkring elevernes læring og trivsel.

Ift. besparelser på førskolen: Der er på nuværende tidspunkt ikke balance i skolens udgifter til førskolen, og budgetforslaget for 2024-2027 lægger op til, at der desuden fra 2025 skæres i 2,710 mio. kr. i rammen til førskolen. Det finder vi uholdbart for børnenes trivsel i førskolen fremadrettet.

Af baggrundsmaterialet til Budget 2024-2027 fremgår det af ”Notat Kapacitetsanalyse for skoler 2023”, Tabel 3.1, 3.2 samt 3.3, at der i prognosen forventes en relativ markant nedgang i det samlede elevtal for Hobrovejens Skole på 60 elever hen over de næste år: Dette undrer os, da vi i det netop påbegyndte skoleår i august 2023 tværtimod har oplevet fremgang på 0. årgang, hvorved vi nu har 90 elever, fordelt på 4 klasser – og desuden ligger tallet for 23/24 i notatet på 10 elever under, hvad det reelt er hos os på nuværende tidspunkt. Vi undrer os over disse prognoseberegninger.

Mette Søndergaard, næstformand i MED, Hobrovejens Skole

Line Tarp, formand for skolebestyrelsen, Hobrovejens Skole

Fra Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen

Høringssvar Budget 2024-2027

Hermed fremsendes Vestervangsskolens høringssvar:

Vi ved, det ikke er en let opgave at skulle prioritere de få kroner, I reelt har at gøre med. Vi ved dog desværre, at vi har flere og flere børn/elever i mistrivsel. Den mistrivsel skal der handles på af modige politikere. Trivselsudfordringer på almenskolen hænger sammen med væksten af elever på specialtilbuddene. Vi ønsker det bedste for alle børn. At alle bliver så dygtige, som de kan.

Derfor er vores ønsker, at når I skal fordele pengene, at I ser disse veje:

1.Der er forslag om at spare på før-skolerne fra 2025. De skal starte med SFO takst i stedet for børnehave takst som nu. Det vil betyde mindre personale i overgangen fra børnehave til skole.  Netop overgange er så vigtige sker i trygge rammer, så ingen børn tabes. Og vi ved, hvad de ekstra og kendte voksne betyder i denne årgang, så børnene får den bedst mulige start på deres skoleliv. Derfor indføres der minimums-normeringer fra næste år i daginstitutioner. Derfor kan overgangen opleves endnu større.  Vær med til fortsat at sikre den gode årgang, skolerne har arbejdet på i flere år, og som endelig fungerer. Lad eleverne få en god begyndelse i folkeskolen.

2.PPR er en anden meget vigtig indsats, når vi snakker om børnenes trivsel. Der er fra skolen et ønske om, at PPR arbejder mere forebyggende gennem observationer. Det er et ønske, at de afklarende forløb med henblik på rådgivende indsatser sker hurtigere end i dag. Flere steder er der mere en et års ventetid for at kunne snakke med en psykolog. Indsatsen her skal være bedre. Vi ser alt for mange elever og familier vente alt for længe på hjælp. Og nogle gange kommer hjælpen slet ikke. Vi ved, at hjælpen er altafgørende for både barnets men også familiens liv. Nogle forældre må gå hjemme, for at passe deres børn. Og mange af disse udfordrede børn lander senere i den anden kasse, hvor I kan se at udgifterne stikker helt af pga. overførselsindkomster.

3.Der skal investeres i vores børn og unge og ikke spares. Med de kommende besparelser på almenskolerne (cirka 2 mio. i 2024 stigende til 10 mio. 2026) viser I ikke, at det er det, I vil. I har lavet en ambitiøs børn og ungepolitik og uddannelsespolitik. Hvis de virkelig skal lykkedes, skal der midler til og ikke bare bliver et papir med drømme. Hvad der investeres nu, er vi sikre på kommer godt igen, og så kan man spare af naturlige grunde, når der ikke er behov for alle de ekstra foranstaltninger.

4.2-lærer ordningen virker og gør en forskel. Når der er 2 lærere på en klasse i et antal lektioner, er der større mulighed for individuelle lærings- eller trivselssamtaler med eleverne. Det giver rigtig meget, både i forhold til elevernes læring og relationen mellem elever og lærere. Den vil vi gerne bevares.

5.Børn rammes af sorg, og de gør det oftest samtidig med deres forældre ved fx. skilsmisse eller dødsfald. Det er vigtigt, at børn får hjælp til at bearbejde deres sorg og gerne sammen med andre børn i samme situation. Vi ønsker, at tildelingen til sorggrupper forlænges.

6. Indsatsen for at hjælpe børn med massivt skolefravær bortfalder i den kommende periode. Det ser vi som et stort problem, da vi som skole har meget ringe mulighed for at hjælpe dem, hvis de ikke møder i skolen, og hvis ingen hjælper dem derhjemme, bliver de tabt, og det har de ikke fortjent.

7.Et andet emne, der har været på dagsordenen flere gange, er Ungdomsskoleklubmiljø. Vi mangler et ungdomsskoletilbud her på Vestervangsskolen. Vi mistede det i forbindelse med skolesammenlægningerne, da der ikke længere var plads her på skolen. Et tilbud der savnes. Kun 20 % af vestervangsskolens elever benytter tilbuddet. Det laveste i Randers kommune. Vi er overbeviste om, at det skyldes, at der ikke er tilbud i deres nærmiljø. Vi mangler fortsat egnede lokaler, men vi er med til at arbejde herpå. Lokaler i nærheden kan lejes. Der er dog brug for penge hertil.



8.Et andet meget stort problem, vi oplever her på Vestervangsskolen er vedligeholdelse af vores skole. Skolesammenlægningerne i 2015 skulle frigive penge til renoveringer af skolerne, og meget er sket, men øgningen af elever på vores skole slider på den, og meget trænger til vedligeholdelse. Små skader, der burde være udbedret af Ejendomsservice, har desværre vokset sig så store, at de nu kræver dyrere og mere omfattende udbedringer. Vi oplever, at Ejendomsservice ikke kan leve op til SLA´en, der er udarbejdet. Flere opgaver er blevet lagt over på skolen. Opgaver der medfører ekstraudgifter og ikke mindst arbejdskraft for skolen. Opgaver der ligger langt fra vores kerneopgaver. Vi beder om hjælp til at sikre, at de penge skolerne får, går til kerneopgaven: At drive en god skole med et fagligt højt niveau.

Vi ønsker jer god arbejdslyst

Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen

Høringssvar budget 2024-2027 - MED-udvalget fra Randers Kloster

Randers klosters MED udvalg har følgende kommentarer til budget 2024-2027.

Klippekort ordningen.

Det er stadig vores opfattelse at klippekort ordningen giver os rigtige gode muligheder for at leve op til de forventninger, der stilles til os om at give beboere selvbestemmelse forhold til aktiviteter og dagligdag. Herved har vi også bedre mulighed for at leve op til de forventninger, der er til at bekæmpe ensomhed og til at behandle beboerne med den værdighed, som alle fortjener.

Det har i hele klippekortsordningens levetid været tydeligt for os, at det er en meget værdifuld ordning for vore beboere. Ordningen giver mulighed for de individuelle valg i form af selvbestemmelse over, hvad ordningen skal bruges til i form af meningsfulde aktiviteter, men ordningen understøtter også det sociale fællesskab beboerne imellem, idet mange også vælger at bruge deres ”klip” til fælles aktiviteter i mindre eller større grupper.

Det er også vores erfaring, at den forøgede livskvalitet, som klippekortordningen medfører, betyder at plejepersonalet aflastes. Det er nemlig sådan, at når beboerne har et godt aktivitetstilbud, der øger deres livsglæde og sociale aktivitet, er der mindre behov for at kalde på plejepersonale, da øget aktivitet og livsglæde smitter af på andre områder og giver en større grad af selvhjulpethed. Klippekortordningen understøtter derfor i meget høj grad den rehabiliterende tankegang, der er styrende for vores indsats.

Vi vil derfor finde det meget beklageligt, hvis besparelserne på klippekortordningen gennemføres. Det vil være særdeles mærkbart for vore beboeres livskvalitet, især de beboere der har et sparsomt netværk.

Rekruttering /fastholdelse.

Der er intet der tyder på at udfordringerne ift. rekruttering og fastholdelse af faglærte medarbejdere er faldende. Vi oplever også at kompleksiteten i forhold til demente, misbrugere og psykiatriske beboere mv. er stigende, det er derfor vigtigt, at man politisk er villige til at afhjælpe denne situation. Vi mener at kompetenceudvikling og voksenelevløn, indenfor alle fagområder, er vigtige redskab i forhold til ovennævnte.

På vegne af Randers Klosters MED-udvalg

Susanne Mawu

 TR/ næstformand

Høringssvar i forbindelse med besparelse på specialskoleområdet

Høringssvar i forbindelse med besparelse på specialskoleområdet

I Randers kommune bor nogle helt særlige børn. Børn som af den ene eller anden grund ikke passer ind i samfundets gængse kasser. Disse børn har også drømme, tanker, sjæl, liv og personlighed. Disse børn fortjener også en god og tryg barndom. Både i hjemmet og i skole- og fritidslivet. Disse børn fortjener også muligheden for at udvikle sig, lære og blive den bedst mulige udgave af sig selv. For disse børn kræver det lidt mere, lidt ekstra for at kunne nå dertil. Der er behov for andre rammer, mere struktur, langt flere hænder, langt mere kompetence og ro hos de voksne omkring dem. Mange har i perioder brug for 1:1 kontakt for at kunne trives, lære og udvikle sig. Andre kan lære i miljøer med en lidt lavere normering.  Men fælles for disse børn er, at stilles de overfor krav, miljøer og rammer, de ikke kan imødegå eller rumme, vil de belastes. En belastning, der vil gøre dem syge, stressede og medføre et lavere funktionsniveau – og ikke mindst en kronisk lavere stresstærskel. Disse børn sygemeldes og kræver nu endnu højere grad af støtte, normering og særlige hensyn for at kunne vende tilbage til deres normale liv – til skolen. For hvert et knæk et barn udsættes for, vil det kræve endnu mere at samle dem op igen og langt flere ressourcer at få dem tilbage i skolen. For hvert et knæk et barn oplever, desto dybere bliver arret inden i dem i dem. Et ar de skal bære for livet.

Gør det nu ordentligt fra starten! Giv nu børnene de rette rammer i skolen og fritiden. På den måde vil de shine og udvikle sig bedst muligt for dem selv – og for samfundet. At spare på skolen til de helt særlige børn er en meget kortsigtet økonomisk tænkning. En tankegang Randers Kommune har gennemført de sidste mange år – og aldrig har socialområdet været dyrere. Aldrig har flere børn været i skolevægring, hvilket igen medfører en dyrere regning til tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning, terapi, psykologforløb, skilsmisser og ødelagte mennesker. For det er mennesker det her handler om. Børn. Deres forældre. Deres søskende. Det er hele familier, der spillets i atomer!

Mvh Marianne

Vedr. Budget 2024-2027, LOM CASL og LOM Handicap og myndighed

                                                                                                                                                                Randers d. 13.09.2023

Høringssvar vedr. Budget 2024-2027.

Medarbejdersiden i de to LOM, Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring og Center for Handicap og Myndighed, er på mødet den 7.9.2023 blevet enige om at indgive et høringssvar til budget 2024-2027.

Medarbejdersiden i de ovennævnte LOM anerkender at der ses en politisk velvilje til at understøtte en investerings tankegange som en del af løsning på de økonomiske udfordringer.

Vi ser positivt på at området fritages for de 0,5 % effektiviserings- og besparelseskrav, men i stedet har til opgave at se ind i en udvidet fingerplan med evt. muligheder for at dæmpe omkostninger.

Medarbejdersiden på socialområdet er bevidst om de store udfordringer der er med økonomien, blandt andet grundet særligt dyre enkeltsager, øget udgifter til overførselsindkomster og en stor gæld der over de kommende års budget periode forventes mere end fordoblet. Vi er opmærksomme på at noget af det økonomiske råderum vil blive brugt til at tilføre socialområdet midler til betaling af gæld.

Kommentarer til fingerplanen:

Punkt 1: Digital først/virtuel støtte: ”Et godt liv i egen bolig. - Det forventes at godt 1/3 af borgerne i mestringsvejledningen kan være i målgruppen for virtuel støtte. Det foreslås, at virtuel støtte tilbydes som standard og førstevalg for de borgere på socialområdet, hvor denne form for støtte er forenelig med borgernes funktionsniveau og støttebehov.”

 – Medarbejdere der arbejder med mestringsvejledning, tænker det er højt sat med en forventning om at 1/3 af borgergruppen skulle kunne modtage virtuel mestringsvejledning. Det opleves at der er flere som er utryg ved brug af pc og den digitale teknologi. Har vi den rette software der kan sikre at borgerens digitale møde foregår i et sikkert rum (GDPR/databeskyttelsesloven)? Et første virtuelt møde, vil der være risici for at det rette hjælpebehov ikke afdækkes?

Punkt 6: Team god arbejdsplads: ”Et forstærket fokus på ledelsesstøtte og arbejdsmiljøindsatser forventes over tid at afspejle sig i et faldende sygefravær som følge af mere synlig og kompetent ledelse…. Der er igangsat en proces i Social og Arbejdsmarked i forhold til at styrke fundamentet for ledelsesstøtte og arbejdsmiljø decentralt, herunder på socialområdets dag- og bo-/døgntilbud”

Set fra et medarbejderperspektiv kan det undre at der udelukkende prioriteres yderligere ledelsesunderstøttelse, frem for at bruge nogle flere penge direkte lokalt på arbejdspladserne. Det kunne være til at fastholde kompetente medarbejdere med højere lønmidler, flere timer væk fra ATA så der er bedre mulighed for at løse de mange administrative opgaver vi også har. Flere steder er personalet skemalagt med stort set kun ATA tid, bortset fra team- og p-møder. Der kunne også være penge til at opkvalificere medarbejdere fx merit uddannelser.

Punkt 7: ”Med henblik på realisering af Fingerplanens nye stationer i 2024-27 samt forberedelse af den videre kapacitetsopbygning på socialområdet foreslås det, at der afsættes ressourcer ledelsesmæssigt og fagligt svarende til 1,7 mio. kr. årligt i 2024-27.”

Vi er opmærksom på at der tales om faglig viden og kompetence løft, men i hvor stort et omfang? Er der opmærksomhed på at give kompetencerne rettidigt i forhold til f.eks. hjemtagne borgere? - Er vi på forkant med opgaverne?

Medarbejdersiden finder det svært at se hvor der tænkes en lønudvikling ind på medarbejder niveau? Kommunen har jo ellers en retningslinje for lokal løndannelse. Nabokommuner til Randers har højere løntrin og i rekrutterings øjemed har løn og kompetenceudvikling en betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Vi ved også at de rette faglige kompetencer er nødvendige for at løse kerneopgaven. Flere fastansatte gavner arbejdsmiljøet frem for massiv brug af vikarer. - Vi ved at Randers kommune tager sygefravær alvorligt. Vi ved det kan presse arbejdsmiljøet, hvis de rette fagligheder og kompetencer ikke kan rekrutteres til området, da det ligger et øget arbejdspres på de kolleger der så er tilbage til at løse opgaven.

På vegne af medarbejdersiden i Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring og Center for Handicap og Myndighed.

Dorthe Hougaard Sørensen, Næstformand i Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring.

Vedr. Budget 2024-2023

                                                                                                                                                                Randers d. 13.09.2023

Høringssvar vedr. Budget 2024-2027.

Medarbejdersiden i LMU ved Boligerne Lene Bredahls Gade og Hjerne Center Randers er på LMU mødet den 7.9.2023 blevet enige om at indgive et høringssvar til budget 2024-2027.

Medarbejdersiden i det ovennævnte LMU har efterfølgende valgt at bakke op om det Høringssvar der er indsendt den 13.09.2023 fra Medarbejdersiden i de to LOM, Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring og Center for Handicap og Myndighed. - LMU har ikke yderligere at kommentere.

På vegne af medarbejdersiden i LMU ved Boligerne Lene Bredahls Gade 9 og Socialområdets senhjerneskade indsats, Hjernecentret Bakkevej 1 i Randers.

Dorthe Hougaard Sørensen, Næstformand

SektorMED, Omsorg

Sektor-MED Omsorg har følgende kommentarer til budget 2024-2027:

Borgerne bliver ældre og antallet af ældre borgere stiger. Vi har behov for demografireguleringen.

Der betyder arbejde for personalet i Omsorg. Dette kolliderer med manglen på uddannet personale. Lige i øjeblikket er op mod ¼ af plejepersonalet uuddannet.

Borgerne bliver udskrevet fra sygehuset meget hurtigt og uden at være færdigudredt. Det giver særdeles komplekse opgaver, der kræver uddannet personale til at klare opgaverne. Vi kan kun anbefale, at der afsættes penge til fastholdelse og uddannelse af fagpersonalet, samt at bibeholde voksenelev-lønnen.

Rekruttering er en anden udfordring, der fortsætter i mange år fremad og der er behov for fokus på den gode arbejdsplads.

De seneste år har der været besparelser på specialpladserne. Pårørende med en og plejekrævende ægtefælle i hjemmet har behov for perioder, hvor de kan tage væk fra hjemmet og de har tidligere kunnet booke en aflastningsplads til dette. Med besparelser på antallet af aflastningspladser er det en mulighed, de ikke har længere. Det betyder, at de ikke får pauser og dermed hurtigere kører træt. Mangel på aflastningspladser betyder så, at akutpladserne på Tryghedshotellet bliver brugt som aflastning. De borgere, der har behov for en akutplads – de må så indlægges. Det er det niveau, som vi er på nu – og det kan I ændre.

Klippekortet er ligeledes blevet reduceret. Det betyder, at der hele tiden skal prioriteres i, hvad der skal gøres ved borgerne – og det kræver faglighed at lave den prioritering. De borgere, der ikke har et netværk eller er kognitivt udfordret mærker allerede nu, hvad det betyder i form af aflyste hospitalsbesøg, lægebesøg og andet, da klippekortet bruges på dette i stedet for andre tilbud ud af huset.

Flere ældre og syge borgere kræver ud over flere specialpladser også flere plejeboliger.

Det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til gennemførelsen af etape 2 i Boligplanen inkl. Evt. uforudsete udgifter, som måtte dukke op i etape 1. Desuden skal der være midler til plads og rum til beboere og faciliteter til personalet, så GDPR kan overholdes.

På vegne af medarbejdersiden i SektorMED Omsorg

Gitte Mygind

Næstformand

Høringssvar LMU medarbejderne Lærings- og kompetencecenter

Høringssvar vedr. Budget 2024-2027.Randers d. 12.09.23

Medarbejdersiden i Lærings- og Kompetencecenter, er på LMU den 11.09.2023 blevet enige om at indgive høringssvar til budget 2024-2027.

Vi ser det som positivt, at der er politisk velvilje til, fortsat at se investeringstankegangen som en del af løsningen på de økonomiske udfordringer, der er indenfor socialområdet.

Endvidere bifalder vi, at området fritages for de 0,5 % effektiviserings- og besparelseskrav, men i højere grad skal søge, at dæmpe omkostningerne via den fremlagte fingerplan.

Vi er alle bevidste om de store udfordringer, der er både i forhold til socialområdets stadig stigende udgifter til særligt dyre enkeltsager og i forhold til den stigende andel af borgere på overførselsindkomster.

Vi er opmærksomme på at noget af det økonomiske råderum vil blive brugt til at tilføre socialområdet midler til betaling af gæld.

Kommentarer til fingerplanen:

Punkt 1:

Der ytres bekymring i forhold til om, der kan opnås den forventede økonomiske gevinst ved denne omlægning. Det opleves at der er flere i denne borgergruppe, der er utrygge og usikre ved brug af de digitale medier. Der skal i forbindelse med denne overgang være opmærksomhed på, at nogle borgere i Voksen Handicap ikke vil have det fornødne kognitive niveau til at kunne indgå i digitaliseret støtte. Dette vil både være i forhold til den enkeltes kognitive evner, samt i forhold til en uforståenhed overfor, at der ikke længere vil komme en fysisk kontakt i hjemmet. 

I området er der borgere som i forvejen slår sig på, at man er overgået til at arbejde i niveau - frem for i timer, og derved fravælger nogle støtte, fordi de ikke kan begribe ændringen i deres støtte.

Endvidere kan der være bekymring i forhold til om der sker den rette afdækning af den enkelte borgers problemstilling, om der opnås den nødvendige relation i fht at få lagt en optimal plan for støtte

Hertil kommer, at det kan skabe usikkerhed i forbindelse med diverse problemer med software og netadgang.

Punkt 6:

Set fra et medarbejderperspektiv kan det undre, at der udelukkende prioriteres yderligere ledelsesunderstøttelse, frem for at bruge nogle flere penge direkte lokalt på arbejdspladserne og til udvidelse af medarbejderstabene. Der kunne være andre måder at fastholde medarbejdere på, eksempelvis ved højere løn eller flere timer væk fra ATA så der er bedre mulighed for at løse de mange administrative der også er.

