Det vil være et stort tab for Randers, hvis No17 lukker.

Jeg har selv brugt No17 til at skabe aktiviteter med dans og bevægelse og gennem en servicehundeforening til at skabe åbenhed og forståelse omkring psykiatriske servicehunde.

No17 er et helt særligt sted, hvor der er plads til fællesskab, kreativitet, bevægelse og mennesker med forskellige behov – og hvor alle kan være med uden at skulle betale.

Jeg håber virkelig, at politikerne vil finde en løsning, så No17 kan fortsætte. Et sted som dette er værdifuldt for Randers og for de mennesker, der bruger det.

Jeg opfordrer til, at Møbelcirklen bevares. Jeg synes, det er vigtigt at støtte initiativer, der bidrager til genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Samtidig skaber Møbelcirklen meningsfulde beskæftigelsesmuligheder for borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Møbelcirklen gavner derfor både miljøet og mennesker, og jeg håber, at tilbuddet kan fortsætte.

Jeg  har igennem det sidste årstid begyndt et samarbejde med No17, hvor der er fokus på at formidle italesætte mental trivsel / sundhed igennem musik, bøger og lyrik. Der kommer mange mennesker i huset på tværs af alder, køn og samfundslag, som er målgruppen. Det vil være ærgeligt at miste stedet, da det er et sted hvor de kreative tanker for plads og der skabes en kunst og kultur omkring bæredygtighed inden for bred skare af initiativer ..

Kommentar fra Ældrerådet i forbindelse med forhandlinger om budget 2027-2030 på omsorgsområdet.

Den kommende budgetperiode rummer en del usikkerheder med baggrund i indførelse af Ældrelov og Sundhedslov. Der sker p.t. en omfordeling af roller og midler mellem Kommune og Region

Det skal forudses, at der vil ske justeringer i budget 2027-2030 i takt med, at beslutningerne føres ud i livet. Ældrerådets kommentarer til fremtiden vil derfor være på forhåndenværende grundlag.

Økonomi

I forhold til budgettet er det Ældrerådets forventning, at ALLE demografimidler på ældreområdet overføres fra Økonomiudvalget. Ligeledes de nye midler til gennemførelse af Ældreloven m.v.

Samtidig er det vores forventning, at alle midler i bloktilskuddet, der tildeles til ”Generelt løft i ældreplejen”, ”styrket kvalitet i ældreplejen”, ”Værdig ældrepleje” og endelig ”bekæmpelse af ensomhed på ældreområdet” i alt ca. 60 mio.kr. ligeledes tildeles ældreområdet ubeskåret.

Det siger sig selv, at de forannævnte midler ikke må benyttes til at gennemføre alternative besparelser.

Rengøring

Det er fortsat Ældrerådets holdning, at gennemførelse af beslutning om rengøring hver tredje uge er uværdigt over for borgerne. Det skaber ”bakteriebomber” og det skaber ensomhed (vil ikke invitere gæster i et beskidt hjem).

”Sov med strømperne på”

Ældrerådet vil igen påpege, at der bør ligge et lægeligt skøn som grund for beslutningen hos den enkelte borger om at sove med kompressionsstrømper på.

Forhøjelse af prisen på Madservice

Ældrerådet er bekymret for den økonomisk svageste del af borgerne.

Tøjvask hver 14. dag

Ældrerådet vil opfordre til en evaluering af ordningen. Hvor mange deltager i forhold til tidligere og hvor tilfredse er de?

Robotteknologi

Borgerne tvínges mere eller mindre til af anskaffe robotstøsuger/-gulvvasker i stedet for at få gjort rent. Der bør ikke være tvang inden for teknologiske løsninger jf. ældreloven.

Er det overhovedet en god idé eller tager det mere tid at servicere maskinen end at vaske gulvet? Bruger vi økonomiske og menneskelige ressourcer klogt?

I det hele taget bør hjælpemidler – også robotterne – udlånes fra kommunen til borgeren.

Reduktion af timer i cafeerne

Ældrerådet er ikke i tvivl om, at det har haft store konsekvenser for beboere, civilsamfundet uden for det enkelte plejecenter, pårørende og medarbejdere. Plejecentrene lukker sig mere og mere om sig selv og bliver til opbevaring i stedet for liv. Uddybes meget gerne.

Hospice

Hospice står p.t. til at blive overført til regionen. Ældrerådet ser gerne, at der arbejdes for at bevare hospice på kommunale hænder med tilskud fra regionen/Sundhedsråd Kronjylland

Klippekortet

Genindførelse af klippekortet for at sikre muligheden for at deltage i sociale aktiviteter og øge selvbestemmelsen over egen tid.

Plejehjem

I forbindelse med bygningen af nyt plejehjem i Dronningborg anbefaler Ældrerådet at vælge den kloge løsning at bygge i ét plan af hensyn til beredskabet.

Generelt:

Beslutninger bør altid evalueres. Svigter vi borgerne ved at pålægge dem krav, de ikke kan/vil honorere og derfor forsvinder ud af systemet? Har det den ønskede økonomiske effekt) Alle ændringer/beslutninger har jo en positiv eller negativ effekt på de berørte borgere. Hver eneste krone afspejler et behov hos borgerne.

Vi minder om den nye ældrelovs tre principper:

• Den ældres selvbestemmelse

• Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse (visitation)

• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Randers 9. september 2026

Ældrerådet

I Red Barnet Randers er vi central samarbejdspartner i Fritid For Alle.

Vi er bekymrede for at se, at finansieringen til den koordinerende funktion i Fritid For Alle udløber ved årets udgang.

Derfor er det vigtigt for os at indgive et høringssvar, der tydeliggør værdien af samarbejdet omkring Fritid For Alle og vigtigheden af en central koordinering.

Betydningen af det samarbejdet

Vi har gennem en årrække opbygget et stærkt samarbejde mellem Fritid For Alle, skoler, fagpersoner, foreninger og de frivillige organisationer. I Red Barnet Randers går det under indsatsen Glad Fritid, hvor vi i Fritid For Alle kan gøre en stor forskel for børn og familier i udsatte positioner. Vi har I vores indsats meget konkrete erfaringer med både behovet og betydningen for familierne og de samlede tal for Fritid For Alle viser styrken og rækkevidden af samarbejdet, som vi er meget stolte af.

• Tæt på 1.500 børn og unge er brobygget til fritids- og foreningslivet siden 2022.

• 82 % møder op i en forening, 77 % bliver medlem, og 60-65 % er fortsat aktive efter seks måneder.

• 66 foreninger, 20 skoler, 7 dagtilbud og 4 frivillige organisationer indgår nu i samarbejdet.

Afgørende med central koordinering

En af grundende til, at Fritid For Alle fungerer så godt, er den fælles indgang og koordinering. Det betyder, at børn og familier faktisk finder vej til støtte og fritidsfællesskaber. Det skaber en afgørende forskel, idet der er løbende dialog og en fælles indsats mellem familier – foreningslivet – institutioner – os som frivillige organisationer. Det vil ikke være muligt for os som forening at nå samme effekt uden denne sammenbinding af aktører, fælles indgang og koordinering.

Behov for øget økonomisk støtte

Vi ser desuden et behov for at øge de afsatte midler til kontingent- og udstyrsstøtte for at imødekomme det stigende behov og derved kunne hjælpe flere børn og unge. Antallet af registrerede sager er steget fra 140 i 2022 til 461 i 2025 og behovet for økonomisk støtte er i samme periode steget fra ca. 110.000 kr. til knap 390.000 kr.

Forslag om kommunal understøttelse af virksomheders arbejde med ESG og bæredygtighed som led i erhvervsudviklingen i Randers Kommune

FN17 Business skal hermed opfordre Randers Byråd til at prioritere en målrettet indsats, der hjælper kommunens virksomheder med at arbejde struktureret med ESG (Environmental, Social, Governance) og bæredygtighed.

Baggrund

Randers Kommune har som en del af sin klimaindsats forpligtet sig til målene i Parisaftalen. Skal disse mål indfries, kræver det ikke alene en kommunal indsats, men også at det lokale erhvervsliv aktivt understøttes i omstillingen. Mange virksomheder – særligt små og mellemstore – oplever i dag et stigende pres for at dokumentere deres bæredygtighedsindsats, drevet af krav fra kunder, leverandørkæder, finansielle institutioner og kommende lovgivning (herunder CSRD). Uden den rette rådgivning og de rette værktøjer risikerer disse virksomheder at sakke bagud, hvilket på sigt kan svække deres konkurrenceevne og dermed Randers Kommunes erhvervsgrundlag.

Forslag

FN17 Business foreslår, at Randers Kommune understøtter en indsats, hvor lokale virksomheder tilbydes konkret hjælp til at:

• Komme i gang med ESG-arbejdet gennem kortlægning og prioritering af relevante indsatsområder

• Omsætte bæredygtighed til en konkurrenceparameter, der styrker virksomhedernes markedsposition

• Håndtere krav fra kunder og samarbejdspartnere om dokumentation og rapportering

• Bidrage konkret til, at kommunens klimamål under Parisaftalen kan indfries via en styrket indsats i erhvervslivet

Effekt for Randers Kommune

En sådan indsats vil dels understøtte kommunens klimaforpligtelser, dels styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og robusthed. Det vil samtidig positionere Randers Kommune som en foregangskommune, der aktivt går forrest i samarbejdet mellem det offentlige og det private om den grønne omstilling.

FN17 Business stiller sig naturligvis gerne til rådighed for en uddybende dialog om, hvordan en sådan indsats konkret kan udformes og forankres.

Bevar No.17 — det er noget af det bedste, der er sket for byen i lang tid, et samlingssted hvor mennesker mødes og udveksler viden, et aktivt sted for byens borgere

I høringssvaret til sidste års budget opfordrede medarbejdersiden i Hovedudvalget til, at det økonomiske råderum blev brugt på kompetenceudvikling og et bedre arbejdsmiljø. Baggrunden var enkel: Medarbejderne er kommunens vigtigste ressource.

Den opfordring kom efter en længere periode med økonomisk pres, hvor mange medarbejdere har oplevet reduktioner i bemandingen og stigende krav til opgaveløsningen.

Vi vil gerne gentage den opfordring. Når råderummet i budget 2027 skal prioriteres, bør der investeres i medarbejderne.

Det er ikke nok med gode intentioner og flotte formuleringer. Der skal handling bag ordene. Investeringer i medarbejdernes trivsel, udvikling og arbejdsvilkår betaler sig mange gange igen. Dygtige, motiverede og tilfredse medarbejdere skaber bedre resultater, højere kvalitet og et lavere sygefravær end medarbejdere, der er pressede, trætte eller nedslidte.

Derfor opfordrer vi til, at der tænkes langsigtet i budgetlægningen.

Vi peger blandt andet på følgende områder:

• Et systematisk fokus på arbejdsmiljø og trivsel frem for primært at fokusere på sygefravær.

• Frihed i arbejdet, ordentlighed og et godt fællesskab

• Direkte investeringer i medarbejdernes trivsel, eksempelvis adgang til psykologhjælp, fysioterapi, kiropraktik, karriererådgivning og mentorordninger.

• Styrkelse af rekruttering og fastholdelse gennem kompetenceudvikling, efteruddannelse og attraktive udviklingsmuligheder.

• Flerårige budgetaftaler, der skaber stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning.

Medarbejdersiden i Hovedudvalget følger med interesse notatet om bæredygtig og fleksibel løndannelse samt anvendelsen af OK26-midlerne. Vi vælger dog ikke at kommentere nærmere på dette, men overlader i stedet den del af høringen til de faglige organisationer.

Afslutningsvis vil vi gentage et centralt budskab fra vores høringssvar til budget 2026:

Vi ønsker alle, at Randers Kommune lykkes med at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst og få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse. Særligt de 1.000 unge, som i dag står uden for uddannelse og job, repræsenterer et vigtigt potentiale. De kan blive fremtidige kolleger inden for blandt andet børne-, skole- og omsorgsområdet, hvor der allerede nu opleves mangel på arbejdskraft, og hvor behovet forventes at vokse.

Derfor er det afgørende, at der sættes ind tidligt og målrettet. Jo tidligere indsatsen sker, desto større er chancen for at skabe varige resultater.

Medarbejdersiden anbefaler, at Randers Kommunes udfordringer mødes med et langsigtet perspektiv. Det kræver ro, stabilitet og investeringer i den kommunale organisation og dens medarbejdere.

bevar no. 17. et sted som giver livet mening for mange. Og i følge randers kommunes egen hjemmeside, et sted som hjælper med at redde verden. DET kan man da ikke lukke ! 

Hej

Jeg vil gerne sende min bedste anbefaling af No17 Huset for bæredygtig handling i Randers. Jeg har været frivillig i No 17, hvor jeg havde et skovbadshold i Fladbro Skov. Det har haft stor betydning for mig og mine arrangementer i dag, at jeg kunne starte det op her. Så stedet har min bedste anbefaling.

Høringssvar fra MED-udvalget og skolebestyrelsen Søndermarkskolen 

Høringssvar vedrørende budget 2027-2030

Udvidelse af Hornbæk Skole

Hornbæk Skole er meget glad for, at der er politisk opmærksomhed på den nødvendige udbygning

af Hornbæk Skole. Flere af skolens elever må forvente at modtage undervisning i pavilloner, og

skolens drift vil være udfordret, indtil en ny tilbygning står klar.

Skolebestyrelsen og MED-udvalget vil hermed gerne gøre opmærksom på, at de planer, der er

udarbejdet for tilbygningen, desværre ikke i tilstrækkelig grad afspejler de basale praktiske,

pædagogiske og personalemæssige behov for en tresporet skole. Flere af skolens klasselokaler og

faglokaler er små, og den nuværende plan løser derfor ikke det aktuelle behov. Ligeledes er

behovet for plads til specialklasser og lokaler til mellemformsløsninger ikke tilgodeset i

tilstrækkeligt omfang.

I den nuværende plan inddrages en sal ved hallen til undervisning. Salen anvendes også af

områdets lokale sports- og gymnastikforeninger, hvilket vil medføre en forringelse af både skolens

og foreningernes muligheder for at anvende faciliteterne.

Der er ganske enkelt behov for flere kvadratmeter, end der er indarbejdet i de nuværende planer,

og der er behov for, at planerne bliver gennemarbejdet og kvalitetssikret. Det er MED-udvalgets

og skolebestyrelsens holdning, at den økonomiske ramme for udvidelsen desværre er

underbudgetteret i forhold til det reelle pædagogiske, driftsmæssige og personalemæssige behov.

Samtidig er det uheldigt, at byggeperioden opdeles i to faser, da det samlet set må forventes at

medføre en betydelig merudgift for det samlede byggeri. Vi hæfter os ved, at der i budgetforslaget

alene er tilsagn om den første fase af byggeriet. Det er dermed uklart, om fase 2 gennemføres. Det

fremstår som en halv løsning, hvor der er risiko for, at skolen ikke får løst det samlede kapacitets-

og pladsbehov.

Vi anbefaler derfor, at processen med udvidelsen af Hornbæk Skole igangsættes hurtigst muligt

med henblik på en grundig kvalitetssikring og en revurdering af de nuværende planer. Den

økonomiske ramme er desværre ikke tilstrækkelig til at imødekomme skolens reelle behov og bør

derfor udvides.

Generelle bemærkninger

Et effektiviseringskrav på 7,2 millioner kroner i 2027, stigende til 12,4 millioner kroner årligt i

henholdsvis 2028, 2029 og 2030, viser, hvor meget der skal spares på skoleområdet de kommende

fire år.

Derudover er der tale om en besparelse på 1,1 millioner kroner i 2027, stigende til 3,2 millioner

kroner årligt i henholdsvis 2028, 2029 og 2030 som følge af inklusionsindsatsen de seneste år.

Det giver samlet set en besparelse på 55,1 millioner kroner over en fireårig periode. Skoleområdet

bliver dermed ramt meget hårdt.

Den eksisterende bevilling til to-lærerordningen bortfalder fremadrettet. Her er der de seneste to

år investeret 3 millioner kroner årligt. Desuden bortfalder den nuværende bevilling til

specialområdet på 4,6 millioner kroner efter 2027.

Samtidig skal skoleområdet medfinansiere 72 millioner kroner til dagtilbudsområdet, da der efter

planen skal bygges fire nye vuggestuer.

Vi mener ikke, at der bør tages 72 millioner kroner fra skoleområdet, når vi står i en situation, hvor

der i forvejen skal spares mere end 55 millioner kroner på skoleområdet, samtidig med at

eksisterende bevillinger fremadrettet bortfalder.

Hvis vi fortsat ønsker en folkeskole med høj kvalitet og gode pædagogiske løsninger, bør der

investeres i stedet for at spares på folkeskoleområdet. De nævnte besparelser er så omfattende,

at de vil medføre en generel forringelse af folkeskolen i Randers.

Det bør vi kunne gøre bedre her i Randers.

På vegne af MED udvalget og skolebestyrelsen

Majbritt Frost

Skolebestyrelsesformand, Hornbæk Skole

Høringssvar til budgetforhandlingerne fra medarbejderne i Sektor MED Social

I sektor MED Social har vi været særligt optagede af de nye handleplansforslag, i socialområdets økonomiske plan. Vi har følgende kommentarer.

Forslag 2)

Undersøgelse af kapacitetsbehov for forsorgshjem og væresteder for socialt udsatte.

Sektor MED støtter de forslåede scenarier der er udarbejdet af arbejdsgruppen.

Ligeledes forsåles der samtidig at man evt. kunne undersøge mulighederne for at anvende Hjørnestenen til andre formål, da der mangler boliger på socialområdet, og en bynær bygning kan derfor potentielt være en værdifuld ressource. Dog vil der være en udgift i forbindelse med at bruge den til noget andet da bygningen er slidt. Det bør undersøges, om bygningen f.eks. kan omdannes eller anvendes til boliger eller andre relevante tilbud til borgere med behov for støtte. Vi ved at nogle af de borgere der bor på kommunes øvrige tilbud, efterlyser mere bynære omgivelser.

Forslag 3)

Enkeltmandstilbud som alternativ til eksternt køb

Vi er overvejende positive over for forslaget – men der skal være en kæmpe opmærksomhed på at hvis man skulle vælge at ”hjemtage” såkaldte enkeltmandstilbud, bør man være opmærksom på det ofte er meget komplicerede opgaver. Det kræver man kan finde medarbejdere der enten har meget specifikke kompetencer, eller man er villig til at opkvalificere medarbejderne! Det kræver der afsættes midler til

Kompetenceudvikling, efteruddannelse, intern og ekstern supervision, massiv on-boarding indsats, gode rammer for fastholdelse og rekruttering samt en massiv og professionel arbejdsmiljøindsats. Ellers frygter vi at vi ikke kan løse opgaverne. Det kan blive arbejdspladser med stor personalegennemstrømning. Set i lyset af det er meget udfordrende at rekruttere til døgninstitutionerne i forvejen. Vi kan frygte at hvis ikke det er attraktivt, så kommer kommunen bare alligevel til at betale til eksterne leverandører. Der bliver beskrevet i materialet at forventet udgift til kompetenceudvikling (og ”etablering af boligerne – skal det forstås som inventar osv. ? – anlægsudgifterne er trukket fra) er på 120 t kroner pr. plads. Det mener vi er ikke realistisk i et enkeltmandstilbud. Det vil kræve en større investering at kompetenceudvikle, fastholde og rekruttere til sådanne tilbud.

Forslag 5)

Potentiale ved styrket fokus på velfærdskriminalitet

Vi anerkender tanken om at slå ned på velfærdskriminalitet.

Men samtidig ser vi noget potentiale for myndighedsforvirring! Bør medarbejderne der køber pladser på private botilbud, ikke kunne stole på Socialtilsynets godkendelse?

Forslag 6)

Potentiale for en styrket forebyggende indsats på børne- og voksenområdet.

Vi bakker op om at styrke overgangen fra børne – til voksenområdet inden fra Børn og Skole til Social – og arbejdsmarked.

Ud over det vil vi gerne gøre opmærksom på at vi mener at Møbelcirklen udfører en vigtig opgave inden for socialområdet. Vi er opmærksomme på at det er en relativt dyr indsats, men kunne man tænke nogle andre måder at drive det på ind – så man undgår at lukke en velfungerende indsats, som løfter de borgere der arbejder der!? Man kunne fx se om det er placeret i den rigtige forvaltning? Kan der være salg til private og virksomheder også. Der mangler i forvejen arbejdspladser til socialt og psykisk udfordrede borgere og de 1000 unge i Ungeløftet og de herboende ukrainere. Her løfter Møbelcirklen en stor opgave! Kunne man lave det om til en socialøkonomiske virksomhed?

