Høringssvar Børnehaven Bredstrupsgade

Se også det det fælles høringssvar fra de selvejende Institutioner.

Høringssvar fra Dagtilbud Nordvests Bestyrelse

Høringssvaret er vedhæftet. 

høringssvar fra dagtilbud sydøst

 Høringssvar til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet fra 2024

Tidlig indsats: Vi mener, at tidlig indsats skal omfatte alle byens børn og ikke kun dem, som er bosat i særlige geografiske områder. Børn kan, uanset bopælsadresse, være i udsatte positioner eller have behov for særlig indsats. Dels fordi der kan være forskellige årsager, som ikke handler om socioøkonomi og dels fordi vi i villakvarterne har plejeforældre, som tager sig af børn fra andre bydele. Vi mener derfor at tildelingen skal kunne tilgodese de afdelinger, hvor der er indskrevne børn i udsatte positioner, uanset hvor i byen de bor.

HK. Vi er enige i at der skal være økonomi til HK-ansatte i dagtilbud. De er af stor nødvendighed, når en ledergruppe med stort ledelsesspænd, skal kunne bruge tiden til ledelse.

Vi peger på en modificeret model A, hvor aftaleenhederne tildeles lønbudget beregnet ud fra en gennemsnitsløn. Vi finder denne mest fleksibel og mindst bureaukratisk, hvis den bliver tilpasset sådan at ressourcerne tildeles på afdelingsniveau, men afregnes på dagtilbudsniveau. Dette vil også løse udfordringen ved grundtildelingen, hvor der foreslås at indføre en minimumstildeling svarende til 20 enheder. Hvis vi gør, som vi hidtil har gjort, altså løst de sårbare afdelingers udfordringer via solidaritet i den stordrift, som et dagtilbud udgør, så bliver der taget hånd om de mindre afdelinger den vej.

Vi ser dog en problematik i at 97,5 % af budgettet bliver bundet på løn. Vi har nu store udgifter alene på bygninger og grønne områder og det koster også penge at vedligeholde legepladser, efter legepladstilsynets krav, sådan de er sikre for børnene. Gode og tidssvarende læringsmiljøer, både ude og inde, koster også penge. Tilstrækkeligt med IT er nødvendigt, for at løse opgaven. Nedslidte møbler og andet inventar skal jævnligt vedligeholdes eller udskiftes. Vi har ikke længere kronede dage til at benytte byens busser, men tænker stadig at det hører med til et godt børneliv at have adgang til nærmiljøet; også for vuggestuebørn. Skal de længere end deres små ben kan bære dem, så er christianiacykler med el eller el-klapvogne et godt alternativ, som samtidig tager hensyn til medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø. Disse er også dyre. At drive højkvalitets-dagtilbud koster mere end lønkronerne til en god normering.

Vi er enige i, at der skal afsættes penge til opkvalificering. Organisatorisk læring, for alle pædagogiske medarbejdere, er vigtigt. Især i en tid, hvor andelen af børn i mistrivsel, er stigende.

Høringssvaret er opkvalificeret af både MED og forældrebestyrelse i Dagtilbud Sydøst.

Høringssvar fra personalet i Spentrup Lilleby

Høringssvar fra personalet i Spentrup Lilleby

Høringssvar fra Spentrup Lilleby

Høringssvar fra Spentrup Lilleby

Høringssvar, forslag om ny tildelingsmodel

KFUM's Institutioner - vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdomsklub

Indledningsvis vil vi gerne anerkende udvalgets ønske om at få skabt en gennemsigtig og klar tildelingsmodel, hvor alle tildelinger sker ud fra et aktuelt behov og ud fra en retfærdighed, der tager afsæt i forskellige behov og rammer.

Vi må dog også anføre – jf. det samlede høringssvar som er indsendt fra de selvejende institutioner som vi tilslutter os – at det med det fremlagte forslag ikke skaber rammer og muligheder for at drive det pædagogiske virke vi forestiller os at man ønsker fra Randers Kommunes og Udvalgets side.

Helt grundlæggende så er det vores opfattelse, at det med det nuværende forslag ikke er muligt at opfylde minimumsnormeringer OG overholde det økonomiske råderum på én gang. Der er simpelthen ikke penge nok tilbage når lønsummen er anvendt. Og det er der i særdeleshed ikke i en institution som KFUM da der er flere punkter, hvor tingene ikke kan hænge sammen. Det drejer sig bl.a. om, at efter lønnen er trukket ud så skal der bl.a. afholdes udgifter til:

-ejendomsskat

-forsikringer som vi selv skal tegne og afholde udgift til - arbejdsskade og bygninger som nogle af de tungeste poster

-bygnings- og legepladsvedligehold - ALLE udgifter hertil skal KFUM selv afholde. Hertil skal bemærkes, at det ikke alene handler om vedligehold af almindelig slitage og brug, men eksempelvis også udskiftninger af vinduer, tag, belægning på parkeringsplads o.s.v. – alt. Herunder også muligheden for at spare op til eksempelvis udskiftning af tag.

-Vand, varme og el.

Desuden vil der med det fremtidige råderum ikke være ressourcer til ex. vikardækning, materialer til aktiviteter, efter-/videreuddannelse/kompetenceudvikling, ture ud af huset, opdatering af IT-udstyr – blot for at give nogle eksempler.

Fremadrettet vil langtidssygemeldinger kunne medføre massive problemer i.f.t. dækning og opfyldelsen af minimumsnormeringer ligesom opsigelsesperioder til opsagte medarbejdere efterlader ”huller” i normeringen – alt sammen problemstillinger, der efterlader børnene – og deres familier – uden den pædagogiske kvalitet vi alle ønsker at give dem.