På vegne af medarbejderne i Lærings- og Kompetence Centeret

Fælles tillidsrepræsentanterne i Omsorg.

FTR for Omsorg – ønskeliste til budget 2024-2027.

Arbejdsmiljø og trivsel står klart øverst på vores kollegaers ønskeseddel. Ingen over, ingen ved siden af, end ikke tæt på faktisk.

Arbejdsmiljø handler om ressourcer og krav der skal matche hinanden. Kompleksiteten af vores borgere er stigende i samme hurtige takt som brugen af ufaglært arbejdskraft.

Vidste I, at op imod hver fjerde medarbejder der arbejder i det nære sundhedsvæsen i Randers Kommune, er uuddannet, det er tankevækkende, og ud fra et fagligt synspunkt, yderst skræmmende.

Der ligger et stort fagligt, men også følelsesmæssigt pres på os som fagpersoner, når vi skal navigere og prioritere i visiterede ydelser.

Vi, som Fælles tillidsrepræsentanter på tværs af faggrupper repræsenterer vores kollegaer og jeres medarbejdere, vi frygter, at rekruttering kan blive vores mindste problem, da fastholdelsen af faglært personale vil blive vanskeliggjort yderligere, hvis ikke der snart investeres markant og med et varigt løft.

Kompleksiteten af multisyge borgere kræver udvikling, uddannelse og faglig viden. Vi ønsker en hverdag, hvor kompetenceudvikling styrker kvalitet, rekruttering, fastholdelse og bedre og mere faglig opgaveløsning, på tværs af faggrupper som samtidig øger arbejdsglæden, kontinuiteten og kvaliteten, også hos borgeren.

Investering i medarbejdere og borgere vil kunne ses på vores on-boarding af uddannelsesparate afløsere – og her er voksen-elevløn en absolut nødvendighed. En anden investering, vi gerne hjælper med, er at hæve Randers Kommunes ubehagelige plads som næst sidst i forhold til udgifter på overførselsindkomsts, til et mere acceptabelt niveau.

Vi må arbejde sammen og på tværs af enheder for at understøtte borgerne til at komme ind og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er en investering som kræver mange ressourcer, men på den lange bane vil hele kommunen vinde på det.

Vi er klar - er I?

Omsorg har i det seneste år arbejdet yderst ansvarsfuldt med økonomien på de enkelte arbejdspladser, der er skåret helt ind til benet, og det er begyndt at gøre meget ondt på medarbejderne og derved også de borgere vi skal drage omsorg for. Fagpersonale begynder at betvivle, om de kan stå inde for kvaliteten og fagligheden af deres arbejde. Det er de ældre medborgere der sammen med medarbejderne mærker de besparelser som et budget i balance, under disse forudsætninger, kræver.

Vi har i forhold til det overraskende positive råderum et stort ønske om, at der i fremtiden investeres i omsorgen af vores ældre medborgere. I politikere har lige nu, en gylden mulighed for, at sikre jeres eftermæle, ved at definere hvordan velfærden de næste mange år udspiller sig i Randers Kommune.

Men til trods for et positivt råderum er der stadig en del udgifter forbundet med fremtiden. At vi får demografien, samt pris og lønfremskrivelsen er alt afgørende for, om vi kan opretholde det serviceniveau vi har i dag. Dog ligger der nogen effektiviseringer der er tidligere vedtaget i byrådet på 8,5 millioner, som vil forringe den service markant., store bededag er en ukendt faktor, men de 0,45 prc. skal jo på den ene eller anden måde findes i de lokale budgetter.

Det er svært som medarbejder at se, hvordan det skal styrke arbejdsmiljøet, fastholde kollegaer og være med til at rekruttere, hvis ikke byrådet sikre en sund og langsigtet udvikling gennem en investering i de mennesker der passer på andre.

Venlig hilsen

Fælles Tillidsrepræsentanterne i Omsorg.

Jack Thorøe Nielsen, Jane Bach Rode, Gitte Mygind, Anne Birk Kjemtrup, Birgitte Larsson Frank og Anne-Britt Roesen

Plejecenter Kildevang

Medarbejderrepræsentanterne i LMU på Plejecenter Kildevang har følgende kommentarer til budget 2024-2027:

Besparelsen på Klippekort til ældre medborgere i Randers Kommune fjerner samtidig muligheden for at være med til at gøre en forskel for vores beboere.

Klippekortet er med til at øge trivsel og give indhold i hverdagen for beboerne. Her er også muligheden for at vores tværfaglige rehabiliteringsmøde, som omhandler borgers ønsker og mål for kvalitet i værdig ældrepleje, kan føres ud i livet. Der er brugt mange ressourcer på at få sat den udvikling i søen, og skal det leve er der også behov for, at personalet har mulighed for at kunne få tiden til at udføre nogle af tiltagene, som ikke kun er i den daglige pleje. Specielt de beboere der ikke har noget netværk vil kunne mærke denne besparelse.

Klippekortet er samtidig med til at understøtte forebyggelsen af sygdom f.eks. i forhold til tandeftersyn, speciallæge besøg osv.

Fjernelse af klippekortsordningen vil virkelig være en reel forringelse af mulighederne for at opretholde et hverdagsliv med kontakt til samfundet for vores beboere, da de i højere grad vil blive isoleret til deres bopælsmatrikel, og ikke kunne komme ud eller være en del af omverdenen. Dette er helt centralt for at tænke værdighed – noget som Randers kommune ellers har arbejdet en del med indenfor omsorgsområdet, og satset stort på de sidste år – det virker meget modsatrettet at man nu vil fjerne den ordning.

Økonomi har en stor betydning under uddannelse. Her tænker vi, at mange vil fravælge at uddanne sig, hvis voksen elevløn forsvinder.

I mange tilfælde handler det om et jobskifte. Folk der har stiftet familie, har brug for en større indkomst end en almindelig elevløn. Vi får derved nogle mere modne elever, der har andre kompetencer med i rygsækken.

Kompleksiteten stiger i ældreplejen, og der er behov for efteruddannelse af personale samt mere faguddannet personale i dagligdagen til at løfte kompleksiteten.

Lige i øjeblikket er op mod 1 ud af 4 af plejepersonalet uuddannet. For at varetage opgaverne, styrke opgaveglidningen mellem faggrupper, styrke kvaliteten og arbejdsglæden er det nødvendigt at vi udvikler os fagligt

Nedlæggelse af pladser på specialtilbuddene har direkte konsekvenser for vores aflastningspladser i forhold til belægningsgrad. Vi oplever på Kildevang, at det er yderst sjælden vores decentrale plads er ledig og der er en stor efterspørgsel.

Mange gange handler det om et ægtepar, hvor den ene er dement og den anden passer den demente i eget hjem. Her kan der være behov for en periode med aflastning, for at borgeren kan holdes i eget hjem længst muligt.

Vi håber meget på, at vores bekymringer og kommentarer til budget 2024-27 tages alvorligt, så vi fritages for de svære valg, der bliver nødvendige i den virkelighed vi i fremtiden vil opleve på plejecenter Kildevang, når vi er nødsaget til at sige nej!

På vegne af Lokal MED Plejecenter Kildevang

Jack Thorøe Nielsen

Næstformand

Høringssvar fra MED-udvalget på Munkholmskolen

-

Høringssvar LMU Psykiatriens hus

Høringssvar fra Psykiatriens hus

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Munkholmskolen

-

Sektor-MED SUNDHED: Høringssvar vedr. budget 2024 - 2027

Sektor-MED SUNDHED finder det positivt, at budgetforslaget indeholder pris- og lønfremskrivning fra og med 2024.

Budgetforslaget temasætter de økonomiske udfordringer mv., der følger af Randers Kommunes demografi. Det koster, at Randers Kommune for eksempel er placeret som nummer 97 ud af landets 98 kommuner, hvad angår andel af de 16 til 66-årige på overførelsesindkomst.

Sundhedsprofilen (2021) ”Hvordan Har Du Det”? viser alarmerende tal for den fysiske og mentale sundhed blandt Randers Kommunes borgere.

Den generelle Sundhedstilstand i Randers Kommune er dårlig, og kommunen har en af de højeste forekomster af kronisk sygdom i Region Midtjylland. Hele 41.000 borgere i Randers Kommune lever med en kronisk sygdom, og 50 % har flere kroniske sygdomme. Prognosen for de kommende år er dystre og antallet af kronikere er stadig stigende.

Sektor-MED SUNDHED skal appellere til, at der investeres mere i borgernes sundhed. Det er på den lange bane både bedre og billigere at forebygge, end at helbrede. Der er et stort behov for en tidlig indsats hos børn og unge.

Der er fortsat behov for rehabilitering af borgere med kronisk sygdom / multisyge, og for et mere systematisk helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde omkring borgeren generelt i både forebyggelses og rehabiliterings regi.

Randers Kommunes lave sundhedstilstand koster borgerne reduceret levetid, forringet livskvalitet, mindsket social deltagelse, øget kommunal udgift ift. sygepenge, reduceret arbejdsliv, tidlig pension mv.

Som anført i kommunens sundhedspolitik er bedre sundhed og en større social lighed i sundhed vejen frem. 

Sektor-MED SUNDHED bakker høringssvarene fra Rehabiliteringsenheden, Sundhedsplejen, Tandplejen, samt Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden, op.

Venlig Hilsen

Medarbejderne

Sektor-MED SUNDHED

Der er brug for mere personale på bostederne

Derskalmerepersonaleudpåbostederne

Høringssvar ang.budget - Tirsdalens Skole

Høringssvar angående budget 2024-2027.

Skolebestyrelse, MED-udvalg og elevrådet på Tirsdalens Skole har valgt at være fælles om et høringssvar.

Vi forstår til fulde de udfordringer, som de kommende år byder Randers Kommune. Dog ser vi med alvor på de afledte konsekvenser, det har for vores skole, og de opgaver som vi har ansvar for at løse. Da vi som udskolingsskole har en stor diversitet af elever, der er i en meget påvirkelig fase af deres liv, ser vi desværre også at vores opgave med at skabe trivsel på skolen, i klassen og hos den enkelte er umådeligt udfordrende. Det er primært i det perspektiv, vi vælger at give høring.

Kapacitet:

Det glæder os, at det forventes at prioritere de tilgængelige anlægsmidler til kapacitetsudvidelser i SYD-byen, hvor det vurderes, at behovet for udbygning bliver størst. Vi ser frem til den varslende dialog om den videre proces.

Besparelser:

Generelt bekymrer de varslede besparelser dog både skolebestyrelse, elevråd og MED-udvalg. Skal folkeskolen i Randers være forældrenes og elevernes førstevalg, og skal elevernes trivsel højnes kræver det som minimum de midler, vi pt. har til rådighed. Besparelser både på finansiering af førskole, midler til PPR og ikke mindst til to-lærerordning bekymrer os, og vi mister ressourcer til at løse kerneopgaven. Ligeledes vil den varslede rammebesparelse få konsekvenser for kvaliteten af den opgave, vi har med at skabe trivsel og læring for alle elever. 

Klassestørrelser:

I sammenhæng med ovenstående og i et trivselsperspektiv ville det være ønskeligt om klassestørrelser på maksimalt 26 elever kunne dække hele skolelivet.

Besparelser på busdriften:

De omkostninger der er i forbindelse med busdriften i Randers kommune er naturligvis væsentlige. Dog er vi bekymrede for, hvilke konsekvenser beslutning af de varslede besparelser kunne have for serviceniveauet for vores elever og tilknyttede familier.

I dette perspektiv har vi identificeret nogle opmærksomhedspunkter som vi meget gerne ser inkluderet i den endelige spareplan.

1.      Grundet sammenlægningen af skoler tilbage i 2015, dækker Tirsdalens Skole et meget stort geografisk område som skoledistrikt, og en stor del af vores elever benytter de afgange der passer med skolestart og skolefri. Når vi skal holde eleverne motiverede til at møde op, veludhvilede og i godt humør, er det absolut afgørende, at transporten til og fra skolen er så effektiv og punktlig som muligt.

2.      Vi kan godt se potentialet i at nedlægge linje 4, dog vil vi henlede opmærksomheden på at linje 16, på morgenafgange, faktisk kun benyttes på den tidlige tur og ikke den tættere på ringetid. Det er også et levn fra skolesammenlægning og ensretning af ringetiderne. Dette medfører, at den tidlige afgang er voldsomt presset på kapacitet og den sene afgang ikke har en eneste skoleelev med. Samtidig er ruten på den tidlige afgang på linje 16 så lang, da den også kører over Værum, at det tager ca. 40 min at fragte sig ca. 6 km ind til Søndermarkskolen, hvor der så skiftes til linje 17 for at komme det sidste stykke til Tirsdalens Skole. Det ville glæde os såfremt det i denne omgang ville være muligt at sætte den sene afgang på linje 16 i spil igen, da det vil give en væsentlig større kapacitet og fleksibilitet for eleverne fra Askildrup/Sdr.Borup samt Haslund ift. at komme rettidigt og effektivt til både Søndermarkskolen og Tirsdalens Skole.

3.      Der bør ikke skæres i understøttelsen af Ungdomsskolens aktiviteter, som nyder stor tilslutning på tværs af de unge i Randers kommune, og netop fremkommeligheden er meget væsentligt for de unge i deres glæde ved at benytte Ungdomsskolens tilbud over hele kommunen.

4.      Elevrådet ser med stor bekymring på forslaget om at nedlægge de sene afgange med bus 1.a og, 4 da det vil påvirke elevernes muligheder for selvstændigt at komme rundt i byen til venner, fritidsaktiviteter, fritidsjob og klubaktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne. Ligeså vil nedlæggelse af lørdagskørsel efter kl. 18.00 og nedlæggelse af søndagskørsel (forslag E+F) forringe de unges muligheder for at bevæge sig rundt i byen.

”Hvis disse afgange nedlægges, så isoleres vi der bor uden for Randers by, og vi bliver afhængige af, at vores forældre kan køre os. Det vil påvirke os, og den selvstændighed og frihed vi som unge har brug for både i forhold til fritidsjob, fritidsaktiviteter og venner.” – elevcitat.

Derfor mener vi, at der bør tages højde det kvalitative serviceniveau, mere end det kvantitative, da det vil understøtte motivationen af de unge der benytter sig af bustransport til og fra Tirsdalens Skole.

Vigtigst af alt:

Generelt og slutteligt er skolebestyrelse, elevråd og MED-udvalg forundrede over, at de flotte formuleringer og tilkendegivelser, der i de netop vedtagne politikker på dette område (Børne – og Ungepolitikken samt Uddannelsespolitikken) gives til kommunes børn og unge, ikke afspejler sig i budgettet. Der er i budgettet ikke prioriteret midler til at højne elevernes trivsel, og det virker derfor politisk uambitiøst efterfølgende at skære ned på indsatser til sårbare unge, og i øvrigt ikke prioritere midler til folkeskolen.

På vegne af skolebestyrelse, elevråd og MED-udvalg – Tirsdalens Skole.

Høringssvar vedr. budget 2024-2027

Hermed fremsendes høringssvar fra Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen 

OmrådeMED, Område Syd, Omsorg

Høringssvar vedr. budget 2024 – 2027 – lokal Område MED, Område SYD

Det er vigtigt med fuld demografiregulering – og det er vigtigt med faglært personale.

Borgerne bliver ældre og mere multisyge og kompleksiteten af den pleje, de har behov for gør, at der er behov for et øget fokus på fagligheden og på faglært personale. Sygehuset udskriver borgerne meget hurtigt, overleveringen er ikke optimal og der er behov for specialpladser – de specialpladser, som I har skåret ned på. Samtidig er der også behov for fokus på, hvordan de bruges optimalt. En borger, der skal på ophold på Døgngenoptræningen får nu ofte kun tilbudt 4 ugers ophold. De første 2 uger bruges mange gange på at stabilisere borgeren, så denne kan blive klar til genoptræning. Det er ikke optimalt. Hvis borger kommer på akutplads på Tryghedshotellet til stabilisering – og derefter på Døgngenoptræningen, så vil de få bedre udnyttelse af tiden der. Det er bare ikke altid muligt, da akutpladserne bliver optaget af borgere, der i stedet burde have en aflastningsplads. Manglen på aflastningspladser betyder, at pårørende med syge ægtefæller i hjemmet har svært ved at booke en plads – og dermed får de pårørende ikke den pause til sig selv, som de har behov for. Det kan betyde, at den pårørende kører træt og selv bliver syg – og der så dermed er 2 i hjemmet, der har behov for hjælp.

Hospice er nu skåret så massivt ned, at budgettet knap nok dækker personalets løn. Der skal fokuseres på flere ressourcer til uddannelse af personalet, for at fastholde de nuværende kompetencer og for at rekruttere fremover. Hospice er meget vellidt og er et gode – hvis det skal fortsætte som kommunalt tilbud, så skal der investeres mere i det.

Opkvalificering af kompetencer og rekruttering.

Vi har behov for fokus på fastholdelse af de nuværende medarbejdere. Gode arbejdsforhold, mulighed for opkvalificering, løn og senioraftaler kan være med til at løse dette.

Vi har brug for, at ufaglærte kolleger kan opkvalificeres til faglært personale. Dette kan gøres ved at de ansættes på voksenelevløn under uddannelsen. Faktum er, at det er virker – der sker ansættelser i kommunen efter endt uddannelse.

Voksenelevløn må også gerne prioriteres til sosu-hjælperuddannelsen.

Fokus bør rettes på at fremme vores område, så vores unge ufaglærte får gode og ordentlige arbejdsvilkår, at de bliver oplært på optimale vilkår og får mulighed for udvikling og læring, mens de er her. Vi har unge, der bruger 1-2 sabbatår på at arbejde i Omsorg for derefter at tage ud at rejse og vende hjem for at uddanne sig. Vi ønsker, at de vender hjem til os for at uddanne sig.

I Område Syd arbejdes der målrettet med det ene af aftalemålene 2023 – 2025, som omhandler: Styrket indsats for pårørende til senhjerneskadede på omsorgsområdet i hele Randers Kommune.

Derfor er det af stor vigtighed, at bevillingen fra 2022 -2023 videreføres, således at projektet kan færdiggøres og tilbuddet på sigt implementeres varigt til gavn for både borgerne, de pårørende og medarbejderne.

Velfærdsteknologi

Det er fortsat en vigtig del i Omsorgsområdet. Vi vil gerne sætte jeres fokus på f.eks. bleer, der kan aflæse urinmængde, medicindispenseringsmaskine, robotstøvsuger med gulvvasker, skylle/tørre toiletter, elektrisk vendelagen og dosismedicinposeåbner m.m. Dette er en investering i forebyggelse af bevægeapparatet, arbejdsskader og dermed på fraværet.

Klippekort

Klippekort er blevet halveret og det mærkes nu. Mange sårbare borgere uden stort netværk har behov for følgeskab af personale til fx helbredsundersøgelser. Uden klippekortet prioriteres og fravælges undersøgelser, udredninger og behandling. Vi foreslår, at klippekortet gentænkes og bruges, hvor det nødvendige behov er.

Boliger.

Fase 1 i Boligplanen er godkendt og ingen tvivl om, at der er behov for fase 2 også – og med fokus på, at der også er rum til beboerne og at personalet også har mulighed for at sidde ”alene” og kunne diskutere fagligt og samtidig overholde GDPR.

Boligplanen har dog udfordringer. Budgetterne er blevet ændret, da der er ændret i fordelingsmodellen på pladser og takster. Der er nu plejecentre rettet til borgere med demens. De centre, som har skærmede enheder får ikke længere samme budget – men har stadig de dårlige beboere, der har behov for meget hjælp. Borgerne og ikke mindst deres pårørende har de samme ønsker og krav – men budgettet er ikke længere til det.

I sætter rammerne i kvalitetsstandarderne – vi skal leve op til det som leverandøren.

Borgerne og deres pårørende forventer kvalitet og de giver lyd, hvis det ikke leveres.

I skal gå foran os og stå lige bag os med støtte og opbakning – for vi er udfordret på antal faglærte og vi er udfordret på antal af medarbejdere – og det ser ikke ud til at blive bedre indenfor de næste år.

Vi har behov for, at I fra politisk side kigger vores vej – og vi har behov for, at I står sammen med os, når vi bliver udfordret og ikke lever op til standarden – for det er bestemt ikke af uvilje.

På vegne af medarbejdersiden i lokal Område MED, Område Syd

Gitte Mygind                                                                   

Næstformand

FTR for sygeplejerskerne

Ikke flere besparelser på Specialskolen

Kære politikere

Jeg bliver trist over at det nu igen er specialskolerne der står for skud ved årets budgetforhandlinger.