I forhold til No. 17 – kunne man flytte det til Underværket? Der er ledig kapacitet, og muligvis bedre egnede lokaler. – Eftersom kommunen har overtaget Underværket, kunne der også være en besparelse i husleje.

Vi bakker også op om den helhedsorienterede indsats på tværs af arbejdsmarkedet, sundhed og social.

/ Medarbejdersiden Sektor MED Social

Høringssvar Fra Udsatterådet

Høringssvar vedrørende Fritid For Alle

Børnenes Kontor Randers anbefaler, at Fritid For Alle videreføres efter 2026, herunder at der fortsat afsættes midler til den koordinerende funktion.

Børnenes Kontor har gennem flere år samarbejdet med Fritid For Alle om at hjælpe børn og unge fra økonomisk udsatte familier ind i fritids- og foreningslivet. Vores erfaring er, at den fælles indgang og koordinering gør det væsentligt lettere at omsætte et identificeret behov hos et barn eller en familie til konkret deltagelse i en fritidsaktivitet.

Siden Fritid For Alle blev etableret, har vi oplevet en markant stigende efterspørgsel på økonomisk støtte til kontingent og udstyr. Hos Børnenes Kontor Randers er udviklingen således:

År - Støtte til Kontingent - Støtte til Udstyr

2016 - 13.857,00

2017 - 23.130,00

2018 - 20.775,00

2019 - 25.931,00

2020 - 20.349,48

2021 - 38.270,00

2022 - 32.966,36

2023 - 57.054,00 - 13.150,00

2024 - 105.280,00 - 5.950,00

2025 - 136.077,00 - 7.894,00

Udviklingen stemmer overens med den generelle udvikling i Fritid For Alle, hvor tæt på 1.500 børn og unge siden 2022 er blevet brobygget til fritids- og foreningslivet. I dag indgår 66 foreninger, 20 skoler, 7 dagtilbud og 4 frivillige organisationer i samarbejdet.

For os er det væsentligt, at Fritid For Alle ikke alene er en økonomisk støtteordning. Den koordinerende funktion skaber forbindelsen mellem børn og familier, fagpersoner, foreninger og de frivillige organisationer, der bidrager med økonomisk støtte. Uden denne koordinering er der risiko for, at færre børn og familier finder vej til både støtten og de fritidsfællesskaber, som støtten skal give adgang til.

Vi oplever samtidig, at behovet for økonomisk støtte er større end de nuværende muligheder. Børnenes Kontor bakker derfor også op om, at der afsættes yderligere midler til kontingent- og udstyrsstøtte, så flere børn og unge kan få mulighed for at blive en del af et fritidsfællesskab.

På den baggrund anbefaler Børnenes Kontor Randers, at Fritid For Alle og den koordinerende funktion videreføres fra 2027, og at den økonomiske ramme til kontingent- og udstyrsstøtte styrkes.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Børnenes Kontor Randers

Høringssvar vedr. budget 2027-2030

Bevar Perron 4 som selvstændigt kommunalt værested.

Med dette høringssvar ønsker vi kraftigt at appellere til, at Randers Kommune bevarer Perron 4 som et selvstændigt kommunalt værested.

Vi mener, at en eventuel sammenlægning af Perron 4 og Kirkens Korshær, som beskrevet i scenarie 4, ikke bør gennemføres alene med udgangspunkt i økonomiske hensyn eller ønsket om at samle tilbuddene under samme fysiske rammer.

Perron 4 er et velfungerende og højt specialiseret tilbud til nogle af Randers Kommunes mest udsatte borgere. Dette er veldokumenteret i BDO's tilsynsrapport fra 2026, hvor Perron 4 vurderes som et velfungerende tilbud, der understøtter borgernes trivsel og sundhed. BDO beskriver blandt andet medarbejdergruppen som fagligt stærk og fremhæver det brede tværfaglige samarbejdsnetværk, hvor medarbejderne løser komplekse og vanskelige opgaver. Samtidig oplever borgerne, at de bliver hørt, respekteret og anerkendt.

BDO skriver blandt andet:

"Tilbuddet fremstår som et veldrevet og højt specialiseret uvisiteret værested, der i praksis løfter en central opgave for nogle af de mest udsatte borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, herunder psykisk mistrivsel, hjemløshed, aktivt misbrug, ensomhed og dobbeltdiagnoser."

Scenarie 4 Hvis Perron 4 og Kirkens Korshær skal sammenlægges.

Hvis Randers Kommune vælger at gennemføre en sammenlægning af Perron 4 og Kirkens Korshær, foreslår vi, at dette sker i nye, egnede lokaler, og at værestedet fortsat forankres kommunalt.

Vi anerkender Kirkens Korshærs store arbejde og den betydningsfulde indsats, organisationen yder for udsatte borgere. Vi mener imidlertid, at Randers Kommune fortsat bør sit eget kommunale værested.

Et kommunalt forankret værested vil sikrer en tæt sammenhæng til kommunens øvrige sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsfaglige indsatser. Perron 4 fungerer i dag som en vigtig bro mellem borgerne og de forskellige kommunale tilbud og myndigheder.

Vores bekymring ved en sammenlægning er desuden, at målgrupperne på henholdsvis Perron 4 og Kirkens Korshær er forskellige. Nogle af Perron 4's borgere har svært ved større sociale sammenhænge og kan have behov for et mindre og mere overskueligt miljø, hvor relationer og tillid kan opbygges over tid.

Hvis disse borgere ikke længere oplever værestedet som et trygt sted, er der risiko for, at de trækker sig fra tilbuddet og i højere grad bliver synlige i bybilledet. Samtidig kan nogle få behov for mere omfattende og dermed dyrere kommunale indsatser.

Det relations arbejde, der foregår hver eneste dag på Perron 4, er efter vores vurdering en væsentlig forebyggende indsats. Den tætte og vedvarende kontakt med borgerne er med til at opdage problemer tidligt og forebygge, at deres udfordringer udvikler sig til mere omfattende problemstillinger.

Det tværfaglige samarbejde er en central del af Perron 4

En væsentlig del af arbejdet på Perron 4 er det tætte tværfaglige samarbejde med kommunens forskellige afdelinger og øvrige myndigheder.

Perron 4 fungerer som et vigtigt bindeled mellem borgerne og blandt andre SKP'ere og mestringsvejledere, Jobcenter, Ydelseskontor og Socialtandplejen. Medarbejderne på Perron 4 har opbygget relationer til borgere, som ellers kan være meget vanskelige for kommunen at nå. Det betyder, at Perron 4 ikke alene er et sted, hvor borgerne kan opholde sig – det er også en vigtig samarbejdspartner for kommunen og en adgang til en målgruppe, som ofte står uden for de almindelige systemer.

Denne funktion bør indgå væsentligt i vurderingen af Perron 4's fremtid.

Den sundhedsfaglige indsats er en særlig styrke

En anden væsentlig del af Perron 4's tilbud er den sundhedsfaglige indsats. Den faste tilstedeværelse af en socialsygeplejerske i udgør en vigtig og tryg adgang til sundhedsvæsenet for borgere, som ofte har komplekse og uafklarede sundhedsmæssige problemstillinger.

Sygeplejerskens tilstedeværelse er en særlig styrke ved Perron 4. Hun møder borgerne dér, hvor de allerede føler sig trygge, og kan reagere på helbredsmæssige problemer, som ellers risikerer at blive overset.

For mange af borgerne kan det være vanskeligt – og for nogle nærmest umuligt – at bestille tid hos egen læge, møde op til undersøgelser, forstå sundhedsfaglige beskeder eller følge en behandling.

Nogle borgere lever med psykiske lidelser, misbrug, kroniske sygdomme eller andre komplekse udfordringer, som gør det svært at navigere i sundhedssystemet. Her spiller Perron 4 en vigtig rolle ved at skabe en tryg og tilgængelig indgang til sundhedsfaglig hjælp. Vores sygeplejerske er i delt stilling mellem Omsorgs- og Socialområdet og formår at bro bygge til både visitation, distrikter og sygeplejen. Hun har ligeledes et yderst godt samarbejde med Rusmiddelcenteret, Jobcenter og Region Midt herunder både hospital og præhospital.

Scenarie 3 – mulighed for besparelse uden sammenlægning

I forhold til scenarie 3 mener vi, at en eventuel besparelse i stedet kan findes ved at reducere Perron 4's åbningstid. En reduktion af åbningstiderne vil efter vores vurdering kunne give en økonomisk besparelse, samtidig med at Perron 4 fortsat kan eksistere som et selvstændigt kommunalt værested og bevare den relationelle og faglige indsats, som borgerne er afhængige af. Det vil efter vores opfattelse være en mere skånsom løsning end en egentlig sammenlægning, hvor der er risiko for, at nogle af de mest udsatte borgere mister det tilbud og den tryghed, de i dag benytter sig af.

Scenarie 1

Vi undlader at afgive bemærkninger til scenarie 1, da dette scenarie ikke har direkte betydning for Perron 4.

Scenarie 2 – Hjørnestenen og Perron 4

Vi kan godt se perspektivet i, at Hjørnestenen har behov for nye og mere egnede rammer, og at de eksisterende bygninger på Perron 4 potentielt vil kunne anvendes til forsorgshjem. Dette kan blandt andet være relevant på grund af de boliger, der allerede er tilknyttet Perron 4. Vi er dog bekymrede for en placering af Hjørnestenen centralt i byen. En central placering kan medføre en risiko for, at borgere fra andre kommuner, som midlertidigt opholder sig på Hjørnestenen, i højere grad etablerer sig permanent i Randers og samtidig får tæt adgang til byens udsatte miljøer.

Vi foreslår derfor, at et eventuelt forsorgshjem placeres uden for bymidten, så der skabes større afstand til de udsatte miljøer, som nogle af borgerne allerede færdes i eller har vanskeligt ved at komme ud af.

Vores største bekymring i forbindelse med scenarie 2 er imidlertid de nuværende beboere på Perron 4.

Nogle af disse borgere har boet på Perron 4 i mange år og har værestedet som et fast holdepunkt og en tryg base i en ellers kaotisk tilværelse. For disse borgere er Perron 4 ikke blot et sted, de opholder sig. Det er et sted, hvor de kender medarbejderne, føler sig trygge og har opbygget relationer over mange år.

En udflytning af disse borgere vil kunne få alvorlige konsekvenser. Nogle risikerer at miste deres tilknytning til et vigtigt fællesskab og den daglige støtte, de modtager. Det kan i sidste ende føre til øget mistrivsel, mere synlighed i bybilledet og behov for mere omfattende og dyrere kommunale indsatser.

Vores samlede anbefaling

Perron 4 løfter i dag en vigtig og veldokumenteret opgave for nogle af de mest udsatte borgere i Randers Kommune.

Det er et sted, hvor relationer, faglighed, sundhedsfaglig indsats og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Det er samtidig et tilbud, som når borgere, der ofte har svært ved at benytte kommunens øvrige tilbud.

Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at bevare Perron 4 som et selvstændigt kommunalt værested.

Hvis der er behov for økonomiske besparelser, mener vi, at disse bør findes gennem f.eks. en justering af åbningstiderne frem for en sammenlægning, der risikerer at svække tilbuddet og ramme nogle af kommunens mest udsatte borgere. Hvis der på længere sigt ønskes en fysisk sammenlægning med Kirkens Korshær, anbefaler vi, at dette sker i nye, egnede lokaler, og at tilbuddet fortsat er kommunalt forankret.

Det bør være målet, at Randers Kommune også fremover har et stærkt, kommunalt og fagligt funderet værested, hvor nogle af kommunens mest udsatte borgere kan mødes med tryghed, respekt og værdighed.

Venligst,

Personalet på Perron 4

IFS Randers – Idræt For Sindet er en frivillig idrætsforening for voksne med psykiske udfordringer og

psykisk sårbarhed. Vi har ca. 65 medlemmer og tilbyder både idræt og sociale aktiviteter.

For nogle af vores medlemmer kan det være svært at tage det første skridt ind i en forening og også at

blive ved med at komme. Derfor arbejder vi med at gøre det så enkelt og fleksibelt som muligt at være

med.

I forbindelse med budget 2027-2030 vil vi især pege på to ting.

Støtte til frivilligt socialt arbejde

Støtten til frivilligt socialt arbejde på børne- og voksenområdet er vigtig for foreninger som IFS Randers.

Vi har ingen ansatte. En stor del af arbejdet bliver lavet frivilligt, medlemmerne betaler kontingent, og vi

prøver løbende at holde vores udgifter nede.

Men aktiviteter koster stadig penge. Det gælder blandt andet faciliteter, instruktører og de aktiviteter,

som medlemmerne deltager i.

Vi mener derfor, at der fortsat skal være en ordentlig økonomisk ramme til støtte til frivilligt socialt

arbejde.

Hvis kommunen vælger at give direkte støtte til enkelte foreninger eller indsatser, mener vi også, at det

så vidt muligt ikke bør ske ved at tage pengene fra den fælles pulje, som de øvrige frivillige sociale

foreninger kan søge.

Brobygning til foreningslivet

Vi synes også, det er vigtigt, at kommunen fortsat arbejder med brobygning til eksisterende foreninger

og fællesskaber.

For nogle mennesker med psykisk sårbarhed er det ikke nok bare at få en liste over tilbud. Det kan være

svært selv at tage den første kontakt og møde op et nyt sted.

Her kan brobygning gøre en forskel.

IFS Randers deltager allerede i samarbejder, hvor kommunale tilbud og frivillige foreninger mødes. Det

vil vi gerne bygge videre på.

Det skal dog ske realistisk. En frivillig forening kan ikke nødvendigvis tage imod alle, og forskellige

foreninger har forskellige målgrupper og muligheder.

IFS Randers kan tilbyde idræt og fællesskab for voksne med psykisk sårbarhed. Vi kan supplere

kommunale tilbud, når det passer til den enkelte, men vi kan ikke erstatte kommunale eller

socialfaglige indsatser

Derfor håber vi, at Randers Kommune i budget 2027-2030 både prioriterer støtten til det frivillige

sociale arbejde og fortsætter arbejdet med brobygning til de foreninger og fællesskaber, der allerede

findes.

IFS Randers – Idræt For Sindet

Tallene lyver jo ikke. 

Møbelcirklen er en kæmpe besparelse for kommunen og bør bevares!

Budget 2027-2030 - Høringssvar fra medarbejdersiden i Sektor-MED Familie

Fordeling af lokallønsmidler

Medarbejdersiden i Sektor-MED Familie vil gerne gøre opmærksom på, at budgetforslaget indeholder en indstilling om politisk beslutning vedrørende fordelingen af lokallønsmidlerne. Der er aktuelt peget på seks udvalgte faggrupper som modtagere af disse midler.

Vi har forståelse for, at der på særlige områder kan være et ønske om at styrke rekruttering og fastholdelse gennem et ekstraordinært løft. Efter vores opfattelse bør sådanne prioriteringer dog finansieres gennem de almindelige budgetmæssige prioriteringer og ikke via de overenskomstmæssige midler, der er afsat til lokal løndannelse.

Det er et grundlæggende princip i den danske model, at løndannelsen sker gennem forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor finder vi det væsentligt, at anvendelsen af lokallønsmidler fortsat sker inden for rammerne af lokal forhandlingsret mellem arbejdsgiver og medarbejderorganisationer.

Placering af Randers Børneterapi

Vi ønsker tilsvarende at sikre opmærksomhed på medarbejderne i Randers Børneterapi, som organisatorisk er forankret i PPR, og i dag er placeret i lokaler på Lucernevej.

Vi finder det vigtigt, at der i de kommende budgetmæssige prioriteringer indtænkes en langsigtet og bæredygtig løsning for Randers Børneterapis behandlingslokaler. Ved etablering af ny institution eller renovering af nuværende lokaler, bør funktionen tænkes ind, så Randers Børneterapi sikres tidssvarende og funktionelle rammer for opgaveløsningen.

Det er afgørende, at de fysiske rammer understøtter både borgernes behov og medarbejdernes mulighed for at levere en fagligt kvalificeret indsats. Dette indebærer blandt andet egnede træningsfaciliteter, fuld tilgængelighed for borgere med handicap, loftlifte, parkeringsforhold, handicaptoiletter samt tilfredsstillende lydforhold.

Medarbejdersiden opfordrer derfor til, at Randers Børneterapis lokalebehov indgår som et selvstændigt og væsentligt hensyn i den videre planlægning, så der sikres en holdbar løsning, der tilgodeser både nuværende og fremtidige behov.

Mulighed for sparring og støtte til skoler

I forhold til forslaget om at styrke den forebyggende indsats, så skoler kan få støtte og sparring fra specialpædagogisk team i PPR, støtter medarbejdersiden dette forslag: en opnormering af pædagogiske konsulenter kan betyde, at der i højere grad vil kunne gives endnu mere støtte til de indsatser, som der i forvejen er fokus på f.eks. overgange mellem dagtilbud og skole, samt overgangen fra mellemtrinsskoler til udskolingskoler. Der vil i højere grad blive mulighed for at understøtte læringsmiljøerne i både almen og specialundervisningstilbud ved at tilbyde mere sparring til ledelse samt iværksætte flere af de sparringsforløb til klasser, der allerede nu tilbydes. Herudover vil flere pædagogiske konsulenter betyde, at der i højere grad kunne komme større transferværdi fra praksis ind i visitationsmøderne (visitering til specialundervisning) – som kan bruges til at skabe udvikling og højne kvaliteten i både almen skole og specialundervisningstilbud.

Vi i Randers Grønne Nabofællesskaber ønsker større prioritering af indsatser inden for bæredygtighed.

Først og fremmest ønsker vi, at “No. 17 - Huset for bæredygtig handling” bliver bevaret. Randers Grønne Nabofællesskaber bruger i høj grad No. 17’s lokaler til aktiviteter. Endnu vigtigere er No. 17 en central samarbejdspartner til aktiviteter og projekter. Som det seneste projekt i fællesskab tilbyder vi flytte hjemmefra-kits til nye studerende i Randers. Det ville ikke have været muligt uden No. 17.

Som en forening styret af frivillighed, og som arbejder med fællesskab og bæredygtighed, ønsker vi, at der bliver lavet en klimapulje. Den vil gøre det muligt at lave flere aktiviteter med større kvalitet og dermed få flere med.

No. 17 samler, skaber liv i Midtbyen og styrker fælleskaber både for små foreninger som Randers Grønne Nabofælleskaber og generelt. Det styrker tilliden åbner til adgangen kommunen og vil i det hele taget blive savnet af rigtig mange hvis det lukkes.

Hermed høringssvar til det foreliggende budgetforslag.

Etablering af 4 nye vuggestuestuer og sikring af pædagogisk ledelse

Vi bemærker, at der planlægges en udvidelse med fire nye vuggestuer. Dette er en nødvendig investering i kapaciteten, idet vi ikke er lykkedes med at rekruttere og fastholde dagplejere i større omfang.

I den forbindelse vil vi dog understrege vigtigheden af den nære ledelse som en forudsætning for medarbejdertrivsel og i sidste ende også børnenes trivsel. Vi tillader os derfor at forudsætte, at der afsættes midler til fire nye pædagogiske leder til de fire nye institutioner.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at de pædagogiske ledere skal være ledere på flere lokationer, da det ikke giver bæredygtige vilkår for tæt pædagogik sparring, personaleledelse eller udvikling i tilbuddene.

Øget børnetrivsel ved kompetent fagligt personale og medarbejdertrivsel

Når der skal etableres 200 flere vuggestuepladser kræver det rekruttering og tilknytning af kompetent og fagligt personale – hvilket allerede opleves som en udfordring i dag. Kompetent personale i institutionerne er en forudsætning for at børnene trives og udvikles gennem leg og læring. Derfor bør der være større opmærksomhed på rekruttering og tilknytning af faglært personale i det kommende budget.

Det kan f.eks. omhandle fokus på:

• Ledertrivsel

• Arbejdsmiljø

• Mentorordning

• Lønforhold for faglært personale (er vi konkurrencedygtige ift. omkringliggende kommuner?)

• Tilknytning af nyuddannet personale

• Løbende kompetenceudvikling

• Uddannelse af ufaglærte og afløsere i institutionerne

I relation hertil bør overenskomstmidlerne, der skal fordeles mellem flere faggrupper på velfærdsområderne, derfor forholdsmæssigt tilgå pædagoger og pædagogiske assistenter på dagtilbudsområdet.

Vedligehold ag bygningsmassen

Det er med stor bekymring, at vi konstaterer, at det kommende budget ikke indeholder fast budget afsat til generelt vedligehold af bygninger på børneområdet. Vi mener, at det er afgørende, at der fremadrettet tildeles et fast, øremærket budget til bygningsvedligeholdelse på børneområdet, så vi sikrer sunde og tidssvarende rammer for kommunens yngste borgere.