KFUM’s Institutioner får i forslaget frataget en del ressourcer, der for år tilbage blev prioriteret til institutionen, som udover vuggestue og børnehave, også består af fritidshjem og ungdomsklub. Fritidshjemmet har en åbningstid, der går udover åbningstiden i daginstitutionsdelen, hvis ikke den ekstra ressourcetildeling bibeholdes. Altså der er ikke ens åbningstider på trods af, at alle 3 institutionstyper hører fysisk til under samme tag. Beløbet som ligger i omegnen af 135.000 lyder ikke af mange penge, men for en institution som KFUM og KFUM’s brugere betyder det meget. Åbningstiden benyttes for nuværende så det vil være en klar serviceforringelse for forældrene i KFUM, hvis ikke det kan bibeholdes. Fra forvaltningens side argumenteres der med, at andre institutioner i Randers Kommune selv har finansieret en udvidet åbningstid. Det har vi ikke råd til i KFUM – og slet ikke i fremtiden. Udover harmoniseringen, således vuggestue, børnehave og fritidshjem har samme åbningstider og den logik, der ligger deri, så er der naturligvis også pædagogiske argumenter for at bibeholde den udvidede åbningstid. KFUM ligger i et udsat boligområde med de regler, der er for det i.f.t. optag og det kan være svært at tiltrække børn og forældre ”udefra”. Her kan den udvidede åbningstid medvirke til at gøre KFUM mere attraktiv. Ligeledes er forældregruppen også kendetegnet ved stor mangfoldighed, hvilket medfører forskellige former for pasningsbehov for så vidt angår forældre, der ikke er på arbejdsmarkedet, men også i.f.t. forældre, der har jobs, hvor arbejdstiden er meget varierende. Og så skal det naturligvis også anføres, at en stor del af forældrene er enlige forsørgere uden et stort netværk, hvorfor KFUM på flere niveauer supplerer.

Som leder i en selvejende institution løses alle opgaver af lederen. Alt administrativt arbejde, personaleledelse samt pædagogisk ledelse udøves af institutionslederen. Derfor er det vigtig at have for øje, at tildeling til ledelse og administrative opgaver skal afspejle den kompleksitet. Derfor er det en rigtig god ide, at ressourcerne til administration udskilles ligesom der i tildelingen til selvejende ledere også sker en anden tildeling end til en pædagogisk leder i kommunalt regi eller en dagtilbudsleder.

Som en af de institutioner, der modtager en meget stor mængde ressourcer qua beliggenheden i et udsat boligområde har vi naturligvis også fokus på socioøkonomien og vil her anføre, at tildelingen bør gives således den på bedst mulig vis afspejler den aktuelle virkelighed i institutionen.

En meget stor del af børnene og familierne i KFUM har brug for en ekstraordinær indsats så derfor er det af største vigtighed – og gavn – at ressourcerne kommer ud og arbejder i de institutioner, hvor børnene og familierne er. For det er vigtigt at understrege, at det pædagogiske arbejde i.f.t. socioøkonomi ikke kun er arbejde 1:1 med børnene, men i udpræget grad også i.f.t. forældrene/familierne.

I forhold til kompetenceudvikling bør pengene gå til den enkelte institution m.h.p. at kompetenceudvikle ud fra den enkelte institutions behov og aktuelle kompetencer i personalegruppen. Her er fælleskommunale fyrtårnprojekter ikke nødvendigvis det rigtige valg. I KFUM har vi af helt åbenlyse årsager nogle andre behov for kompetenceudvikling end man nødvendigvis har i andre dele af byen.

Ligeledes vil vi gerne anfægte, at man tager ressourcer fra socioøkonomi eller dele heraf og fordeler til generel kompetenceudvikling. Ressourcerne til socioøkonomi gør virkelig gavn der, hvor de er tiltænkt og de bør helt og holdent tilføres der hvor behovet er.

Som afrunding vil vi gerne påpege en lille, men alligevel trist konsekvens af det fremlagte. I over 20 år har Randers kommunes institutioner deltaget i et samarbejde med Randers’ venskabsbyer i Norden. Den ganske særlige nordiske pædagogiske kultur har været genstand for faglig erfaringsudveksling mellem ledelse og personale fra de fem byer – det samarbejde finder formentlig sted for sidste gang i år p.g.a. de fremtidige tildelinger.  

Fra KFUM mener vi ikke, at de foreslåede modeller bør være de valgmuligheder, som I har som Udvalg at vælge ud fra. Det er vores holdning, at valget af tildelingsmodel som det foreligger, ikke har det brede perspektiv og forskelligheden for øje.

Vi foreslår i stedet, at Udvalget nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forvaltning, de faglige organisationer, ledelsesrepræsentanter fra såvel kommunale som selvejende og repræsentanter fra Dagtilbudsrådet. Gruppen får til opgave - åbent og fordomsfrit – med deres forskellige kompetencer, at lave en model, der tager højde for alle de udfordringer, der foreligger OG ikke mindst bibeholder børneperspektivet i opgaveløsningen.

Med venlig hilsen

Institutionsbestyrelse, forældrebestyrelse, MED-udvalg og ledelse

KFUM’s Institutioner – vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdomsklub.

Høringssvar fra bestyrelsen i Kristrup Vuggestue

Høringssvar på ny tildelingsmodel på daginstitutionsområdet.

Bestyrelsen for den selvejende institution Kristrup Vuggestue ønsker ikke at pege på en tildelingsmodel, idet ingen af modellerne er gennemsigtige og kan udgøre et sammenligningsgrundlag for nuværende tildelingsmodel. Bestyrelsen ønsker en model, der giver størst mulighed for råderum og fleksibilitet for institutionen

Bestyrelsen vurderer,at ingen af modellerne er realistiske i praksis. Hvis det antages, at 97,5 % af den samlede lønsum fastlåses til løn,er de resterende 2,5 % kritisk lavt til fx lønudvikling og vikardækning. Det vil få konsekvenser for den kvalitet, vi pt leverer og for det tilbud, vi bliver som institution for de mindste børn og som arbejdsplads for kommende eller nuværende pædagogisk personale.

Mulige konsekvenser for det pædagogiske personale:

●Økonomi kan være en afgørende faktor i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere – både pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger og ledere – da de økonomisk trængte forhold vil få betydning for hverdagen.

●Det vil være vanskeligt / umuligt at sikre lokal lønudvikling. Derfor vil der kun blive tale om forhåndsaftaler, hvor pengene følger med.

●Vi ønsker ikke en central pulje til kompetenceløft, idet vi oftest kun har mulighed for at sende en enkelt medarbejder (Jævnfør faglige fyrtårne) og opgaven med at implementere ny viden pålægger en enkelt medarbejder og lederen, hvilket ikke giver den optimale effekt. Pt. har de selvejende institutioner pædagoger på NPU, hvor vi selv står for udgiften til kurset. Noget lignende vil ikke være en mulighed fremover. Det vil påvirke fagligheden og kvaliteten i vuggestuen.