Jeg kan undre mig over at man med den ene hånd ønsker at "styrke fokus på unge med udfordringer" og "forbedre rammer og vilkår for det specialiserede socialområde", mens man med den anden hånd fjerner flere penge fra Trekløverskolen. Der er allerede færre lærere og pædagoger i klasserne, der er færre samtaler mellem forældre og personale, samtaler der er vigtige for at sikre retning og samarbejde i arbejdet med at udvikle vores børn, der er ingen psykolog direkte tilknyttet Trekløverskolen, som man kunne have sparet med for at sikre en god udvikling, der er ingen lejrskole, som ellers er et af højdepunkterne i folkeskolen.

Kære politikere, Trekløverskolen er en grundsten for at vores børn kommer i trivsel og lærer det sociale kodekt, så de sidenhen kan starte på en ungdomsuddannelse og komme i job. Altså blive aktive skatteydere og ikke en paria i jeres budget.

Høringssvar vedr. budget 2024-2027

Hermed høringssvar  vedr. budget 2024-2027 fra MED på Søndermarkskolen 

Udsatterådets høringssvar vedr. budget 2024-2027

Høringssbrev budget 2024

På ordinært møde den 16. august 2023 har udsatterådet drøftet besparelser på busdriften i budget 2024-2027. Udsatterådet vil gerne udtrykke en bekymring for konsekvenserne af de planlagte besparelser.

Besparelserne på busdriften vil ramme en bred gruppe af borgere, der ikke har alternativer til offentlig transport. Disse borgeres mulighed for transport fra hjemmet til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter vil blive forringet, som følge af besparelsen.

I forbindelse med besparelsen på busdriften vil udsatterådet gerne udtrykke en særlig bekymring for gruppen af udsatte borgere i Randers Kommune.

Et bredt dækkende offentlig transportnet, herunder særligt busdrift er en forudsætning for at disse borgere kan komme til og fra hverdagens forskellige aktiviteter og gøremål.  

Med venlig hilsen

Udsatterådet Randers Kommune

Handicaprådets høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag 2024-2027

Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 5. september 2023 behandlet sagen ”Budgetforslag 2024-2027” og har følgende bemærkninger:

Overordnet set anerkender handicaprådet, at især socialområdet står med store økonomiske udfordringer både lige nu og i de kommende år. Rådet håber, at forvaltningen lykkes med de initiativer, som er søsat for at bringe området i balance.

Særligt dyre enkeltsager og normeringer

Prisen på og årsagerne til den stigende mængde ”særligt dyre enkeltsager” kan efter handicaprådets mening opfattes på flere måder. Først og fremmest er det vigtigt for os at understrege, at udgiftsstigningerne skal ses i tæt sammenhæng med både, at der kommer flere personer med komplekse handicap, de generelle prisstigninger og ikke mindst, at fordi området i flere år har været underfinansieret, er der en risiko/sandsynlighed for, at ikke alle personer har fået det helt rigtige tilbud fra starten, hvilket i sidste ende har betydet en højere udgift for kommunen.

Normeringerne på bostederne er de seneste år blevet drastisk reduceret, hvorfor man efter rådets opfattelse bør prioritere at højne normeringerne igen, da også dette kan være medvirkende årsag til øgede udgifter. Den forringede normering har indflydelse på borgernes trivsel, som fører til dyrere sager, da deres diagnoser i sidste ende udvikler sig den forkerte vej.

I forbindelse med afgivelse af høringssvaret har handicaprådet spurgt forvaltningen om, hvad det vil koste, hvis man normaliserer normeringerne til eksempelvis 2010-niveau. Svaret foreligger endnu ikke.

Specialskolerne

De planlagte besparelser på specialskolerne vil efter rådets opfattelse få store konsekvenser ikke bare på det konkrete område, men på sigt også socialområdet. Resultatet af at forringe skolegangen for elever på specialskoler, er øget skolevægring og skolefravær for eleverne og i forlængelse heraf øget udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene.

Det øger desuden også risikoen for, at indsatsen for børnene på længere sigt bliver dyrere, fordi de sættes i mistrivsel i en tidlig alder og ikke får den støtte/hjælp/undervisning, de har brug for.

Lange afklaringsforløb

De lange afklaringsforløb for borgere med udfordringer er, efter rådets opfattelse, en medvirkende faktor til, at syge borgere kan udvikle varige handicap, som kan være med til, at handicapområdet bliver yderligere belastet.

Infrastruktur

Handicaprådet håber, at der på området for Udvikling, Miljø og Teknik, afsættes en pulje til at arbejde med tilgængeligheden i det offentlige rum, da forbedret tilgængelighed vil øge muligheden for, at langt flere med handicap (både fysiske og kognitive) kan færdes på egen hånd og mere trafiksikkert og derved nemmere blive en aktiv del af samfundet. Ved eksempelvis Bostedet på Neptunvej mangler der både fortorv og fodgængerovergange. Den nærmere størrelse på puljen bør fastlægges ved forhandling, men kunne være i en størrelsesorden på 3 mio. kr. Der kunne findes inspiration til indretningen ved ”Puljen for Sikre Skoleveje”. Alternativt kunne der gives en anlægsbevilling til færdiggørelse af Bostedet på Neptunvej, således at tilgængeligheden og trafiksikkerheden i hvert fald højnes dér.

Handicaprådet ser med stor bekymring på de økonomiske problemer, som den kollektive trafik er i. Især nedskæringer på landområderne betyder, at borgere med nedsat mobilitet får svært ved at være en aktiv del af samfundet. Generelt vil besparelser på busserne ramme de udsatte borgere hårdest, da de ikke – som mange andre – har mulighed for at skifte til et andet transportmiddel.

Med venlig hilsen

Karina Hjorth

Formand for handicaprådet

Høringssvar fra medarbejderne i Borgerservice

Reduktion af personale med 5 – 6 medarbejdere

I15 Notat vedr. serviceniveau i Borgerservice er det beskrevet, at der har været og forsat forventes at være en stor opgave med MitID, Pas og Kørekort. Det er også beskrevet at KL anbefaler at Borgerservice tilpasser serviceniveauet og reducerer personalet med 5 – 6 medarbejdere. Vi kan ikke selv få øje på hvor de 5-6 medarbejdere skal findes. Vi ønsker derfor, at KL’s anbefaling ikke følges.

Alle områder i Borgerservice oplever en stigende tilgang af henvendelser, sager og opgaver. Vi som medarbejdere i Borgerservice ser derfor på KL’s anbefaling om at reducere antallet af personale med 5 – 6 medarbejdere med stor bekymring.

Der er medarbejdernes oplevelse, at det ikke blot vil betyde en forlænget sagsbehandlingstid, det vil betyde, at der er telefoner, der ikke bliver taget, at der er borgere, der ikke bliver ekspederet. Der vil komme sager, der må vente så længe på sagsbehandling, at det ikke vil være relevant at behandle sagen. Vi har i det efterfølgende forsøgt at redegøre for, hvilke udfordringer Borgerservice ser ind i.

Pension

I 2022 blev KP-fagsystemet implementeret i Pension hvilket har krævet og til dels kræver en kæmpe ressource fra teamet, da systemet viste sig alt andet end klar til drift. Pension selv stå for supporten på KP-fagsystemet. Det bliver i 2024 en opgave for Pension at supportere eksterne medarbejdere fra eks. plejehjem, madservice, forsorgshjem m.fl. I dag er denne opgave hos systemudbyderen.

Det overvejes at overdrage de enkeltydelser, der i dag behandles hos Pension, mod der afgives 30 medarbejdertimer til Ydelseskontoret fra Pension. Beholder Pension enkeltydelserne, bliver der ikke tilført ressourcer, selvom opgaven med stor sandsynlighed kommer til at vokse, da målgruppen vokser. Pension ser frem imod en voksende opgave og endnu et nyt fagsystem, da enkeltydelserne fremadrettet skal behandles i KY-fagsystemet.

Antallet af borgere, der er under administration i Pension, er stigende. Der er i 2023 startet flere sager, end der er lukket. Der er ikke kun tale om en vedligeholdelsesopgave, men i høj grad også tale om opstart og afvikling af administrationsaftalerne.

Fronten

Et stigende antal borgere får lukket deres bankkonto. De har ikke anden mulighed end at hente deres udbetalinger kontant hos Kommunen. Den administrative opgave med kontantudbetalinger, herunder bestilling, håndtering af pengene, samt diverse afstemninger og konteringer varetages af Fronten i Borgerservice.

De mange valghandlinger påvirker vores Front i særdeleshed, da brevstemning sker i Borgerservice og varetages af Fronten denne opgave er stødt stigende, da flere og flere vælger at brevstemme.

Boliglån

Boliglån oplever en stigning af ansøgninger fra borgere, der søger om beboerindskud.

Sagerne kompliceres ved at flere borgerne har svært ved at få de digitale løsninger til at fungere optimalt. Boliglån modtager ikke basale oplysninger i ansøgningen, sagerne skal derfor behandles af flere omgange.

En systemopdatering fra KMD, hvor automatisk låneoplysning er fjernet har forringet og forlænget sagsbehandlingen. Boliglån nu skal kontakte tidligere bopælskommuner for at få oplysninger, der før var tilgængelige i systemet og vise versa.

Sociale begravelser

Sociale Begravelser oplever en lille stigning i antal af sociale begravelser. Sociale Begravelser rammes af, at Domstolsstyrelsen har implementeret ”Skifteportalen” hvilket har øget den administrative opgave med de sociale begravelser. Opgaver, der før blev varetaget af Skifteretten, forventes nu løst af Sociale Begravelser som boets kontaktperson og kreditorerne selv.

Folkeregistret

Folkeregistret har været ramt af en del ekstraordinære opgaver, der medfører en sagspukkel bl.a. arbejde i forbindelse med Ukraineindsatsen i forhold til både indrejse og udrejse samt afvikling af tre valghandlinger på et år.

Generelt har folkeregistret gennem den seneste tid været ramt af systemer, der ikke virker i flere dage både flytteløsningen og sygesikringen.

Der skal implementeres et nyt sygesikringssystem. Som ved KP-systemet, er der trukket indtil flere sagsbehandlere ud af det daglige arbejde og ind som projektledere vedrørende implementeringen af det nye system.

Den boligsociale enhed

Hos den boligsociale enhed ses der generelt store stigninger i antallet af sager og henvendelser.

Den boligsociale enhed ser derfor allerede nu i 2023, at antallet af berammede udsættelser overstiger 2022-niveau.

Den boligsociale enhed har med deres erfaring, for efteråret, sammenholdt med andre år, en forventning om at antallet af borgere som er i huslejerestance for 2023 overstiger tallet for 2022.

Omstillingen

Omstillingen varetager opkald og omstilling af telefoner til langt størstedelen af Randers Kommune. Omstillilingen oplever en stigende vejledningsopgave, da mange borgere ringer med forskellige spørgsmål og problemstillinger, der ikke altid er en opgave for kommunen. Omstillingens opgave er at guide disse borgere godt videre til det korrekte sted.

I 2022 blev størstedelen af vagterne fra Den Digitale Hotline (DDH) og al vagtplanlægning/koordinering herved samlet hos Omstillingen. Der medfulgte en ekstra ressource ved overdragelse af denne opgave, da vagterne tidligere var en opgave fordelt på størstedelen af medarbejderne Borgerservice som helhed. Den medarbejder, der passer DDH kan ikke også deltage i omstillingen af opkald direkte til Randers Kommune.

Høringssvar afgives på vegne af medarbejderne i Borgerservice.

Linda, Tillidsrepræsentant for Borgerservice.

Høringssvar Sektor-MED Kultur

Høringssvar fra Sektor-MED Kultur, vedrørende Budget 2024-2027.

Stop besparelserne og investér mere i trivsel

Budgetforslaget for 2024-2027 for Randers Kommune viser desværre betydelige besparelser på skoleområdet, hvilket ikke harmonerer med ønsket om Folkeskolen som førstevalg. Vi er bekymrede over den udvikling, og vi ser hellere, at der bliver investeret i området og især trivslen, så forældre finder det endnu mere attraktivt at vælge folkeskolen til.

Der tales i medierne og på folkeskolerne en del om mistrivsel blandt børn og unge – og det med god grund. For undersøgelser og erfaringer viser desværre, at mistrivslen er stigende. Det er et problem, vi simpelthen ikke kan sidde overhørig.

Tænk sig, hvis vi i Randers Kommune gik forrest og investerede i folkeskolen i stedet for at se på begrænsninger.

Tænk sig, hvis vi havde større fokus på trivsel og en tidlig indsats over for vores børn, så de voksede op med de bedst mulige forudsætninger for et godt liv.

Og tænk sig, hvis den tidlige indsats ligefrem medførte, at udfordringerne blev færre senere i livet.

Vi hører, at der kan gå helt op til et år eller ligefrem halvandet, før det er muligt at få en tid hos skolepsykologen. Og samtidig står PPR over for at skulle spare i de kommende år. Det hænger ikke rigtigt sammen.

Det samme gør sig gældende på folkeskolerne, hvor vi ser ind i besparelser for de kommende fire år. Det synes vi ikke ligefrem harmonerer med kommunens børn- og ungepolitik og fokus på Folkeskolen som førstevalg.

Der er formentlig også en sammenhæng mellem trivselsudfordringer på almenskolen og væksten af elever på specialtilbuddene, og derfor appellerer vi til, at der ses på det som et samlet hele. Almenområdet og specialområdet er ikke hinandens modsætninger, men et helt skoletilbud i Randers Kommune.

Derudover står førskolen også over for besparelser i 2025, 2026 og 2027. Det hjælper ikke på den tidlige indsats over for vores børn, at området beskæres.

Desværre er der tilsvarende udsigt til, at bevillingen til to-lærer-ordningen udløber efter 2024. Det er en ordning, som ellers fungerer rigtig godt.

Vi oplever også, at mens der skal spares, så bliver flere opgaver inden for ejendomsservice samtidig skubbet ud på skolerne, som medfører ekstraudgifter og ekstraarbejde.

Opfordringen lyder derfor på at stoppe besparelserne på skoleområdet og i stedet for prioritere og investere i folkeskolen ved et endnu større fokus på trivslen.    

På vegne af skolebestyrelsesformændene på folkeskolerne i Randers Kommune

høringssvar

Lokal- MED Ejendomsservice har på møde d. 07. september 2023 kort drøftet udkastet til Budget 2024-2027.

Medarbejderne i Ejendomsservice Lokal MED ser med tilfredshed på, at der i år ikke er planer om at implementere yderligere besparelser på Ejendomsområdet , som det tidligere har været tilfældet i flere af de seneste budgetår. Det er også positivt, at prisfremskrivninger genindføres i det kommende budgetår. Fraværet af prisfremskrivninger har været anvendt som en måde at reducere udgifterne på i tidligere budgetår. Disse manglende prisjusteringer har ikke kun haft en negativ indvirkning på bygningsmassen, men har også kompliceret budgetplanlægningen for Ejendomsservice, især i en tid med stigende priser og inflation.

Randers Kommune oplever vækst, hvilket er yderst positivt. Denne vækst er imidlertid en stor og kompleks udfordring, der kræver omfattende planlægning og langsigtede strategier på Ejendomsområdet. En af de store udfordringer, som Randers Kommune står overfor, er vedligeholdelsen af eksisterende bygninger og udstyr. Det er klart, at det kræver ressourcer at renovere og vedligeholde Randers Kommunes bygninger. På dette område er det også afgørende at tænke på lang sigt og prioritere, at forsømte vedligeholdelsesopgaver fra fortiden bliver indhentet og udbedret. Dette vil sikre, at Ejendomsservice er rustet til at imødegå fremtidige udfordringer og opretholde et tilfredsstillende niveau af vedligeholdelse.  

Medarbejderne i Ejendomsservice Lokal MED ønsker med dette høringssvar at anerkende det politiske initiativ med prisfremskrivninger, da det har stor betydning for hverdagen og mulighederne for at levere god service.

På vegne af medarbejderne i Ejendomsservice Lokal MED

Med venlig hilsen

Næstformand

Karl Henrik Von Benzon Eriksen

Budget 2024-2027

Høringssvar

På Kristrup Skole har vi følgende bemærkninger til Budgetforslag 2024-2027

Vi er glade for, at de afsatte anlægsmidler til udbygning af skoleområdet ifølge anbefalingerne vil blive prioriteret til at finansiere nødvendig kapacitetsudbygning i Sydbyen. Det bliver nødvendigt for at tilgodese det stigende børnetal på Kristrup Skole.

Der er udsigt til, at bevillingen til to-lærer-ordningen udløber efter 2024. Det er en ordning, som har stor betydning og er med til, at vi kan lave særlige tiltag, der kan løfte vores kerneopgave. Vi ønsker således, at ordningen fortsættes.

Vi ønsker en budgetfremlægning, der viser konkrete tal for skoleområdet, og som det er muligt for lægmand at forholde sig til.

Med venlig hilsen

Kristrup Skole MED udvalg

Udtalelse fra SektorMED administrationens medarbejderside

Vi bakker overordnet op om direktionens forslag.

Der skal fortsat være opmærksomhed på, at vi i dag er en billig drevet kommune rent administrativt på trods af et højt serviceniveau.

Nøgletalssammenligninger viser, at Randers Kommunes administrative udgifter stadig ligger lavt i forhold til landets øvrige kommuner.

Det er vigtigt at understrege, at vi er hinandens forudsætninger. Kerneopgaverne og løsningen af de administrative opgaver hænger tæt sammen. Vi er med til at sikre, at kerneopgaverne kan udføres ved understøttelse af den administrative proces – uden administrative støttefunktioner, ingen mulighed for at udføre kerneopgaven.

Vil det administrative område på trods af de i forvejen lave udgifter blive genstand for yderligere besparelser, henstiller vi til, at det sker ved direkte at pege på, hvilke administrative opgaver, der ikke længere skal udføres.

Vi finder det vigtigt at sikre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. I seneste APV har dette parameter været meget fremtrædende.

En sikring af sammenhæng mellem tid og ressourcer vil i høj grad fremme mulighed for at fastholde og rekruttere medarbejdere – og forebygge sygefravær.

Vi anbefaler desuden at friholde jobcenteret fra yderligere krav om administrative reduktioner ud over dem, der allerede er forudsat i budgetforslaget.

Med venlig hilsen medarbejdersiden i SektorMED administration

Ja til kapacitetsudvidelse og nej til besparelser

Vi glæder os rigtig meget over, at de afsatte anlægsmidler til udbygning af skoleområdet ifølge anbefalingerne vil blive prioriteret til at finansiere nødvendig kapacitetsudbygning i Sydbyen. Vi står nemlig over for pladsmangel i fremtiden, da endnu flere børn ifølge prognoserne tilvælger vores skole.

Vi glæder os også over ændringen af klasseloftet til 26 på 0.-2. klassetrin, hvor der fra 2024 og frem bliver tilført flere midler.

Til gengæld viser budgetforslaget for 2024-2027 for Randers Kommune desværre også betydelige besparelser på skoleområdet, hvilket ikke harmonerer med ønsket om Folkeskolen som førstevalg. Vi er bekymrede over den udvikling, og vi ser hellere, at der bliver investeret i området, så forældre finder det endnu mere attraktivt at vælge folkeskolen til.

Ifølge folkeskoleloven er folkeskolens formål at skabe et miljø, som sikrer, at eleverne har lyst til at lære og det i rammer, der skaber mulighed for fordybelse og deltagelse. De formål bliver udfordret via disse besparelser og kan medvirke til en forringelse af folkeskolen. Det vil alt andet lige også medføre, at folkeskolen bliver en mindre attraktiv arbejdsplads, som kan resultere i, at vi mister dygtige medarbejdere - og dermed i sidste ende have den konsekvens, at flere forældre fravælger folkeskolen. Vi ser også allerede en udfordring med, at mange unge fravælger lærer- og pædagoguddannelsen.

Der er også tale om besparelser inden for førskolen fra 2025 og frem. Disse forringelser kan medføre, at forældre holder deres børn i dagtilbud frem for at sende dem i førskole. Det vil i så fald være en uheldig udvikling, da der er rigtig gode erfaringer med at lade børnene komme i førskole, så de hurtigere vænner sig til skolelivet.

Desværre er der også udsigt til, at bevillingen til to-lærer-ordningen udløber efter 2024. Det er en ordning, som ellers fungerer rigtig godt.

Derudover er mistrivslen blandt børn og unge desværre rekordhøj, og hvis der er et ønske om at vende den udvikling, så hjælper det ikke med forringede vilkår inden for skoleområdet. Der foreslås fx besparelser inden for PPR, hvilket ikke fremmer trivslen blandt børn og unge, hvis det bliver sværere at søge hjælp.

Antallet af elever med særlige behov stiger også, og derfor vil besparelserne gøre det endnu sværere for skolerne at møde børnenes behov. Det kan så resultere i en øget mistrivsel blandt disse elever og igen få flere til at fravælge folkeskolen eller søge væk fra den.