Herunder er det vigtigt at nævne at vores køkkener er meget nedslidte. Vi vil gerne tilbyde tidssvarende madordninger, men vores køkkener følger slet ikke med.

I dag er vi nødsaget til at benytte penge, der er øremærket til børnenes dagligdag til at vedligeholde bygningsmassen.

Specialbørnehave

Angående specialbørnehaven, der pt. er placeret på Lucernevej, mener vi, at den fortsat skal høre under Dagtilbud MIDT uanset, hvor den placeres fysisk. De har været igennem en lang proces, og er endelig landet godt i MIDT. Der er ingen grund til at lade denne langvarige proces være spildt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Dagtilbud Nordvest

Møbelcirklen er et sted med dedikerede medarbejdere, der sætter en ære i at hjælpe folk tilbage eller ind på arbejdsmarkedet, og dette med succes. Hvor vil disse folk være uden, og hvad vil det koste samfundet. Samtidig skaber de med få ressourcer liv i “storskrald” som et bæredygtigt alternativ til fx nye møbler til byens kontorer. Bevar Møbelcirklen - jeg været på rundvisning i virksomheden, og det gik lige i hjertet, hvad stedet betyder og udretter. At det overhovedet er i spil til at blive sparret væk er ubegribeligt. Mvh Helene 

Jeg skriver til jer med forhåbning om at No.17 får lov at bestå. No.17 er hjertet i mange udsatte borgeres liv og giver mange muligheder for fællesskab uanset hvor man er i sit liv. 

Jeg har selv stor gavn af No.17 i form af min kreativitet, og har bl.a. været dernede med min broderimaskine, så folk har haft mulighed for at få et lille broderi lavet på deres tøj osv. Jeg ser et stort potentiale i stedet, og de personer der er tilknyttet, har alle et stort hjerte, overskud og møder alle borgere i øjenhøjde og med smil. Det er et dejligtr sted, og det ville være et tab for Randers hvis det blev lukket ned. 

Høringssvar vedr. budget 2027-2030

Bevar Perron 4 som selvstændigt kommunalt værested.

Med dette høringssvar ønsker vi kraftigt at appellere til, at Randers Kommune bevarer Perron 4 som et selvstændigt kommunalt værested.

Vi mener, at en eventuel sammenlægning af Perron 4 og Kirkens Korshær, som beskrevet i scenarie 4, ikke bør gennemføres alene med udgangspunkt i økonomiske hensyn eller ønsket om at samle tilbuddene under samme fysiske rammer.

Perron 4 er et velfungerende og højt specialiseret tilbud til nogle af Randers Kommunes mest udsatte borgere. Dette er veldokumenteret i BDO's tilsynsrapport fra 2026, hvor Perron 4 vurderes som et velfungerende tilbud, der understøtter borgernes trivsel og sundhed. BDO beskriver blandt andet medarbejdergruppen som fagligt stærk og fremhæver det brede tværfaglige samarbejdsnetværk, hvor medarbejderne løser komplekse og vanskelige opgaver. Samtidig oplever borgerne, at de bliver hørt, respekteret og anerkendt.

BDO skriver blandt andet:

"Tilbuddet fremstår som et veldrevet og højt specialiseret uvisiteret værested, der i praksis løfter en central opgave for nogle af de mest udsatte borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, herunder psykisk mistrivsel, hjemløshed, aktivt misbrug, ensomhed og dobbeltdiagnoser."

Scenarie 4 - Hvis Perron 4 og Kirkens Korshær skal sammenlægges

Hvis Randers Kommune vælger at gennemføre en sammenlægning af Perron 4 og Kirkens Korshær, foreslår vi, at dette sker i nye, egnede lokaler, og at værestedet fortsat forankres kommunalt.

Vi anerkender Kirkens Korshærs store arbejde og den betydningsfulde indsats, organisationen yder for udsatte borgere. Vi mener imidlertid, at Randers Kommune fortsat bør have sit eget kommunale værested.

Et kommunalt forankret værested, vil sikrer en tæt sammenhæng til kommunens øvrige sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsfaglige indsatser. Perron 4 fungerer i dag som en vigtig bro mellem borgerne og de forskellige kommunale tilbud og myndigheder.

Vores bekymring ved en sammenlægning er desuden, at målgrupperne på henholdsvis Perron 4 og Kirkens Korshær er forskellige. Nogle af Perron 4's borgere har svært ved større sociale sammenhænge og kan have behov for et mindre og mere overskueligt miljø, hvor relationer og tillid kan opbygges over tid.

Hvis disse borgere ikke længere oplever værestedet som et trygt sted, er der risiko for, at de trækker sig fra tilbuddet og i højere grad bliver synlige i bybilledet. Samtidig kan nogle få behov for mere omfattende og dermed dyrere kommunale indsatser.

Det relations arbejde, der foregår hver eneste dag på Perron 4, er efter vores vurdering en væsentlig forebyggende indsats. Den tætte og vedvarende kontakt med borgerne er med til at opdage problemer tidligt og forebygge, at deres udfordringer udvikler sig til mere omfattende problemstillinger.

Det tværfaglige samarbejde er en central del af Perron 4

En væsentlig del af arbejdet på Perron 4 er det tætte tværfaglige samarbejde med kommunens forskellige afdelinger og øvrige myndigheder.

Perron 4 fungerer som et vigtigt bindeled mellem borgerne og blandt andre SKP'ere og mestringsvejledere, Jobcenter, Ydelseskontor og Socialtandplejen. Medarbejderne på Perron 4 har opbygget relationer til borgere, som ellers kan være meget vanskelige for kommunen at nå. Det betyder, at Perron 4 ikke alene er et sted, hvor borgerne kan opholde sig – det er også en vigtig samarbejdspartner for kommunen og en adgang til en målgruppe, som ofte står uden for de almindelige systemer.

Denne funktion bør indgå væsentligt i vurderingen af Perron 4's fremtid.

Den sundhedsfaglige indsats er en særlig styrke

En anden væsentlig del af Perron 4's tilbud er den sundhedsfaglige indsats. Den faste tilstedeværelse af en socialsygeplejerske, udgør en vigtig og tryg adgang til sundhedsvæsenet for borgere, som ofte har komplekse og uafklarede sundhedsmæssige problemstillinger.

Sygeplejerskens tilstedeværelse er en særlig styrke ved Perron 4. Hun møder borgerne dér, hvor de allerede føler sig trygge, og kan reagere på helbredsmæssige problemer, som ellers risikerer at blive overset.

For mange af borgerne kan det være vanskeligt – og for nogle nærmest umuligt – at bestille tid hos egen læge, møde op til undersøgelser, forstå sundhedsfaglige beskeder eller følge en behandling.

Nogle borgere lever med psykiske lidelser, misbrug, kroniske sygdomme eller andre komplekse udfordringer, som gør det svært at navigere i sundhedssystemet. Her spiller Perron 4 en vigtig rolle ved at skabe en tryg og tilgængelig indgang til sundhedsfaglig hjælp. Vores sygeplejerske er i delt stilling mellem Omsorgs- og Socialområdet og formår at bro bygge til både visitation, distrikter og sygeplejen. Hun har ligeledes et yderst godt samarbejde med Rusmiddelcenteret, Jobcenter og Region Midt herunder både hospital og præhospital.

Scenarie 3 – mulighed for besparelse uden sammenlægning

I forhold til scenarie 4 mener vi, at en eventuel besparelse i stedet kan findes ved at reducere Perron 4's åbningstid. En reduktion af åbningstiderne vil efter vores vurdering kunne give en økonomisk besparelse, samtidig med at Perron 4 fortsat kan eksistere som et selvstændigt kommunalt værested og bevare den relationelle og faglige indsats, som borgerne er afhængige af. Det vil efter vores opfattelse være en mere skånsom løsning end en egentlig sammenlægning, hvor der er risiko for, at nogle af de mest udsatte borgere mister det tilbud og den tryghed, de i dag benytter sig af.

Scenarie 1

Vi undlader at afgive bemærkninger til scenarie 1, da dette scenarie ikke har direkte betydning for Perron 4.

Scenarie 2 – Hjørnestenen og Perron 4

Vi kan godt se perspektivet i, at Hjørnestenen har behov for nye og mere egnede rammer, og at de eksisterende bygninger på Perron 4 potentielt vil kunne anvendes til forsorgshjem. Dette kan blandt andet være relevant på grund af de boliger, der allerede er tilknyttet Perron 4. Vi er dog bekymrede for en placering af Hjørnestenen centralt i byen. En central placering kan medføre en risiko for, at borgere fra andre kommuner, som midlertidigt opholder sig på Hjørnestenen, i højere grad etablerer sig permanent i Randers og samtidig får tæt adgang til byens udsatte miljøer.

Vi foreslår derfor, at et eventuelt forsorgshjem placeres uden for bymidten, så der skabes større afstand til de udsatte miljøer, som nogle af borgerne allerede færdes i eller har vanskeligt ved at komme ud af.

Vores største bekymring i forbindelse med scenarie 2 er imidlertid de nuværende beboere på Perron 4.

Nogle af disse borgere har boet på Perron 4 i mange år og har værestedet som et fast holdepunkt og en tryg base i en ellers kaotisk tilværelse. For disse borgere er Perron 4 ikke blot et sted, de opholder sig. Det er et sted, hvor de kender medarbejderne, føler sig trygge og har opbygget relationer over mange år.

En udflytning af disse borgere vil kunne få alvorlige konsekvenser. Nogle risikerer at miste deres tilknytning til et vigtigt fællesskab og den daglige støtte, de modtager. Det kan i sidste ende føre til øget mistrivsel, mere synlighed i bybilledet og behov for mere omfattende og dyrere kommunale indsatser.

Vores samlede anbefaling

Perron 4 løfter i dag en vigtig og veldokumenteret opgave for nogle af de mest udsatte borgere i Randers Kommune.

Det er et sted, hvor relationer, faglighed, sundhedsfaglig indsats og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Det er samtidig et tilbud, som når borgere, der ofte har svært ved at benytte kommunens øvrige tilbud.

Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at bevare Perron 4 som et selvstændigt kommunalt værested.

Hvis der er behov for økonomiske besparelser, mener vi, at disse bør findes gennem f.eks. en justering af åbningstiderne frem for en sammenlægning, der risikerer at svække tilbuddet og ramme nogle af kommunens mest udsatte borgere. Hvis der på længere sigt ønskes en fysisk sammenlægning med Kirkens Korshær, anbefaler vi, at dette sker i nye, egnede lokaler, og at tilbuddet fortsat er kommunalt forankret.

Det bør være målet, at Randers Kommune også fremover har et stærkt, kommunalt og fagligt funderet værested, hvor nogle af kommunens mest udsatte borgere kan mødes med tryghed, respekt og værdighed.

Venligst,

Personalet på Perron 4

Vi vil hermed tilslutte os høringssvaret indsendt af kommunens to psykologer Camilla Dahl Sørensen og Maja Holst Pallesen og Maja Pallesen 4. september 2026.

Randers Kommune har været en demensvenlig kommune siden 2017.

I Randers Kommunes demensstrategi 2022-2025 står der under fokusområdet ”Støtte til dig som pårørende”:

”Pårørende er langt hen ad vejen den vigtigste omsorgsperson for mennesket med demens. Vi tilbyder råd, støtte og vejledning til at leve et godt og trygt hverdagsliv, selvom hverdagen er forandret og til stadighed vil forandre sig”

Vi har en helt særlig sårbar gruppe af pårørende, hvor demenskoordinatorernes kompetencer ikke rækker, og det er når der er helt særlige psykologiske mekanismer, der forhindrer pårørende i at leve en hverdag med trivsel. Hvilket også vil kunne forringe mennesket med demens’ trivsel.

Pårørende der er så belastet, kommer ikke selv til læge og får henvisning til psykolog, eller får bestilt en tid ved psykolog.

Demenskoordinatorernes erfaring med tilbud om psykolog samtaler til sårbare pårørende er:

• At sårbare pårørende får en forståelse af egne reaktioner og nye handlemuligheder som skaber en trivsel fra meget lav/ lav trivsel til normal trivsel. Denne fastholdes, enkelte pårørende får et fornyet forløb hos psykologerne, når en livssituation markant ændres.

Det vil være en kraftig forringelse, for Randers Kommunes demensindsats at fjerne dette tilbud til så sårbare pårørende. Denne målgruppe vil vi fremover have svært ved at tilbyde en optimal støtte.

Venlig hilsen

Demenskoordinatorerne i Randers Kommune

Christina Blomkvist Nielsen

Anne-Mette Sunesen

Helle Høgsted

Jette Baagøe, demenskonsulent

Hvis Randers Kommune ønsker et omsorgsområde med høj kvalitet, stærk faglighed og attraktive arbejdspladser, kræver det politiske prioriteringer, der matcher ambitionerne. Investeringer i mennesker, kompetencer, ledelse og fysiske rammer er ikke blot udgifter. Det er investeringer i borgernes tryghed, medarbejdernes trivsel og fremtidens velfærd.

Her er vores ønskeliste.

• Demografimidler

• Midler til implementering af Ældreloven og Sundhedsloven samt tidlig inddragelse i processerne.

• Styrket ledelse med fokus på kvalitet og tilstrækkeligt antal ledere.

• Plan for løbende udskiftning af utidssvarende plejecentre, herunder fokus på fremadrettede aflastningspladser – boligplan.

• Systematisk kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, efter-, videre- og specialuddannelser, der understøtter læring, faglig vækst og tværfagligt samarbejde.

• Midler til ind mødesteder – så det er muligt at arbejde tværfagligt og i arbejdsmiljøforsvarlige rammer

• Lokalløn til alle faggrupper i Omsorg

Demografimidler – en investering i fremtidens omsorg.

Vi ønsker at fastholde kvaliteten for borgerne i en tid med flere ældre, mere komplekse behov og stigende forventninger. Det samme gør borgerne og deres pårørende. Demografimidler er nødvendige for, at kvaliteten kan følge med udviklingen.

Faglighed, rekruttering og fastholdelse.

Omsorgsområdet er i konstant udvikling. Borgerne bliver ældre og får flere komplekse behov – og også flere krav. Det kræver høj faglighed hos alle personalegrupper og tilstrækkelig bemanding.

Derfor er investeringer i uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling afgørende. Når medarbejdernes kompetencer matcher opgaverne, styrkes både kvaliteten for borgerne og trivslen blandt medarbejderne.

Vi har fortsat mange ufaglærte medarbejdere på området og ser et stort potentiale i at understøtte deres vej mod uddannelse. Samtidig oplever vi færre og mindre kvalificerede ansøgere til ledige stillinger, mens behovet for specialiserede kompetencer stiger.

Vi har derfor et stort behov for at fastholde nuværende medarbejdere gennem både løbende og specialiseret uddannelse.

Vi er desuden overbeviste om, at fokus på uddannelsesmuligheder i ansættelsen vil gøre det mere attraktivt at søge arbejde hos os.

Derfor er det helt afgørende, at de rette faguddannelser matcher de rette funktioner i arbejdet.

Når medarbejdere er uddannet til præcis de opgaver, de står med i hverdagen, løfter det både kvaliteten i omsorgen og arbejdsmiljøet. Det skaber større tryghed for borgerne – og øget trivsel og stolthed hos medarbejderne. Faglighed og funktion skal gå hånd i hånd.

Lokalløn

I år er det ved overenskomstforhandlingerne vedtaget, at der i OK 2026 afsættes midler til lokalløn, svarende til godt 12 mio kr. Det er nyt, at det er en politisk beslutning, hvordan disse midler fordeles.

Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at alle faggrupper i Omsorg tilgodeses. Det er ikke kun de foreslåede faggrupper, der har udfordringer med rekruttering og fastholdelse.

Ældreloven og Sundhedsreformen – styrkelse og udvikling.

Med Sundhedsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2027, og implementeringen af den nye Ældrelov står omsorgsområdet over for omfattende udviklings-, implementerings- og omstillingsopgaver.

Der er tale om en langvarig forandringsproces, som kræver betydelige ressourcer og et vedvarende fokus på kvalitet, faglig udvikling, trivsel og arbejdsmiljø.

Vi undrer sig derfor over, at de cirka 60 mio. kr., som Randers Kommune har modtaget gennem Ældremilliarden med henblik på et kvalitetsløft på ældreområdet, ikke er blevet tilført omsorgsområdet. Midlerne er i stedet anvendt til at håndtere kommunens generelle økonomiske udfordringer.

Konsekvensen er, at området mangler den økonomiske understøttelse, der er nødvendig for at gennemføre de forbedringer og forandringer, som den nye lovgivning forudsætter.

Vi finder det naturligt, at Byrådet sikrer de nødvendige økonomiske rammer ved at prioritere midlerne til det formål, de oprindeligt var tiltænkt.

Bekymringen forstærkes af, at omsorgsområdet samtidig står over for investeringer på i alt 72 mio. kr. til etablering og ombygning af nye distriktslokaler. Investeringerne skal finansieres gennem lån, som området selv skal tilbagebetale over de kommende 20 år.

Det er bekymrende, at omsorgsområdet både skal gennemføre omfattende reformer og samtidig bære de økonomiske konsekvenser af betydelige anlægsinvesteringer inden for den eksisterende driftsramme.

Vi gør desuden opmærksom på, at den tidligere afsatte udviklingspulje på 2 mio. kr. vil være en væsentlig støtte, hvis den videreføres over flere år.

Selvom akutsygeplejen og hovedparten af aflastningspladserne forventes overført til regionen, er det fortsat afgørende, at kommunen fastholder et stærkt fagligt omsorgsområde. Det kræver fortsatte investeringer i kompetenceudvikling, ledelse og medarbejdere.

Omsorgsområdet står over for store organisatoriske forandringer, som stiller høje krav til ledelsen. Derfor er der behov for løbende kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere, så området er rustet til fremtidens opgaver.

Plejeboliger og personalelokaler – klar til fornyelse og fremtidsplanlægning.

Mange af kommunens plejecentre er af ældre dato og trænger til opgradering. Vi er klar til fornyelse i form af en plan for opførelse af flere nye plejecentre og dermed udskiftning af de slidte ældrecentre. Boligmassen skal være økonomisk rentabel og tidssvarende for både borgere og personale. Ligeledes er der behov for samlet at se på de aflastningsboliger, som kommunen står tilbage med, når opgaven omkring sundheds- og omsorgspladser flyttes til regionen pr. 1. januar 2027. Det gælder de fysiske og faglige rammer som økonomien til dem. Det bør tænkes ind i en kommende boligplan.

Mange af kommunens medarbejdere har dårlige personalefaciliteter, fx i kældre og bryggers. Det påvirker trivsel og arbejdsmiljø, når der er støjgener og dårligt indeklima – fx træk og kulde om vinteren og hedebølge om sommeren, fordi vinduer ikke kan åbnes. Foreløbigt har byrådet bevilget ca. halvdelen af de midler, der skal til for at etablere nye ind mødesteder for distrikterne – jf. den nye organisering. Der er brug for de resterende, dvs.. i alt 72 mio kr. til at løse opgaven. Vi  bemærker, at Omsorgsområdet er det eneste i Randers Kommune, der er blevet bedt om at løse opgaven indenfor eget driftsbudget. Dette - set sammen med at Omsorgsområdet heller ikke fik tildelt midler fra ældremilliarden - opleves ikke som en høj grad af prioritering af hverken borgere eller medarbejdere

Område MED Omsorg ønsker et stærkt og bæredygtigt omsorgsområde med høj kvalitet, stærk faglighed og attraktive arbejdspladser. Det kræver investeringer i medarbejdere, ledelse, kompetencer og fysiske rammer til gavn for både borgere og ansatte.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden, Område MED Omsorg – næstformand Gitte Mygind

se bilag

Jeg ønsker at udtrykke min bekymring over den foreslåede lukning af Møbelcirklen som følge af budgetaftalen.

Møbelcirklen er efter min vurdering langt mere end et værksted for genbrug af møbler. Tilbuddet løfter en vigtig social og beskæftigelsesrettet opgave i Randers Kommune ved at skabe meningsfulde fællesskaber og udviklingsmuligheder for borgere, som står langt fra arbejdsmarkedet. Gennem praktiske arbejdsopgaver opnår deltagerne kompetencer, struktur i hverdagen, arbejdsidentitet og erfaringer, som kan være afgørende skridt på vejen mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Derudover spiller Møbelcirklen en vigtig rolle i forhold til unge mennesker, herunder deltagere i Ungeløftet og juniormesterlæreordningen. Disse unge får mulighed for at være en del af et arbejdsfællesskab, udvikle faglige og sociale kompetencer samt opleve succeser i en praktisk læringsramme. For mange unge, der ikke trives i traditionelle skole- eller uddannelsesforløb, kan Møbelcirklen være netop det tilbud, der giver retning, motivation og tilknytning til arbejdsmarkedet. Alternativet risikerer for nogle at være øget isolation, manglende tilknytning til fællesskaber og færre muligheder for personlig udvikling.