●Personalets mulighed for at indkøbe, indrette og sikre nye læringsmiljøer bliver begrænset eller ikke-eksisterende, hvis budgettet til drift i langt højere grad skal tage højde for uforudsete hændelser -fx vikardækning når de 2,5% er opbrugt. Vi frygter, det vil påvirke læringsmiljøet og den faglige tilgang og mulighed for at tilrette læringsmiljøet til den enkelte børnegruppe eller på det enkelte barn, herunder børn med særlige behov.



Mulige konsekvenser for børnene i Kristrup Vuggestue:

●Indkøb af materialer vil være i et stærkt begrænset omfang. Vi forudser,det vil påvirke de læringsmiljøer, der understøtter barnets mulighed for leg, læring, udvikling, trivsel og dannelse. Vi har brug for at kunne købe nyt, når det gamle udgør en sikkerhedsmæssig risiko, når børnegruppen kalder på et særligt tiltag, når legetøj er slidt, når materialer er brugt. Vi bruger legetøj og materialer til at sikre et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i den nuværende børnegruppe. Der indkøbes ligeledes legetøj og materialer til børn med særlige behov, der understøtter udvalgte områder i deres udvikling.

●Kristrup Vuggestue har ladcykler, der kræver vedligeholdelse og jævnlige reparationer. Ladcyklerne understøtter vores læreplaner og værdier ift. at udforske nærområdet, skabe kendskab til nærmiljøet og at understøtte læreplanstemaerne.

●Det vil blive nødvendigt at fravælge ture ud af huset, oplevelser og transport, hvis det betyder en udgift. Det fratager børnene og det pædagogiske personale muligheden for at give særlige oplevelser, der understøtter læreplanstemaerne.

Fra Tjærbyvejens vuggestue

Hermed høringssvar fra medarbejderne i Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue

Endeligt høringssvar tildelingsmodel – Dagtilbud Sydvest

Skabelon vedhæftet

Høringssvar Fra Medudvalget Dagtilbud Nordvest.

 Høringssvar:

MED-udvalget Dagtilbud Nordvest

Indstilling vedrørende tidlig indsats

Med afsæt i mulighed B, savner udvalget information om, hvem der skal give den faglige vurdering og hvilke data skal der anvendes til vurderingen.

Udvalget foreslår, at der laves en kombination af A og B, hvor det både er en socioøkonomisk fordelingsnøgle samt en faglig vurdering der er grundlag for tildelingen.

Som en del af tildelingen til tidlig indsats for målgruppen 0-2 år, foreslår udvalget at nogle af midlerne vil blive anvendt på et udvidet samarbejde med sundhedsplejen, for at styrke sammenhæng mellem hjem og børnehus og familier der skal have ekstra støtte.

Indstilling vedrørende grundtildeling

Udvalget er enig i indstillingen.

Indstilling vedrørende til tildeling til ledelse og administration

Udvalget er enig i indstillingen vedrørende ledelse. Udvalget vil samtidig fremhæve, at børne- og familie udvalget skal afsætte ressourcer til flere pædagogiske ledere, i takt med at børnetallet stiger i Randers Kommune.

Udvalget kan bakke op om at der laves en separat lønpulje til administration i det enkelte dagtilbud. Den administrative medarbejder understøtter de pædagogiske ledere og dagtilbudslederen med driftsopgaver, som frigiver tid til faglig ledelse tæt på kerneopgaven og ledelse af medarbejderne.

indstilling vedrørende tildeling til drift.

Vi kan ikke tilsluttes at tildelingsmodellen bliver udmøntet i en indfasningsperiode, som foreslået. Vi mener at det bliver en stor organisatorisk og ressourcekrævende opgave at der først er en indfasningsperiode på 2 år med afsæt i en model og derefter omstilles til den endelig tildelingsmodel.

Indfasningsperioden skal tage afsæt i den model, der bliver valgt, hvor der kan være mulighed for tilpasning.

Udvalget er uenige i, hvorvidt tildelingsmodellen skal udmøntes med afsæt i model A eller C. Der er forskellige perspektiver fra medarbejderrepræsentanterne.

men flere af medarbejderne i udvalget fremhæver, at de ønsker at udmøntningen af tildeling til drift, bliver varetaget decentralt, hvor ledelse har kendskab til pædagogiske praksis i den enkelte afdeling.

Udvalget bakker op om, at der oprettes en central pulje på 1. mio. kr. årligt, til efteruddannelse målrettet tidlig indsats. 

På vegne af medarbejderrepræsentanterne i medudvalget Dagtilbud Nordvest

Næstformand Marianne Dalby Møller

Fra Den selvejende institution Børnehaven Tirsdalen

Bestyrelsen fra Den selvejende institution Børnehaven Tirsdalen anbefaler, at de modeller der vælges er de mest gennemsigtige og mindst bureaukratiske modeller, som efterlader mest muligt råderum og frihed ude i de enkelte institutioner. Dette gælder både tildelingsmodellerne og de socioøkonomiske modeller. Særligt omkring de socioøkonomiske modeller ønsker vi en model der baserer sig på data og objektivitet frem for en model der bygger på subjektive vurderinger.

Det vigtigste og mest afgørende for os i Tirsdalen er, at der er/laves så få og så enkle centrale puljer som muligt. Vi ønsker midlerne ud til os selv, dette for at sikre både et økonomisk og et pædagogisk råderum, hvor man i de enkelte institutioner selv vurderer fx hvilke kompetencer der er behov for. Hvis man vælger at lave en central pulje til kompetenceudvikling er der alt for stor risiko for, at den kompetenceudvikling der satses på fra centralt hold bliver for generel og ikke taler ind i den virkelighed de enkelte daginstitutioner har, og på den måde bliver ligegyldig, ressourcespild og svær at implementere. Vi ønsker derfor, at beløbet til kompetenceudvikling ikke ender i en central pulje med i eget budget og til vores egen rådighed.

Som selvejende institution er det væsentligt, at det er muligt for os, at have vores egen ”dialekt” og vælge præcis den pædagogiske vej der passer til de familier der har valgt, at deres børn skal passes her hos os.