Så hvis der er ambitioner om at ændre på den triste udvikling, så kræver det fokus på tiltag, som fremmer trivslen frem for det modsatte.

På vegne af Kristrup Skoles skolebestyrelse

Høringssvar fra Medarbejdersiden af Lokal MED på SIBU - Mellerup

Høringssvar fra Medarbejdersiden af Lokal MED på Special Indsats Børn og Unge - Mellerup.

På medarbejdersiden bakker vi op om den overordnede strategi som budgetforslaget lægger op til. Det er fornuftigt at undtage området fra den årlige besparelse på 0,5%, samt at investere i området nu, for at knække den stigende udgiftskurve på længere sigt. Ligeledes er det hensigtsmæssigt som beskrevet i punkt 7 af fingerplanen, at der budgetteres med ekstra ledelses- og myndigheds ressourcer ved oprettelse af nye tilbud. Dette imødekommer tidligere høringssvar, hvor medarbejdere opfordrede til at sikre, at hjemtagne borgere bliver korrekt visiteret til nye tilbud i Randers Kommune. Desuden er det erfaringen fra vores udviklingsplan og godkendelse af nye tilbud, at det sætter store krav til både ledelsen og medarbejdere at skulle opstarte et nyt botilbud.

Selvom der er overordnet tilfredshed med at der investeres på området, undrer vi os over at der i budgetforslaget ikke er planlagt en styrkelse af den tidlige indsats i hjemmet, til forældre med børn og unge med særlige behov. En tidlig indsats med det formål at forhindre en uhensigtsmæssig udvikling og dermed en mere indgribende og dyrere indsats senere i barnets liv.

Vi vil også bemærke, at vi ser en tendens til, at der investeres i konsulenter og ledelse, men ikke i basismedarbejderniveauet. Vi vil opfordre til, at der også undersøges hvilke investeringer der kunne foretages på basismedarbejderniveau, som kunne bidrage til at knække den stigende udgiftskurve.

På vegne af medarbejdere Special Indsats Børn og Unge - Mellerup

Høringssvar til budget 2024-2027

                                         Havndal, den 13.09.23

Havndal Skole og Børnebys bestyrelse og MED-udvalg udtaler følgende:

Folkeskolen som førstevalg – dette står i meget skarp kontrast til de besparelser, som vi ser ind i i løbet af budgetårene 2024 – 2027.

Hvis vi som folkeskole ønsker at være førstevalget, så er vi nødt til at sikre høj faglighed og trivsel hos både eleverne og personale, så elever (=forældre) og personale vælger os til.

Vores før-skole-ordning i Randers Kommune, som i foråret trak fine overskrifter, da den fra mange sider blev betegnet som en succeshistorie (blandt andet målt i forhold til tilfredsheden), står til at skulle reduceres til en SFO-plads med en væsentligt ringere tildeling af ressourcer og en højere forældrebetaling (=SFO-takst).

Personalet (ressourcetildelingen) til før-skolerne må som konsekvens reduceres. Dette vil naturligt gå ud over alle børnene i overgangen fra børnehave til skole, og ”bare fordi man går i førskole” går man ikke fra at have et behov som et børnehavebarn.

Når vi skal spare på den samlede ramme ude på de enkelte skoler, så er det jo ikke på de lovpligtige fagtimer, vi kan spare. Det vil derfor være støtten til den enkelte elev/støtten til klassen, holddelingstimer, 2-sprogsundervisningen osv., vi må fravælge, ligesom lejrskoler, hytteture, skolefester mm. vil blive svære at realisere i fremtidens folkeskole i Randers – mon det gør folkeskolen til et førstevalg/attraktiv?

Ud over de varslede besparelser ser vi frem til efter 2024 at miste tildelingen til 2-lærerordning samt midlerne til indsats for mistrivsel – dette i en tid, hvor alle interessenter ”råber højt” om børn og unges mistrivsel – det er at gå modsatte vej i Randers Kommune, synes vi. De sårbare børn/børn i mistrivsel bliver ramt af besparelserne.

Den store rammebesparelse, som vi ser ind i, skal desuden ses i lyset af, at man fra centralt hold tillægger de decentrale enheder opgaver, som man ikke længere kan/har økonomi til at løse centralt. Opgaven spares ikke væk – den flyttes bare ud på de centrale enheder, som så må løse den i en i forvejen travl hverdag og et skrabet budget. Her tænkes på: ejendomsservice, administration i forbindelse med tolkebistand mm. Der er lagt opgaver over til skolen, som skolens personale ikke har kompetence/ autoritet til, fx alarmsystemer. Det har den konsekvens, at skolen kan være nødsaget til at købe ydelser ved Ejendomsservice (eller ved et andet firma), da vi ganske enkelt ikke har kompetencerne til at løse opgaver inden for ejendomsservicefaget. Pengene kan kun tages af skolens og børnebyens samlede budget til undervisning, børnepasning – børnene/eleverne får derfor ikke den service, som egentlig var tiltænkt dem.

I forslaget ligger desuden en besparelse på kørsel til ungdomsskolens undervisning/aktiviteter. Dette vil igen ramme børn i hjem med færre ressourcer, som ganske enkelt ikke vil få mulighed for at deltage. Nogle af børnene i Havndal skole og børnebys distrikt er afhængige af bustransporten til og fra Øster Tørslev for at kunne deltage i undervisningen/aktiviteterne. Forslaget vil være en forringelse af landdistrikterne, som faktisk går imod kommunens egen landdistriktspolitik?

På vegne af Bestyrelsen ved Havndal Skole og Børneby samt MED-udvalget

Anette Nørager                                                      Annette Nejmann-Laursen

Formand for bestyrelsen                                    Formand for MED-udvalget

Høringssvar fra B siden MED udvalg på Madservice Kronjylland

Først og fremmest ser vi meget frem til, at der endelig sker en prisfremskrivning.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Et tiltag, som vi også i de kommende år, vil påpege er en nødvendighed!                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Prisfremskrivningen er længe ventet, især ovenpå de mange forskelligartede prisstigninger (fødevarer, driftsudgifter osv…..) og driftsinvesteringer, der har været de seneste år.

Madservice Kronjylland har i 2022 investeret i stort CO2 besparende køle-fryseanlæg, som kræver stor påholdenhed og afvikling af underskud de kommende år.

For at kunne tiltrække og fastholde egnede ernæringsassistentelever nu og i fremtiden, er det nødvendigt, at der er budget til at aflønne elever med voksenelevløn.

På Madservice Kronjylland, samt i cafeerne, uddanner vi tilsammen 6 ernæringselever ad gangen.

Vi har de sidste år ikke haft nok kvalificerede ansøgere under 25 år.

Vi oplever dog ofte godt og brugbart potentiale, hos de ansøgere som er over 25 år. De trækker sig desværre, så snart de hører, at vi kun kan aflønne den med almindelige elevløn.                                                                                                                                                        Det betyder desværre, at de bl.a. forsvinder til regionshospitalet og omegnskommuner, som har prioriteret at give voksenelev-løn.

Hvis ikke vi kan rekruttere og uddanne dygtige elever, afspejler det sig senere i ansøgerskaren til uddannede stillinger.                                                                                                                                                                                                                                                          Kommende års udsigt til at mangle mere end 3000 uddannede ernæringsfaglige medarbejdere, kræver handling!

Vi ønsker derfor at der i budgetforhandlingerne indarbejdes voksenelevløn til vores ernæringsassistentelever.

På sigt får det bl.a. betydning for kvalitet, økonomi og forebyggelsesindsatsen, i de meget vigtige kerneopgaver vi udfører til gavn for borgerne i Randers Kommune.

Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland

Høringssvar til budget 2024-2027 fra område Vest – Omsorg

Høringssvar til budget 2024-2027 fra område Vest – Omsorg.

Område -MED Vest har holdt møde den 7. september 2023 og har følgende kommentarer til budget 2024-2027:

Vi ønsker at gøre opmærksom på vigtigheden af, at demografipengene fortsat tilføres omsorgsområdet.

Der kommer den kommende periode flere ældre, og der ses en stigende kompleksitet i opgaverne. Der er flere pleje- og sygeplejekrævende ældre borgere både i Frit Valg og på centrene, samtidig med at der skal arbejdes rehabiliterende.

Vi oplever en stadig stigende udvikling i tidligere udskrivelser fra hospital, som bl.a. betyder ældre, ikke raske borgere hjemsendes med ambulante behandlinger og længerevarende udredningsforløb. Der ses ligeledes en stigning i brugen af akutsygeplejersker, og det kommende år er det ikke længere muligt at få en vagtlæge ud til borgerne, hvilket også kan medføre flere komplekse opgaver til hjemmesygeplejen.

Ligeledes vælger mange borgere at dø i eget hjem, hvilket betyder mange besøg i hjemmet og komplekse opgaver. Alt i alt er forventningen derfor fortsat, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et stort pres.

Skal de nuværende kvalitetsstandarter på omsorgsområde opretholdes, er demografipengene derfor altafgørende. Tilføres demografipengene ikke, er det nødvendigt at Byrådet tager stilling til det, og der bliver lavet nye kvalitetsstandarter. Ligeledes må det være Byrådets opgave at melde ud til borgerne, hvilke opgaver der ikke længere kan tilbydes.

Der er fortsat udfordringer ift. rekruttering og fastholdelse af faglærte medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at man politisk er opmærksom på, at man kan være med til at afhjælpe denne situation ved f.eks. at give mulighed for voksen-elev løn, for at tiltrække tilstrækkeligt mange til uddannelserne. Det har betydning for, hvilken kvalitet af hjælp der kan ydes til borgerne, men også for det samlede arbejdsmiljø.

På samme vis ønsker vi at gøre opmærksom på nødvendigheden af, at yderligere økonomi tilføres til kompetenceudvikling af de nuværende medarbejdere. Omsorg har et meget beskedent beløb til dette, og behovet er der dels grundet nye opgaver med udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor et større antal borgere indlægges, herunder også akut – men hvor samme borgere også udskrives stadig hurtigere og ofte med en stor kompleksitet i opgaver, som skal løses af kommunen. Et kompetenceløft til medarbejderne vil også kunne være med til at fastholde samt skabe trivsel for den enkelte.

Klippekort er på centrene blevet en så integreret del af borgernes hverdag, og her var der en besparelse med budget 2023 og nu fjernes pengene og dermed klippekort helt. Det vil give store forringelser for den enkelte borgers hverdag og kvaliteten af hverdagen. Klippekortet giver borgeren mulighed for indflydelse på eget hverdagsliv, ligesom det ofte bruges til de svageste borgere med sparsomt netværk til bl.a. ledsagelse til tandlæge, læge, sygehus m.v.

Gennemføres denne besparelse kræver det en klar udmelding fra byrådet til både borgere og pårørende.

Det bemærkes, at nogle af besparelserne vil betyde en forringet service til borgerne, fx i forhold til de specialiserede pladser, som er vigtige ind i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor presset fra hospitalerne som sagt vokser betydeligt. Område-MED vil gerne udtrykke bekymring for den besparelse, der er vedtaget på de specialiserede pladser. Ligeledes ønsker vi ikke reducering af aflastningstilbud. Der er og bliver fremadrettet stillet store krav til aflastningsboliger, da flere og flere borgere bliver i eget hjem. Det er vigtigt, at borgerne har mulighed for at komme på aflastning i en periode efter sygdom og indlæggelse, for at få den fornødne hjælp, til at kunne klare sig i egen bolig igen.

Område-MED glæder sig over at der fra 2024 er indregnet regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne – mange varer er steget i de senere år og har været med til at udhule budgetterne.

På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest

Pernille Schou Pedersen

Næstformand

Besparelser på handicap området

Kære Byråd, 

Jeg finder det uforsvarligt og forkasteligt at der overvejes at spare yderligere på børnene og handicap området. 

Konsekven er at børn svigtes og sættes af på perronen, da der ikke tages hensyn til deres specielle behov og udfordringer. Det kan vi ikke være bekendt! 

Med venlig hilsen

Henrik Johan Nielsen, borger

Udtalelse fra Medarbejdersiden i Sektor-MED skole

Medarbejdersiden i Sektor-MED skole har følgende kommentarer til det fremlagte basisbudget.

I basisbudgettet udgår flere bevillinger til fx kompetenceudvikling og to-lærerordninger. Bevillinger, som vi opfordrer til enten gøres permanente, eller føres videre i 2024 og overslagsårene.

Der er i budget 2023[1] planlagt rammebesparelser på almenområdet stigende fra 2,6 millioner i 2024 til 10,6 millioner i 2026. Forslagene til, hvordan besparelserne skal gennemføres, er hverken realistiske eller fremmende for udviklingen i folkeskolen.

Man skal sikre økonomien på Trekløverskolen, hvor vi mener, at det fremlagte forslag

1. vil give udfordringer bl.a. i forbindelse med overholdelse af folkeskoleloven. Dette beskriver Trekløverskolen i øvrigt meget præcist i eget høringssvar.
2. vil få store konsekvenser for personalets arbejdsmiljø.

Til gengæld er forslaget om, at man fremadrettet (fra 2027) vil sikre, at man fastholder et maksimalt elevtal på 26 elever i klassen fra 3. klasse og opefter – gerne resten af elevernes skoletid godt. Vi ved, at overgange og klassesammenslag påvirker negativt, hvilket medfører, at elever og forældre fravælger folkeskolen.

Randers Kommune har igangsat udviklingsarbejdet ”De fire spor”, hvor man har fokus på de værdier, der skal kendetegne fremtidens folkeskole og herunder blandt andet skal drøfte, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan det specialiserede undervisningsområde ser ud i fremtiden. At starte ”De fire spor” med nedskæringer på skoleområdet virker som en mærkelig tilgang til udvikling. I stedet bør man vælge at investere i folkeskolen gennem de fire spor – ikke mindst for at skabe livsduelige borgere og derved mindske trykket på området for overførselsindkomster.

I forbindelse med budget 2023 - 2026 valgte politikerne højst besynderligt, at vedtage en besparelse fra 2025, hvis lovgivningen på det tidspunkt tillader det, som vil betyde en kraftig forringelse af tidlig skolestart. Den besparelse bør rulles tilbage, da virkeligheden i virkeligheden skriger på forbedringer, hvis vi skal kunne skabe de rette betingelser for at børn kan være i det fællesskab, som en folkeskole er.

Man kan desuden undre sig over, at de coronaudgifter kommunen ikke fik penge til at dække i 2021 og 2022, skulle finansieres af skolerne – mens refusionen, der nu er kommet i 2023, går i råderummet for kommunens samlede budget i 2024. De bør vel i virkeligheden tilbageføres til skolerne.

Anlægsmidlerne på folkeskoleområdet

Folkeskolerne i Randers Kommune er udfordret på forskellig vis i forhold til vedligeholdelse og kvalitet af bygningsmassen. Det er vigtigt, at man har fokus på vedligeholdelse og desuden på, at man sikre, at folkeskolerne har den tilstrækkelige kapacitet. Særligt i Sydbyen er der store udfordringer, og der skal være den nødvendige kapacitet i forhold til det forventede antal elever. Herunder, at man lever op til de forventninger, som forældre og elever med rimelighed kan stille.

På vegne af medarbejderrepræsentanterne i Sektor-MED Skole

Leif Plauborg

Næstformand

Sektor-MED Skole

[1][1]Dokumentvisning (randers.dk) se side 20

Høringssvar vedr. budget 2024-2027 fra skolebestyrelse og MED-udvalg

Høringssvar vedr. budget 2024-2027 fra MED-udvalget og skolebestyrelsen på Assentoftskolen.

Høringssvar vedr. budget 2024-2027 fra MED-udvalget og skolebestyrelsen på Assentoftskolen.

MED-udvalget og skolebestyrelsen bemærker, at der ser ud til at være usikkerhed omkring det endelige budget.

MED-udvalget og skolebestyrelsen vil gerne udtrykke bekymring over de fortsat gældende besparelser, der

videreføres på skoleområdet set i lyset af Folkeskolen som førstevalg.

Den generelle 0,5 procents besparelse fastholdes. 

Denne besparelse set i sammenhæng med de tidligere besluttede besparelser, – f.eks. den ændrede

tildeling til førskoletilbuddet samt ophør af to-lærertimer efter 2024, vil få stor betydning for normering

samt mulighed for at sikre gode deltagelsesmuligheder for flere børn. 

Det er trivsels-, sundheds- og læringsunderstøttende indsatser og forløb, der ophører. 

Besparelsen på PPR-området giver fortsat anledning til bekymring i forhold til samarbejdet om trivsel

blandt børn og unge. Et samarbejde vi ved kræver ressourcer til det forebyggende arbejde.

Skolebestyrelse og MED-udvalg opfordrer til, at de planlagte besparelser revurderes med henblik på at

kunne imødegå de udfordringer, vi ser i unges generelle trivsel samt løfte intentionerne i kommunens

Børne- og Ungepolitik.

Overordnet set reduceres ressourcen fortsat væsentligt i det samlede skolevæsen, hvilket fortsat påvirker

mulighederne for at kunne planlægge langsigtet, strategisk og kontinuerligt, med indsatser og tiltag, der

fastholder den gode kvalitet.

Henrik Norup                                          Jesper Nielsen

Næstformand i MED-udvalget              Formand i skolebestyrelsen

på Assentoftskolen                               på Assentoftskolen

Udtalelse til budget 2024 -2027 - Genoptræningscenter Randers

VI HAR BRUG FOR DE PÅRØRENDE SOM MEDSPILLERE FOR AT VI KAN LYKKES.

Fasthold og udvid gerne bevillingen fra 2022 og 2023 til styrket indsats for de pårørende.

Præcis som medarbejderne i kommunen har brug for uddannelse og viden til kompetent at kunne løse deres opgaver, har de pårørende behov for viden og forståelse til dagligt at kunne bistå deres kære i hverdagen. Uden støtte fra de pårørende ser vores arbejdstyngde langt større ud. Derfor er der et varigt behov for et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde. Som en del af Område Syds aftalemål for 2023-2025 lyser vi netop på pårørendesamarbejdet til senhjerneskadede over HELE kommunen. Frugterne og erfaringerne af denne indsats er vi først lige ved at høste, og ser at indsatsen til gavn for alle, borgere, pårørende og medarbejdere.

I samspil med ovenstående vil der også fortsat være behov for specialpladser, hvad end det er som aflastning for de pårørende, eller om det er til at varetagelse af stor kompleksitet, så borgerne kan komme hjem i stabile tilstande med god og tryg overlevering.

På vegne af medarbejdersiden i lokalMED genoptræningscenter Randers.

Jane Rode

Dyre penge at spare… Trekløverskolen - fra Lev Randers

Dyre penge at spare… Trekløverskolen

Vi mener at have en yderst velbegrundet frygt for, at besparelsen på det samlede budget i de næste år vil vise sig at blive en stor udgift menneskeligt og økonomisk!

Det er naturligvis ikke ”gratis” at spare så mange penge, hvilket ALLEREDE nu viser sig tydeligt:

-Langt flere børn og unge med massiv mistrivsel og manglende skolegang. Den trivselsundersøgelse, der ofte citeres fra, ser vi som misvisende, idet der er relativt få besvarelser.  

-Et stigende antal elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Man får altså løftet færre til en Forberedende Ungdomsuddannelse (FGU), og færre vil kunne klare et KLAP-job og lignende.

-Flere børn fra Randers Kommune går i specialtilbud på skoler i andre kommuner.

-Antallet af børn, der henvises til specialtilbud er stigende. Alene på Trekløverskolen er der i år omkring 10 børn flere end sidste år, og bevægelsen fortsætter, når børnetallet generelt stiger. Stadigt flere børn skal altså dækkes med færre midler.

-En ofte overset udgift er til søskende til børn med særlige behov. Vores børn er i forvejen udfordrede af at have en søster eller bror, der kræver (langt) mere end gennemsnittet, og kommer dette barn i mistrivsel, vil det gå ud over de andre, som får brug for særlige indsatser.

-Vi ser også allerede omkostninger ved et stærkt stigende antal forældre på TAF. Forældre er nødt til at være hjemme hos barnet, hvis skolen ikke tilbyder rammer, som børnene kan rumme med de særlige udfordringer, de nu har.

Randers Kommune har et stigende antal såkaldt ”særligt dyre enkeltsager”. Det drejer sig i høj grad om børn og unge, der er dyre at placere i egnede botilbud. Det overses nemt, at det stigende antal vidner om besparelser på hele området. Mange har simpelthen ikke fået den hjælp og støtte, der var brug for tidligt nok, og det koster menneskeligt og økonomisk.