Møbelcirklen gør det muligt for kommunens afdelinger aktivt at vælge en bæredygtig løsning, når der er behov for møbler. Ved at istandsætte og genbruge eksisterende møbler skaber Møbelcirklen et reelt alternativ til nyindkøb, hvilket både understøtter den grønne omstilling og bidrager til en ansvarlig anvendelse af kommunens ressourcer. Samtidig skabes beskæftigelses- og læringsmuligheder for borgere og unge, hvilket gør Møbelcirklen til et tilbud med både social, økonomisk og miljømæssig værdi.

Desuden har Møbelcirklen opbygget et unikt samarbejde med lokale virksomheder. Samarbejdet omfatter blandt andet sociale ansættelser og bearbejdning af restmaterialer, hvilket skaber en værdifuld kobling mellem det lokale erhvervsliv, beskæftigelsesindsatsen og den grønne omstilling. Denne type samarbejde er efter min vurdering unik i Randers Kommune, og det vil være vanskeligt at erstatte de relationer, erfaringer og kompetencer, der gennem årene er blevet opbygget.

Jeg vil derfor opfordre til, at lukningen af Møbelcirklen genovervejes. De umiddelbare besparelser bør holdes op imod de sociale, beskæftigelsesmæssige og bæredygtige gevinster, som tilbuddet skaber for både borgere, unge, virksomheder og kommunen som helhed. En lukning risikerer at medføre tab af et velfungerende tilbud, som understøtter nogle af kommunens vigtigste målsætninger inden for beskæftigelse, uddannelse, social inklusion og bæredygtighed.

Dagtilbudsrådets forældrerepræsentanter anerkender, at dagtilbudsområdet prioriteres i budgetforslaget, og vi ser positivt på, at Børnepakken fastholdes.

Hvis ambitionen er stærke dagtilbud med høj kvalitet, er det afgørende at have fokus på hele kæden:

Ledertrivsel → medarbejdertrivsel → rekruttering og fastholdelse → børnetrivsel

Det er positivt, at der afsættes midler til etablering af flere institutioner, men vi er bekymrede for, om den nødvendige udbygning kan gennemføres hurtigt nok. Byggeprojekter tager ofte mange år fra beslutning til færdigt byggeri. Vi efterlyser derfor en plan for, hvordan kapacitetsudfordringer håndteres i overgangsperioden.

Derfor rejser det en række spørgsmål:

• Hvordan sikres tilstrækkelig bemanding?

• Hvordan sikres der efterfølgende børnehavekapacitet?

• Er tidsplanen realistisk?

• Hvad er planen, hvis kapaciteten bliver udfordret inden de nye pladser står klar?

Vi ser positivt på ambitionerne om at løfte bygningsvedligeholdelsen på længere sigt, men vi er samtidig bekymrede for, om nogle institutioner står med udfordringer her og nu, som børnene mærker i deres hverdag.

Vi anerkender ambitionen om gradvist at løfte bygningsvedligeholdelsen frem mod 2034. Men for børnene og medarbejderne i dagtilbuddene er 2034 langt væk, når institutionerne allerede i dag oplever udfordringer med bygninger, køkkener, udeområder eller indeklima. Vedligeholdelse af bygninger må ikke ske på bekostning af børnenes tilbud. Vi efterlyser derfor investeringer i:

• udeområder og grønne læringsmiljøer

• legepladser

• vedligeholdelse af institutionernes rammer

• ventilation og indeklima

• arbejdsmiljø for både børn og medarbejdere

Bygninger alene skaber ikke kvalitet. Kvalitet skabes af mennesker, kompetencer og stabile rammer omkring børnene. Den mest effektive langsigtede investering, kommunen kan foretage, er en stærk tidlig indsats. Vi ved, at det der sker i de første leveår har stor betydning for barnets trivsel, læring og senere muligheder i livet. Investeringer i dagtilbud er derfor ikke alene en udgift, men en investering i fremtidig uddannelse, beskæftigelse og sundhed.

Vi oplever fortsat udfordringer med at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Når faste pædagoger ikke kan rekrutteres, øges brugen af vikarer, hvilket påvirker kontinuiteten omkring børnene og muligheden for at holde en høj kvalitet.

Vi opfordrer derfor til, at der afsættes midler til:

• mentorordninger for nye medarbejdere

• genoptagelse og styrkelse af merituddannelse

• fastholdelsesinitiativer

• kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere

Vi ønsker samtidig fokus på at gøre Randers Kommune attraktiv for børnefamilier. Dagtilbudsområdet spiller en central rolle i dette. Kapacitet, ventelister, gode fysiske rammer og en velfungerende infrastruktur omkring børn og familier er væsentlige parametre, når familier vælger bosætningskommune.

For at hjælpe på kapacitetsudfordringerne, vil vi opfordre til, at kommunen undersøger muligheder for mere fleksible løsninger for familier, herunder muligheder omkring hjemmepasning og kombinationen af hjemmepasning og arbejdsmarkedstilknytning.

Vi ønsker desuden opmærksomhed på samspillet mellem tildelingsmodellen og minimumsnormeringerne. Tildelingsmodellen følger antallet af børn, men for mindre institutioner, særligt selvejende institutioner, kan det være vanskeligt at opfylde kravene, når ledelsen ikke længere kan indgå i normeringsberegningen. Der kan opstå situationer, hvor institutionen skal finansiere yderligere pædagogtimer uden at have de nødvendige økonomiske rammer.

Det, der sker tidligt i et barns liv, har stor betydning for barnets videre udvikling og muligheder senere i livet. Derfor bør investeringer i dagtilbud ikke alene betragtes som en udgift, men som en langsigtet investering i både børn, familier og samfund. Vi er derfor glade for at se et større fokus på langsigtet planlægning og konsekvensvurderinger, da vi tidligere har oplevet, at konsekvenserne for børn og familier ikke altid har været tydeligt belyst i budgetprocesserne.

Når kommunen investerer i dagtilbud, investerer den ikke kun i pasning, men i fremtidens borgere. Et godt dagtilbud handler ikke alene om normeringer, men også om kompetente medarbejdere, stærk ledelse og sunde fysiske rammer, som understøtter børns trivsel og udvikling.

Forældrerepræsentanterne i Bestyrelsen i Dagtilbud Sydvest ser positivt på, at der prioriteres investeringer i dagtilbudsområdet, og vi er særligt glade for, at Børnepakken fastholdes.

Det er vigtigt for kvaliteten i dagtilbuddene, at pædagogisk ledelse holdes uden for minimumsnormeringerne. Vi vil dog opfordre til, at der i planlægningen af fremtidens kapacitet tages højde for de reelle rekrutteringsudfordringer på området. Vi står over for en situation, hvor mange dagplejere nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at det allerede i dag kan være vanskeligt at rekruttere nye dagplejere og pædagoger. Derfor bør der være fokus på, hvordan fremtidens bemanding sikres, når der planlægges etablering af nye vuggestuepladser. Vi ved, at Randers Kommune er et attraktivt sted at arbejde som pædagog, men vi ser stadig, at vi mister mange til Favrskov. Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet ”Hvad kan Favrskov, som vi ikke kan?”. Favrskov kan individuelle lønforhandlinger. Måske bør der i højere grad investeres i de medarbejdere, som hver dag skaber trivsel, udvikling og læring for kommunens børn, og som dermed er med til at forme fremtidens Randers.

Vi ser det som rettidig omhu, at der bygges vuggestuer. Det bliver ikke nemmere at rekruttere dagplejere og vi ser en tendens til at flere og flere foretrækker vuggestue frem for dagpleje. Igen vil vi gerne gøre opmærksom på rekrutteringsproblemerne, da vi kan være nervøse for, om man kan nå at ansætte personale inden for tidsrammen. Som forældre undrer vi os desuden over, at der planlægges nye separate vuggestuer frem for integrerede institutioner. Integrerede institutioner giver børnene trygge overgange, kontinuitet i hverdagen og mulighed for at bevare relationer til både børn og medarbejdere gennem hele deres dagtilbudsliv. Det er samtidig den institutionsform, som mange familier foretrækker. Vi oplever desuden, at kapacitetspresset i nogle tilfælde medfører, at børn bliver længere i vuggestuen, indtil børnehavebørnene overgår til førskole. Det udfordrer muligheden for den løbende og naturlige overgang mellem tilbuddene, hvor man i stedet ser store ryk, hvor hele børnehavegrupper ændres markant.

Over Hornbæk er udpeget som et vækstområde med plads til omkring 287 nye boliger, hvoraf første etape med mulighed for 132 boliger allerede er vedtaget. Selvom kommunen budgetterer med færre småbørn samlet, forventer vi, at de nye grunde naturligt vil tiltrække flere børnefamilier. Vi opfordrer derfor til, at den lokale udvikling og de konkrete vækstområder tænkes tydeligt ind i kapacitetsplanlægningen – både i vuggestue og børnehave.

Afslutningsvis ønsker vi et større fokus på institutionernes fysiske rammer. Udeområder og indeklima har stor betydning for både børns trivsel, udvikling og medarbejdernes arbejdsmiljø. Vi efterlyser derfor en tydelig prioritering af:

• grønne områder

• udvikling og vedligeholdelse af legepladser

• ventilation, luftkvalitet og generelt indeklima

• bygningsvedligehold

Vi ser dette som investeringer i børnenes hverdag og i kvaliteten af kommunens dagtilbud.

Verdensklasse sundhedsvæsen fortjener verdensklasse omsorg – også i kommunerne.

Omsorgsområdet i Randers Kommune går gerne forrest.

Prioriteter gør en forskel – her er vores ønskeliste.

• Demografimidler

• Midler til implementering af Ældreloven og Sundhedsloven samt tidlig inddragelse i processerne.

• Styrket ledelse med fokus på kvalitet og tilstrækkeligt antal ledere.

• Plan for løbende udskiftning af utidssvarende plejecentre, herunder fokus på fremadrettede aflastningspladser – boligplan.

• Systematisk kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, efter-, videre- og specialuddannelser, der understøtter læring, faglig vækst og tværfagligt samarbejde.

• Midler til ind mødesteder – så det er muligt at arbejde tværfagligt og i arbejdsmiljøforsvarlige rammer

• Lokalløn til alle faggrupper i Omsorg

Demografimidler – en investering i fremtidens omsorg.

Vi ønsker at fastholde kvaliteten i hverdagen for borgerne – og det gør borgerne og deres pårørende også. Der er stigende forventninger fra borgere, deres pårørende og de omkringboende. Omsorgsområdet har derfor fortsat behov for demografiregulering til at imødekomme disse forventninger.

Faglighed, rekruttering og fastholdelse.

Omsorgsområdet er i konstant udvikling. Borgerne bliver ældre og får flere komplekse behov – og også flere krav. Det kræver høj faglighed hos alle personalegrupper og tilstrækkelig bemanding. VIVE’s rapport om normering på plejecentrene giver et klart billede af, hvor forskelligt kommunerne vælger at investere i beboerne. Vi har et klart ønske om, at Randers kommune ligger højere.

Vi har mange ufaglærte på omsorgsområdet og har behov for at kunne rekruttere vores afløsere til uddannelse.

Vi oplever færre ansøgere og færre kvalificerede ansøgere til de opslåede stillinger, samtidig med et stigende behov for specialiseret faglighed. Vi har derfor et stort behov for at fastholde nuværende medarbejdere gennem både løbende og specialiseret uddannelse.

Vi er desuden overbeviste om, at fokus på uddannelsesmuligheder i ansættelsen vil gøre det mere attraktivt at søge arbejde hos os.

Derfor er det helt afgørende, at de rette faguddannelser matcher de rette funktioner i arbejdet.

Når medarbejdere er uddannet til præcis de opgaver, de står med i hverdagen, løfter det både kvaliteten i omsorgen og arbejdsmiljøet. Det skaber større tryghed for borgerne – og øget trivsel og stolthed hos medarbejderne. Faglighed og funktion skal gå hånd i hånd.

Lokalløn

I år er det ved overenskomstforhandlingerne vedtaget, at der i OK 2026 afsættes midler til lokalløn, svarende til godt 12 mio kr. Det er nyt, at det er en politisk beslutning, hvordan disse midler fordeles.

SektorMED gør opmærksom på vigtigheden af, at alle faggrupper i Omsorg tilgodeses. Det er ikke kun de foreslåede faggrupper, der har udfordringer med rekruttering og tilknytning.

Ældreloven og Sundhedsreformen – styrkelse og udvikling.

I forbindelse med sundhedsreformen, som træder i kraft den 1. januar 2027, og implementeringen af den nye ældrelov står omsorgsområdet over for omfattende udviklings-, implementerings- og omstillingsopgaver. Der er tale om en stor og langvarig forandringsproces, som kræver betydelige ressourcer samt et vedvarende fokus på kvalitet, trivsel og arbejdsmiljø.

I Sektor MED Omsorg undrer vi os derfor over, at de ca. 60 mio. kr., som regeringen har afsat til Randers Kommune gennem Ældremilliarden med henblik på et kvalitetsløft på ældreområdet, ikke er blevet tilført omsorgsområdet. Midlerne er i stedet anvendt til at imødegå kommunens generelle økonomiske udfordringer. Det betyder, at området mangler den økonomiske understøttelse, der er nødvendig for at gennemføre de forandringer og forbedringer, som den nye lovgivning forudsætter.

Det ville være naturligt, at Byrådet tog ansvar for at sikre de nødvendige rammer for reformernes gennemførelse ved at øremærke midlerne til det formål, de oprindeligt var tiltænkt.

Bekymringen forstærkes af, at omsorgsområdet samtidig står over for en investering på 72 mio. kr. til etablering og ombygning af nye distriktslokaler. Investeringen skal finansieres via lån, som området selv skal afdrage over de næste 20 år. Det finder vi bekymrende, da omsorgsområdet både skal håndtere omfattende reformopgaver og samtidig bære de økonomiske konsekvenser af store anlægsinvesteringer inden for den eksisterende drift.

Samlet set giver dette anledning til bekymring for, om omsorgsområdet får de nødvendige økonomiske rammer til både at gennemføre de kommende reformer og sikre den kvalitet, trivsel og de arbejdsforhold, som borgere og medarbejdere med rette kan forvente.

Sektor MED gør samtidig opmærksom på, at den tidligere afsatte udviklingspulje på 2 mio. kr. vil være en vigtig støtte for området, hvis midlerne gives i flere år.

Sundhedsreformen er på vej, og vi ved, at akutsygeplejen samt størstedelen af aflastningspladserne skal overgå til regionen. Det er fortsat vigtigt, at kommunen står stærkt fagligt. Derfor er der fortsat behov for investeringer i faglig udvikling og de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven.

Omsorgsområdet står over for omfattende forandringer, som stiller store krav til ledelsen. Der er allerede igangsat et udviklingsforløb for lederne, men der vil også fremadrettet være behov for løbende kompetenceudvikling. Dette gælder både ledere og medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at der afsættes de nødvendige midler til fortsat kompetenceudvikling.

Plejeboliger og personalelokaler – klar til fornyelse og fremtidsplanlægning.

Mange af kommunens plejecentre er af ældre dato og trænger til opgradering. Vi er klar til fornyelse i form af en plan for opførelse af flere nye plejecentre og dermed udskiftning af de slidte ældrecentre. Boligmassen skal være økonomisk rentabel og tidssvarende for både borgere og personale. Ligeledes er der behov for samlet at se på de aflastningsboliger, som kommunen står tilbage med, når opgaven omkring sundheds- og omsorgspladser flyttes til regionen pr. 1. januar 2027. Det gælder de fysiske og faglige rammer som økonomien til dem. Det bør tænkes ind i en kommende boligplan.

Mange af kommunens medarbejdere har dårlige personalefaciliteter, fx i kældre og bryggers. Det påvirker trivsel og arbejdsmiljø, når der er støjgener og dårligt indeklima – fx træk og kulde om vinteren og hedebølge om sommeren, fordi vinduer ikke kan åbnes. Foreløbigt har byrådet bevilget ca. halvdelen af de midler, der skal til for at etablere nye ind mødesteder for distrikterne – jf. den nye organisering. Der er brug for de resterende, dvs.. i alt 72 mio kr. til at løse opgaven. Sektor MED bemærker, at Omsorgsområdet er det eneste i Randers Kommune, der er blevet bedt om at løse opgaven indenfor eget driftsbudget. Dette - set sammen med at Omsorgsområdet heller ikke fik tildelt midler fra ældremilliarden - opleves ikke som en høj grad af prioritering af hverken borgere eller medarbejdere

AI

Kunstig intelligens er på alles dagsorden. Sektor MED efterspørger en nærmere plan for kompetenceudvikling, herunder belysning af de personalemæssige konsekvenser, da det skaber bekymring for om arbejdspladser forsvinder – herunder at udviklingen går så stærkt, at vi ikke når at tage stilling, før det er for sent.

Rengøring.

Rengøring hver 3. uge kontra hver 2. uge. Vi vil gerne gøre opmærksom på den forebyggende effekt af besøg oftere i hjemmet hos de borgere, der kun får hjælp til rengøring.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden, Sektor MED Omsorg – næstformand Gitte Mygind

Vi har læst direktionens oplæg nysgerrigt og fulgt med i debatten efterfølgende. Vi bemærker, at der tilsyneladende er penge at investere næste år.

Man kan, hvis man vil.

BUPL anbefaler følgende indsatser i årene fremover:

• Hjælp Fremtidens Randers på vej med investeringer i reelle forebyggende indsatser i dagtilbuddene med særligt fokus på de udsatte boligområder.

• Sørg for, at der opleves reelle minimumsnormeringer.

• Der er brug for nye vuggestuer. Husk, at der også hører ledelse til, når vi opretter nye institutioner

• Fasthold normeringen i SFO og tildelingen til skole. Børn har brug for både kvalitet i Skoletilbuddet, og i Fritidstilbuddet. Børn, der trives, bliver en gevinst for Randers.

• Juniorklubber alle steder. Ja tak. Gerne på de enkelte skolers præmisser med et godt og kvalificeret samarbejde mellem SFO, Skole og Juniorklub.

• Ros for at udmøntning af trepartsmidlerne i henhold til aftalerne fra OK 26.

BUPL Østjylland mener, at det er afgørende, at vi udvikler fremtidens kompetente borgere med indsatser så tidligt i barnets liv som muligt. Nutidens trivselsproblemer og dårlige PISA målinger løses ikke med mere af det samme. En dagligdag med nærværende, kompetente voksne, der sikrer, at det enkelte barn er i omgivelser, som det kan gro i. Kompetente voksne, der samarbejder med hinanden og forældrene og har barnet i centrum. Børn har brug for sunde fællesskaber. De har ikke brug for at være alene hjemme med hele verden som gæst på nettet.

VH Ann Søndergaard Pedersen

Næstformand BUPL Østjylland

Randers d. 09.09.2026

Høringssvar Budget 2027-30 fra medarbejdersiden i LMU - Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Vi læner os op af høringssvaret fra medarbejdersiden i LOM - Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Fra medarbejdersiden i LMU - Center fra Psykiatri og Socialt Udsatte

Randers d. 09.09.2026

Høringssvar Budget 2027-30 fra medarbejdersiden i LOM - Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Fremtidig kapacitet og indretning af væresteder og forsorgshjem i Randers Kommune:

Vi anerkender, at der er blevet udført et grundigt og fint stykke arbejde, i forhold til at opstille de fire scenarier. Vi tænker at Scenarie 2, flytning af Hjørnestenen til boligerne på Perron 4, vil kunne løse flest udfordringer, på den mest hensigtsmæssige måde. Dels i forhold til anbefalinger om fremtidens forsorgshjem, i form af bedre og mere træningsegnede boliger med afsæt i Housing First principperne. Vi er meget enige i vigtigheden i at prioritere sikkerhed for medarbejdere og borgere for henholdsvis Perron 4 og Hjørnestenen. Forudsat at der kan findes et egnet sted til Perron 4.

Vi foreslår at arbejdsgruppen samles igen, for at finde en egnet placering til Perron 4 og Slotsgården. Ud fra et drift- og personalemæssigt sigte giver det mening at sammenlægge disse tilbud.

Møbelcirklen: Vi er bekymrede for lukning, da Møbelcirklen er et vigtigt springbræt for vores målgruppe, som afklaring, og ud i ordinær eller anden beskæftigelse. Der mangler i forvejen arbejdspladser til socialt og psykisk udfordrede borgere, de 1000 unge i Ungeløftet og de herboende ukrainere.