Det er ligeledes vigtigt for os, at der ryddes op i puljen til studerende så det sikres, at der er en balnce mellem det man giver og det man får igen.

Vi tilslutter os selvfølgelig det høringssvar der er afgivet fra alle de selvejende instutioner i fællesskab.

På bestyrelsens vegne

Formand Søren Krammer

Høringssvar fra Dagtilbud Midts bestyrelse

Se vedhæftede høringssvar.

Høringssvar fra Helsted Børnehus

Høringssvar fra Helsted Børnehus

Vi tilslutter os naturligvis vores fælles høringssvar fra de selvejende, men har nogle yderligere kommentarer ift. tildelingsmodellen.

Den væsentligste pointe er, at vi ikke kan overholde både budgettet og minimumsnormeringerne – uanset hvilken model der skulle vælges.

1.Politik indstilling

Til dette punkt er vi grundlæggende uenig, idet de fire elementer i tildelingsmodellen ikke anses for dækkende for en optimal tildeling.

2.Indstilling vedrørende grundtildeling

Vi er bekymret for kvaliteten i Helsted Børnehus, dette skyldes, at vi har en del medarbejdere med høj anciennitet, såfremt 97,5 % af budgettet fastlåses til løn, har vi ikke mulighed for at ansætte den bedst kvalificeret, men er nødsaget til at ansætte den, som kan passe ind i forhold til budgettet.

3.Indstilling vedrørende tildeling til tidlig indsats

Det er vurderingen fra Helsted Børnehus, at de to angivne modeller ikke kan stå alene.

Såfremt de socioøkonomiske forhold er altafgørende i forhold til tildeling, vil de børn med særlige behov, som er i Helsted Børnehus blive nedprioriteret og glemt af kommunen. Der er derfor behov for en bredere løsning, hvor en faglig vurdering vægter højest, dog bør en faglig vurdering valideres både før og efter anvendt praksis.

4.Indstilling vedrørende tildeling til ledelse og administration

De selvejende institutionsledere sidestilles af kommunen med de pædagogiske ledere i de kommunale dagtilbud. Dog er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de selvejende institutionsledere ikke hører under et kommunalt dagtilbud med en dagtilbudsleder over de selvejende institutionsledere. De selvejende institutionsledere har ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse, og er selvstændige juridiske enheder, derfor finder vi, at disse ikke kan sidestilles.

5.Indstilling vedrørende tildeling til drift

Her henvises der til det fælles høringssvar, som de selvejende institutioner i Randers har indgivet.

6.Tildelingsmodellen med en 2- årig indfasningsperiode

Idet Helsted Børnehus ikke finder, at modellerne A, B eller C er tilstrækkelige til at sikre kvalitet i dagtilbuddet ønsker vi ikke, at forholde os til indfasningsperioden. I stedet mener, at kommunen bør finde en anden model, som tilgodeser dagtilbuddene i Randers Kommune i langt højere grad. Både så der er større handlefrihed inden for de enkelte institutioner i forhold til budget men også så de enkelte dagtilbud har mulighed for at overholde den lovgivning, som er vedtaget i forbindelse med minimumsnormeringerne, samt de beslutninger, som politikkerne i Randers Kommune har valgt, for at tilgodese de bedste mulige betingelser til kommunens børn.

7. Tildelingsmodellen udmøntes som model A

Helsted Børnehus mener, at politikkerne i Randers Kommunen bør forkaste kommunens forslag og i stedet bede kommunen om, at lave et andet forslag til tildeling. Som er med til at sikre, at de enkelte daginstitutioner har ressourcer til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv og hvor der er økonomi til at have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

8.Central pulje til efteruddannelse målrettet tidlig indsat

Det er positivt, at kommunen ønsker at afsætte økonomi til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Dog vurderes det, at 1 million kroner ikke er meget til at dække de omkring 1000 ansatte, som er tilknyttet dagtilbuddene i Randers.

Afsluttende

I Helsted Børnehus er vi bekymret for vores børns fremtid. Såfremt de nuværende forslag (model A, B eller C) gennemføres, ser vi ikke at det er muligt at drive et dagtilbud, som skaber de bedste rammer for interaktioner og læring og dermed giver vores børn den udvikling og livserfaring, som der er behov for, for at vores børn kan gå ud i verden og begå sig som individer, der bidrager til samfundet.

På vegne af bestyrelsen i Helsted Børnehus

Høringssvar fra Dagtilbud Midt MED

se vedhæftede fil

Høringssvar vedrørende ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet fra 2024

Vi har valgt at skrive et separat høringssvar i stedet for at udfylde høringsskemaet, da vi ikke forholder os til hele høringsskemaet.

Vi ønsker en tildelingsmodel, som kan dække de faktiske lønomkostninger, der er i institutionen og samtidig gør det muligt at leve op til de politiske ambitioner om minimumsnormeringer, der er i Randers. Her tænker vi på fordelingen 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. Desuden tænker vi på fordelingen mellem pædagoger 65 %, uddannede medhjælpere 5,9 % og uuddannede medhjælpere 29,1 %.

De tre fremlagte modeller for tildelingen af økonomi ser vi som problematiske, da de 97,5 % af budgettet går til faktiske lønninger og kun efterlader 2,5 % af budgettet til den øvrige drift af institutionen. Vi er som medarbejdere bekymrede for en reel lønudvikling, da de 2,5 % ikke er meget til alt andet og dermed er der ikke noget til lønvikling. Vi ser derfor gerne, at så mange som muligt at de centrale puljer bliver lagt ud til institutionerne, vi tænker eks. på puljen til kompetenceudvikling. Vi tror på, at det ville kunne ramme mere målrettet for vores institution, da vi derved vil kunne lave forløb og købe eksterne oplægsholdere, som kan ramme de fokusområder, vi har i vores institution. Et fælles kompetenceløft for hele området frygter vi kunne ligne et fagligt fyrtårne projekt. Dette oplever vi desværre ikke tilfører institutionen det ønskede. - en medarbejder får viden og det er svært at implementere og derudover kan der være medarbejdere, som skifter job eller lign.