Randers Byråd har på socialområdet valgt at prøve at investere sig ud af problemet ved fremadrettet at forsøge at sikre hjælpen. De stigende udgifter på socialområdet skyldes dels langt flere brugere (mens den demografiske regulering helt urimeligt kun er på 50 procent), men de skyldes også dette ”trivsels-efterslæb”.  Her er vi oprigtigt bange for, at besparelserne på Trekløverskolen vil bidrage negativt på kommunens regnskaber de kommende år. Man skriver meget tydeligt fra skoleforvaltningens side, at de besparelser, man reelt allerede har gennemført i 2023 pga. gæld fra tidligere år, medfører færre medarbejdere, flere elever i klasserne, færre undervisningsmaterialer og væsentligt reducerede udgifter til kompetenceudvikling – på en specialskole med sårbare børn med utroligt diverse problemstillinger.

Man kan også undre sig over silo-tænkningen: På socialområdet forsøger man at løse problemerne, mens man på skoleområdet risikerer at skabe flere ved ikke at give børn med handikap med støtte/hjælp/undervisning, de har brug for!

Vi håber, at man vil tage denne advarsel alvorligt, så dyre besparelser kan undgås. Det koster nemlig både menneskeligt og økonomisk at spare på dette område.

Mange Hilsner

Lev Randers

Louise Raahede - medlem af bestyrelsen

Lev – Livet med udviklingshandikap

Høringssvar fra medarbejdersiden af MED-udvalget på Korshøjskolen

Medarbejdersiden af MED-udvalget på Korshøjskolen er glad for, at der ikke er lagt op til generelle besparelser på skoleområdet, men den planlagte besparelse på Trekløverskolen bekymrer os. Vi frygter, at Trekløverskolens elever ikke vil få den rette støtte, og at det kan betyde, at nogle elever får et mindre indgribende – og billigere – tilbud om specialpædagogisk bistand, fordi Trekløverskolen ikke vil have kapacitet til disse elever. Set i lyset af, at behovet for mere indgribende specialpædagogiske tiltag stiger i Randers Kommune, og at folkeskolerne dagligt gør et enormt arbejde for at skabe de rette pædagogiske rammer for, at alle elever kan deltage i skolens fællesskaber, bør man tage besparelsen af bordet og finde pengene uden for skoleområdet.

På vegne af

Medarbejdersiden af MED-udvalget på Korshøjskolen

Tillidsrepræsentant og næstformand i MED-udvalget

Anja Møller

Sektor-Med Familie

Randers. 12. september 2023

Til byrådet

Høringssvar fra Sektor MED-udvalget Familie- fra medarbejder side til budget 2024

Forslaget om at indstille til en varig pulje, der førhen var reserveret til MY Way projektet på 1,3 millioner til understøttes af handleplanen, er vi meget glade for. Dette for, at vi så ikke behøver at reducerer i antallet af medarbejdere. Sektor-Med Familie anerkender det arbejde, der ligger til grund for budgetforslaget, men vi har stadigvæk udfordringer, som vi ønsker at gøre byrådet opmærksom på.

Den udarbejdede handleplan for området ser lovende ud, men der er stadigvæk mange ubekendte risikofaktorer der kan ændre billedet.  

Vores budgetter er ved de seneste aftaler konstant strammet ind, og der skal som udgangspunkt findes penge i dette budget til de uforudsete udgifter.

Næste år pr 1 januar 2024 er der mange ubekendte ind i barnets lov og lige nu, kan det være umuligt at forudse de endelige konsekvenser, og krav ind i den – fx flere medarbejdere på samme sag, krav af hurtige indsatser, Ydermere kan det aldrig forudses, om der kommer en familie, hvor det er nødvendigt med flere meget dyre anbringelser.  

Vi kan ikke undgå øget udgifter, da vi skal overholde lovgivningen. Dette betyder, at selvom budgettet (økonomiske handleplan) lige nu ser lovende ud, kan vi komme i en situation i 2024 efter indførelsen af barnets lov, hvor vi ikke kan overholde budgettet.  

Med venlig hilsen

For Medarbejder-siden i Sektor-MED Familie

Irma Hansen – Næstformand Sektor-MED Familie

Besparelse Trekløverskolen

Kære Byråd

I forslag til budget for 2024-2027 for Børn og Skole i Randers Kommune er der lagt op til at der ÅRLIGT skal spares yderligere 6.1 mio.kr. udover de eksisterende 2,4 mio.kr., så der i alt ÅRLIGT skal spares 8.575.000 kr. på Trekløverskolen i Randers.

På Trekløverskolen går der i alt ca. 270 børn, som også har både ret til og krav på, at modtage undervisning, da Trekløverskolen skal følge folkeskoleloven.

Trekløverskolen er faktisk disse børn eneste håb på, at de kan tilegne sig læring og færdigheder, da loven netop skal sikre at en specialskole kan opfylde det som børnene har brug for i deres sagsjounaler.

Disse børn skal hele deres liv slås med det faktum, at de aldrig kommer til at have de samme muligheder som normale børn, men disse børn med særlige behov har brug for at Trekløverskolen KAN yde den specialundervisning, som faktisk også er lovgivet om.

Da der i 2019 også blev sparet på specialskoleområdet kom der mange høringssvar, hvor der blev forudsagt følgende ville ske:

1) Sårbare børn vil ikke kunne få nok hjælp til at kunne tage folkeskolens afgangseksamen,

2) Sårbare børn vil ikke kunne tage hverken HF eller gymnasielle uddannelser uden en afgangseksamen fra Trekløverskolen,

3) Personalet vil rammes af arbejdspres, så sygemeldinger stiger og flere langtidssygemeldes,

4) Personalet flygter til andre ansættelser eller bliver fyret,

5) Kæmpe videnstab som følge af større gennemstrømning af personalet,

6) De sårbare børn har svært ved hyppige udskiftninger, så det blivere vanskeligere for børnene at modtage specialundervisning.'

DISSE FORUDSIGELSER HAR VIST SIG AT HOLDE STIK.

DET VIL DERFOR BLIVE MARKANT VÆRRE MED YDERLIGERE 6,1 MIO. KR. UDOVER DE 2,4 MIO. KR. TIL I ALT EN ÅRLIG BESPARELSE PÅ 8.575.000 KR PÅ TREKLØVERSKOLEN.

Hvordan kan politikerne i Randers Byråd have have ren samvittighed ovenpå de alvorlige menneskelige skader, som politikere i byrådet fuldt bevist påfører sårbare børn på Trekløverskolen?

Det har livslange alvorlige konsekvenser for disse børn at gennemføre disse besparelser? Disse enorme konsekvenser for de sårbare børn rammer så hårdt på deres muligheder for at blive selvhjulpne.

Konsekvenser for disse børn er uoprettelige og totalt ude af proportioner, da der i det store regnestykke for skoleområdet på over 900 mio.kr. kun opnås under 1 % økonomisk besparelse.

Denne økonomiske besparelse årligt på Trekløverskolen på 8.575.000 kr. årligt kommer ikke til at kunne dække stigningerne i:

- Stigninger i omkostninger til bosteder for sårbare børn, som ikke lærer nok til at blive selvhjulpne

- Stigninger i førtidspensioneringer af sårbare børn, da de ikke kommer til at lære nok til at kunne have et arbejde

- Tab af skatteindtægter til Randers Kommune, når de sårbare børn ikke kan opnå ansættelse i fleks-/skånejobs.

- Stigninger i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, da flere forældre må forlade deres job.

- Tab af skatteindtægter for Randers Kommune, når forældre ikke længere arbejder og derfor betaler væsentligt mindre i kommuneskat

- Stress- og sygemeldinger fra personalet

Derfor kære politikere i byrådet, så burde byrådet i stedet anskue dette området ud fra en helhedsbetragtning.

Tilfør i stedet Trekløverskolen flere ressourcer, så der kan undgås alle ovenstående økonomiske uhensigtsmæssige afledte konsekvenser ved at lære fra de bedste specialskoler andre steder i landet.

Med venlig hilsen,

Viktor Leha

udtalelse fra HMU medarbejdersiden

 Medarbejdersiden i Randers Kommunes Hoved-MED udtaler følgende i forhold til budget 2024

:

-Vi anerkender at vi sparer i budgettet i de år, hvor kommunens økonomi er presset.

-I år, som i år, hvor der er et reelt råderum, opfordrer vi til, at politikerne sætter varige positive aftryk på velfærden gennem investeringstankegangen. Vi ser det allerede anvendt indenfor enkelte områder/forvaltninger.

Vi mener, at der skal investeres í driften, så medarbejderne har mulighed for at udvikle og udnytte deres faglighed til gavn for borgerne. At såvel nuværende som kommende medarbejdere ser, at man som ansat i Randers Kommune har gode muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse vil bidrage til at fastholde og rekrutterer medarbejder i en tid, hvor alle kæmper om at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere.

I en tid, hvor mange mistrives og Randers Kommune har mange borgere på overførselsindkomst, vil vi som medarbejderrepræsentanter gerne taget et socialt ansvar for at nedbringe denne udfordring, men der brug for investeringer i forbedrede arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, for de ansatte. Dette vil bidrage til et mindsket sygefravær og dermed mindre  brug af vikarer, samtidig med, at der skabes mere attraktive jobs i kommunen. Det sidste vil også give bedre muligheder for at fastholde medarbejdere og rekruttere nye kolleger. Dette vil på sigt styrke økonomien og sammenhængskraften i Randers Kommune] .

Vores mål/ønsker, er, at vi sikrer, at borgere i Randers Kommune, har de bedste forudsætninger for et godt liv fra vugge til grav, og tilsvarende, at medarbejderne har de bedst mulige forudsætninger for at løse opgaven, herunder gode arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø.  

På vegne af medarbejderrepræsentanterne i HMU

Næstformand i HMU Marianne Dalby Møller.

Stop flere besparelser af handicappede børns specialskole

Kære Byråd

#undskyldvierher

Jeg er svært bekymret for den fremtid alle børn på Trekløverskolen ser ind i med flere besparelser. 

Undervisningsministeriet skriver at:

"Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal hjælpe alle børn til at blive så dygtige de kan.

"Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser og specialskoler."

"Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag, timetal, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, elevplaner, afgangsprøver og test, som den almene undervisning."

Min oplevelse er, at skolen er frataget samtlige handlemuligheder for at efterleve Folkeskoleloven og Undervisningsministeriets mål for specialpædagogisk undervisning på flere parametre:

- Elever med skolevægring er en ekstra udsat gruppe – det tager tid, ekstra ressourcer at få dem i trivsel igen, det kan IKKE lade sig gøre, hvis skolen nedprioriteres yderligere.

- Elever med skolevægring og på reduceret skema får IKKE den lovpligtige undervisning som forholdene har været i flere år.

Skolen tilbyder ikke sygeundervisning, oplyser ej heller om rettigheden. Forældreanmodninger om selv et minimum af undervisning afvises pure.

- Skolen er heller ikke i stand til at hjælpe med opsamling af fagligt efterslæb (beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse om sygeundervisning).

- Konsekvensen af manglende undervisning er elever der får sværere ved at vende tilbage i undervisnings- og læringskonteksten. Der er tale om faglig mistrivsel, som vedligeholdes ved den manglende undervisning.

De elever kan stå med en tom kuvert i hånden ved afslutning af grundskolen – fordi manglende undervisning = ingen afgangseksamen – de opfylder dermed ikke retskravet for optagelse på ungdomsuddannelse.

- Lyttede man til forældre og udførte rettidig omhu ude i folkeskolerne, ville færre børn gå i mistrivsel, og ikke udvikle belastningsreaktioner, som fører til ufrivilligt skolefravær.

Forebyggelse og tidlig indsats i folkeskolen virker! – og bidrager til at udgifterne på socialområdet holdes nede og ikke støt stigende.

Flere besparelser = et antal børn med handicap, som inden konfirmationsalder klargøres til en fremtid som varige modtagere af ydelser fra socialområdet - fundamentet hertil opbygges i grundskolen – heraf vil nogle ende med titlen ”dyre enkeltmandsprojekter”.

- Er det hensigten at reducere Trekløverskolen fra at være en specialskole til blot at være et ”opbevaringsted” for børn med handicap? – Hvem påtager sig ansvaret herfor?

- Vi ønsker vores børn gives alle muligheder for at udvikle deres fulde potentiale til at blive til livsduelige unge og voksne, i stand til at klare sig selv og bidrage til samfundet i voksenlivet.

Vi med handicap inden på livet, oplever i DK anno 2023 et menneskesyn på børn og unge med specialpædagogiske behov, som er nedværdigende og devaluerende for det velfærdssamfund vi bryster os af at have.

Børn med handicap har samme rettigheder til undervisning, læring og dannelse som børn uden handicap. Men - de koster for meget – de er ”gøgeunger” der ødelægger det for det store flertal i almenskolerne.

Udsatte børn med handicap udskammes, vi får at vide, direkte eller indirekte, at vores børn er med til at udsulte almenområdet – det er IKKE inklusion – det er eksklusion – og i sidste ende diskrimination.

Et tragisk narrativ, der udspiller sig på de kommunale og politiske arenaer i hele landet.

Uddrag fra Den Ælling af H. C. Andersen:

".... men de andre ænder rundt om så på dem og sagde ganske højt: "Se så! nu skal vi have det slæng til! ligesom vi ikke var nok alligevel! og fy, hvor den ene ælling ser ud! ham vil vi ikke tåle!" – og straks fløj der en and hen og bed den i nakken.

"Lad ham være!" sagde moderen, "han gør jo ingen noget!"

"Ja, men han er for stor og for aparte!" sagde anden, som bed, "og så skal han nøfles!"

..... "Det er kønne børn, moder har!" sagde den gamle and med kluden om benet, "Alle sammen kønne, på den ene nær, den er ikke lykkedes! jeg ville ønske, hun kunne gøre den om igen!"

Men den stakkels ælling, som sidst var kommet ud af ægget, og så så fæl ud, blev bidt, puffet og gjort nar af, og det både af ænderne og hønsene.”

Jeg håber I vil genoverveje besparelser af Trekløverskolen – at der kan ske en genopretning af det fyrtårn dele af specialskolen engang var.

#undskyldvierher

Venlig hilsen 

Bettina Götsche

Umuligt

Kære Byråd,

Det er totalt uforståeligt, at byrådet vil fortsætte med at kræve besparelse fra forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap.

At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed.

De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg

næste gang.

Med venlig hilsen,

Mirela

Høringssvar Budget 2024 – 27. fra medarbejdersiden i sektorMED social

Randers den 8. september 2023

Høringssvar Budget 2024 – 27. fra medarbejdersiden i sektorMED social

Medarbejdersiden i Sektor MED social vil gerne kvittere for et gennemarbejdet basisbudget, med de udfordringer og ubekendte der er i forhold til råderummet.

Det er bemærket at socialområdets økonomiske handplan SØP er videreført og videreudviklet med fingerplanen, som har fremadrettede perspektiver.

I den forbindelse er medarbejdersiden bekymret for gennemførsel af SØP, på baggrund af det seneste års erfaringer, hvor det viser sig vanskeligt at gennemføre initiativer i det ønskede tempo – herunder kompetenceudvikling og rekruttering - f.eks. at der hjemtages borgere fra andre kommuner, før de tiltænkte specialiserede boliger står klar.

Vi anerkender at socialområdets udførerbudget er i balance – men at udfordringerne ligger på de særligt dyre enkeltsager, hvor det er vanskeligt at se en løsning uden tilførsel af eksterne midler.

Vedr. store bededag og den manglende kompensation til kommunerne – ses det som en udfordring at aflønning for den ekstra arbejdsdag, tages fra de decentrale budgetter og derved udhuler driftsbudgetterne, som kunne være anvendt til blandt andet kompetenceudvikling.

Vi afventer klarhed omkring spor 4 – døgndækning af nuværende mestringsvejlederteams.

Med venlig hilsen

På vegne af medarbejdersiden i SektorMED social

Liselotte Frier, næstformand.

Høringssvar til Budget 2024-27 fra LOM, Center for Psykiatri og Socialt Uds

Randers den 12. september 2023

Høringssvar til Budget 2024-27 fra LOM, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.

Medarbejdersiden i områdeMED, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte, kvitterer for et gennemarbejdet basisbudget med fokus på SØP/ fingerplanen, med de udfordringer og ubekendte der er i forhold til råderummet.

Opmærksomhedspunkter:

·Gennemførelse af SØP. På baggrund af det seneste års erfaringer, hvor det viser sig vanskeligt at gennemføre initiativer i det ønskede tempo – herunder kompetenceudvikling og rekruttering - f.eks. at der hjemtages borgere fra andre kommuner før de tiltænkte boliger står klar, og personalet med den nødvendige faglighed og kompetencer er ansat.

·Døgndækning af mestringsvejledning. Vi tænker det er vigtigt, at der forgår en grundig afklaring inden man tildeler døgndækning, således vi ikke skaber et behov borgere, som reelt ikke har det. Opmærksomhed på overenskomstmæssige udfordringer i forbindelse med at sætte døgndækning i værk – varslingsfrister mm. Eventuelt ansætte nye medarbejdere ind i opgaven med de rette kompetencer. Vi vil gerne opfordre til at medarbejderne på de berørte områder inddrages i processen.

·Virtuel støtte som udgangspunkt til alle nye borgere som tildeles mellem 1,5 til 3 kontakter per måned. Der er borgere som ikke har teknologien eller kan bruge den. Der kan også være borgere hvor indsatsmålene ikke er mulige at arbejde med Virtuelt. Der er borgere som har brug for det fysiske møde. Borgere som har behovet, men som vil trække sig, hvis der kun tilbydes virtuel kontakt. Der kan være udfordringer som det ikke er muligt at observere virtuelt – risiko for at borgeren ikke modtager den rigtige støtte. Virtuel støtte kan måske, i højere grad end nu, bruges i udslusningsfasen.

·Afgive opgaver til civilsamfundet, f.eks. selvhjælp Randers. Er der nok frivillige til at varetage den mængde borgere? Har de frivillige faglighed og de rette kompetencer til at varetage samtlige borgeres til tider komplekse lidelser?

·Udløbende sager og fremsendte ønsker fra fagudvalgene. Det er af stor betydning for socialområdet at vi har mulighed for fortsat at kunne henvise til SAM-foreningen og Feriecamp. Vi bakker derfor op omkring forslagene til videreførelse. Det er begge vigtige for vores målgruppe som springbræt til civilsamfundet.

·Store bededag og den manglende kompensation til kommunerne udhuler driftsbudgetterne.

Med venlig hilsen

På vegne af medarbejdersiden i LOM Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.

Carsten Fogh Jensen, næstformand.

Høringssvar til Budget 2024-27, fra LMU, mestringsvejledningen og SKP, Cent

Høringssvar er vedhæftet

Høringssvar Budget 2024 – 27. fra medarbejdersiden i sektorMED social

Høringsvar er vedfæftet som fil

Udtalelse fra medarbejdersiden i sekretariatet i Børn og Skole

I forhold til det store katalog med afbureaukratiseringsforslag, anbefaler vi, at forvaltningerne får mulighed for at fordybe sig, og at arbejde løbende med de mange forslag.

Vi vil gerne anerkende, at der er udarbejdet en administrationsanalyse. Vi er hinandens forudsætninger, god administration understøtter sikker og stabil drift og dermed kerneopgaven.

Hvis der skal spares på det administrative område, vil vi gerne at der politisk tages stilling til, hvilke opgaver der ikke længere skal løses. Der bør være en sammenhæng ml. opgaver og ressourcer.

Hvis ingen sammenhæng, vil det kunne opleves som en serviceforringelse.

De seneste nøgletal viser, at Randers Kommune ligger lavt på administration i forhold til gennemsnittet i øvrige kommuner.

Ligeledes ligger Randers på en kedelig 2. plads – set nedefra, kun Lolland Kommune ligger dårligere – der er mere end 10% af Randers borgere, som er på overførselsindkomst, hvilket også afføder mere administration og sagsbehandling.

Vi har i Børn og Skole stor glæde af samarbejdet med Trykkeriet, og slutter op om direktionens anbefaling om at denne afdeling fortsætter.

På vegne af medarbejdersiden

lokal MED-repræsentant i Børn og Skole

TR Aase Bøgedal Troelsgaard

MED UU Randers høringssvar basisbudget 2024-27

Randers d. 12.09.23

MED UU Randers høringssvar fra B-siden (medarbejdere).

UU Randers og basisbudgettet:

UU Randers kan i basisbudgettet 2024-2027 konstatere en fastholdelse af UU’s budget for 2024 og de efterfølgende år. Dette tager MED til efterretning.

Samtidig gøres opmærksom på, at der fra 2024 sker en markant ændring af vejledningen i udskolingen, da uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) bortfalder, hvorefter det vil være op til den enkelte kommune selv at definere vejledningsindsatsen. Bortfald betyder IKKE et bortfald af opgavemængden og ej heller en øget tilførsel af ressourcer til kommunerne til vejledningsindsatsen og man således fortsat skal levere en målrettet indsats mod den gruppe af elever, der kan være udfordret i overgangen til ungdomsuddannelse ud fra samme økonomi.

Ønsker man derfor en øget vejledningsindsats, f.eks. i form af individuel vejledning til alle elever, vil det være glædeligt for de unge og deres forældre, men det vil kræve en tilførsel af ressourcer til UU Randers.