Vi oplever at Møbelcirklen, med sine 30 årspladser, udfylder en vigtig opgave, ikke mindst ifht. kommunens klimaindsats og bæredygtighed samt FN’s verdensmål. Men man kunne godt rejse spørgsmålet om, hvorvidt de er placeret i den rigtige forvaltning, eller om det ville passe bedre under Erhvervsenheden eller Miljø og Teknik.

Kunne man tænke i at udvide salg til private personer og virksomheder? Kunne man lave det om til en socialøkonomiske virksomhed, som Randers kommune gerne må eje?

Velfærdskriminalitet: Vi bakker op om at ansætte en medarbejder til kontrolenheden. Det er vores opfattelse at det vil kunne generere mere end det koster på lang sigt.

Nr. 17: Kontrakten udløber den 31-12-2026. Kunne tilbuddet flyttes til Underværket, som har ledig kapacitet, og som kommunen netop har overtaget?

Boligplan: Manglende botilbud til psykisk sårbare borgere, vil Sjællandsgade 4 kunne konverteres?

Helhedsorienteret indsats på tværs af arbejdsmarkedet, sundhed og social: Vi finder det positivt, at der i budgettet er et ønske om at afsætte midler til særligt tilrettelagt indsats, for at støtte flere udsatte borgere til afklaring af beskæftigelse og fleksjob. Åben Vejledning eller gruppeforløb i Huset Tværs, kunne være interessante at tænke ind.

Fortsat uafklarethed i forhold til hjemtagelse fra Strømmen: Vi er fortsat nysgerrige på hvad hjemtagelsen fra Strømmen betyder, for kapacitetsjusteringen for mestringsvejledningen i hhv. Psykiatri og Autisme, i henhold til at de skal aflevere medarbejderressourcer til Job og mestringsteamet.

Fra medarbejdersiden i LOM - Center fra Psykiatri og Socialt Udsatte

Det var en stor overraskelse og med meget stor undren at vi forleden blev opmærksomme på at Møbelcirklen er i spil til at blive lukket!

Da Møbelcirklen er meget mere end et beskæftigelsestilbud under Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen var det derfor også en stor overraskelse at overvejelserne omkring Møbelcirklen som minimum ikke er sat på som et separat og selvstændigt punkt til byrådet, så alle argumenter, økonomiske gevinster og forhold hele vejen rundt kan blive debatteret seriøst på et samlet oplyst grundlag ud fra en helhedsvurdering.

For Møbelcirklen bør betragtes ud fra en helhedsvurdering, der kommer hele Randers Kommune til gavn. Hele idéen med Møbelcirklen er netop at hele Randers Kommune herigennem har et samlet innovativt cirkulærøkonomisk tiltag, hvor bæredygtighed, innovation og social ansvarlighed/jobskabelse går hånd i hånd. Og netop den innovative og agile tilgang har vist sig til også at gøre Møbelcirklen til en vigtig samarbejdspartner såvel internt i Randers Kommune og for vores lokale virksomheder. Møbelcirklen genanvender og upcycler således ikke bare Randers Kommunes inventar selvom det naturligvis stadig er den primære opgave. Møbelcirklen er et vigtigt og konkret værktøj i værktøjskassen, når vi i Randers Kommune forsøger at etablere virksomhedssamarbejder indenfor bæredygtighed.

Med Møbelcirklen er der således blevet etableret konkrete samarbejder med lokale virksomheder omkring genbrug og upcycling af restmaterialer, der ellers ville have været kasseret. Møbelcirklen er derfor med til at vi kan skabe nye innovative og bæredygtige løsninger, der spiller ind i både Randers Kommunes og virksomhedernes grønne dagsorden. Det er ikke bare teori, men konkrete løsninger og konkrete handlinger, der skaber nye konkrete (CSR)-jobs og vel og mærke (CSR)-jobs til kandidater, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette er en helt unik mulighed, som vi har i Randers Kommune og helt i tråd med Fremtidens Randers, hvor en af målsætningerne bl.a. er at skabe nye arbejdspladser til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Med andre ord - Møbelcirklen giver Randers Kommune nogle muligheder, som ellers ikke ville have været mulige!

De samfundsøkonomiske gevinster og de samlede besparelser som Møbelcirklen genererer for Randers Kommune er velbeskrevet og taler sit tydeligere sprog – iflg. Møbelcirklens egne tal p.t. en samlet besparelse på kr. 9.238086 og alene kr. 1.732.500 i 2026. Derudover skal gevinsten ved de ansættelser, som Møbelcirklen har været med til at generere ligges oveni den værdi, som Møbelcirklen samlet set har skabt. Møbelcirklen har genereret en samlet CO2-besparelse for Randers Kommune på hele 89.480 kilo. I dette høringssvar vil vi ikke gå yderligere i detaljer hermed, da dette er velbeskrevet andetsteds. Men der er stadig masser uudnyttet potentiale både internt i Randers Kommune og i yderligere virksomhedssamarbejder!

Møbelcirklen er et foregangsinitiativ for andre kommuner og der har været adskillige besøg fra kommuner fra hele landet. Møbelcirklen er derfor også med til at brande Randers Kommune som en kommune, der handler og kan omsætte teori til konkrete tiltag indenfor bæredygtighed. Møbelcirklen er blevet fremhævet af Miljøministeriet og KL som et eksempel på hvordan kommunerne kan iværksætte bæredygtige initiativer.

Men tiden er kommet til at gentænke Møbelcirklens fremtidige placering i Randers Kommune og om det rette sted fortsat er i Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen. Måske kunne Møbelcirklen med fordel tænkes ind på anden måde i Randers Kommunes organisation. Møbelcirklen meget mere end et beskæftigelsestilbud og bør derfor i fremtiden bo et sted i Randers Kommune, hvor der både er et strategisk bæredygtigt fokus og hvor der er plads til fortsat at være et kommunalt innovativt tiltag, hvor der kan tænkes i nye kreative løsninger og indgås nye agile samarbejder såvel internt i Randers Kommune som med vores lokale virksomheder.

Det er derfor vores håb at beslutningen om at lukke Møbelcirklen kraftigt genovervejes. Vi mener tværtimod at Randers Kommune bør bruge anledningen til at få Møbelcirklen placeret strategisk rigtigt i Randers Kommune, så fremtiden sikres en gang for alle. Samtidig bør vi bruge anledningen til at give Møbelcirklen den anerkendelse og de rammer, som den fortjener!

Afslutningsvis vil vi gerne understrege at det vil et stort tab for Randers Kommune at lukke et fantastisk tiltag med så mange bundlinjer, der tapper direkte ind i den retning og de målsætninger, som vi gerne vil hen imod i Fremtidens Randers. Vi håber derfor at der kommer en ordentlig og seriøs debat om Møbelcirklen inden, der træffes en beslutning om en lukning!

Venlig hilsen

Lasse Steen Christensen

Line Høegh Ravn

Medarbejdersiden i Kultur og Fritid anbefaler, at den udløbende bevilling på 411.000 kr. årligt til den koordinerende funktion i Fritid For Alle videreføres fra 2027.

Fritid For Alle er siden 2022 udviklet fra et tidsbegrænset projekt til en bredt forankret, tværgående indsats, der hjælper børn og unge ind i positive fritidsfællesskaber. Indsatsen nedbryder barrierer som økonomi, manglende kendskab til fritidsmuligheder, usikkerhed ved opstart og behov for støtte til at finde det rette fællesskab.

Dokumenteret effekt og stigende behov

Siden opstarten er der gennemført tæt på 1.500 brobygninger til fritids- og foreningslivet.

De seneste effektmålinger viser, at:

• 82 pct. møder op i en forening

• 77 pct. bliver medlem

• 60-65 pct. fortsat er aktive efter seks måneder.

I dag indgår 66 foreninger, 20 skoler, 7 dagtilbud og 4 frivillige organisationer i samarbejdet.

Efterspørgslen er samtidig vokset markant. Antallet af registrerede sager steg fra 140 i 2022 til 461 i 2025, mens behovet for økonomisk støtte i samme periode steg fra ca. 110.000 kr. til knap 390.000 kr.

Målgruppen er samtidig blevet mere kompleks. For flere børn og familier er økonomisk støtte ikke tilstrækkelig; der er også behov for guidning, brobygning og opfølgning for at skabe reel og varig deltagelse.

Den koordinerende funktion binder indsatsen sammen

Fritid For Alle er ikke alene en støtteordning. Den koordinerende funktion forbinder børn og familier med fagpersoner, skoler, dagtilbud, foreninger og civilsamfund og varetager blandt andet brobygning, henvendelser, opfølgning og samarbejde.

Grundmodellen svarer til ca. 25 timers koordinatorressource om ugen og vurderes at kunne understøtte omkring 300 brobygninger årligt.

Selve fritidsaktiviteterne leveres af de eksisterende foreninger og fritidsfællesskaber. Den kommunale ressource bruges dermed til at gøre disse fællesskaber tilgængelige for børn og unge, som ellers kan have svært ved selv at finde vej ind.

For barnet kan deltagelsen betyde adgang til venskaber, positive voksne, bevægelse, oplevelser og følelsen af at høre til og dermed understøtte trivsel og deltagelse i andre dele af hverdagen.

Erfaringerne har ændret forudsætningerne

Da Fritid For Alle blev forlænget i 2023, var forventningen, at behovet for særskilt koordinering efter 2026 kunne reduceres væsentligt.

Tre års erfaringer viser en anden udvikling. Aktiviteten og samarbejdsfladen er vokset, og målgruppen har fået et større og mere komplekst støttebehov. Forvaltningens seneste vurdering er derfor, at indsatsen fortsat forudsætter en koordinerende funktion.

Der vil fortsat være en permanent bevilling til kontingent- og udstyrsstøtte, men økonomisk støtte kan ikke stå alene. Uden koordinering reduceres mulighederne for brobygning, opfølgning, samarbejde med fagpersoner og understøttelse af de foreninger, der modtager børnene.

Et fundament for videre udvikling

En videreførelse fastholder samtidig muligheden for at udvikle Fritid For Alle med tidligere og mere forebyggende indsatser, styrket foreningskapacitet og mere håndholdt støtte til børn og unge med større barrierer.

Dermed understøtter indsatsen ambitionerne i Fremtidens Randers om stærke fællesskaber, deltagelse, forebyggelse og et tættere samspil med civilsamfundet.

Medarbejdersiden anbefaler derfor, at bevillingen på 411.000 kr. årligt videreføres fra 2027, så den koordinerende funktion og den eksisterende grundmodel i Fritid For Alle kan fastholdes.

MED-udvalget på Trekløverskolen har drøftet budgetorienteringen for 2027-2030 og ønsker særligt at rette opmærksomheden mod skolens fremtidige økonomiske ramme.

I budgetaftalen for 2026-2029 blev den samlede rammebesparelse reduceret med 4,6 mio. kr. til bedre normering på Trekløverskolen. Af budgetorienteringen fremgår det imidlertid, at beløbet alene er afsat i 2026 og 2027 og dermed bortfalder fra 2028.

MED-udvalget finder dette stærkt bekymrende. De 4,6 mio. kr. har været en nødvendig reduktion af den besparelse, Trekløverskolen tidligere er blevet pålagt, og midlerne har været afgørende for at kunne sikre en forsvarlig bemanding omkring skolens elever. Trekløverskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud, hvor elevernes komplekse støttebehov stiller store krav til både personaleressourcer, faglighed, kontinuitet og muligheden for at arbejde forebyggende.

Hvis de 4,6 mio. kr. bortfalder fra 2028, vil det i praksis betyde, at Trekløverskolen igen skal gennemføre den fulde besparelse. Det vil få direkte betydning for normeringen og dermed for mulighederne for at skabe den nødvendige stabilitet, forudsigelighed og sikkerhed omkring eleverne. Samtidig vil det øge presset på medarbejdernes arbejdsmiljø og gøre det vanskeligere at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Dette skal samtidig ses i sammenhæng med de øvrige økonomiske udfordringer på skoleområdet. Budgetorienteringen beskriver, at et tidligere udskudt effektiviseringskrav slår igennem med 7,2 mio. kr. i 2027 og 12,4 mio. kr. fra 2028 og frem, ligesom der fra 2028 er indarbejdet en besparelse på 3,2 mio. kr. årligt som følge af en forventet effekt af investeringer i inklusion og kompetenceudvikling.

MED-udvalget bemærker desuden, at der i budgetforslaget er et gennemsnitligt råderum på 16,9 mio. kr. i perioden 2027-2030 og et varigt råderum på 16,2 mio. kr. i 2030. På den baggrund vil vi kraftigt opfordre til, at der i de politiske budgetforhandlinger prioriteres en varig videreførelse af de 4,6 mio. kr. til Trekløverskolen fra 2028 og frem.

For MED-udvalget handler dette ikke om at udvide serviceniveauet, men om at fastholde en økonomisk ramme, der gør det muligt at løse Trekløverskolens komplekse kerneopgave fagligt og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

MED-udvalget på Trekløverskolen opfordrer derfor til, at reduktionen på 4,6 mio. kr. af den samlede besparelse gøres permanent og indarbejdes i skolens budgetramme fra 2028 og frem.

Med venlig hilsen

MED-udvalget på Trekløverskolen

Det ærgrer mig, at kommunen agter at lukke Møbelcirklen, da det er et tiltag, der dels hjælper kommunen med at spare på nyindkøb, hjælper borgere med at komme tilbage i beskæftiglese, samt bygger bro mellem borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet og erhvervsliv. 

HØRINGSSVAR FRA BESTYRELSEN I DEN SELVEJENDE INSTITUTION PLATANGÅRDEN

Rammevilkår for selvejende dagtilbud

Det er positivt, at der er fokus på at skabe en mere rimelig og ensartet økonomisk ramme for henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud. Det er afgørende, at de selvejende dagtilbud sikres økonomiske vilkår, der gør det muligt at drive institutionerne på et fagligt og økonomisk forsvarligt grundlag.

Der er afsat 1,5 mio. kr. til området. Det vurderes imidlertid, at dette beløb langt fra er tilstrækkeligt til at imødekomme de økonomiske udfordringer, som de selvejende dagtilbud står overfor.

De afsatte midler bør ses i tæt sammenhæng med den nuværende tildelingsmodel. Med indførelsen af tildelingsmodellen har dagtilbuddene alene 2,7 % af budgettet til den egentlige drift. Samtidig er minimumsnormeringerne blevet finansieret inden for driftsmidlerne, hvilket har haft en mærkbar økonomisk konsekvens for dagtilbuddene i hele kommunen.

De enkelte institutioner forsøger efter bedste evne at tilpasse deres budgetter med henblik på at undgå underskud. For de større institutioner med et antal enheder på over 110 kan dette i visse tilfælde lade sig gøre. For mindre institutioner er situationen imidlertid væsentligt anderledes.

Det medfører en betydelig og uhensigtsmæssig økonomisk usikkerhed i den daglige drift. Der må løbende foretages prioriteringer af, hvad der er økonomisk mulighed for at anskaffe – lige fra materialer til børnene og aktiviteter og ture til helt basale fornødenheder som engangshandsker. Der er samtidig meget begrænsede muligheder for vedligeholdelse og fornyelse af inventar og øvrige nødvendige anskaffelser. For de institutioner, der har egen bygninger, kan det have store økonomiske konsekvenser, hvis der skal laves et omkostningstungt vedligehold i en bygning, fx nye vinduer, tag eller andet. Denne økonomiske udgift vil potentielt kunne få konsekvenser i flere budgetperioder, da råderummet til sådanne udgifter ikke er eksisterende, som tildelingerne er i dag.

En vedvarende situation, hvor en institution ikke har mulighed for at skabe et budget i balance inden for de givne rammer, har desuden negative konsekvenser for både arbejdsmiljøet blandt medarbejderne og ledelsens arbejdsvilkår. Det er vanskeligt at skabe en oplevelse af faglig og ledelsesmæssig succes, når de økonomiske rammer i sig selv gør det meget vanskeligt at drive institutionen på et forsvarligt niveau.

I denne sammenhæng er der desuden et stort ønske om øget gennemsigtighed omkring de midler, der disponeres centralt, inden det resterende budget udmøntes til den lokale drift og minimumsnormeringer. Der ønskes således en tydeligere redegørelse for, hvilke midler der anvendes centralt, herunder eksempelvis til øvrigt centralt personale, samt hvordan disse udgifter påvirker de midler, der er til rådighed for de enkelte dagtilbud.

Forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart

Det er meget positivt, hvis der afsættes midler til at sikre minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det vil være et væsentligt bidrag til at skabe kontinuitet og kvalitet i børnenes overgang fra dagtilbud til skole.

Under de nuværende økonomiske forudsætninger – og særligt efter besparelserne på førskoleområdet – er det vanskeligt at anbefale forældrene, at deres barn skal begynde i førskole, når normeringerne samtidig forringes.

Det er værd at bemærke, at flere skoler allerede i dag har valgt at finansiere minimumsnormeringer i hele eller størstedelen af førskole perioden gennem egne midler. Dette er en betydelig økonomisk belastning for skolerne og må samtidig vurderes som uhensigtsmæssigt, hvis det i praksis betyder, at den nødvendige normering afhænger af den enkelte skoles mulighed for at finde finansiering inden for eget budget.

Der bør derfor sikres en fælles og ensartet finansiering af minimumsnormeringer frem til skolestart, således at alle børn får samme grundlæggende forudsætninger for en tryg og kvalitativ overgang fra dagtilbud til skole.

MED-udvalget på Museum Østjylland har drøftet udkast til budget 2027-2030.

Medarbejderrepræsentanterne er bekymrede over de mulige bortfald af bevillinger til kulturområdet i budget 2027 – særligt i lyset af åbningen af det nye håndværksmuseum, Håndværk, medio 2027.

Museum Østjylland har været stillet et øget driftstilskud til Håndværk i udsigt. MED-udvalget finder det afgørende, at et tilskud følger med den nye museumsopgave.

Uden et øget driftstilskud vil det være nødvendigt at finde finansieringen inden for museets eksisterende ramme. Det vil medføre betragteligt reducerede tilbud og forringelse af kvalitet i museets tilbud til skoler og borgere. Der er herudover risiko for, at Museum Østjylland ikke kan leve op til de forventninger, der er til det nye håndværksmuseum. Museet skal spille en central rolle i udbredelse af kendskab til håndværk og motivere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Denne rolle understøtter desuden i høj grad målsætninger i Fremtidens Randers, hvor en del af strategien netop er, at flere unge får en uddannelse. MED-udvalgets anbefaling er derfor, at det ønskede driftstilskud til Museum Østjylland i budget 2027 fastholdes. Driften bør ikke finansieres gennem besparelser eller omprioriteringer, der forringer museets eksisterende tilbud, den faglige kvalitet eller medarbejdernes arbejdsmiljø.

Udskiftning af klimaanlægget i Kulturhuset er en forudsætning for, at der fortsat kan drives museumsvirksomhed i huset. Undersøgelsen af klimaanlæggets levetid, som blev besluttet i forrige budgetperiode, viser, at det ikke kan betale sig at levetidsforlænge den nuværende anlæg. Vi mener derfor, at det er essentielt, at udskiftningen af klimaanlægget bliver foretaget så hurtigt som muligt – både for at undgå dyre reparationer og for at få et klimasikret miljø til kulturarven – og gæsterne - i huset.

Med OK26 er der afsat 0,05% af lokallønspuljen til akademikere i 2027, og vi afventer, at der bliver fulgt op på denne aftale.

Med venlig hilsen

Medarbejderrepræsentanterne, Med-udvalget på Museum Østjylland.

Høringssvar vedhæftet

Møbelcirklen bidrager med fokus på genbrug, upcycling og social ansvarlighed. Lukning af Møbelcirklen vil medføre at den solide søjle der har rejst sig de seneste år, som inspirerer borgere og offentlige institutioner til genbrug, bidrager med arbejdspladser til mange forskellige typer af mennesker og arbejder for at styrke fællesskab og reducere affald forsvinder - og det er ikke noget, man bare lige bygger op igen. Det er et tiltag kommunen og vi som randrusianere kan være stolte af, og som besidder et fremtidspotentiale uden lige der både taler ind i grøn omstilling, cirkulær tankegang og FN's verdensmål.

Bestyrelsen i Dagtilbud Midt fremsender bemærkninger til budgetforslaget med fokus på placering af nye vuggestuer, specialbørnehavens fremtid, fleksible dagtilbudsbyggerier, indeklima, vedligeholdelse af legepladser samt prioritering af kommunens anlægsmidler.