For os er det vigtigt, at en tildelingsmodel ikke er baseret på gennemsnitslønninger, men derimod tager højde for den reelle lønudgift og dermed også de enkelte medarbejderes anciennitet. Med så stram en økonomisk tildeling ønsker vi, at de resterende 2,5 % bliver så stort et beløb som muligt, med mulighed for lønudvikling og kompetenceudvikling. Det vil vi alle få gavn af og det vil også fremme et godt arbejdsmiljø, som gør, at vi kan trives og sammen udvikle børneområdet og et dagtilbud af høj kvalitet!

Med venlig hilsen 

Medarbejderne i den selvejende institution Børnehuset Himmelblå

Svar fra MED og Bestyrelse Havndal Skole og Børneby

Dette høringssvar er et fælles høringssvar afgivet af betyrelse og MED fra Havndal Skole og Børneby

Tildelingsmodel dagtilbud høringssvar BUPL Østjylland

BUPL Østjylland har med stor interesse læst forslaget til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i Randers.

Vi tager afsæt i de landspolitiske og lokalpolitiske beslutninger om normeringer og fagfordeling. Fokus er at efterleve de 7 politiske principper til ny tildelingsmodel (notat af 31.05.22, behandlet 17.05.22), vedtaget af Børne- og Familieudvalget i Randers. Vi har følgende bemærkninger til de fire elementer i grundindretningen af tildelingsmodel:

MINIMUMSNORMERINGER:

Model A:

Model A er identisk med den nuværende tildelingsmodel og styringsmodel; gennemsnitslønstildeling og lønsumsstyring. Model A vil i begrænset omfang kunne leve op til intentionerne bag de lokale politiske beslutninger og muligheden for at efterleve de politiske principper. Modellen er stærkt udfordret af ikke at kunne udligne anciennitetssammensætningerne i personalegrupperne lokalt. Det har den konsekvens, at særligt mindre enheder vil få svært ved at efterleve de vedtagne målsætninger om 1:3 og 1:6, om 65% pædagoger og 35% pædagogiske assistenter og medhjælpere på alle afdelinger. Samtidig har modellen den konsekvens, at der skal omregnes til timer til afdelingerne lokalt. Forklaringen er at lovgivningen skal dokumenteres i timer/årsværk pr barn og ikke som lønsumsstyrings grundlæggende forudsætninger om kr. pr. barn. Der er et misforhold mellem lønsumsstyring som model A og lov om minimumsnormeringer og de politiske beslutninger,

Model B:

Model B er lønsumsstyring ligesom model A og BUPL Østjylland vurderer, at modellen har samme udfordringer med at indfri de politiske målsætninger. Modellen har dog en mere differentieret krone pr. barn tildeling end model A, som afhjælper problemstillingerne med anciennitets forskydninger en smule. Model B forudsætter som model A en omregning af kr. pr. barn til timer pr. barn lokalt og vil medføre et øget behov for administration og bureaukrati. Modellen strider derfor samtidig mod de afbureaukratiseringsmålsætninger, kommune og regering har vedtaget.

Model C:

I Model C bliver afdelingerne tildelt deres faktiske lønudgift. Modellen kan indfri lov om minimumsnormeringer og de lokale politiske målsætninger, men forudsætter at ressourcen omregnes i timer pr. barn lokalt. Da model C baserer sig på lønsumsstyring er konsekvensen, at Model C er ekstraordinært udfordret på administration.

Model C kan dog udvikles til en smidig kombinationsmodel mellem lønsumsstyring og normeringsstyring, så ekstra udgifter til administration og unødigt bureaukrati kan undgås.

En mulig løsning med udgangspunkt i model C:

Kombinationsmodellen kan bestå af de fire elementer i grundindretningen: grundtildeling, tildeling til tidlig indsats, tildeling til ledelse og tildeling til drift.

Ved at opdele ressourcetildelingen i model C så drift er i kroner og personaleressourcen er i timer pr barn vil Randers kommune få en ny ressourcetildelingsmodel, der efterlever national lov om minimumsnormeringer samt de lokale beslutninger og målsætninger.

Midlerne til drift, tildeles fortsat som kr. pr barn. Der bør dog være opmærksomhed på den udgift de selvejende institutioner oppebærer, til energi, forsikringer med mere.

Denne kombinationsmodel er administrativ enkel, langtidsholdbar og gennemsigtig og understøtter bevægelsen mod afbureaukratisering som regering og kommuner er opmærksomme på,

BUPL Østjylland bidrager gerne i drøftelser herom.

LEDELSE OG ADMINISTRATION:

BUPL Østjylland er tilfredse med at ledelse tildeles med blik for ledelsesspænd. Dog bør der suppleres med blik for institutionernes kompleksitet i fordelingen. Særligt for selvejende institutioner bør der være opmærksomhed på, at løn til ledelse ikke kan indgå i decentralt budget (Randers model).

TIDLIG INDSATS:

Der er fordele og ulemper ved de skitserede muligheder; beregnet fordelingsnøgle og vurderet fordeling.

Ved en beregnet fordeling er der mulighed for en hurtigere indsats. Dog med risiko for, at indsatserne ikke er tilstrækkelige, da ressourcerne er blevet fragmenteret. Sagt firkantet: det er ikke sikkert der er tilstrækkelig økonomi i tildelingen til dagtilbud A set i relation til de børn der faktuelt går der og som måtte have et behov for særlig indsats. Indsatserne vil i nogen grad samtidig skulle vurderes lokalt.

Ved en faglig vurderet fordeling, vil der være større sikkerhed for, at de børn der måtte have behov for særlig indsats, også får del af indsatsen. Modsat kan der gå længere tid indtil indsatsen igangsættes. Det kan i denne forbindelse overvejes, om visitation bør funderes på pædagogernes iagttagelser og faglige vurderinger, faglige skøn og faglige dømmekraft gennem det konkrete arbejde med børnene.

Pulje til kompetenceudvikling er vigtig.