UU Randers og ophør af tre tilbud med stor betydning for ungeindsatsen i Randers:

MED kan konstatere, at finansieringen af RUN, Fritidsjobprojektet ”Talents of Tomorrow” og My Way alle udløber ved årsskiftet. Det gælder for alle tre tilbud, at de er rettet mod målgrupper af unge i udsatte positioner. Bortfalder en eller flere af tilbuddene må det forventes, at færre unge lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller komme i beskæftigelse. Det vil presse de unge og deres familier og vil også kunne medføre øget efterspørgsel efter eksempelvis STU-tilbud eller tabt arbejdsfortjeneste, hvis de unge isolerer sig i hjemmet.  

Konkret om de tre tilbud skal bemærkes:

-RUN er et tilbud til unge, der ikke kan påbegynde en ordinær ungdomsuddannelser og samtidig også har udfordringer af et omfang, så de ikke magter at gå på den forberedende ungdomsuddannelse (FGU). Det er typisk unge med udfordringer, der gør, at de har brug for tæt opfølgning og et meget fleksibelt tilbud både ift. timetal og indhold. Det er RUN. MED vurderer, at et bortfald af RUN kan medføre en øget søgning mod STU, da forældre og unge vil søge efter et andet tilbud, der kan imødekomme den unges støttebehov.

-Fritidsjobprojektet formår at hjælpe langt de fleste i fritidsjob, og det er velbeskrevet i div. undersøgelser, at netop fritidsjob er en beskyttelsesfaktor mod at komme på offentlig forsørgelse. MED vurderer, at der vil være behov for at fastholde et fritidsjobtilbud til den målgruppe af udsatte unge, der ønsker fritidsjob, men ikke selv er i stand til at finde match.

-MyWay understøtter en gruppe af unge i mistrivsel. Dagsordenen om mistrivsel er velkendt og ofte omtalt i lokale og nationale medier. Et bortfald af det tilbud må forventes at medføre en gruppe af unge, der ikke får den fornødne støtte og dermed mistrives med risiko for frafald fra ungdomsuddannelser eller risiko for, at de ikke har ressourcerne til at påbegynde uddannelse.

Udtalelse fra medarbejdersiden i staben Politik, Jura og Kommunikation

Vi bakker overordnet op om direktionens forslag.

Der skal fortsat være opmærksomhed på, at vi i dag er en billig drevet kommune rent administrativt på trods af et højt serviceniveau. Nøgletalssammenligninger viser, at Randers Kommunes administrative udgifter ligger lavt i forhold til landets øvrige kommuner – særligt når der ses på de udgifter, som bruges på central administration og ledelse. Det er vigtigt at understrege, at vi er hinandens forudsætninger. Kerneopgaverne og løsningen af de administrative opgaver hænger tæt sammen – uden administrative støttefunktioner, ingen mulighed for at udføre kerneopgaven.

Vi er med til at sikre, at kerneopgaverne kan udføres ved understøttelse af den administrative proces, i vores stab f.eks. ved valg og byrådsbetjening, ved øget digital servicering af borgerne inklusiv webtilgængelighed og ved formidling af kommunens service til borgerne.

Vil det administrative område på trods af de i forvejen lave udgifter blive genstand for yderligere besparelser, henstiller vi til, at det sker ved direkte at pege på, hvilke administrative opgaver, der ikke længere skal udføres.

Omkring kommunens trykkeri:

Vi ønsker at understrege vores opbakning til direktionens forslag omkring trykkeriets fremtid.

Direktionen lægger op til, at priserne skal være konkurrencedygtige fremover, hvilket er en underforstået præmis for den langsigtede bæredygtighed. Forslaget er i tråd med vores høringssvar fra sidste år (budget 2023-2026) omkring trykkeriet og dets vigtighed ift. stabens arbejde.

Venlig hilsen medarbejdersiden, personalemøde med MED-status i staben Politik, Jura og Kommunikation

Tandplejens høringssvar vedr. budget 2024-2027

Tandplejens høringssvar vedr. budget 2024

                                      12.09.2023

Tandplejens MED udtaler stor tilfredshed med at vi er blevet omfattet af pris- og lønregulering.

Tandplejen har et stort budget til udstyr og dentalmaterialer. Her har de sidste års manglende regulering betydet en udhuling af budgettet.

Høringssvaret tager fat i 3 bekymringsområder der presser Tandplejens økonomi:

1:

Nu et år inde i processen, kan vi allerede se at implementering af de 18-21-åriges vederlagsfrie tandpleje og den indbyggede fritvalgsordning for de 16-21-årige medfører, at udgifterne til de regninger tandplejen får fra privat praksis, stiger kraftigt. *

Tandreguleringsområdet bliver udfordret af ønsker fra unge og privatpraktiserende tandregulerings-tandlæger om behandling af kosmetisk karakter. Dette kræver en visitation, er administrativt tungt og tager tid fra vores specialtandlæger.

Samtidigt er der varslet ændringer i de kriterier der omfatter fjernelse af visdomstænder. Hvor flere skal fjernes forebyggende.

Noget der vil få udgifterne til at stige markant.

2:

Voksentandplejeområdet er presset af demografi på ældreområdet. Derudover henvises et øget antal af fysisk-psykisk handicappede til Specialtandplejen. Specialtandplejepatienterne har alle behov for et normativt behandlingstilbud, hvilket vil sige at de – typisk i narkose – skal have et tandplejetilbud der passer til den enkelte.

Selvom Tandplejen i Randers har hjemtaget over halvdelen af dem, der tidligere var tilknyttet den regionale Specialtandpleje - med udgifter på 25.000 pr borger - betyder tilgangen af patienter, at området er underfinansieret. Det er ikke muligt at flytte flere ressourcer fra Børne-Unge Tandplejen over til Voksentandplejen hvorfor der er et ønske om flere ressourcer til Voksentandplejen.

Der er afholdt møde med Sundhedsdirektør og faglig leder på området.

Der er forberedt en sag til Sundhedsudvalget, som desværre er blevet udsat til 2024.

3:

Tandplejens afbetalingsordning i forbindelse med ny klinikstruktur og indfasning af de 18-21-årige:

I forbindelse med tildelte statslige puljemidler til etableringen af en helt ny klinik, for at kunne skabe klinikfaciliteter, er vi blevet pålagt selv at finansiere 1,6 mill., som pr. automatik er kommet under vores afdragsordning.

Vi håber at udvalg og byråd vil se positivt på en tillægsbevilling.

Uden en tillægsbevilling ser vi med bekymring på:

a)at det ikke er muligt at skabe en bedre balance i en presset økonomi. (Et stort underskud i 2022 der er under afvikling.)  

b)at det ikke er muligt at skabe økonomisk ro i forbindelse med ny overtandlæge skal tiltræde 01.01.2024

c)at det ikke er muligt at give plads til de pålagte besparelser i 2024-2026

d)at det ikke er muligt at kunne håndtere den ½% besparelse der forventes fra 2027

Ønsker til et tværfagligt udviklingsprojekt:

Set i lyset af Randers kommunes placering, som næstsidst på listen over personer på overførselsindkomster, kunne vi sammen med Rehabiliteringen, Jobcenteret og andre aktører hjælpe personer, som er hæmmet af deres dårlige tandstatus.

Med en bedre tandstatus kan vi hjælpe med at give en øget livskvalitet, og dermed hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Uden tilførelse af driftsmidler kan dette projekt ikke gennemføres.

På MED’s vegne

Hanne Blaabjerg

Næstformand

* Rådmand Thomas Medom fra Aarhus udtaler i en kronik fra d. 7.9.2023 i JP Aarhus - der favner 6-bykommunerne - at økonomien slet ikke hænger sammen.

Høringssvar fra Lokal Område MED Omsorg

Høringssvar, Budget 2024 – 2027

Medarbejdersiden i område-MED, Område Nord tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra Sektor-MED på Omsorgsområdet og har yderligere nedenstående bemærkninger:

Omsorgsområdet oplever et vedvarende stort pres på økonomien, hvilket bl.a. hænger sammen med, at vi skal levere et politisk fastsat serviceniveau til et stigende antal ældre med mere og mere komplekse plejebehov.

Det er vigtigt at nævne, at omsorgsområdet igennem de seneste år har været igennem store omlægninger på mange områder og i de kommende år vedvarende vil blive udsat for et stort pres. Området har implementeret en række store sparekrav. Sparekrav som følger af bl.a. effektiviseringskravet. Dertil kommer, at vi har fået nye opgaver grundet udviklingen i det nære sundhedsvæsen, og generelt oplever vi stigende kompleksitet i opgaverne.

Demografi

Alt i alt er forventningen derfor, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et stort pres. Vi ved, at der i de kommende år sker en meget stor stigning i antallet af borgere over 85 år. Det er derfor meget vigtigt for Område-MED at understrege betydningen af, at Omsorgsområdet får tilført den demografiregulering, der svarer til den reelle stigning i antallet af borgere, hvis vi skal kunne bevare det serviceniveau, der er vedtaget politisk.

Kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse

Udover at antallet af borgere stiger, bliver borgerne generelt mere plejekrævende. Både i forhold til demente borgere, men der ses også en stigende kompleksitet i forhold til senhjerneskadede, misbrugere, psykiatriske patienter mv. Opgaverne bliver mere og mere komplekse. Opgaver, som vi er glade for og stolte over at løfte, men det kræver tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer for at vi kan gøre det på forsvarlig vis.

Der er derfor meget vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen arbejdes på, at vi kan tiltrække og ikke mindst fastholde kvalificeret personale. Dette både i form af et passende lønniveau, kompetenceudvikling mv.. Det gælder både faglærte og ufaglærte, idet vi oplever, at en stigende del af vores kolleger er ufaglærte.

Vi anbefaler f.eks. at der arbejdes på en model med fuld løn til voksenelever indenfor SOSU-området og for ernæringsassistent elever, ligesom det ses for pædagoguddannelsen andre steder. Det vil kunne medvirke til at opkvalificere ufaglærte, samtidig med at vi vil få et større rekrutteringsgrundlag til et område, der oplever større og større rekrutteringsproblemer. Vi har mange stillinger, der ikke bliver besat, fordi der ingen - eller kun meget få - ansøgere er, så det er enormt vigtigt, der bliver afsat midler til ”intern opkvalificering”.

På vegne af medarbejderrepræsentanterne i Område-MED, Område Nord (Omsorg)

Høringssvar - Budget 2024-2027

Høringssvar fra de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer fra 3 Kløverskolen

Randers d. 8/9 2023

Høringssvar til forslag til budget 2024/2027 fra Trekløver skolens forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer:

Det er med stor interesse og nysgerrighed vi nu har gennemlæst jeres notat om besparelser på specialskoleområdet. Hvis besparelserne bliver implementeret, giver i udtryk for at det er nødvendigt med opmærksomhed/fokus på personalegennemstrømning og medarbejdernes arbejdsmiljø på især afd. Blommevej.

Vores svar til det er: Der har allerede har været en personalegennemstrømning på 105 personer de sidste 14 måneder på 3 kløverskolen, og medarbejdernes apv på afd. Blommevej er allerede multifarvet, og sygefraværet er højt på afd. Blommevej. Så jeres bekymringer er desværre allerede en realitet nu.

I påpeger der er et højt fagligt niveau på Trekløverskolen:

Vores svar til det er:

Vi har meget svært ved at genkende det høje faglige niveau på trekløverskolen. Man kan ikke afskedige medarbejdere, og samtidig overflytte medarbejdere til andre skoler, desuden øge antallet af elever i de respektive teams, og samtidig have rigtig mange uuddannede unge pædagogmedhjælpere ansat på Afd. Blommevej. Må vi i al fredsommelighed nævne, at I har en folkeskolelov som i er forpligtet til at overholde.

I skriver at Randers i forhold til sammenligninskommuner- herunder kommunerne i 6-by-samarbejdet-anvender Randers kommune et relativt stort beløb pr. indbygger til specialundervisning.

Vores svar til det er:

Tallene kan ikke sammenlignes, fordi de fleste kommuner har nedlagt specialskolerne og gjort dem til afdelinger af en folkeskole, dermed opgøres de ikke længere på samme konto, men som specialklasser, der opgøres som udgifter til folkeskolen.

Den ``røde tråd`` gennem hele skoleforløbet som i nævner, oplever vi forældre til børn på Trekløverskolen som om, at det skal være den laveste mulige fællesnævner, der skal være gældende i alle aspekter af børnenes læring/aktiviteter på skolen. Selv en lejrskoletur som alle andre børn i den almindelige folkeskole får tilbudt, kan vores børn ikke engang få tilbudt, bare lige få at tage et eks. Det er ikke nødvendigt at prøve at konkurrere med andre kommuner om, at det at bruge mindst mulige midler på de svageste børn i samfundet skal være målet, man må gerne være bannerfører for at give de svageste børn i samfundet en god kærlig lærerig skolegang, vi vil lige her minde formanden for skole- og uddannelsesudvalget Lise Lotte Lehrvad Larsen om, at hun med egne ord står for: at give børn og unge et børneliv og skoleliv, så de kan få det liv de drømmer om.

Kære Lise Lotte, forvaltning og politikere: I har sparet så meget de senere år på Trekløverskolens budget, at der nu ikke mere at spare af.

Til sidst vil vi også lige nævne at skolen har intern dækning ved sygdom, og sygestatistikken er så høj som cirka 10% på afd. Blommevej, så hver eneste dag mangler cirka hver 10 medarbejder på afd. Blommevej.  Så kære Politikere og forvaltning, pas nu på arbejdsmiljøet omkring de dejlige medarbejdere på Trekløverskolen, der hver dag de er på arbejde, løber ekstra stærkt pga. de besparelser der allerede er gennemført. Der er allerede skåret helt ind til knoglen, og hvis i gør alvor af at implementere denne besparelse runde, kører i helt sikkert flere handicap familier ud over klippeskrænten, som så ender på tabt arbejdsfortjeneste. Den post på kommunens budget, er jo støt stigende parallelt med de besparelser i de senere år har indført på Trekløverskolen.

De bedste hilsner Forældrene fra skolebestyrelsen på Trekløverskolen

Høringssvar til Budget 2024-27 fra Rusmiddelcenter Randers

Medarbejdersiden i LMU på Rusmiddelcenter Randers tilslutter os høringssvaret fra LOM, Center for Psykiatri og Socialt udsatte.

Med venlig hilsen

Amanda Hosie

Næstformand i LMU

Randers Ungdomsskole

Fælles høringssvar vedrørende RUN fra Randers Ungdomsskoles bestyrelse og MED-udvalg til budgetforslag 2024-2027.

”Hvis vi i Randers Kommune skal mindske andelen af unge mellem 16-21 år, der er på overførselsindkomst, og styrke fokus på unge med udfordringer, så skal et tilbud som RUN bevares.”

RUN arbejder med en gruppe af unge mennesker, der i en længere periode ikke har været i arbejde eller i et uddannelsesforløb. De unge i tilbuddet er mellem 15-21 år. RUN er det eneste tilbud for denne gruppe af unge i Randers Kommune. Det har tidligere vist sig, at der årligt er 25-35 unge mennesker i Randers Kommune, som kunne have behov for et tilbud a la RUN. RUN er fællesfinansieret af Randers Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Randers Ungdomsskole.

RUN varetager en meget sårbar og kompleks målgruppe. Det kan f.eks. være unge, der er meget isolerede og har været det i lang tid, unge med psykiske diagnoser, indlæringsvanskeligheder, angstproblematikker, fysisk inaktive, ensomme og selvværdsproblematikker, unge der er i sideløbende behandlingstilbud, unge med familieproblematikker, og hvor der evt. kan forefindes svagere forældreressourcer end normalt. Pt. har 95 % af brugerne en nuværende eller tidligere sag ved myndighedscenteret.

Vi anbefaler, at man undersøger RUNs evalueringsrapport fra 2021, der påviser ”proven effect”, og kan ligeledes nævne, at der også senere er indleveret effekttal til forvaltningen i Randers Kommune.

RUN samarbejder dagligt med bl.a. Familie og Rådgivningscentret, Uddannelsesvejledningen, Jobcentret, Ungebasen, lokale uddannelsesinstitutioner og private virksomheder ift. praktikker, fritidsjob eller beskæftigelse.

RUN understøtter kommunens Børne- og ungepolitik, og Uddannelsespolitik ift. en sårbar og udfordret gruppe af unge, ved bl.a. at:

·Understøtte fællesskaber for alle – især ift. trivsel

·Sikre unges medindflydelse på egne valg, egen dannelse, udvikling og hverdag

·Sikre et udvidet, koordineret og forpligtende samarbejde med forældre og andre parter - det være sig både kommunalt, privat og frivilligt

·Hjælpe flere unge i uddannelse og beskæftigelse ud fra et helhedssyn, og en relations-fokuseret indsats

·Have fokus på unge, der står udenfor både faglige og sociale fællesskaber, samt træne og integrere unge i disse.

Det er vores vurdering, at uden en forlængelse eller fastforankring af RUN, så vil Randers kommunens muligheder for at ”få alle med”, kraftigt forringes. Det er et tilbud, der kan rumme nogle af de allermest sårbare og udfordrede unge, hvor der ikke findes mange andre muligheder til lige netop denne gruppe af unge. Afvikles RUN, så er der en stor bekymring for de menneskelige omkostninger for tilbuddets brugere, og det vil senere kunne have en langt større omkostningsgrad, ikke at have sådant et tilbud i Randers Kommune.

Aktuelt vil RUN, ved årsskiftet 2023-24, skulle afvikle dag- og efterværnstilbuddet for op til 25 unge.

Generelt har RUN vist god effekt i forhold til at forhindre længere eller varige perioder på overførselsindkomster, samt højne unges trivsel og deltagelse i fællesskaber, hvad enten det er arbejdsmarkeds-, uddannelses- eller sociale fællesskaber.

Lars Poulsen Søvsø                                                                      Steffen Ludvigsen

Næstformand, MED                                                                       Bestyrelsesformand

Randers Ungdomsskole                                                                Randers Ungdomsskole

Høringssvar til Budget 2024-27 fra Rusmiddelcenter Randers

Medarbejderne i MED-udvalget på Rusmiddelcenter Randers tilslutter os høringssvaret fra Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.

Med venlig hilsen

Amanda Hosie

Næstformand i LMU.

Høringssvar fra Trekløverskolens skolebestyrelse og MED-udvalg

Stop besparelserne på specialskoleområdet

Jeg finder det uforståeligt, at der overvejes yderligere besparelser på specialskoleområdet, især når Randers Specialskole allerede har måttet gennemføre store besparelser i 2023. Dette bekymrer mig dybt og virker ekstremt kortsigtet.

Besparelserne risikerer at forringe undervisningen og ressourcerne til rådighed for vores børn. Dette vil ikke kun have en negativ indvirkning på deres skolegang, men også på deres livskvalitet og fremtidige muligheder. De foreslåede besparelser risikerer på sigt også at skabe afhængighed af yderligere støtte fra socialområdet. Det er simpelthen bedre at investerer nu.

Jeg opfordrer kraftigt til, at besparelserne genovervejes. Vores børn fortjener de bedste betingelser for at blomstre og nå deres fulde potentiale.

Med venlig hilsen,

Kristian Dorland

Høringssvar fra Hjælpemiddelhuset Kronjylland

 Arbejdsgruppen udpeget af Personalemøde med MED-status for Hjælpemiddelhuset har holdt møde den 7. september 2023. Vi læner os op ad høringssvaret fra sektor-medudvalget for Omsorg til budget 2024-2027 og kan i den forbindelse supplere med følgende kommentarer:

Først og fremmest vil den kommende periode byde på en kraftig stigning i antallet af ældre og især vil der ske en stigning i antallet af 85-årige og derover. Det er en gruppe, som sygdomsmæssigt er forholdsvist hårdt ramt (jf. sundhedsprofilen), en gruppe som generelt får tilbudt korte behandlingsforløb i sygehuset (korte indlæggelser og genindlægger) og som omsorgsområdet derefter får til opgave at understøtte både pleje- og omsorgsmæssigt.

Borgerne bliver ældre, men antallet af år, hvor der er sygdom, herunder multisygdom forventes ikke reduceret (jf. forskning om sund aldring). Det er samtidig dokumenteret, at forventningen er, at antallet af kontakter mellem sygehus og kommune stiger, hvilket gør opgaven yderligere kompleks.

Det medfører, at der ved udskrivelserne af disse komplekse borgere med korte indlæggelser opstår et behov for flere hjælpemidler og APV-redskaber end tidligere og leveret hurtigere end tidligere. Ofte indrettes der en slags sygestue i borgers hjem med for eksempel plejeseng, sengebord, toiletstol og forflytningsredskaber.