Randers FC Fonden oplever gennem vores mangeårige samarbejde med Fritid For Alle, at den fælles indgang og koordinering er afgørende for, at hjælpen når helt ud til de børn og familier, der har behov for den.

For os fungerer Fritid For Alle som et vigtigt bindeled. Mange af de familier, der søger økonomisk støtte hos Randers FC Fonden, bliver henvist til os gennem Fritid For Alle – enten direkte eller via de kontaktpersoner, der hjælper familierne. Det betyder, at familien ikke selv skal kende de forskellige fonde, puljer og muligheder for støtte. De bliver i stedet mødt ét sted og hjulpet videre til den konkrete løsning, der passer til deres situation.

Det er netop denne koordinering, vi vurderer, har stor værdi. Det er ikke nok, at der findes penge til kontingent og udstyr, hvis familierne ikke ved, hvor de skal søge dem, eller hvis de skal navigere rundt mellem forskellige aktører for at finde den rette hjælp.

Fritid For Alle er med til at sikre, at børnene ikke blot får mulighed for økonomisk støtte, men også bliver koblet til et konkret fritidsfællesskab.

Omfanget af indsatsen viser tydeligt, hvor vigtig denne funktion er. Siden 2022 er tæt på 1.500 børn og unge blevet brobygget til fritids- og foreningslivet. 82 % møder op i en forening, 77 % bliver medlem, og 60-65 % er fortsat aktive efter seks måneder. Det viser, at brobygningen ikke blot skaber kontakt, men i høj grad fører til reel deltagelse og tilknytning til foreningslivet.

Samtidig er samarbejdet vokset til at omfatte 66 foreninger, 20 skoler, 7 dagtilbud og 4 frivillige organisationer. Det er efter vores vurdering netop bredden i samarbejdet og den centrale koordinering, der gør det muligt at skabe sammenhæng mellem børnene, familierne, kommunen, skolerne og foreningerne.

Vi kan også se udviklingen helt konkret i Randers FC Fondens egne tal. I 2022 bevilligede vi støtte til 81 børn. I 2025 var tallet steget til 185 børn – mere end en fordobling på tre år. Vi oplever dermed selv den stigende efterspørgsel på økonomisk støtte, og vi oplever samtidig, at Fritid For Alle er en væsentlig kanal til at få hjælpen ud til de familier, der har brug for den.

Den stigende efterspørgsel ses også i Fritid For Alles samlede tal. Antallet af registrerede sager er steget fra 140 i 2022 til 461 i 2025, mens behovet for økonomisk støtte i samme periode er steget fra cirka 110.000 kr. til knap 390.000 kr.

Hvis den koordinerende funktion ikke videreføres, er vores bekymring derfor ikke alene, at en administrativ funktion forsvinder. Det, der risikerer at gå tabt, er den fælles indgang og det netværk, som gør det lettere for børn og familier at finde vej gennem systemet og videre ind i et fritidsfællesskab.

Der findes allerede foreninger og fonde, som gerne vil hjælpe. Udfordringen er at sikre, at hjælpen finder frem til dem, der har behov for den. Her spiller Fritid For Alle en helt central rolle.

Randers FC Fonden anbefaler derfor på det kraftigste, at den koordinerende funktion i Fritid For Alle prioriteres og videreføres i budgetperioden 2027-2030. Vi ser samtidig positivt på en styrkelse af puljen til kontingent- og udstyrsstøtte, så den økonomiske hjælp kan følge med det stigende behov.

For os handler det i sidste ende om at sikre, at børn og unge ikke bliver stående på sidelinjen, fordi deres familie mangler økonomiske eller praktiske muligheder for at finde vej ind i et fællesskab.

På Sektor-MED Skoles møde den 3. september 2026 har vi med stor interesse gennemgået og drøftet forslaget til Budget 2027.

Anlæg

Vi anerkender behovet for at udvide kapaciteten på vuggestueområdet. Vi finder det imidlertid problematisk, at finansieringen foreslås gennem omprioritering af midler, der oprindeligt er afsat til ombygning og renovering på skoleområdet.

Skolerne står allerede over for betydelige udfordringer i forhold til:

• Vedligeholdelse af eksisterende bygninger

• Kapacitetspres på flere skoler og i flere lokalområder

• Etablering af nye varslingsanlæg

• Forbedring af indeklimaet

Hvis folkeskolen fortsat skal være førstevalg for kommunens familier, og hvis kvaliteten i folkeskolen skal løftes, kræver det tidssvarende, velholdte og attraktive fysiske rammer.

Drift

Skoleområdet er fortsat udfordret af et efterslæb fra tidligere udskudte besparelser. Samtidig oplever vi stigende udgifter på blandt andet området for tabt arbejdsfortjeneste (skolevægring).

Randers Kommune har en målsætning om at reducere antallet af unge uden for arbejdsmarkedet. Det kræver både en målrettet indsats over for de unge, der allerede befinder sig uden for fællesskaberne, og forebyggende investeringer, der sikrer, at færre børn og unge ender i denne situation.

Ifølge Hvidbogen ligger skolernes gennemsnitlige løfteevne på niveau med landsgennemsnittet. Hvis ambitionen er at løfte resultaterne yderligere, kræver det investeringer i både medarbejdere og læringsmiljøer.

Det forudsætter:

• Gode og moderne fysiske rammer

• Et sundt og velfungerende indeklima

• Veluddannede fagprofessionelle

• Tilstrækkelige ressourcer til støtte og hjælp for elever med særlige behov

• Bedre muligheder for at skabe mindre klassekvotienter, herunder gennem forslaget om maksimalt 26 elever i klasserne

Yderligere besparelser på skolernes drift vil efter vores vurdering vanskeliggøre opfyldelsen af kommunens egne målsætninger for kvalitet, trivsel og læring.

Fritidsområdet

Hvis visionerne i Fremtidens Randers skal realiseres, er det afgørende, at den nuværende tildeling til SFO-området som minimum fastholdes. Samtidig bør der sikres et relevant fritidstilbud til alle børn i alderen 10-13 år.

Afsluttende bemærkning

Medarbejdersiden og skolelederne i Sektor-MED Skole opfordrer derfor til, at de foreslåede besparelser på skoleområdet genovervejes. I stedet bør der investeres i folkeskolen, så Randers Kommune kan skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel, læring og fremtidige muligheder.

På vegne af medarbejdere og skoleledere i Sektor-MED Skole

Leif Plauborg

Næstformand

Vi er blevet orienteret om, at der er et meget begrænset råderum i budget 2027, og at det er nærliggende for Byrådet at overveje effektiviseringer og besparelser i administrationen.

Derfor vil vi minde Byrådet om, at store dele af administrationen fortrinsvis arbejder for at understøtte, hjælpe og servicere vores driftsområder – for vores vedkommende er det sundhedsområdet, ældreområdet, og kultur og fritid.

Besparelser på administrationen vil gå ud over omfanget og kvaliteten af den hjælp og service, som vi kan yde til plejecentre, sundhedsplejen, kulturinstitutioner og mange andre. Det gælder både økonomistyring, ledelsesinformation, samarbejde med tilsynsmyndigheder og mange andre organisatoriske og administrative opgaver. Mange af vores opgaver vil stadig være der, også når vi ikke har mulighed for at løse dem. De opgaver vil så skulle løftes af ledere og medarbejdere ”i driften”, som har dårligere forudsætninger for det, foruden at de opgaver så bliver spredt på mange flere personer.

Det vil også svække samarbejdet med borgere og pårørende, civilsamfundet, andre myndigheder og virksomheder. Foruden at kvaliteten i betjeningen af de politiske udvalg og byrådet vil blive ringere.

Der er stor risiko for, at besparelser og effektiviseringer medfører forringelser og omkostninger, som først bliver tydelige et stykke tid senere.

Med venlig hilsen

Medarbejderne i sekretariatet for Sundhed og omsorg.

Dagtilbud Sydøst

- Høringssvar fra lokal område MED

Kapacitetsudfordring i Dagtilbud Sydøst 0-2 års området

Hvis hensigten med de to nye vuggestuer er at dække behovet for familier i Vorup, Kristrup, Romalt og opland er det geografisk ikke et match med en placering i Assentoft.

Det vil skabe en uhensigtsmæssig struktur, hvor børnene starter op i vuggestuerne i Assentoft – og forsat figurere på ventelister - for at senere at flytte institution, så snart de får en plads tættere på deres nærområde.

Denne struktur vil for de 0-2 årige betyde flere skift og mindre tryghed og nærvær, - og dermed true den pædagogiske kvalitet af institutionerne og det gode børneliv. Ydermere vil det med flere skift og dårligere overgang, belaste personalet unødigt og øge arbejdspresset, hvor sektoren i forvejen har fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer af pædagoger.

Denne model strider direkte imod formålet og grundværdierne i Randers Kommunes Børne- og ungepolitik, som netop vægter en tryg start med nærværende relationer og stabilitet i barnets første leveår.

Vores anbefaling er derfor, at;

- Én vuggestue placeres i Haslund eller den vestlige del af Vorup til at dække Vorup, Haslund og opland

- Én vuggestue placeres i Romalt (evt. på grunden ved det gamle klubhus) til at dække Kristrup, Romalt og omegn

Etablering af gæstehus for dagplejer

Dagtilbud Sydøst rummer halvdelen af alle dagplejere i Randers Kommune, men mangler kritisk et gæstehus.

Hver dag er der i gennemsnit 13 gæstebørn hos de faste dagplejere. Det skaber konstant uro, fjerner hverdagens pædagogiske struktur og spænder ben for den hjemlige, trygge ramme med nærværende relationer, som er kendetegnet for dagplejen.

Udover den belastning det giver dagplejernes arbejdsmiljø, modarbejder den visionen om det gode børneliv, som er beskrevet i Børne- og ungepolitikken.

Hvis man forsat ønsker rekruttering af dagplejere i Randers Kommune, der skal skabe det gode børneliv i hjemlige og trygge rammer, skal man først og fremmest sikre et godt arbejdsmiljø.

For at drage gavn af stordriftsfordelene herunder køkken- og legepladsfaciliteterne, samt finde den optimal geografisk placerering, anbefaler vi, at;

- Der prioriteres midler til et gæstehus i forlængende af den (forhåbentlig) kommende vuggestue i Romalt.

Kapacitetsudfordring i Dagtilbud Sydøst 3-5 års område

Kapacitetsudfordringen på 3-5 års området i Dagtilbud Sydøst må ikke løses på bekostning af børnenes trivsel og familiernes hverdag.

En model, hvor børn fra Vorup, Haslund, Romalt og Kristrup skal gå i børnehave i Assentoft, er geografisk og pædagogisk uhensigtsmæssig.

Familierne vil opleve en uholdbar hverdagstransport, og børnene vil miste den røde tråd fra vuggestue til børnehave og videre til deres lokale distriktsskoler (Søndermarksskolen, Kristrup Skole eller Romalt Friskole).

Den pædagogiske kvalitet og børnenes fundament svækkes, når institutionslivet splittes op unødigt.

Vores anbefaling er derfor, at;

- Fastholde nærhedsprincippet i barnets institutionsliv

- Kapacitetsudfordringen for de 3-5 årige placeres umiddelbar i nærheden af de kommende nye vuggestuer

Strukturplanlægning af Toftegården og herunder ’Lille Toftegård’

Placeringen af de 53 børnehavebørn i ’Lille Toftegård’ på Assentoft Skole er en midlertidig genhusning af børn fra Toftegården – en nødløsning.

De fysiske eksisterende rammer understøtter ikke det optimale pædagogisk læringsmiljø.

Etableringen af et velfungerende pædagogisk læringsmiljø kræver tidssvarende og alderssvarende faciliteter.

Eksempelvis deles 53 børnehavebørn om tre skoletoiletter i garderobeområdet. Placeringen og udformningen af disse toiletter umuliggør den pædagogiske kerneopgave omkring selvhjulpenhed og sundhedsadfærd. Forholdene kolliderer direkte med Randers Kommunes eget indsatsområde, projekt ”Tæt og tør” fra 2026, som stiller krav om et målrettet pædagogisk fokus på renlighed.

Faciliteterne på skolen er dimensioneret til skolebørn og kan på ingen måde dække behovet for de 3-5 årige i et permanent dagtilbud.

Forvaltningens egne analyser, påpeger netop at Assentoft skole er under maksimal belastning i forvejen ifht. kapacitetsløsninger. Den nuværende førskoleordning er presset ind under fysiske rammer, der er langt fra optimale. Dette skaber allerede nu en mærkbar usikkerhed blandt familier i Assentoft, der overvejer at fravælge tilbuddet om førskole, og beholde deres børn i børnehave indtil skolestart.

En permanent omdannelse af 'Lille Toftegård' vil derfor ikke løse det reelle problem, men blot forskyde kapacitetspresset ind i skolestrukturen.

Visionen for den nye institutionsbygning på Toftegården er netop at samle vuggestue og børnehave i ét hus, skabe kontinuerlighed og et fælles ståsted for det pædagogiske arbejde både i vuggestuen og børnehaven – og ikke mindste på tværs. En permanent opsplitning på flere matrikler vil modarbejde denne vision, og svække kvaliteten af det tværgående pædagogiske arbejde.

Vi fraråder derfor på det kraftigste, at institutionen Toftegården inddrager ’Lille Toftegård’ som permanent børnehave.

Ledelsesspænd for pædagogiske ledere

Forvaltningen har tidligere defineret det optimale ledelsesspænd for de pædagogiske ledere i Randers Kommune til at være 22-23 medarbejdere pr. leder. Dette tal er afgørende for at de pædagogiske ledere kan engagere sig i institutionens hverdag samt drive institutionerne med høj pædagogisk kvalitet. I Dagtilbud Sydøst ligger de pædagogiske ledere allerede tæt på det anbefalede spænd – og flere ligger langt over.

Hvis ledelsesspændet bliver ved med at stige, udvandes muligheden for at praktiseres ’ledelse tæt på’ hvori man sikrer arbejdet med høj faglig kvalitet, godt arbejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær, - som er forvaltningens egne retningslinje for et økonomisk og menneskeligt ledelsesspænd.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at de to nye institutioner betyder ansættelse af to nye pædagogiske ledere i Dagtilbud Sydøst.

Med venlig hilsen

Lokal område MED

Dagtilbud Sydøst

Høringssvar fra Sektor-MED Kultur vedr. Budget 2027-2030

Vi er et team i JobRanders, som arbejder med aktivitetsparate unge under 30 år. Vokseværk er et tilbud under Møbelcirklen, målrettet vores mest sårbare og udsatte unge.

Vores unge kommer med vidt forskellige udfordringer og baggrunde. Det spænder over alt fra misbrug og psyki-ske lidelser til kognitive udfordringer og en svær opvækst. Mange af dem bærer rundt på en oplevelse af, at der ikke er plads til dem i samfundet. De har mødt lukkede døre, afbrudte uddannelser og afvisninger. Men fælles for dem alle er, at de bærer på et håb og et stort ønske om en bedre fremtid.

På Møbelcirklen er der plads til dem alle. Det er et helt unikt tilbud, som griber de borgere, der (endnu) ikke har fodfæste til at træde direkte ud på en almindelig arbejdsplads. Møbelcirklen og i forlængelse heraf Vokseværk, fungerer som en uundværlig øvebane, hvor de kan bygge sig selv op igen.

Faglige kompetencer:

En stor del af øvebanen handler om at udvikle de deres faglige kunnen. Der er mange forskellige opgaver at kaste sig over: renovation, elektronik, lager, maleropgaver og træarbejde. Det gør det muligt at starte præcis dér, hvor den enkelte har sin motivation og evne. At afprøve sig selv i Møbelcirklen giver ikke bare borgeren en fornemmelse af "hvad kan jeg egentlig?", men giver dem også helt konkrete kompetencer, som kan overføres til fremtidige job.

Sociale kompetencer og fællesskab:

Vi ved, at mange uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kæmper med massiv ensomhed. Forsknin-gen viser tydeligt, at isolation er en af de største barrierer for at finde sin plads på arbejdsmarkedet. På Møbel-cirklen er der højt til loftet og et rummeligt miljø.

De unge udvikler ikke kun deres faglighed, de bliver en del af et rigtigt arbejdsfællesskab. Det giver dem troen tilbage på, at de hører til. De oplever et støttende netværk og spejler sig positivt i hinanden. Det er her, de i trygge rammer kan øve sig i at have kollegaer – en afgørende forudsætning for at kunne begå sig på en fremti-dig arbejdsplads.

Individuelt tilrettelagt – i tråd med beskæftigelsespolitikken

I Møbelcirklen kan forløbet skræddersys 100 % til borgeren. Har man brug for at stå afskærmet ved egen ar-bejdsstation med hørebøffer? Det kan lade sig gøre. Arbejder man bedst, mens man sludrer, eller vil man gerne med ud på køreopgaver? Også det er muligt.

Det er et skærmet miljø, hvor man aktivt hjælper den unge med at navigere i og håndtere deres udfordringer, så de bliver klar til de ufravigelige krav der (uanset rummelighed) vil være på det ordinære arbejdsmarked.

Klimavenlighed og recycling:

Herudover er Møbelcirklen et fremragende grønt initiativ. Når et møbel er blevet til overs på en skole eller et kontor, får det nyt liv på i dette tilbud, hvor vores borgere hjælper med at ombetrække, lakere og samle møb-lerne, hvorefter de kan bruges et andet sted. Det er et direkte led i at nå FN's 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling, da vi både mindsker overforbrug og sparer kommunen for indkøb af nyt inventar. Borgerne og vores unge mennesker bliver dermed aktive medspillere i klimakampen, hvilket giver en stolthed og en oplevelse af at lave et arbejde der giver mening.

Bygger bro til arbejdspladser og lønnede timer:

Møbelcirklen og Vokseværk er ikke en endestation for vores borgere. Tilbuddet bliver ofte brugt af lige netop de unge, der risikerer at falde imellem flere stole. Det er de unge, hvis udfordringer er for omfattende til, at de fra start kan have løntimer eller tilknyttes en virksomhedspraktik – men som stadig er klar til at deltage i et me-ningsgivende forløb, hvor målet netop er at finde en plads på arbejdsmarkedet.

Mange af de unge vi møder, bærer på nederlag forbundet med skole og traditionel undervisning. Netop derfor virker de praktiske arbejdsopgaver i Møbelcirklen motiverende. Gennem tryghed, stabilitet og de kompetencer, de bygger op, bliver de i stand til at tage skridtet ud på en rigtig arbejdsplads. Uden denne brobygning vil mange af vores udsatte borgere og unge mennesker simpelthen knække nakken på at blive sendt direkte ud i en almin-delig virksomhed.

Rigtige mennesker:

Vi har flere konkrete eksempler på, hvordan Møbelcirklen og Vokseværk forandrer liv:

• En ung mand med svær psykiatrisk lidelse og stort misbrug, der gjorde det umuligt at komme i virksom-hedspraktik. Han startede med ganske få timer og meget ustabilt fremmøde. Gennem Vokseværk op-byggede han så meget stabilitet og så stærke kompetencer, at han til sidst opnåede reelle løntimer i tilbuddet.

• En anden ung mand kæmpede med psykose, stemmehøring, ensomhed og mistrivsel. Han startede lige-ledes meget forsigtigt op. Vokseværk fik ham til at vokse fagligt og socialt, og han er nu i tilbuddet 4 da-ge om ugen med 100 % fremmøde. Det stærke fundament gør, at han er på vej til at kunne begå sig på en rigtig arbejdsplads.

• En kvindelig borger kom fra total isolation og ensomhed. Gennem Møbelcirklen har hun fået en plads i fællesskabet, været med til at udvikle tilbuddet, og er i dag ansat som fleksjobber, og her dermed fået en plads på arbejdsmarkedet.

Opsummering: Hvorfor vi har brug for Møbelcirklen og andre lignende tilbud:

• Det er en nødvendig øvebane for de mest udsatte borgere, hvis udfordringer er for omfattende til at kunne starte direkte i en ekstern virksomhedspraktik. Det bygger bro til arbejdsmarkedet.

• Mulighed for at afprøve mange forskellige praktiske opgaver, som giver reelle kompetencer, der kan anvendes på mange arbejdsområder.

• De praktiske opgaver er særligt motiverende for de unge der har lidt nederlag i skolesystemet.

• Det bekæmper ensomhed: Det giver isolerede borgere et uundværligt arbejdsfællesskab og netværk, som styrker deres mentale helbred.

• Det er grøn fornuft: Møbelcirklen sparer kommunen for penge og CO2 ved at genbruge inventar internt, alt imens det støtter op om FN's verdensmål.