DRIFT:

Det bør overvejes om tildeling til drift bør adskilles i ”børneafhængige udgifter” og resten (eks. ”ung mor”, el/vand mv til selvejende, med mere). ”Resten” bør tildeles den enkelte børnehave/vuggestue ift. enhedens konkrete udgift som en slags grundtildeling. De børneafhængige udgifter (til papir, tudser, ture mv) kan med fordel tildeles i Kroner pr. barn ud over den tildeling (3,33 årsværk) der skal sikre de små institutioners åbningstid. Der bør være opmærksomhed på, om de 3,33 årsværk tildeles i kroner og dermed gennemsnitsløn. Gør man det, vil denne tildeling i sig selv indeholde samme problematikker som beskrevet under model A.

Konklusion:

Når der tildeles i kr. pr. barn, må der løses flere administrative opgaver. For eksempel ved lokalt at skulle omregne kr. pr. barn til timer pr barn, administrativ styring og genberegning af puljer, løbende årlige genberegninger af de lokale budgetbehov og tilbagevendende årlig utydelighed og unødigt bureaukrati i ressourcetildelingen.

Det fremgår af materialet, at der er bekymring for lønglidning. Dette kan løses via en forhåndsaftale om lønforhold.

BUPL Østjylland indgår gerne i forhandling om dette.

Den nationale lov om minimumsnormering samt kommunal normeringsstyring bygger på et princip om at institutioner med ens opgave bør have ens normering, Hvorimod lønsumsstyring bygger på principperne om, at institutioner med ens opgave bør have ens lønsum.

Randers Kommunerne kan derfor benytte indførsel af minimumsnormering til at revurdere, om lønsumsstyring er den mest hensigtsmæssige styreform på dagtilbudsområdet.

Høringssvar vedr budgettildelingsmodel 2024

Høringssvar fra den selvejende daginstitution Platangården

Høringssvar fra Bestyrelse og MED udvalg Kristrup Børnehus

Høringssvar tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Kristrup d. 06.09.23

Se også samlet høringssvar fra de selvejende institutioner.

Den væsentligste pointe er, at vi ikke kan overholde BÅDE budgettet (restbudget på max 2,7% til øvrig drift) OG minimumsnormeringerne – uanset hvilken model der vælges.

Som bestyrelse er det frygteligt at ønske sig tilbage til tiden før minimumsnormeringer blev besluttet, alene af den årsag at der ikke er fulgt økonomi med til både varme hænder og gode rammer for såvel børn som personale. Se et konkret regnestykke på næste side for økonomien i Kristrup Børnehus med den politiske ambition om 97,5% af budgettet fastlåst til løn.

Vi er bekymret for kvaliteten i vores dagtilbud.

Medarbejdere med højere anciennitet eller som har fået ekstra løn for diverse indsatser, har vi ikke råd til at ansætte mere.

I fht. at ansætte pædagoger med erfaring og derved højne kvaliteten i dagtilbuddet, oplever vi at især inklusionen får et løft – og derigennem færre sager i fx PPR.

Økonomien er på ingen måde transparent. Vi kan ikke få oplyst, hvad vi betaler til i fht. studerende, FTR, PPR, Børnefaglig center, Ejendomsservice mv.

Det er penge, der i bund og grund tages fra institutionerne – uanset om det er før eller efter budgettet er givet.

Vi ønsker kompetencemidlerne ud i institutionerne, for at bruge dem optimalt og i fht. friheden til selv at vælge, hvad der skal fokus på, på den enkelte institution.

De projekter/kompetenceløft mv. der hidtil har været, har ikke givet den optimale effekt.

Her kan nævnes de forskellige faglige fyrtårne. Man uddanner 1 pr. institution og forventer denne medarbejder løfter resten af medarbejdergruppen. Det fungerer ikke.

Det er en umulig opgave at løfte alle sine kollegaer. Og hvad så hvis denne medarbejder rejser?

Det der virker, er når alle, får det samlede løft – fx at man får en oplægsholder eller andet ud i institutionen, så alle hører det samme.

Eller muligheden for at to eller flere institutioner slår sig sammen om samme tema – tema der relevant for dem.

Bestyrelse og MED-udvalg

Kristrup Børnehus

R. Hougårdsvej 44B

8960 Randers SØ

Et beregnet eksempel på det faktiske budget for 2024

Budgetberegning 2024                                                                                                         Bugdet 2023         Belægningskorrektion           Total

Selvforvaltningsopgørelse/budget korrigeret for belægningskorrektionen i 2023                13.487.944           - 779.880                                12.708.064

Politisk fastsat lønpulje på min. 97,5%                                                                                                                                                             12.390.362

Rest til drift                                                                                                                                                                                                             317.702

Øvrige driftsudgifter 2024

Pædagogiske materialer                                                                                                                                                                                       - 24.000

Administration                                                                                                                                                                                                       - 80.000

Inventar, legeplads vedligeholdelse                                                                                                                                                                      - 96.000

IT-udgifter, kontorholde, kurser                                                                                                                                                                            - 216.000

Andre pasningsudgifter (vikarer mv.)                                                                                                                                                                   - 240.000

Forsikringer og andre sociale bidrag                                                                                                                                                                     - 40.000

Ejendomsskat                                                                                                                                                                                                        - 12.000

Belægningskorrektion?

Total                                                                                                                                                                                                                     - 390.289

Som det ses ovenfor, med udgangspunkt i faktiske tal for 2023, så kan enderne ikke mødes.

Selv ved at skære vedligehold af de fysiske rammer i en ny institution som Kristrup Børnehus + forvente ingen merudgift til vikarer (urealistisk) vil der stadig være et negativt resultat af driften i 2024 på -54.298 kr.

Her skal vi som bestyrelse så beslutte, om vi ikke skal opkvalificere vores personale = spare på posten der hedder kursus eller ingen indkøb af materialer, ture ud af huset m.m.m.

Ultimativt giver den nye virkelighed dårligere forhold for vores børn i institutionerne.

Fra bestyrelser og ledelser selvejende institutioner

Randers kommune

Børne- og Familieudvalget

                                                                                                                                                                          Randers d. 06.09.23

Høringssvar tildelingsmodel på dagtilbudsområdet 2024 – selvejende institutioner

På baggrund af udsendte materiale vedr. tildelingsmodel på dagtilbudsområdet 2024 samt afviklet høringsmøde 29/8, har de 12 selvejende daginstitutioner i Randers kommune følgende overvejelser, i forbindelse med indførelse af ny tildelingsmodel.