På grund af ovenstående, forventer vi et større pres på hjælpemiddelområdet i fremtiden, både med hensyn til antallet af hjælpemidler vi leverer, og med hensyn til antallet af både planlagte og akutte kørsler. Når der så samtidigt er besluttet en reduktion af Hjælpemiddelhusets budget på 300.000 kr. oven i et 0,5 % effektiviseringskrav, er det bekymrende.

På hjælpemiddelområdet er EU-forordningen om medicinsk udstyr (MDR) ved at blive udmøntet, og vi har en forventning om at denne kan øge presset vores budget, da der blandt andet er fokus på hjælpemidlernes levetid, som bliver kortere. På grund af MDR, er der også risiko for, at vi ser ind i en fremtid hvor flere hjælpemiddelfirmaer kræver, at de selv servicerer og reparerer hjælpemidlerne, fremfor at Hjælpemiddelhusets egne teknikere udfører opgaverne.

På grund af rekrutteringsproblemer på omsorgsområdet og stigende antal ældre, forventer vi også en øget efterspørgsel på velfærdsteknologi, og hermed et øget pres på Hjælpemiddelhusets ressourcer i forhold til vedligehold og servicering af flere og mere bekostelige hjælpemidler.

Samtidig forventes antallet af borgere med demens at stige de kommende år (jf. National Videnscenter for Demens). Derfor forventer vi ligeledes øgede udgifter til sporings- og tryghedsskabende hjælpemidler, ofte med fordyrende månedlige abonnementer.

Vi glæder os over at der fra 2024 er indregnet regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne – da en meget stor andel af Hjælpemiddelhusets budget er vareindkøb. Vi er dog bekymrede for, om det kan dække de mange år uden prisfremskrivninger, da mange varer er steget i de senere år og har været med til at udhule budgetterne.

På vegne af personalet på Hjælpemiddelhuset Kronjylland

Henrik Brandt Øster, Næstformand Personalemøde med MED-status

Pernille Jensen, Koordinator

Anita Hartmann Jensen, Faglig koordinator

Central administration er en nødvendighed

Randers Kommunes udgifter til central administration ligger lavt, og kommunen ligger derfor også blandt de billigste kommuner, når det kommer til administrative udgifter pr. indbygger. Dette fremgår tydeligt af Administrationsanalysen, som indgår i budgetmaterialet.

Vi vil gerne sætte fokus på, at central administration er en nødvendig forudsætning for, at kerneopgaverne overfor borgerne kan løses bedst muligt.

Vi anerkender, at organisationen løbende skal kigge på mulighederne for at optimere og effektivisere arbejdsgangene. Dette arbejde yder den centrale administration et væsentlig bidrag til. Det sker bl.a. gennem de projekter, som løbende planlægges, implementeres og sættes i drift med henblik på at frigive tid til kerneopgaven hos de decentrale enheder. Det kan være projekter i relation til optimal udnyttelse af vores IT-systemer som fx automatisk fakturabehandling mm. eller den løbende uddannelse og support i effektiv brug af vores økonomi- og indkøbssystem

Samtidig viser afbureaukratiseringsprojektet, at der er et stort ønske om bedre og mere administrativ support til de decentrale enheder. Dette ønske kan ikke opfyldes, hvis der samtidig skal laves væsentlige besparelser på den centrale administration. Tværtimod vil besparelser på den centrale administration få direkte konsekvenser for den borgernære opgaveløsning.

Udtalelse fra Sektor MED Børn – budget 2024-27

Afledt af loven om minimumsnormeringer, hvor der i den eksisterende økonomi skal anvendes 97,5% af det samlede budget til dagtilbud til lønninger, hvilket betyder at der er en ”rest” på ca. 2,5% til øvrig drift. Det er bekymrende lidt, når der skal købes aktivitetsmidler, legepladsen skal vedligeholdes, inventar skal fornyes osv.

I forhold til arbejdsmiljøet (rekruttering, trivsel og fastholdelse), ser vi gerne at der afsættes midler til yderligere kompetenceudvikling.

Vi ser, at der for de dagtilbud, som er overgået til EjendomsService, at der kan ansøges om budget til afledt drift ved til- / om- og nybygning af dagtilbud. Desværre er der ingen mulighed for at ansøge om afledt drift til grønt vedligehold, altså klipning af græs og hæk, vedligehold af p-plads samt til vintervedligehold, hvilket er et stort problem ved nye institutioner.

Skal dagtilbuddene selv finde midler til den del, vil det være på bekostning af personaletimer (som er låst fast til minimumsnormeringer), eller af det i forvejen lille budget, der er afsat til øvrig drift.

Vi kunne tænke os, at der udarbejdes en langsigtet plan for vedligehold af bygningerne, idet vi ser mere og mere forfald.

Medarbejderne ser, at der er et råderum i Randers Kommunes samlede budget. Vi kunne tænke os, at politikerne ville ændre beslutningen om at indregne 30% af ledelsen i vores opgørelser ved kravet om minimumsnormering.

På vegne af medarbejderrepræsentanter i Sektor MED Børn.

Mvh

Helle Andersen

Næstformand

Randers Ungdomsskole

Fælles høringssvar fra Randers Ungdomsskoles MED-udvalg og bestyrelse vedrørende hel eller delvis nedlæggelse af ungdomsskolekørsel.

I Randers Kommunes nye børn- og ungepolitik er der udvalgt fire fokusområder:

MEDINDFLYDELSE - Børn og unges stemmer skal høres

TRIVSEL - Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer

FÆLLESSKABER – Børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber

DANNELSE – Børn og unges nysgerrighed, fantasi, kreativitet og gåpåmod skal fremmes.

I forhold ovenstående skal kommunens aktører samarbejde om at skabe stærke rammer for børn og unges trivsel, udvikling og læring, samt skabe de bedste betingelser for, at alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer, og desuden tilbyde specialiseret viden så tæt på barnets eller den unges daglige miljø, som muligt – sammen skabe rammerne for et godt børne- og ungeliv.

Klubvirksomheden i Randers Ungdomsskole er et helhedsorienteret tilbud til alle unge i alderen 13-18 år, og medvirker til at alle unge i Randers Kommune tilbydes et kvalificeret fritidstilbud, der udvikler de unges ressourcer, kvalifikationer, kompetencer, og samtidigt skaber tryghed og relationer mellem unge.



Klubberne arbejder tæt sammen med grundskolerne, ungdomsuddannelserne, samt de sociale og kulturelle aktører i Randers Kommune. Dette samarbejde skaber gode muligheder for relations-bårne aktiviteter med tydelige sammenhænge i de unges trivsel og fritidsliv. Dette samarbejde møder primært de unge der, hvor de samles i unge-fællesskaber.

Ved en hel eller delvis nedlæggelse af ungdomsskolekørslen vil unge, der er bosiddende i yderområderne af kommunen, og som benytter ungdomsskolebusserne, i høj grad få reduceret, eller i værste fald frataget muligheden for deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud, der indeholder værdifulde og relations-dannende fællesskaber, og dermed understøtter Randers Kommunes børn- og ungepolitik.

I april 2020 godkendte byrådet en ny kollektiv trafikplan. Den kollektive trafik skal styrkes og bruges som et aktivt instrument til at mindske væksten i den private bilisme i Randers Kommune. Derfor arbejder Byrådet på at sikre den kollektive trafik som et reelt alternativ til privatbilen. Nedlægges ungdomsskolebuskørslen, kan det medføre en stigning i privatbilismen.

I budgettet for 2021 har Byrådet sat midler af til at forsøge at skabe bedre transportmuligheder til og fra kommunens landsbyer. Særligt fokus er der på bedre transport til de unge. Nedlægges ungdomsskolebuskørslen, så forringes transportmulighederne til og fra kommunens landsbyer, og særligt de unges transportmuligheder forringes.

Hvordan kan en nedlæggelse af ungdomsskolebuskørslen helt konkret påvirke de unge i deres muligheder for deltagelse i fællesskaber, og transportmuligheder til og fra landsbyerne?

·Når unge, i umiddelbar forlængelse af deres skoledag, deltager i ungdomsskoletilbud – hvordan skal de så komme hjem efterfølgende?

·Når unge, i umiddelbar forlængelse af deres skoledag, deltager i ungdomsskoletilbud og efterfølgende det lokale idræts- og foreningsliv - hvordan skal de så komme hjem?

·Hvis de unge, efter endt skoledag, tager skolebussen hjem, hvilke muligheder har de for at komme tilbage til fritidstilbud senere på dagen?

Lars Poulsen Søvsø                                                                      Steffen Ludvigsen

Næstformand, MED                                                                       Bestyrelsesformand

Randers Ungdomsskole                                                                Randers Ungdomsskole

Besparelse på Trekløverskolen

Uhensigtsmæssige handlinger bliver først en fejl, når de begåes anden gang. Første gang har man ikke lært af tidligere erfaring, men anden gang er der ingen undskyldning, hvis man bevidst begår sammen handling. Derfor kan det undre mig, at byrådet bevidst begår fejl, når de har erfaring fra tidligere besparelser på special området. Det er nemlig en kæmpe fejl, at der skal sparres og det endnu en gang er de svageste i borgere i kommunen som skal betale regningen. Der kan siges meget om denne besparelse , det er der blevet gjort mange gange før, men ingen lytter. Det skal dog alligevel ikke holde mig tilbage og fortæller byrådet, at de igen begår en kæmpe fejl.

Høringssvar Budget 2024-2027 fra Museum Østjyllands MED-udvalg

Den midlertidige bevilling til Randers Stadsarkiv udløber i det kommende budget år. Vi anser arbejdet i stadsarkivet for at være en kommunal kerneopgave, som er voksende specielt med det øgede fokus på afbureaukratisering, som betyder, at brugen af IT-systemer skal optimeres. Arkivet bistår forvaltningerne med arkivering af de bevaringspligtige data i IT-systemerne og efter endt arkivering, ligger ansvaret for data hos arkivet, der også efterfølgende har opgaven med at fremfinde data til brug for kommunens sagsbehandling. Arkivet oplever en markant stigning i efterspørgsel efter digitale arkivalier, jo flere systemer der arkiveres og efterfølgende fjernes fra driften. Derfor er der behov for, at den midlertidige bevilling gøres permanent, så den professionelle sagsbehandling i hele kommunen opretholdes.

Efter flere år med rammebesparelser og manglende prisfremskrivning er det positivt at konstatere, at der i dette års budget er lagt op til prisfremskrivninger. Besparelserne gennem de seneste år har betydet, at museets budget ikke længere kan bære samme aktivitet på formidlingsfronten som tidligere år, så endnu et år med manglende prisfremskrivninger ville have sat formidling i form af børneaktiviteter og udstillinger under stort pres. Vi ønsker, at prisfremskrivningen fastholdes i de kommende budgetår, så besparelserne i stedet skal findes og prioriteres tydeligt.

Carsten Korthauer, Frede Jensen, Lene Svendsen, Mathilde Storvang

(Medarbejderrepræsentanterne i Museum Østjyllands MED-udvalg)

Mere støtte mindre besparelser

Høringssvar vedrørende besparelser på specialskoler i Randers kommune

Jeg ønsker hermed at give min kraftige modstand imod de foreslåede besparelser på specialskoler i Randers kommune

Specialskolerne er så vigtige for børn med særlige behov, så de kan få den støtte og undervisning som de har krav på og brug for. 

Det er vigtigt for børnene at der er faglærte lærer og pædagoger omkring dem og vi skal gøre alt hvad vi kan for at støtte op om de lærer og pædagoger, så vi kan beholde dem i specialtilbuddene. 

Besparelser på dette område kan have fatale konsekvenser og på længere sigt koste samfundet dyrt. 

Hvis vores børn skal bidrage til vores samfund, er det vigtigt at vi ikke taber dem på gulvet pga. besparelser i hele deres opvækst. 

Jeg vil på det kraftigste opfordre Randers kommune til at genoverveje besparelsesforslagene og i stedet arbejde på at styrke støtten til specialskolerne.

Jeg takker for muligheden for at give input i denne høring og håber, at mine bekymringer bliver taget i betragtning.

Høringssvar fra Myndighed for Psykiatri og Socialt Udsatte

Høringssvar:

Buskort til pensionister samt nedlæggelse af busruter/reducerede køreplaner:

Civilsamfundet skal i højere grad deltage i og bidrage til følgeskab m.m. for borgere. Det besværliggøres af at der udfordringer og begrænsede muligheder i forbindelse med transport.

Det har negativ indvirkning på at borgerne kan transportere sig og opsøge sociale aktiviteter og det skaber ulighed i borgernes muligheder for dette.

Hindrer evt. bosættelse i yderområder i kommunen. Det kan medvirke til ekstra udfordringer i forhold til ghettodannelse

Hvis borgerne ikke kan komme til os, kan det betyde øgede udgifter og mangel på ressourcer i forhold til støtte.

Grøn omstilling – harmonerer ikke med nedjustering af den offentlige trafik.

Omlægning til digital mestringsvejledning/støtte:

For os lyder det ikke realistisk for vores borgere at omlægge til 1/3-del digital mestringsvejledning. Det er ikke alle vores borgere, der har udstyr eller er i stand til at bruge det. Og det er heller ikke altid der er adgang til data. De socialt udsatte borgere skifter eksempelvis ofte telefon, og det giver udfordringer i forhold til software og brug af denne.

Der mangler information i forhold til præcis hvordan man påtænker at effektuere det. Erfaringen under Corona-nedlukning er, at man ikke ser den samme udvikling og at flere borgere trækker sig.

St. Bededag

Manglende lønkompensation for St. Bededag påvirker budgettet uhensigtsmæssigt og bevirker at der blandt andet bliver færre penge til kompetenceudvikling. Det hænger umiddelbart ikke sammen med flere punkter i SØP, hvor man ønsker at flere borgere enten bliver eller hentes hjem til kommunen og at vi skal blive i stand til at løse flere opgaver selv.

SØP:

De økonomiske handleplansmål er urealistiske i forhold til tidsperspektivet. Der bliver lagt op til at vi skal forholde os til tilbud, som ikke er færdigudviklet – hverken fysisk eller kompetencemæssigt.

Positivt:

Fuld opbakning til ekstra fokus og penge til arbejdet med spiseforstyrrelser og selvskade.

Opfordring til at forlænge tilskud til:

Kronjyllands Veteraner, kr. 150.000. De bidrager til, at der er et relevant tilbud til veteraner, som ellers kan have svært ved at ”passe ind” i andre grupper/sammenhænge.

Feriecamp, kr. 500.000. En særlig stærk social indsats, som for deltagerne giver en normaliserende oplevelse – at man ligesom alle andre har været på ferie og har oplevet noget, man kan dele.

SAM-foreningen, kr. 575.000. Et meget vigtigt aktivitetstilbud særligt for psykisk sårbare og udsatte, som betyder at civilsamfundet i højere grad bidrager til meningsfulde fællesskaber og aktiviteter.

Selvhjælp Randers, kr. 230.000. En meget vigtig medspiller i forhold til at civilsamfundet skal spille en afgørende rolle for vores sårbare borgere.

Høringssvar afgives på vegne af Myndighed for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers kommune.

Budgetforslag 2024-2027

Koordinationsudvalget for Ældre Sagen i Randers Kommune har været samlet i dag den 11. september 2023 for drøftelse af Randers Kommunes budget for omsorgsområdet 2024.

I den forbindelse kan vi fuldt ud tilslutte os Ældrerådets høringssvar af 6. september 2023

Ældre Sagen i Randers Kommune

Annette Nielsen

Formand for Koordinationsudvalget

Høringssvar pva. LMU Myndighed Handicap

Høringssvar LMU Myndighed Handicap

d. 11-09-2023

I LMU Myndighed Handicap anbefaler vi investering i en langsigtet god plan for den enkelte borger.

Vi har fokus på et ønske om investering i:

1. Forebyggende indsatser

Forebyggende indsatser såsom bostøtte, fremskudt rådgivning, familievejledning/behandling skal styrkes og der skal undgås flaskehalse. Ved at styrke dette område og sikre en hurtig igangsættelse af indsatser, kan det forebygges at borgeren kommer i dårligere trivsel og på sigt har behov for varige og mere indgribende tilbud såsom botilbud.

1. Langsigtede gode planer for børn som smitter af på deres voksenliv

Ved at lave en styrket indsats i børnenes tidlige år, kan der støttes op om at barnet og familien bliver mest mulig selvhjulpen og rustet til voksenlivet, samt forebygge anbringelser.  

·      

1. Forventningsafstemning imellem myndighed og udfører – børn og voksen.

Det opleves, at de forventninger Myndighed har til udfører ikke kan løftes på udfører området. De borgere der forventes at kunne støttes i eget hjem, er ofte for krævende for den udfører indsats der er til rådighed. Det betyder, at støtten må købes eksternt.

1. Overgang fra barn til voksen

Ved at investere i styrkelse af den gode overgang, kan der kan ruste den unge til at få et selvhjulpent voksenliv med mindst indgribende indsats/støtte

1. Flere borgere skal henvises til egen bolig med mulighed for rette støtte

Dette forebygger behov for dyre botilbud og styrker borgerens selvstændighed og trivsel, i de tilfælde det er muligt og giver værdi for den enkelte borger.

Venlig hilsen

LMU Myndighed Handicap

Lokalt Høringssvar Rehabiliteringsenheden

Rehabiliteringsenheden har følgende bemærkninger til budgetforslag 2024-2027                                                                                               7. september 2023

1. Hjernerystelseskoordinator – projekt udløber 31.03.24.

Byrådet i Randers Kommune besluttede i 2022 at styrke indsatsen til borgere med senfølger efter hjernerystelse, ved at ansætte en forløbskoordinator i et 2. årigt projekt.

Projektet er finansieret af sundhedspuljemidler, midlerne ophører 31.3.2024.

Evaluering af projektet viser at det i høj grad er lykkedes, både at sætte borger i centrum og samtidig styrke sammenhængskraften på tværs i organisationen.

Fokus er at hjælpe borger hurtigst muligt tilbage til en normal hverdag.

Både medarbejdere og ledere i jobcenterregi vurderer, at borgerens forløb hos dem bliver både kortere og mere effektive, idet der er mulighed for kvalificeret sparring og samarbejde med forløbskoordinator i det enkelte borgerforløb.

Der er høj borgertilfredshed med indsatsen.

Mange kommuner har vist stor interesse for de gode erfaringer fra Randers, og flere kommuner har nu ansat forløbskoordinatorer på hjernerystelsesområdet i permanente stillinger.

Projektets evaluering har allerede vist, at det i høj grad bidrager til Randers kommunes vision om helhedstænkning og sammenhængende forløb med borgeren i centrum. 

Vi appellerer derfor til, at Randers Kommune gør dette projekt permanent.

For yderligere information se vedhæftede evalueringsrapport fra den 17.03.23 (Bilag 1) + Simone var ved at droppe sin uddannelse efter hjernerystelse (Bilag 2).

2. Kapacitetsudfordringer i Rehabiliteringsenheden

Rehabiliteringsenheden har i årevis oplevet en markant stigning i både antallet af genoptræningsplaner fra hospitalerne og henvisning til kronikerforløb (KOL, hjerte, diabetes, kræft, lænderyg).

Den generelle Sundhedstilstand i Randers er dårlig, og Kommunen har en af de højeste forekomster af kronisk sygdom i Region Midt.

I Regeringens og KL´s sundhedsudspil ligges der op til, at yderligere opgaver skal flyttes fra hospitalerne og ud i det nære sundhedsvæsen.

Rehabiliteringsenheden har siden indflytning i Randers Sundhedscenter i 2011 fordoblet antallet af medarbejdere (fra 17 til 39) samt mere end fordoblet antallet af borgerbesøg pr. dag (fra 100 til 250).

Det er ikke muligt at udvide Rehabiliteringsenhedens lokaler i Randers Sundhedscenter. Kapaciteten i Rehabiliteringsenheden er på nuværende tidspunkt fuldt udnyttet og mulighederne for at skabe plads til det øgede antal borgere og medarbejdere er udtømt.

Der er derfor et stort behov for at udvide den fysiske kapacitet, for at Rehabiliteringsenheden kan håndtere den nuværende og fortsatte stigning i henvisninger, som Rehabiliteringsenheden efter sundhedsloven er forpligtet til at løse.  

Arbejdsmiljømæssigt er der samtidig et behov for at sikre, at medarbejderne i Rehabiliteringsenheden har gode arbejdsforhold til at løse deres arbejdsopgaver. En kapacitetsudvidelse er derfor nødvendig i forhold til fastholdelse af medarbejdere og i forhold til rekruttering af nye medarbejdere.

Rehabiliteringsenheden anmoder om, at man politisk vil prioritere Rehabiliteringsenhedens behov for kapacitetsudvidelse.

For yderligere information se vedhæftede Kapacitetsanalyse fra juni 2023 (Bilag 3).

På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden

Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Stop besparelser på special skoler nu

Jeg bliver fandme nød til og spørge hvad i havde tænkt jer med.alle disse børn der har specielle behov ..når i sparer på den hjælp de har brug for..Uanset hvilken barn der er tale.om har alle børn sku ret til og få den hjælp og støtte de skal have uanset hvad det koster...