• Det virker i praksis: Vi ser konkret, hvordan de unge går fra mistrivsel og nul fremmøde til at være klar til arbejdsmarkedet.

Kom på besøg!

Vi vil gerne appellere kraftigt til, at I som politikere kommer på besøg i Møbelcirklen. Kom og tag en snak med de mennesker der er tilknyttet tilbuddet. Hør deres historier, mærk stemningen, og se med egne øjne, hvad forløbet gør for de borgere, der har allermest brug for en udstrakt hånd.

Vi stiller os til enhver tid til rådighed for et besøg, en praktik dag eller en snak om vores erfaring.

Vi kan konstatere, at der er stillet forslag om besparelser på disse to områder:

1. Afvikling af Møbelcirklen: Borgerne tilknyttet Møbelcirklen er i sårbare positioner og profiterer af en praktisk funderet indsats. Afviklingen medfører, at kommunens recycling-indsats bortfalder og en mindre gruppe borgere i CSR-jobs mister deres arbejde.

2. 10% reduktion af indsatsen Flere skal med/personlig jobformidler: Indsatsen reduceres svarende til to stillinger. Reduktionen betyder, at færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil modtage en beskæftigelsesrettet indsats og kan øge varigheden af deres sager.

Den samlede medarbejderside i SektorMED Arbejdsmarked kan ikke bakke op om disse to spareforslag, og vi tilslutter os høringssvar fra LokalMED i Center for Jobrettet udvikling og UU, UUR Randers.

Det har konsekvenser at reducere beskæftigelsesindsatsen. Konsekvenserne vil kunne aflæses direkte på en række af de parametre, Randers Kommune måles på, herunder borgertilfredshed, hvor mange borgere der kommer i job, hvor hurtigt de kommer i job, samt hvor mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet der opnår lønnede timer.

En målrettet indsats for aktivitetsparate borgere og borgere med sociale, psykiske eller helbredsmæssige udfordringer skaber værdi på flere områder:

• Flere borgere opnår jobpræmie ved lønnede timer og overgang til selvforsørgelse.

• Borgere oplever forbedret trivsel, sundhed og livskvalitet, hvilket samtidig kan bidrage til færre udgifter for Randers Kommune på både social- og sundhedsområdet.

• Virksomhederne får adgang til arbejdskraft gennem fleksible og individuelt tilrettelagte løsninger.

• Færre borgere fastholdes i lange og komplekse sagsforløb, hvilket både er en gevinst for den enkelte borger og for kommunens samlede økonomi

At Social- og Arbejdsmarkedsområdet samles i samme forvaltningssøjle, bør efter medarbejdersidens opfattelse først og fremmest have til formål at styrke samarbejdet på tværs og skabe bedre sammenhæng i indsatsen for borgerne. Samlingen bør således ikke primært være drevet af et ønske om at flytte besparelser eller midler mellem de to områder.

Besparelserne på arbejdsmarkedsområdet får afledte konsekvenser for socialområdet. Som følge af den nye beskæftigelsesreform vil en række sociale indsatser, der tidligere har været varetaget i JobRanders, ikke længere foregå i jobcenterregi. Opgaverne skal derfor fremover varetages andre steder i kommunen, herunder på socialområdet. Det betyder, at indsatser, som understøtter borgernes progression i retning af arbejdsmarkedet, flyttes til et i forvejen presset område

Randers Kommune har nogle af landets vanskeligste rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen og har gennem flere år været blandt de kommuner, der er mest udfordrede på beskæftigelsesområdet. På trods af dette har Randers Kommune formået at forbedre beskæftigelsesresultaterne og få flere borgere i job. Det understreger værdien af en målrettet og sammenhængende lokal beskæftigelsesindsats – også for borgere, der står længere væk fra arbejdsmarkedet.

En stærk beskæftigelsesindsats er derfor ikke alene en investering i den enkelte borgers mulighed for at blive selvforsørgende, men også en nødvendig forudsætning for Randers kommunes økonomi og omdømme.

Medarbejdersiden ønsker derfor at udtrykke en væsentlig bekymring for, at en omprioritering af midler fra en allerede presset beskæftigelsesindsats til socialområdet risikerer at svække indsatsen på begge områder. Hvis ambitionen med den nye organisering er at skabe bedre sammenhæng for borgerne, bør det samtidig sikres, at der er de nødvendige ressourcer til at løfte opgaverne på begge områder. Det er efter medarbejdersidens opfattelse afgørende, at besparelser og omprioriteringer ikke blot flytter udfordringerne fra ét område til et andet, men at der skabes et økonomisk og fagligt bæredygtigt grundlag for både social- og beskæftigelsesindsatsen.

En reduktion af beskæftigelsesindsatsen bør derfor ikke alene vurderes ud fra den umiddelbare besparelse. Der er en reel risiko for, at besparelser på indsatsen på kort sigt vil medføre øgede udgifter og dårligere resultater på andre områder på længere sigt.

Med venlig hilsen

Den samlede medarbejderside i SektorMEd Arbejdsmarked

Råderummet i beskæftigelsesindsatsen er blevet kraftigt reduceret de senere år. Vi ser, at flere og flere trædesten for borgere på kanten af arbejdsmarkedet fjernes. Yderligere besparelser (for at understøtte socialområdet) vil gøre det endnu mere vanskeligt at støtte borgere langt fra arbejdsmarkedet til at opnå beskæftigelse.

Vedrørende forslag om afvikling af Møbelcirklen

Der tages ikke i tilstrækkelig grad højde for de værdier og gevinster, som tilbuddet skaber for både borgere og samfund. De borgere, der er tilknyttet Møbelcirklen, befinder sig ofte i særligt sårbare livssituationer, for netop denne målgruppe udgør møbelcirklen en vigtig trædesten på deres vej mod at kunne deltage i praktik, opnå lønnede timer og dermed opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved afvikling af tilbuddet fjernes en vigtig trædesten for udvikling hos udsatte borgere og resultatet vil være at andelen af borgere på offentlig forsørgelse fastholdes fremfor nedbringes.

I en tid, hvor bæredygtighed, genanvendelse og cirkulær økonomi er højt prioriterede samfundsmål, sender det ligeledes et uheldigt signal at nedlægge en indsats, som både understøtter miljømæssige og sociale formål.

Møbelcirklen bidrager til at borgere ansættes i CSR-jobs en afvikling vil betyde en reduktion i den jobpræmie som opnås ved at borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår lønnede timer.

Vi mener at mulighederne for at tilpasse, flytte eller videreudvikle tilbuddet bør undersøges, så de dokumenterede gevinster for borgere og lokalsamfund ikke mistes.

Vedrørende forslag om reduktion af ”Flere skal Med” - indsatsen:

Flere skal med indsatsen og evidens derfra viser, at hyppig borgerkontakt med fokus på lønnede timer er med til at støtte borgerens progression i retning af arbejdsmarkedet, hvilket de seneste års udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Randers kommune tydeligt har vist.

En indsatsmodel der medfører langt mindre kontakt og indsats til borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, vil føre til længere sagsforløb og dermed højere udgifter til overførselsindkomster.

Afvikling af fysioterapeutisk indsats med beskæftigelsesfokus ( Quick care)

Vi anerkender ønsket om at styrke det jobrettede fokus i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig er det vigtigt at sikre, at målgruppen fortsat har adgang til den nødvendige støtte til deres sundhedsmæssige udfordringer. Det er afgørende, at der etableres klare og tilgængelige alternativer på sundhedsområdet.

Afslutningsvis finder vi det vigtigt at understrege, at ambitionen om, at borgere udvikler sig direkte på ordinære arbejdspladser, ikke må overskygge behovet for forskellige veje og relevante trædesten mod arbejdsmarkedet, da mennesker har forskellige forudsætninger for at opnå og fastholde beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden Lokal-MED Center for Jobrettet udvikling.

Møble Cirkel er og bliver fantast.isk, det ville gøre ondt hvis vi mistede sådan et unikt sted. Hvor folk både kan blomster kreativt og som personer. Det er vigtigt, for så mange mennesker. Og hvis det forsvinder for vi nok aldrig noget ligende tilbage. Det er et banken hjerte, der er med til at pumbe blod i Randers sjæl, dette må vi ikke dræbe

Område -MED Vest har holdt møde den 31. august 2026, og har følgende kommentarer til budget 2027-2030:

Omsorgsområdet står over for historisk store forandringer, og det er afgørende, at de økonomiske rammer understøtter den borgernære velfærd og medarbejdernes arbejdsmiljø.

I budgettet er der et råderum på 16,9 mil. over de næste 4 år. Område MED Vest har et ønske til, hvordan disse midler prioriteres for at imødegå de store forandringer Omsorg står over for.

• Når ældreloven og den nye organisering effektiviseres, dannes der nye personalegrupper og arbejdsfællesskaber. Vi ønsker at der afsættes midler til teambuilding for at sikre trivsel, fælles retning og et stærkt arbejdsmiljø fra start.

• Borgernes komplekse sygebilleder kræver øgede faglige kompetencer. Vi ønsker en målrettet indsats for efteruddannelse, herunder særligt inden for den palliative (lindrende) pleje, så vi kan sikre en værdig og professionel indsats for de svageste borgere.

• I 2024 valgte Randers kommune at spare på visitationsenheden i omsorg. Det blev udmøntet ved at funktionen som udskrivelseskoordinator ophørte.

Det har desværre medført negative konsekvenser. Udskrivelser fra hospitalerne er nu ofte mangelfulde, hvilket skaber stor utryghed og forvirring for både borgere og pårørende. Vi oplever et stigende antal genindlæggelser inden for det første døgn.

Medarbejderne mangler de nødvendige oplysninger og arbejdsredskaber til at kunne hjælpe borgeren på en sikker og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Der bruges i dag uforholdsmæssigt meget tid på unødvendigt koordinationsarbejde i driften for at rette op på de mangelfulde udskrivelser.

Prognoserne viser entydigt, at der er en massiv stigning i antallet af ældre borgere i kommunen. Område MED Vest ser derfor meget positivt på, at der fortsat tilføres demografimidler til området i budgetforslaget.

Det er helt afgørende at fastholde disse midler, da det ellers ikke vil være muligt at opretholde det nuværende niveau for hjælp til borgerne. Uden den fulde demografiske dækning vil driften blive underfinansieret i forhold til det faktiske borgerantal, hvilket vil medføre akutte og mærkbare serviceforringelser.

I forbindelse med Sundhedsreformen, der træder i kraft 1. januar 2027, samt den nye Ældrelov, står omsorgsområdet over for massive implementerings- og omstillingsopgaver.

I Område MED stiller vi os uforstående og undrende over, at de midler, der er afsat fra regeringen via Ældremilliarden, ikke er udmøntet til omsorgsområdet, men i stedet er gået direkte i den generelle kommunekasse.

Samtidig ser vi ind i store anlægsudgifter til ombygning af nye distriktslokaler på 72 millioner kroner, som finansieres via et lån, som Omsorg efterfølgende selv skal afdrage på over de næste 20 år. Vi finder det dybt bekymrende, at omsorgsområdet selv skal betale for disse faciliteter over driften, når de tiltænkte midler fra regeringen, ikke tilfalder området.

Vi glæder os over den politiske interesse og involvering i forhold til trepartsmidler, som er et vigtigt værktøj for rekruttering og fastholdelse. Men det er afgørende for Område MED Vest at understrege, at vi taler for alle medarbejdere i Omr. Vest og forvaltningens prioritering, skaber undren specielt hos de mindre faggrupper der føler sig overset. Så et ønske herfra er at Byrådet er nysgerrige og undersøgende på denne del af fordelingen, da vi er hinandens forudsætning i hverdagen.

På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest

Pernille Schou Pedersen

Næstformand

Høringssvar fra Myndighed Voksenhandicap

Etablering af enkeltmandstilbud på socialområdet

Medarbejderne i Myndighed Voksenhandicap ser positivt på ambitionen om at styrke kommunens selvforsyning gennem etablering af egne enkeltmandstilbud. Vi er dog bekymrede for, om de forventede gevinster i tilstrækkelig grad tager højde for udfordringerne med at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere til en meget kompleks borgergruppe. Arbejdet i enkeltmandstilbud er fagligt krævende og intensivt, hvilket stiller store krav til arbejdsmiljø, ledelse og specialiseret støtte. Der bør derfor sikres de rette rammer, herunder øget adgang til supervision og faglig sparring, før de forventede besparelser indregnes fuldt ud. Hvis dette ikke lykkes, er der risiko for, at tilbuddet ikke kan opretholdes, og at borgeren igen må flyttes, hvilket kan have både menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Styrket fokus på velfærdskriminalitet

Vedrørende forslaget om styrket fokus på velfærdskriminalitet støtter vi intentionen om at sikre kvalitet og ansvarlig anvendelse af offentlige midler. Vi savner dog en tydeligere afklaring af kommunens hjemmel og muligheder for at indhente og behandle oplysninger om private leverandørers drift. I notatet beskrives det selv, at grænsen mellem kommunens personrettede tilsyn og Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn ikke altid er tydelig. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for at opbygge en kontrolfunktion, som går ind over Socialtilsynets opgaver, uden at dette på forhånd er tilstrækkeligt juridisk afklaret.

Samtidig er det vigtigt at sikre, at der ikke opbygges parallelle kontrol- og tilsynsopgaver, som medfører dobbeltarbejde mellem kommunen og Socialtilsynet. Vi er også opmærksomme på, at forslaget kan generere et øget administrativt ressourceforbrug på myndighedsområdet, og det bør derfor tydeliggøres, hvordan opgaven skal løses uden at gå ud over kerneopgaven og den borgerrettede indsats.

Forebyggende indsatser og overgangen mellem børne- og voksenområdet

Vi ser positivt på ambitionen om at styrke de forebyggende indsatser og skabe større sammenhæng mellem børne- og voksenområdet. Fra et myndighedsperspektiv er det særligt vigtigt, at der arbejdes systematisk med overgangen til voksenlivet, så unge ikke oplever brud i indsatsen ved det fyldte 18. år. Dette forudsætter fleksibilitet og helhedstænkning på tværs af fagområder og organisatoriske skel. Samtidig er det væsentligt, at eventuelle investeringsmodeller bygger på dokumenterede effekter og realistiske forventninger til, hvornår de økonomiske gevinster kan realiseres.

Lokale lønmidler

Det er væsentligt, at eventuelle lønmidler målrettes på baggrund af dokumenterede udfordringer med rekruttering og personaleomsætning. Vi opfordrer derfor til, at der foretages en samlet vurdering på tværs af alle relevante faggrupper, så indsatsen ikke alene koncentreres om enkelte faggrupper, men understøtter de områder, hvor fastholdelses- og rekrutteringsudfordringerne reelt er størst. Samtidig finder vi det problematisk, at der i budgetmaterialet er opstillet detaljerede prioriterings- og fordelingsprincipper for midlerne, før de lokale lønforhandlinger er gennemført. Det risikerer at udhule intentionen bag den lokale løndannelse og skabe tvivl om, hvorvidt de efterfølgende forhandlinger reelt får karakter af forhandlinger eller blot bliver en implementering af en på forhånd fastlagt politisk beslutning. Et grundlæggende princip i den danske model er, at løndannelsen sker gennem forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, og derfor bør lokale lønmidler ikke på forhånd bindes til bestemte faggrupper eller fordelingsmodeller.

Samlet set opfordrer vi til, at budgetforslagene ledsages af realistiske vurderinger af de faglige, juridiske og organisatoriske forudsætninger for gennemførelse. Det er afgørende, at forventede gevinster ikke indregnes hurtigere, end de nødvendige rammer kan etableres.

Vi i Fødekæden vil gerne udtrykke vores bekymring for hvor vidt N0 17 vil blive sparet væk i det nye budget 

No 17 er langt mere end gratis tøj og ting - og har potentiale til endnu mere 

No17 er nemlig også "Rum til Handling" og det er vi i Fødekæden virkeligt glade og taknemlige for da det jo netop er disse "Rum til handling" der gjorde det muligt for os at komme godt i gang med Fødekæden som i dag omfordeler store mængder overskudsmad til Mennesker og familier med klumper i økonomien 

Og derfor kan vi nok også i særligt høj grad se og forstå vigtigheden af at byen kan tilbyde et et sted hvor man kan gå ind fra gaden og møde kommunen i øjenhøjde og på en anden måde end man ellers har mulighed for 

da langt de fleste borgere jo netop møder har kommunen når der er noget der er "Bøvlet" og ofte i en position hvor den hjælp der kan løse problemet endda også ofte kan være "Bøvlet" at få adgang til 

Her er No 17 en vigtig adgang til "Byen" hvor borgere faktisk har mulighed for at møde kommunen i øjenhøjde ... og ovenikøbet på en måde hvor kommunen er modige og handle kraftige og hvor der ikke er langt fra Ide til handling 

Derfor vil vi gerne vise vores opbakning til No 17 og byen igennem dette høringssvar i håb om at man vil bevare et af byens vigtige, nyttige og nødvendige rum for handling, Handle kraft og handlemod 

Til Randers Kommune og Randers Byråd

SAM Foreningen anmoder med dette høringssvar Randers Byråd om at afsætte en fast,

flerårig økonomisk ramme til finansiering af to faste medarbejdere i SAM Foreningen.

To faste medarbejdere er afgørende for, at vi kan fastholde vores nuværende aktiviteter,

videreføre SAM PULZ og fortsat skabe den betydelige værdi for borgere, foreninger og

samarbejdspartnere i Randers Kommune, som SAM Foreningen gør i dag.

SAM Foreningen har gennem de seneste år udviklet sig markant. Vi har omkring 200 aktive

brugere og cirka 20 forskellige aktiviteter, der hver uge skaber fællesskab, motion, trivsel og

nye muligheder for borgere i Randers Kommune.

Vores tilbud er særligt vigtige for borgere, som kan have svært ved selv at finde vej ind i de

almindelige foreningsfællesskaber. SAM Foreningen fungerer som en bro til idræts- og

foreningslivet og bidrager samtidig til stærkere relationer, større netværk og bedre trivsel.

To faste medarbejdere er en forudsætning for at fastholde indsatsen

• koordinering, deltagelse og facilitering af cirka 20 aktiviteter

• kontakt til og støtte for vores 200 brugere om ugen samt opfølgning og støtte til vores 20 frivillige.

• udvikling af nye tilbud og samarbejder

 Rekruttering, motivation og fastholdelse af brugerne

• samarbejde med kommunen, intuition, foreninger og lokale aktører

• fundraising og administration af eksterne bevillinger

• dokumentation, opfølgning og afrapportering

• brobygning til idrætsliv, uddannelse og arbejdsmarked

• planlægning og deltagelse på ture og aktiviteter i Randers Kommune.  

Omfanget og kompleksiteten af vores arbejde betyder, at SAM Foreningen har et varigt

behov for medarbejderressourcer. Det handler ikke alene om administration, men om at sikre

den daglige drift og udvikling af en indsats, der allerede har stor betydning for mange

borgere.

Den nuværende aktivitet kan ikke opretholdes på et forsvarligt niveau gennem frivillig

arbejdskraft alene. Frivillige er en afgørende del af SAM Foreningen, men de har brug for en

fast organisatorisk ramme, koordinering og daglig understøttelse.

Finansiering af to faste medarbejdere vil derfor ikke være en udgift til ekstra administration.

Det vil være en investering i den struktur, der gør det muligt at fastholde og udvikle

aktiviteterne, understøtte de frivillige og sikre, at kommunens borgere får adgang til stabile

og inkluderende fællesskaber.

Konsekvenserne ved manglende støtte

• færre eller nedlagte aktiviteter

• mindre støtte til frivillige

• færre muligheder for borgere, der har brug for relationer en tryg vej ind i fællesskaber

• svækket samarbejde med lokale foreninger og aktører

• mindre mulighed for at søge og administrere eksterne midler

• tab af opbyggede erfaringer, relationer og kompetencer

• øget risiko for, at borgere igen bliver stående uden for fællesskaberne

Konsekvenserne vil især kunne mærkes af de borgere, som ikke uden videre finder vej ind i

det almindelige foreningsliv. For dem er SAM Foreningen ofte det første og afgørende skridt

ind i aktiviteter, relationer og fællesskaber.

Der er også en konkret risiko for, at den indsats, der er opbygget gennem SAM PULZ, ikke

kan videreføres.

SAM PULZ og behovet for en langsigtet løsning

SAM Foreningen har gennem Ungeløftet, Randers Kommune og DGI etableret SAM PULZ, hvor vi arbejder med

unge og skaber veje ind i fællesskaber, idræt, uddannelse og arbejdsmarked.