De selvejende daginstitutioner er positive overfor indførelsen af en ny tildelingsmodel, hvor der er gennemsigtighed i hvorledes budgetmidlerne tildeles til det enkelte dagtilbud. Da der pt. opleves udfordringer med indsigt i hvorledes visse tildelinger gives, ud fra historisk betinget faktorer.

Ved gennemgang af bilag 3, tillægsnotat med supplerende beregninger kan det konstateres at de selvejende daginstitutioner mere eller mindre i alle tre beregningsscenarier skal aflevere små 1,5 mio. kr. ud af en samlede lønsum på nuværende kr. 89,26 mio. kr. Hvilket svarer til nedlægning af 3 pædagogstillinger eller 4,5 medhjælperstillinger. Det er naturligvis ikke et scenarie som de selvejende daginstitutioner er tilfredse med, da en ny tildelingsmodel i den nuværende form, vil give en besparelse og ringere normering i de selvejende daginstitutioner.

Af udsendte materiale fremgår det, at budget til øvrig drift udgør kr. 8,58 mio. kr. hvilket svare til ca. 2 % af det samlede budget til dagtilbud, med andre ord så udgør budget til løn ca. 97,5-98% af det samlede budget. Det giver et årligt beløb på ca. kr. 1.592,- pr. enhed fordelt på 5.391 enheder. Dette beløb skal dække udgifter til beskæftigelsesmateriale, legetøj, forplejning ekskl. frokostordning, hygiejneartikler, udflugter, småinventar, småinventar til legeplads mv. Erfaringsmæssigt foregår der allerede nu en omrokering af budgetmidler fra lønsum til øvrig drift, for at kunne dække de øvrige driftsudgifter. Fremadrettet vil budgetandelen til øvrig drift blive endnu mindre og mulighed for flytning af lønsumsmidler grundet minimumsnormeringskrav blive yderligere indskrænket. Det er bekymrende at udgifter til øvrig drift til stadighed og nu med dette tildelingsmodels forslag, bliver yderligere underfinansieret.

Der skal gøres opmærksom på, at for de selvejende daginstitutioners vedkommende mangler der nu og ligeledes også i en ny tildelingsmodel, tilstrækkelig budgetfinansiering til faktiske udgifter til lovpligtige arbejdsskade- og ansvarsforsikring, løsforsikring samt lovpligtige sociale bidrag til AUB, AES og AFU. Dækning af udgifter hertil, kan for nuværende kun findes på lønsummen.      

Visse udgifter til bl.a. vedligeholdelse af udenomsarealer faktureres fra Randers kommunes driftsafdeling, direkte til den enkelte institution. Der gives ikke budget der tilnærmelsesvis godtgøre denne type udgifter. Dette gør sig ligeledes gældende, selvom man er omfattet af Randers kommunes ejendomsservice.

Central budget til pædagogstuderende og PAU står i den nye tildelingsmodel til at skulle forblive som nu. I 2014 blev ordningen centraliseret og de selvejende daginstitutioner afleverede kr. 1.887,- pr. enhed i 2014 priser eller samlet ca. 1,94 mio. kr. til den centrale ordning. Det svarer til kr. 2.205,- pr. enhed i 2023 priser eller samlet 2,27 mio. kr.. Som modydelse modtager de selvejende daginstitutioner 7,5 pædagogstuderende pr. halvår eller 15 praktikforløb årligt, hvilket beløber sig til en lønudgift på ca. 1,34 mio. kr.. Det må derfor konstateres, at de selvejende daginstitutioner afleverer ca. 0,865 mio. kr. netto lønkroner til den centrale ordning. Den ordning kan de selvejende daginstitutioner selvsagt ikke længere være tilfreds med, hvorfor der opfordres til, i forbindelse med udfærdigelse og vedtagelse af ny tildelingsmodel, at den centrale ordning til pædagogstuderende genberegnes eller omtænkes.

Bestyrelser og ledelser

Selvejende institutioner

Høringssvar Tøjhushavens Børnehus

I bedes angive, hvorvidt I er enige i, at de fire elementer er dækkende for opbygningen af tildelingsmodellen:

Vi har i Tøjhushaven Børnehus svært ved at gennemskue hvordan de tre modeller specifikt vil påvirke vores hus, det samme gør sig gældende for vores økonomi uddannede formand i vores forældrebestyrelse, samt i de øvrige private institutioner jeg i denne forbindelse har været i kontakt med. Det samme gælder usikkerheden om tildeling, får private institutioner færre penge tildelt pr barn end kommunale institutioner?

Det forekommer urimeligt, pengene bør følge barnet...

Jeg og mange af mine kolleger i de private institutioner er ramt af det faktum at ledelse kun må tælle med 30% ( uddannet personale) Jeg/ vi er bekendte med, at de private institutioner har det omvendte problem af det kommunale ledere står med, da deres virkelighed er ingen eller meget lidt tid sammen med børnene. I som forvalter denne opgave, må forstå, at mange private institutioner er små huse med et begrænset antal ansatte og et begrænset antal børn og forældre, hvilket bevirker, at vores økonomier er små, og at tyngden af administrativt arbejde derfor også er begrænset set i forhold til større enheder. Jeg kan og vil gerne bekræfte på tro og love, at jeg er fuldtids pædagog på vuggestuen hos os og har været det i rigtig mange år og at jeg også er leder, en meget synlig en af slagsen kan man sige. Jeg kan også bekræfte at antallet af børn ( vores økonomi) uafhængig af hvilken model der bruges, ikke kan hænge sammen for Tøjhushavens Børnehus, hvis jeg kun må tælle med 30 %.

Jeg kan også bekræfte, at min arbejdstid er langt ud over 37 timer, hvilket i øvrigt er helt naturligt når man er selvstændig.

Jeg kan også bekræfte, at vi er kommet ud med en virkelig flot tilbagemelding på vores pædagogiske tilsyn 2023, vi afventer den færdige rapport som deles på vores hjemmeside.  Jeg/ vi er stolte af vores hus som jeg har drevet som privatinstitution siden 2011. Siden vores åbning i 1997 har jeg haft et virkelig godt samarbejde med Randers kommune og ser frem til at det vil bestå i mange år frem. Nuværende regering vil gerne bakke op om flere private udbydere, til samfundets fordel, hvilket lyser på, at vi alle må værne om og muligvis tage hensyn til at nogle enheder er særlig små og ikke kan passe ind i en stor beregningsmodel.

Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg på baggrund – primært de 30% desværre bliver træt, spirende demotiveret og ret nervøs for vores fremtid.

Så kære forvaltning og politikere i Randes byråd, jeg håber på jeres forståelse for vores hus og for de øvrige private institutioner i Randers kommune.

Tine Krogh

Leder/ pædagog i Tøjhushavens Børnehus

Nb. Vedhæftet er tidligere indsendt case efter aftale med Lars Lynghøj

Høringssvar fra BUPL's TR'ere i Dagtilbud

 Randers d. 23-8-2023

Høringssvar ang. Tildelingsmodel fra BUPL TR'ere i dagtilbud.

Vi har valgt at skrive et separat høringssvar i stedet for høringsskemaet, da vi

føler, at det giver os mulighed for at give et fyldestgørende høringssvar.

Grundlæggende mener vi, at det er uhyre vigtigt, at den kommende

tildelingsmodel kan leve op til ALLE de politiske beslutninger... Og at

implementeringen af minimumsnormeringer rent faktisk kan mærkes ude på

alle enheder. Til gavn for både børn og personale.

4 elementer.

Vi kan godt tilslutte os, at tildelingsmodellen deles op i forskellige dele... Også

de 4, der er foreslået. Det interessante er, hvad der er indeholdt i de forskellige

dele. Delene skal jo kunne opfylde Byrådets beslutninger samt de principper,

som Børne- og familieudvalget har vedtaget.

Minimumstildeling.

Vi er tilhængere af, at der laves en minimumstildeling, så hånden holdes under

små institutioner.

Men vi mener ikke, at minimumstildelingen skal tildeles i gennemsnitsløn. Det

kan komme til at skabe anciennitetsmæssige udfordringer. Det kan særligt de

små institutioner blive ramt af, da de har en meget lille personalegruppe til at

fordele gennemsnittet ud over... To-tre ansatte med høj anciennitet i en lille

institution vil i høj grad kunne påvirke det reelle udbytte af

minimumstildelingen.

Fordeling af socioøkonomiske midler.

Vi ønsker en tildeling til tidlig indsats, som i høj grad tager hensyn til

institutionernes og i særdeleshed børnenes reelle behov.

Vi kunne godt ønske os en anden form for vurdering end dem, der lægges op til

i begge forvaltningens forslag.

Vi kan ikke bakke op om, at er tages udgangspunkt i en databaseret

fordelingsnøgle (model 1). Det er vores oplevelse, at der, hvis der tildeles

udelukkende på baggrund af data, i højere grad er risiko for at ramme forkert i

forhold til de enkelte udsatte børns behov for hjælp og støtte.

Forvaltningen foreslår i model 2, at der lægges vægt på f.eks. sprogvurderinger

og PPR. Vi mener generelt, at sprogvurderinger er et værktøj, der bruges

uforholdsmæssig meget tid på... Det giver ikke nødvendigvis mening at lave det

på alle børn, men måske kun på de børn hvor personalet skønner, at det er

nødvendigt. Der er institutioner, hvor det er aftalt, at det først laves lige inden

barnet forlader vuggestuen, fordi barnet udviklingsmæssigt er meget

udfordret, og at det derfor ikke giver mening at lave før. Hvis sprogvurdering

skal bruges som et relevant fordelingsværktøj, vil det efter vores mening

betyde, at hver enkelt vurdering skal nærlæses, for at der gives det rette

billede.

Institutionerne oplever, at støtten fra PPR ofte ikke er tilstrækkelig.

Psykologerne i PPR skifter ofte job, hvilket hindrer et nært, kontinuerligt

samarbejde.

I daginstitutionerne kan der opstå "ventelister" til TN-netværksmøder. Hvilket

betyder, at tallene for kontakt til PPR kan være forvredet, og at børn og

pædagogisk personale ikke får den støtte og opbakning, de har brug for.

Vi ønsker en model til fordeling af socioøkonomiske midler, der baseres på

pædagogernes praksisnære faglige vurdering. Det skal dog være en smidig

tildeling. Den må ikke være bureaukratisk tung, eller stjæle meget tid fra vores

kerneopgave.

Administration og ledelse.

Det er vores ønske, at der tages højde for både ledelsesspænd, og

kompleksitet i lederens opgave, når der tildeles midler til ledelse.

Der kan være store forskelle i de opgaver, forskellige ledere sidder med.

Ledere i institutioner, hvor børnene har mange udfordringer, vil deltage flere

møder med PPR og forældre. De vil have brug for mere tid til forberedelse,

udarbejdelse af dagsordener og faglig sparring med personalet. Det bliver ikke

rammet ind af en tildeling udelukkende i forhold til ledelsesspænd.

Tildelingsmodel A, B eller C.

Det enige Byråds beslutning samt børne- og familieudvalgets principper

fastslår, at tildelingsmodellen skal kunne udligne forskelle, være gennemsigtig

og nem at forstå, leve op til minimumsnormering samt levere 65% pædagoger.

Vi mener ikke, det opfyldes.

Der bør findes en model, som rammer de vedtagne beslutninger ind. Både

byrådets beslutninger, den vedtagne lov om minimumsnormeringer og

arbejdet med afbureaukratisering. Det mener vi ikke, nogen af modellerne gør

til fulde.

Vi ønsker en model, der i høj grad tager vare på anciennitetsmæssige forskelle.

Det vil værne om den faglige kvalitet i institutionerne.

Der bør findes en smartere løsning til tildeling af institutionernes timer. Så man

i dagligdagen kan mærke, at der er timer nok til at leve op til 1:3, 1:6. Det

kunne f.eks. være BUPL's forslag til justeringer af model C.

Kompetenceudvikling.

Vi bakker op om forvaltningens forslag om at afsætte 1 mill. til

kompetenceudvikling i institutionerne. Vi værdsætter, at det tænkes som et

aktionslæringsforløb for alle ansatte i dagtilbud. Indsatsen vil fremme et fagligt

fællesskab i de enkelte institutioner og på tværs af kommunen.

Venlig hilsen

TR'ere for pædagogerne i dagtilbud

Venlig hilsen