De skal trives og udvikles på bedst mulige vis og det ødelægger i ved ved jeres besparelser .. 

Så stop med besparelser på et område.som er så vigtig for børnenes fremtid og trivsel ..

Grotesk beslutning

Jeg opfordrer Byrådet til at nøje overveje konsekvenserne af besparelserne og prioritere vores børns velvære og uddannelse.

Bus nr 4

Pia Jørgensen fra  Randers SV .

Jeg er flittig bruger af bus nr.4 Ca 8-10 gange om ugen ,Det gør også de udviklingshæmmede  fra Høvejen, små skolebørn og sommetider aldre med rollators.

For jeg selv og de udviklingshæmmede kører direkte til  Rosenørngade. Vied busterminalen stiger folk måske til Platanvejen t/r.

Søddagslukning or lørdag efter kl 18,  i hverdagene efter 18-19.

Lukning af bus 4 vil være at påvirke så mange mennesker.

Det må være andre måder af spare. på.

Med venlig hilsen

Pia Jørgensen

Besparelser på Randers Specialskole

Det er bekymrende at det igen er Randers Specialskole som skal spare så mange penge. Det kan ikke undgås at det påvirker kvaliteten af skoletilbudet, og forringer kvaliteten af den undervisning vores børn får på skolen. En skole som varetager undervisningen af børn med vidtgående handicaps. Disse børn skal have de nedste forudsætninger for at trives og udvikle sig, hvilket de ikke får i et skoletilbud som konstant er udsat for krav om besparelser. 

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling (DH)

Høringsvar fra Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling, jf. vedhæftede.

Uhørt

Høringssvar vedrørende nedskæringer på skolen for børn med særlige behov

Jeg ønsker hermed at udtrykke min stærke modstand mod de foreslåede nedskæringer på skolen for børn med særlige behov, især i forhold til den pågældende mangel på "varme hænder," herunder lærere og pædagoger.

Skolen for børn med særlige behov spiller en kritisk rolle i vores samfund ved at støtte de mest sårbare og udsatte børn. Nedskæringer på denne skole truer ikke kun børnenes fremtid, men det risikerer også at skabe en stor byrde for deres familier og samfundet som helhed.

Jeg vil gerne fremhæve følgende punkter som grundlag for min modstand:

1. Uddannelse og udvikling: Børn med særlige behov kræver ekstra støtte og opmærksomhed for at udvikle sig og blive selvhjulpne voksne. Nedskæringer på skolen betyder færre ressourcer og dermed en dårligere uddannelsesoplevelse for disse børn.

2. Psykosocial trivsel: Lærere og pædagoger udgør "varme hænder," der skaber et trygt og støttende miljø for børnene. Nedskæringer risikerer at skabe stress og angst for både børn og deres familier.

3. Samfundsansvar: Som samfund har vi et ansvar for at støtte de mest sårbare borgere og give dem muligheder for at bidrage positivt til samfundet. Nedskæringer truer med at begrænse disse børns potentiale og bidrag til vores samfund.

Jeg opfordrer indtrængende til, at skolen for børn med særlige behov ikke lider under nedskæringer, men i stedet får de ressourcer og "varme hænder," der er nødvendige for at sikre børnenes trivsel og udvikling.

Tak for muligheden for at deltage i denne høring, og jeg håber, at mine bekymringer bliver taget i betragtning.

Med venlig hilsen,

Høringssvar vedrørende besparelser på specialskolen i Randers kommune

Besparelser på 6,1 millioner kr. på specialskolen har allerede medført alvorlige konsekvenser. Der er i øjeblikket utilstrækkeligt personale til at opretholde en ordentlig undervisningskvalitet. Langtidssygemeldinger og dækning med vikarer har ført til, at nogle klasser ikke har haft undervisning af en uddannet lærer. Dette er uacceptabelt, især når det drejer sig om børn med forskellige behov, herunder nogle med alvorlige handicaps og sygdomme, der kræver professionel støtte. Ufaglært personale kan ikke erstatte specialuddannede fagfolk, og det er på tide at prioritere børnenes trivsel og uddannelse ved at investere i tilstrækkeligt kvalificeret personale.

Vi opfordrer Randers kommune til at genoverveje besparelserne og sikre, at alle børn, uanset deres behov, får den undervisning og støtte, de fortjener.

Randers Lærerforening har med stor interesse læst budget 24

Randers Kommune har igangsat et udviklingsarbejde på skoleområdet – ”De fire spor” – et udviklingsarbejde, som vi ser store muligheder i. Men som også betyder, at vi har svært ved at se, at man kan foretage besparelser på folkeskolen – begrundet i de ambitioner, der kommer til udtryk i ”Børn og unge-politikken” og ”Uddannelsespolitikken”, og de vigtige emner, der tages op i netop ”De fire spor”. Målet er et skoletilbud af høj kvalitet, hvor der tages vare på den enkelte elev.

Det er vigtigt, at I som politikere er opmærksomme på, at der i budget 2023 blev vedtaget en kommende rammebesparelse på folkeskoleområdet, stigende fra 2,6 millioner i 2024 til 10,6 millioner i 2026. En besparelse, der er anført i materialet fra 2022, og som består af forskellige forslag, der i bedste fald kan ses som meget naive og uden reel mulighed for at blive gennemført uden en voldsom reduktion i lærerstaben. Dette skal ses i lyset af, man i politikkerne lover meget og det fokus, man gennem arbejdet med “De fire spor”, har på at højne kvaliteten.  

Når man ved, at kommunen har store udgifter til overførselsindkomster, altså udgifter der kun mindskes ved, at færre borgere er på overførselsindkomst, så bør det medføre investeringer i folkeskolen for at øge kvaliteten i skolen fremadrettet. En øget kvalitet i folkeskolen vil kunne have positive konsekvenser i forhold til fx elevtrivsel, større fremmøde og dermed muligheden for større succes med at understøtte eleverne til at blive mere livsduelige voksne.

En udfordring for folkeskolen er rekruttering og fastholdelse af lærere og børnehaveklasseledere. Prognoserne viser, at vi på sigt vil komme til at mangle lærere. Derfor er det vigtigt, at man sikrer arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene for de ansatte. Der skal være bedre mulighed for at lykkes med opgaven gennem velforberedt undervisning og tid til at efterbehandle den. Der skal være ressourcer til relationsarbejde med eleverne samt en oplevelse af, at man kan få relevant individuel fag-faglig kompetenceudvikling.

I forhold til anlæg på skolerne opfordrer vi til, at man nøje tager stilling til, hvilken fremtidig udvikling man ønsker i Sydbyen. Særligt med henblik på, at der er den nødvendige kapacitet til at dække det fremtidige behov både i Randers, Assentoft, Munkdrup og øvrige byer i området. Man skal have fokus på, at man understøtter forældrenes forventninger, så de ikke vælger et privat tilbud, eller skaber det selv.

Vi kan også se, at udgangspunktet for budgettet er et andet end tidligere – vi har faktisk råd til at investere i den såkaldte kernevelfærd eller borgernære velfærd – det ser vi frem til, at man oplever ude på skolerne.

Kort sagt har vi følgende ønsker til budgettet:

1. At den vedtagne rammebesparelse fra budget 2023 fjernes (besparelsen fra 2024 og frem stigende til 10,6 millioner
2. Tildelingen til to-lærertimer og ressourcer til co-teaching videreføres og gerne udvides efter 2024.
3. Give bedre muligheder for at levere velforberedt, varieret og differentieret undervisning ved at nedsætte undervisningstimetallet for lærere og børnehaveklasseledere, hvilket også vil give bedre muligheder for fx mere samarbejde mellem skole og hjem og relationsarbejde i forhold til eleverne.
4. Give lærerne bedre muligheder for at arbejde med sårbare elever, elever med faglige eller sociale udfordringer.
5. Give flere ressourcer til at undervise elever med særlige udfordringer såvel som elever med særlige kompetencer.
6. Sikre økonomien på Trekløverskolen, så der er råd til at øge antallet af uddannede lærere på skolen.
7. Fag-faglig kompetenceudvikling af den enkelte lærer/børnehaveklasseleder.
8. Maksimalt elevantal på 26 elever i hver klasse – fra 3. klasse.
9. Man skal se på, hvilke opgaver, der er kan-opgaver og skal-opgaver, herunder om de kan løses på anden vis. Fjerne unødvendigt bureaukrati, møder m.m.
10. 
    

Vi følger nysgerrigt budgetproceduren og håber, at man denne gang vil huske løfterne i de relevante politikker og målet om Folkeskolen som førstevalg.

Vi vil folkeskolen – vil Randers Kommune?

På vegne af Randers Lærerforening

Venlig hilsen

Leif Plauborg

Formand

Høringssvar til budgetforhandlinger for budget 2024

Lokal-MED Visitationsenheden, Omsorg, repræsenterer de medarbejdere, der arbejder med visitering af indsatser almen kendt som hjemmepleje, plejeboliger, ældre-handicapvenlige boliger samt visitering af komplicerede hjælpemidler herunder avancerede kørestole, boligombygninger, handicapbiler, elscootere, forbrugsgoder, servicehunde, IKT samt kropsbårne hjælpemidler såsom proteser, stomi og diabetes produkter.

Afdelingen arbejder på tværs af alle aldersgrupper i hele kommunen, dog overvægt af ældregruppen.

Lokal-MED ønsker med høringssvaret særligt at påpege udfordringen i, at gruppere myndighedsafdelingerne/visitationsenhederne på tværs af handicap, social og omsorg i analysen af det administrative område. Indenfor ældreområdet oplever visitationen i omsorg en stor tilgang af flere ældre borgere og mere komplicerede borgerforløb. Det understøttes af demografimodellen, der løbende tilskriver driften af hjemmepleje yderligere ressourcer. Med nuværende praksis har det hidtil lykkedes at stabilisere udviklingen i hjemmepleje timer blandt andet grundet fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi. Men Visitationsenheden er allerede i dag udfordret på overholdelse af sagsfrister.  Dette skyldes også, at visitationsarbejdets kompleksitet er stødt stigende. Dette fx igennem komplicerede enkeltsager og ændrede forventninger fra borgere og pårørende, som sætter særlige krav til dialogen. Sagskompleksiteten forventes øget de kommende år, hvor det samtidigt forventes, at sundhedsvæsnet fortsætter med at øge hastigheden i udskrivninger. De ændringer, der sker i sundhedsvæsnet, vil samtidigt kræve, at visitationen øger sin specialiseringsgrad og sin fleksibilitet, hvilket allerede er særdeles udfordrende under nuværende forhold.

Lokal-MED Visitationsenheden, Omsorg, håber derfor, at eventuelle ændringer på de administrative opgaver, som måtte vedrøre Visitationsenheden i Omsorg, først foretages efter yderligere analysering og opdeling af visitations-/myndighedsfunktionerne. Dette både i forhold til nuværende arbejdsvilkår, som opleves væsentligt forskelligt på tværs af den organisatoriske forankring og forventningerne til fremtidige demografiske udfordringer.

På vegne af det samlede MED udvalg i Lokal-MED visitationsenheden, Omsorg.

Ældrerådets høringssvar til budgetforslag 2024-2027

Ældrerådet har på sit møde den 6. september 2023 behandlet budgetforslag 2024-2027, og har i den forbindelse nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist kan ældrerådet beklageligvis konstatere, at det igen er de samme ting, der skal drøftes i dette budget, som tidligere år. Det er ældrerådets holdning, at det må være muligt at afsætte varige midler til vigtige områder på omsorgsområdet, i stedet for at lave ”nødløsninger” med bevillinger til ét år ad gangen.

Demografiudvikling

Ældrerådet ser positivt på udviklingen af den ældre del af befolkningen, og vil derfor endnu engang på det kraftigste opfordre til, at der igen i år sker fuld demografiregulering, så udmøntningen af midler til omsorgsområdet stemmer overens med den forventede demografiudvikling.

Det er vigtigt for omsorgsområdet, som minimum at kunne opretholde den standard, der er i dag, også når den ældre del af befolkningen vokser.

Klippekortordningen

Ældrerådet finder det meget ærgerligt, at klippekortet igen er i risiko for at forsvinde helt. Hvis der ikke er en klippekortordning, så rammer det mange borgere, hvor det virkelig betyder noget. Derudover har det også betydning for plejecentrenes mulighed for at give hjælp ”udover det nødvendige” til borgerne. Det er ældrerådets opfattelse, at der rent faktisk er afsat midler til klippekortordningen i bloktilskuddet, hvorfor det burde være muligt for Randers Kommune at finde midler til at bibeholde denne ordning for kommunens ældre borgere.

Rengøring

Ældrerådet finder det uværdigt, hvis rengøringen nedsættes fra hver 2. uge til hver 3. uge. Det er ikke ok, at borgere skal nøjes med at få rengøring hver 3. uge. Det giver desuden en stor ulighed mellem borgerne, så det kun er de bedst stillede, som har råd til at købe privat rengøringshjælp og derved bibeholde et acceptabelt rengøringsniveau.

Kollektiv trafik

Pensionistkortet

Ældrerådet kan endnu engang genbruge sit høringssvar fra sidste år vedrørende pensionistkortet. Det unikke tilbud til kommunens ældre borgere – et pensionistkort til meget få penge årligt – er en af de ting, som er med til at gøre det attraktivt at bo og blive gammel i Randers Kommune. Det er ærgerligt, hvis alle disse gode tiltag skal fjernes. Desuden handler det om mere end blot muligheden for at transportere sig fra A til B – det hjælper borgerne til at komme ud og opleve noget i en hverdag, som måske ellers kan være meget ensom. Derudover er der mange, der bruger det til at transportere sig til genoptræning – især de borgere, som bor langt fra midtbyen, hvor al genoptræning efterhånden er samlet. Det er ikke rimeligt at fratage borgerne den mulighed. Busserne kører jo alligevel, så hvorfor spare på pensionistkortet?

Nedlæggelse af busruter

Ved nedlæggelse af busruter skal man overveje, hvor man laver aktiviteter for de ældre. F.eks. er det problematisk at lave aktiviteter i hallen i Haslund, hvis busruten nedlægges, så de ældre ikke kan komme derud. Derudover er det naturligvis vigtigt, at der findes alternativer, så man ikke afskærer visse områder i kommunen fra den kollektive trafik.

Midler til uddannelse af +25-årige og særligt tilbud for ledige

Ældrerådet synes det er ærgerligt, hvis tilbud, som skal nedbringe ledigheden og afhjælpe rekrutteringsudfordringer på omsorgsområdet, forsvinder. Det stemmer ikke ret godt overens med kommunens udfordringer med store udgifter til folk på overførselsindkomst. Kommunen skal sørge for kvalificeret arbejdskraft til vores ældre, og derfor skal det også være attraktivt at arbejde indenfor omsorgsområdet.

Velfærdsteknologi

Ældrerådet er generelt positivt indstillet over for dette forslag – det må bare ikke betyde, at der kommer færre ”varme hænder” i plejen. Fokus i dette arbejde skal være ordninger, som kan frigøre ”varme hænder” fra for eksempel administrative opgaver, som så kan hjælpe til med borgerplejen i stedet. Strukturen bør være et projekt med projektansættelser, så sekretariatet kan nedlægges, når der ikke længere er brug for det. Ældrerådet er spændte på at se effekten af den øgede velfærdsteknologi.

På ældrerådets vegne,

Med venlig hilsen

Åse Boje

Formand

Høringssvar på Budget 2024-2027

Høringsvar vedhæftet

Lokalt Høringssvar Rehabiliteringsenheden

Rehabiliteringsenheden har følgende bemærkninger til budgetforslag 2024-2027                                                                                                                               7. september 2023

1. Hjernerystelseskoordinator – projekt udløber 31.03.24.

Byrådet i Randers Kommune besluttede i 2022 at styrke indsatsen til borgere med senfølger efter hjernerystelse, ved at ansætte en forløbskoordinator i et 2. årigt projekt.

Projektet er finansieret af sundhedspuljemidler, midlerne ophører 31.03.2024.

Evaluering af projektet viser, at det i høj grad er lykkedes, både at sætte borger i centrum og samtidig styrke sammenhængskraften på tværs i organisationen.

Fokus er, at hjælpe borger hurtigst muligt tilbage til en normal hverdag. Både medarbejdere og ledere i jobcenterregi vurderer, at borgerens forløb hos dem bliver både kortere og mere effektive, idet der er mulighed for kvalificeret sparring og samarbejde med forløbskoordinator i det enkelte borgerforløb.

Der er høj borgertilfredshed med indsatsen.

Mange kommuner har vist stor interesse for de gode erfaringer fra Randers, og flere kommuner har nu ansat forløbskoordinatorer på hjernerystelsesområdet i permanente stillinger.

Projektets evaluering har allerede vist, at det i høj grad bidrager til Randers kommunes vision om helhedstænkning og sammenhængende forløb med borgeren i centrum.

Vi appellerer derfor til, at Randers Kommune gør dette projekt permanent.

For yderligere information se vedhæftede evalueringsrapport fra den 17.03.23 (Bilag 1) + Simone var ved at droppe sin uddannelse efter hjernerystelse (Bilag 2).

2. Kapacitetsudfordringer i Rehabiliteringsenheden

Rehabiliteringsenheden har i årevis oplevet en markant stigning i både antallet af genoptræningsplaner fra hospitalerne og henvisning til kronikerforløb (KOL, hjerte, diabetes, kræft, lænderyg).

Den generelle Sundhedstilstand i Randers er dårlig, og kommunen har en af de højeste forekomster af kronisk sygdom i Region Midt.

I Regeringens og KL´s sundhedsudspil ligges der op til, at yderligere opgaver skal flyttes fra hospitalerne og ud i det nære sundhedsvæsen.

Rehabiliteringsenheden har siden indflytning i Randers Sundhedscenter i 2011 fordoblet antallet af medarbejdere (fra 17 til 39) samt mere end fordoblet antallet af borgerbesøg pr. dag (fra 100 til 250).

Det er ikke muligt at udvide Rehabiliteringsenhedens lokaler i Randers Sundhedscenter. Kapaciteten i Rehabiliteringsenheden er på nuværende tidspunkt fuldt udnyttet og mulighederne for at skabe plads til det øgede antal borgere og medarbejdere er udtømt.

Der er derfor et stort behov for at udvide den fysiske kapacitet, for at Rehabiliteringsenheden kan håndtere den nuværende og fortsatte stigning i henvisninger, som Rehabiliteringsenheden efter sundhedsloven er forpligtet til at løse.  

Arbejdsmiljømæssigt er der samtidig et behov for at sikre, at medarbejderne i Rehabiliteringsenheden har gode arbejdsforhold til at løse deres arbejdsopgaver. En kapacitetsudvidelse er derfor nødvendig i forhold til fastholdelse af medarbejdere og i forhold til rekruttering af nye medarbejdere.

Rehabiliteringsenheden anmoder om, at man politisk vil prioritere Rehabiliteringsenhedens behov for kapacitetsudvidelse.

For yderligere information se vedhæftede Kapacitetsanalyse fra juni 2023 (Bilag 3).

På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden

Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Det er mennesker💫

Høringssvar vedrørende besparelser på specialskoler i Randers kommune

Jeg ønsker hermed at give min kraftige modstand imod de foreslåede besparelser på specialskoler i Randers kommune klart udtryk.

Specialskoler spiller en afgørende rolle i vores samfund ved at give børn med særlige behov den nødvendige støtte og undervisning, de fortjener. Besparelser på disse skoler kan have alvorlige konsekvenser for de berørte børn og deres familier.

Jeg vil gerne fremhæve følgende grunde til, at besparelser på specialskoler er uacceptabelt:

1. Lige adgang til uddannelse: Alle børn fortjener lige muligheder for uddannelse, uanset deres individuelle behov. Specialskoler sikrer, at børn med særlige behov kan få den skræddersyede undervisning, de har brug for.

2. Sociale og følelsesmæssige trivsel: Specialskoler giver en støttende og inkluderende miljø, hvor børn med særlige behov kan udvikle sig socialt og følelsesmæssigt. Besparelser kan underminere denne vigtige støtte.

3. Samfundsøkonomisk perspektiv: Investering i specialskoler kan spare samfundet penge på lang sigt ved at give disse børn de færdigheder og værktøjer, de har brug for for at blive selvhjulpne og produktive borgere.

Jeg opfordrer Randers kommune til at genoverveje besparelsesforslagene og i stedet arbejde på at styrke støtten til specialskolerne. Dette vil ikke kun gavne børnene og deres familier, men også samfundet som helhed.

Jeg takker for muligheden for at give input i denne høring og håber, at mine bekymringer bliver taget i betragtning.

Med venlig hilsen,

Budget Forhandlinger forslag ( lad buskortet være i fred )

vedhæftet høringssvar som pdf file.