Projektet er tidsbegrænset og forløber fra perioden 1. jan. 2026  og udløber 31.december 2027. Når projektmidlerne ophører,

risikerer vi at stå uden de nødvendige medarbejderressourcer til at videreføre indsatsen, selv

om behovet blandt de unge fortsat vil være til stede.

Den kommunale støtte skaber betydelig merværdi og vi har siden start af projektet SAM PULZ, fået opbygget et stærkt fællesskab med 50 nye unge, som hver uge deltager på flere af vores aktiviteter. De unge har igennem SAM PULZ mødt ligesindet unge og gennem fysisk træning fået opbygget gode relationer og rutiner i hverdagen.  

Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis en indsats, der har opbygget erfaringer, relationer og

resultater, stopper alene på grund af udløb af en projektbevilling. En sådan situation vil både

være et tab for de unge, for SAM Foreningen og for Randers Kommune.

Vi opfordrer derfor Randers Byråd til allerede nu at indarbejde en langsigtet løsning i

budgetterne, så SAM PULZ og de øvrige aktiviteter kan videreføres.

Den kommunale støtte til SAM Foreningen skaber en merværdi, der rækker langt ud over det

beløb, kommunen selv bidrager med.

Støtten er med til at finansiere medarbejderkapacitet og administration, som gør det muligt

for os at udvikle projekter, indgå samarbejder og søge eksterne midler. Gennem blandt

andet DGI, PUF og andre fonde har SAM Foreningen hjemtaget mere end 1,5 mio. kr. til

projekter, aktiviteter og udvikling.

Den kommunale støtte fungerer dermed som en løftestang. Den gør det muligt at tiltrække

yderligere finansiering og omsætte eksterne midler til konkrete aktiviteter for borgere i

Randers Kommune.

Uden en stabil kommunal grundfinansiering bliver det vanskeligere at opretholde den

organisation, dokumentation og medarbejderkapacitet, som er nødvendig for at søge og

administrere eksterne bevillinger

En reduktion eller bortfald af støtten vil derfor ikke kun

betyde færre kommunale kroner til SAM Foreningen. Det kan også betyde, at Randers

Kommune går glip af betydelige eksterne midler.

Værdien skabes i hele Randers Kommune

De midler, SAM Foreningen hjemtager, anvendes hovedsageligt i Randers Kommune og

kommer ikke kun vores egne brugere til gode.

Vi samarbejder med en lang række lokale aktører og benytter lokale tilbud og faciliteter. Det

skaber aktivitet og omsætning i det lokale foreningsliv og hos samarbejdspartnere som

eksempelvis Master Bowling, Neptun, Randers Skytteforening og Water & Wellness Randers.

Vi har desuden været med til at etablere en fælles minibus, som ikke kun anvendes af SAM

Foreningen, men er tænkt som en fælles ressource for foreninger og aktører i Randers

Kommune. Bussen gør det muligt for flere borgere at deltage i aktiviteter, ture og

fællesskaber, som de ellers kan have svært ved at komme til.

SAM Foreningen bidrager dermed både socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk til

lokalsamfundet.

Vi skaber adgang til aktiviteter, styrker deltagelsen i foreningslivet og

understøtter lokale samarbejder.

En investering i forebyggelse, trivsel og deltagelse

SAM Foreningen arbejder med borgere, som ofte har brug for en særlig støtte for at kunne

deltage aktivt i fællesskaber.

En aktivitet kan være det første skridt til noget større. En borger kommer måske først med til

fodbold, bowling, svømning, løb, fitness eller en anden aktivitet. Herfra kan der opstå nye

relationer, større selvtillid og mod på at deltage i andre fællesskaber.

For de unge i SAM PULZ handler det blandt andet om at skabe en vej videre mod det

almindelige foreningsliv, uddannelse eller arbejdsmarked.

Indsatsen kan derfor ses som forebyggende. Når borgere oplever tilhørsforhold, aktivitet og

progression, styrkes deres muligheder for at deltage i samfundet. Samtidig mindskes

risikoen for isolation og passivitet.

SAM Foreningen er derfor mere end en traditionel forening. Vi fungerer som brobygger

mellem borgere, civilsamfund, idrætsforeninger, kommunen og andre lokale aktører.

Vores konkrete anmodning til Randers Byråd

• afsætte en fast og flerårig økonomisk ramme til finansiering af to faste medarbejdere i

SAM Foreningen

• fastholde den nuværende kommunale støtte

• sikre mulighed for at videreføre SAM PULZ, når DGI/Ungeløftet udløber i december 2027

• skabe en langsigtet løsning, så opbyggede resultater, erfaringer og relationer ikke går

tabt

• anerkende SAM Foreningen som en strategisk samarbejdspartner i arbejdet med

fællesskab, motion, trivsel, inklusion og forebyggelse

Finansiering af to faste medarbejdere vil give SAM Foreningen mulighed

for:

• fastholde cirka 200 aktive brugere

• sikre driften af cirka 20 aktiviteter

• understøtte frivillige og lokale samarbejdspartnere

• videreføre indsatsen for unge

• hjemtage flere eksterne midler

• skabe endnu flere aktiviteter, samarbejder og fællesskaber i Randers Kommune

Vi beder derfor Randers Byråd se finansieringen af to faste medarbejdere som en

investering i mennesker, fællesskaber og lokal udvikling – ikke som en isoleret driftsudgift.

Den kommunale støtte skaber fundamentet for vores arbejde. På dette fundament kan SAM

Foreningen tiltrække eksterne midler, mobilisere frivillige, samarbejde med lokale aktører og

skabe konkrete resultater for borgere i Randers Kommune.

Uden en stabil og langsigtet finansiering risikerer vi at miste både aktiviteter,

medarbejderkapacitet, eksterne bevillinger og den kontinuitet, som brugerne har brug for.

Med en finansiering af to faste medarbejdere kan Randers Kommune derimod være med til

at sikre, at den positive udvikling fortsætter, og at endnu flere borgere får mulighed for at

blive en del af aktive og inkluderende fællesskaber.

Med venlig hilsen

SAM Foreningen

Sociale Aktiviteter og Motion

Allan Madsen

Daglig leder

Tlf. 53 30 88 12

allan@samforeningen.dk

www.samforeningen.dk

Skoleområdet

Vi ser overordnet meget positivt på de foreslåede initiativer på skoleområdet i budgetmaterialet for 2027-2030, men er bekymrede for de kommende generelle effektiviseringskrav. Budgettet indeholder effektiviseringsbidrag på 20 mio. kr. i 2029 og samlet 40 mio. kr. i 2030.

I det udsendte materiale hæfter vi os særligt ved, at der er fokus på at skabe gode rammer for børn og unges trivsel, fællesskaber og læring – både i skolen og i overgangen mellem skole og fritid. Det er vigtigt, at der investeres forebyggende og langsigtet, så flere børn får mulighed for at være en del af stærke fællesskaber og lykkes i deres lokale skole. Netop derfor er vi bekymrede for de kommende effektiviseringskrav.

Juniorklubber

Vi ser meget positivt på den foreslåede udbygning af juniorklubområdet.

Analysen peger tydeligt på, at der for mange børn opstår et tomrum i overgangen fra SFO til mellemtrinnet. Her mister nogle børn adgangen til et voksenunderstøttet fritidsfællesskab og kommer i stedet til at tilbringe en stor del af eftermiddagen alene hjemme.

Et juniorklubtilbud kan være med til at skabe trygge fællesskaber, forebygge ensomhed og mistrivsel og give børn adgang til aktiviteter, de ellers ikke nødvendigvis ville deltage i. Det er særligt vigtigt for børn, som ikke er en del af foreningslivet.

Vi bakker derfor op om, at der etableres flere juniorklubtilbud i kommunen. Samtidig finder vi det positivt, at der lægges op til en differentieret tilgang, så organisering og åbningstid kan tilpasses lokale behov og børnegrundlag. Det afgørende er, at de fleksible løsninger fortsat har en tydelig pædagogisk ramme, stabile voksne og reel mulighed for at skabe fællesskaber.

Forlængelse af minimumsnormeringer frem til skolestart

Vi ser positivt på forslaget om at forlænge minimumsnormeringerne for førskolebørn frem til skolestart.

Overgangen fra børnehave til skole og SFO er en vigtig periode i børnenes liv. En tilstrækkelig bemanding er afgørende for, at børnene får en tryg overgang og de bedste muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt.

Det er samtidig positivt, at indsatsen kan medvirke til at skabe større sammenhæng mellem dagtilbud, førskole og skole. Gode overgange er med til at give børnene en stærk start på deres skoleliv.

Fastholdelse af klasseloft på 26 elever

Vi støtter forslaget om at fastholde et klasseloft på 26 elever.

Mindre klasser giver bedre muligheder for, at lærere og pædagoger kan se det enkelte barn og skabe stærke faglige og sociale fællesskaber. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor skolerne arbejder med inklusion, trivsel og forebyggelse af skolefravær.

Vi anerkender, at et lavere klasseloft medfører en økonomisk merudgift og i nogle tilfælde kan stille krav til skolernes fysiske kapacitet. Vi vurderer dog, at investeringen i mindre klasser er vigtig, fordi den kan skabe bedre rammer for undervisning, relationer og trivsel og dermed understøtte skolernes samlede opgave.

Styrket fraværsindsats

Vi ser meget positivt på den foreslåede styrkelse af indsatsen mod skolefravær.

Det er afgørende, at der sættes ind tidligt, når et barn begynder at have bekymrende fravær, så problemerne ikke når at udvikle sig til et længerevarende og mere alvorligt fravær.

Vi støtter derfor initiativet med at styrke kompetencerne og den praksisnære støtte gennem Oust Mølleskolen. Det er positivt, at der bygges videre på eksisterende erfaringer og kompetencer, og at disse bringes i spil på tværs af kommunens skoler.

Det er samtidig vigtigt, at indsatsen sker tæt på barnet, familien og den enkelte skole. Et tæt samarbejde mellem skole, PPR, familie og relevante fritidstilbud kan være afgørende for at finde løsninger, der får barnet tilbage i et meningsfuldt skole- og fællesskab.

Vi ser også positivt på tanken om at styrke sammenhængen mellem skole, fritid og familie, herunder den foreslåede kobling til Fiskergården. En helhedsorienteret indsats er vigtig, når årsagerne til skolefravær ofte er komplekse.

Varslingsanlæg på skolerne

Vi støtter ligeledes forslaget om at afsætte midler til udskiftning af nedslidte varslingsanlæg på kommunens skoler.

Sikkerhed på skolerne skal være en grundlæggende prioritet. Når en teknisk gennemgang viser, at en stor del af anlæggene er så gamle og nedslidte, at de bør udskiftes inden for få år, er det vigtigt, at der handles rettidigt.

Vi finder det derfor positivt, at der allerede i 2026 udskiftes anlæg på Langå Skole, og at der foreslås afsat en pulje til yderligere udskiftninger i 2027. Vi støtter samtidig, at der udarbejdes en samlet udskiftningsplan for perioden 2028-2031, så kommunens skoler kan sikres et velfungerende og tidssvarende varslingssystem.

Samlet vurdering

Samlet set ser vi positivt på de foreslåede initiativer på skoleområdet.

Vi finder det særligt positivt, at budgetmaterialet indeholder investeringer, der både styrker børnenes hverdag her og nu og samtidig har et forebyggende og langsigtet perspektiv.

Vi bakker derfor op om:

• udbygning og udvikling af juniorklubtilbuddene,

• forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart,

• fastholdelse af klasseloftet på 26 elever,

• en styrket og forebyggende indsats mod skolefravær, samt

• udskiftning af nedslidte varslingsanlæg på skolerne.

Det er vores vurdering, at disse initiativer samlet kan bidrage til stærkere fællesskaber, bedre trivsel, større tryghed og bedre muligheder for, at flere børn og unge lykkes i deres lokale skole.

Fremtidens Randers

Randers Kommune har igangsat “Fremtidens Randers”. Et spændende og ambitiøst projekt, der både skal gøre det bedre at være borger i Randers og styrke kommunens økonomi.

For at nå i mål med Fremtidens Randers har folkeskolerne en særlig vigtig opgave. Ikke mindst i forhold til de 1000 unge, der står udenfor både arbejde og uddannelse.

Vi må melde tilbage, at de ambitiøse mål om, hvilke opgaver folkeskolen skal løse, i dag, ikke harmonerer med de ressourcer, som kommunen er villige til at afsætte til opgaven. Det er vigtigt at tilliden til folkeskolen bliver bevaret, så vi bremser den voldsomme søgningen mod privatskolerne.

Fjernelse af effektiviseringer på Almenområdet

Derfor bekymrer det os meget, at det er vedtaget at folkeskolen skal yderligere forringes med først 7,2 mio. i 2027 stigende til 12,4 mio. kr. i 2028 (Det som bliver lanceret som effektiviseringskrav, men jo reelt er forringelser). Vi frygter, at denne pålagte forringelse af vores ressourcer vil accelerere sneboldeffekten af mistrivsel og dårligt fagligt udbytte i folkeskolen og dermed yderligere øge søgningen mod privatskolerne.

Klasseloft

Forslaget om at fastholde klasseloftet på 26 elever efter 2. klasse er fornuftigt og bør gennemføres.

Det bør ikke være en midlertidig løsning, da de nuværende regler kan medføre sammenlægning af klasser efter 2. årgang og kan have betydning i forhold til skoleskift. At man indfører det gradvist over en årrække er en hensigtsmæssig løsning.

Et klasseloft på 26 elever er yderligere med til at skabe stabile rammer for planlægningen af undervisningen.

Specialområdet har brug for stabilitet

Specialområdet er allerede ramt af besparelser, der har været med til at forringe tilbuddet og påvirket muligheden for at yde den undervisning og den støtte, der er nødvendig for at eleverne bliver hjulpet godt videre til en ungdomsuddannelse og dermed bliver til livsduelige borgere i Randers Kommune.

Området har ikke brug for, at tildelingen af midler bliver ramt af yderligere besparelser, da der er brug for at økonomien bliver stabil, tilstrækkelig og forudsigelig.

Blicherskolen har igennem en årrække lykkedes med at sende sine specialklasseelever godt videre fra folkeskolen til diverse ungdomsuddannelser. Det er vi meget stolte af, men vi er også bekymrede for, at besparelser vil besværliggøre denne opgave. Dette skal også ses i lyset af, at elevernes problematikker over tid er blevet mere og mere komplekse.

Det vi fra Blicherskolen ønsker for folkeskolerne i Randers er arbejdsro. At vi ikke år efter år skal bekymre os for, om besparelser skal besværliggøre vores arbejde for at skabe den bedste folkeskole vi kan.

Vi har stor forståelse for, at Budget 2027-2030 kræver svære prioriteringer, og at nye investeringer derfor skal kunne gøre en reel forskel. Netop derfor vil vi pege på to områder, hvor kommunale midler kan være med til at udløse langt større værdi end den enkelte bevilling.

Vi vil derfor opfordre til, at der i budgettet afsættes midler til både skovrejsning og en klimahandlepulje. Det er to forskellige investeringer, men fælles for dem er, at kommunale midler kan bruges til at skabe langt større værdi end den enkelte bevilling.

Grundvandspark Nordre Fælled – en konkret mulighed, der er klar til eksekvering

Grundvandspark Nordre Fælled giver mulighed for at realisere omkring 480 ha ny skov i et samarbejde mellem Randers Kommune, Verdo Vand og Naturstyrelsen.

Skoven løser flere opgaver på én gang: Den beskytter vores grundvand, binder CO₂, skaber mere natur og biodiversitet og giver nye rekreative muligheder. For borgerne i Nordbyen vil projektet samtidig skabe mere lysåben natur og bedre sammenhæng mellem Badesøen og de omkringliggende naturområder.

Samarbejdet giver samtidig mulighed for at geare kommunens investering. Verdo Vand bidrager med et fast beløb, mens Naturstyrelsen bidrager med 25 % af den samlede finansiering. Kommunens bidrag er derfor afgørende for, hvor stort et skovareal der kan realiseres. Uden kommunal finansiering kan projektet ikke realiseres i det beskrevne omfang, og reduceres finansieringen, vil skovarealet blive tilsvarende mindre.

De ca. 480 ha vil udgøre et væsentligt bidrag til Randers Kommunes mål for skovrejsning frem mod 2030.

Grundvandspark Nordre Fælled er dermed en investering, hvor grundvand, natur, klima og et attraktivt Randers går hånd i hånd – og hvor andre er klar til at investere sammen med os. Muligheden er konkret, finansieringen kan geares, og projektet er klar til at blive sat i gang. Derfor mener vi, at den bør prioriteres. Det er en fugl i hånden frem for ti på taget.

Klimapuljen – flere hensyn i den samme løsning

Vi vil samtidig opfordre til, at der afsættes midler til en årlig klimahandlepulje.

I en presset kommunal økonomi bør vi have et særligt blik for investeringer, der kan geare kommunens egne midler. Puljen skal give mulighed for at hente ekstern finansiering, sætte andre aktørers ressourcer i spil og udvikle løsninger, der skaber værdi på tværs af kommunens opgaver.

Puljen kan samtidig være et konkret redskab til at arbejde efter de fire forudsætninger, Byrådet har lagt til grund for Fremtidens Randers: inddragelse af borgere og virksomheder, et aktivt civilsamfund, en stærk intern organisering og fokus på ekstern finansiering.

Det handler ikke kun om store projekter. Puljen vil også gøre det muligt at omsætte gode idéer til konkret handling sammen med borgere, foreninger, virksomheder og lokalsamfund. Det kan fx være mobilitetsløsninger i landsbyerne, hvor delebiler og samkørsel kobles med beskæftigelse og mentorforløb for udsatte unge; klimatilpasning udviklet sammen med boligejere og lokalsamfund, hvor mere grønt og mindre belægning samtidig kan styrke lokale fællesskaber; eller udviklingssamarbejder med virksomheder om cirkulær økonomi og bedre ressourceudnyttelse, der kan skabe nye forretningsmuligheder og lokale arbejdspladser. Vi ser et særligt potentiale i at prioritere initiativer, hvor klima, natur og ressourcer kobles med en konkret kommunal udviklingsopgave, og hvor investeringen samtidig kan sætte yderligere ressourcer i spil gennem ekstern finansiering, partnerskaber eller gevinster på tværs af kommunens fagområder.

Vi har allerede erfaringer med tværgående indsatser. No.17 og Møbelcirklen skaber værdi på flere områder, men finansieres i dag af ét fagområde. Det gør den type indsatser sårbare, fordi udgiften ligger ét sted, mens gevinsterne fordeler sig flere steder. En tværgående pulje kan gøre det lettere at investere ud fra kommunens samlede gevinst.

At puljen forankres på klimaområdet betyder ikke, at den alene skal finansiere traditionelle klimaindsatser. Tværtimod. Klima, ressourcer og natur kan på den måde blive naturlige hensyn, når kommunen udvikler løsninger på sine øvrige opgaver. Vi ser derfor puljen som et redskab til at omsætte den tilgang til praksis, sammen med fagområderne, borgere, virksomheder og civilsamfund.

En mulig organisering kunne være, at Sekretariat og Bæredygtighed administrerer puljen, mens §17, stk. 4-udvalget udmønter midlerne til konkrete projekter. På den måde kan puljen kobles til den tværgående retning, der er sat for Randers, og være med til at omsætte visionen for Fremtidens Randers til konkrete initiativer på tværs af kommunen.

Med Grundvandspark Nordre Fælled har vi en stor mulighed, der allerede ligger foran os. Med klimahandlepuljen får vi mulighed for selv at skabe de næste.

Vi håber, at der i budgettet kan findes plads til begge dele.

Med venlig hilsen

Medarbejdere på tværs af natur & miljø, klima & energi og affald & genbrug

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Møbelcirklen

Jeg ønsker hermed at afgive et personligt høringssvar vedrørende forslaget om at lukke Møbelcirklen.

Jeg finder det stærkt bekymrende, at Randers Kommune overvejer at nedlægge et projekt, der på én gang leverer resultater inden for beskæftigelse, bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed.

Møbelcirklen er ikke blot et genbrugsprojekt, men en indsats der skaber værdi på flere kommunale områder samtidig.

Fra et økonomisk perspektiv bidrager Møbelcirklen til at reducere kommunens udgifter til indkøb af møbler ved at genanvende og istandsætte eksisterende inventar. Samtidig medvirker indsatsen til at mindske affaldsmængder og forlænge levetiden på kommunens ressourcer. En lukning risikerer derfor at flytte udgifterne til andre konti frem for reelt at skabe en varig besparelse.

Fra et beskæftigelsesperspektiv skaber Møbelcirklen meningsfulde forløb for borgere, som står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Her opbygger deltagerne kompetencer, arbejdsidentitet og tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete arbejdsopgaver. Hvis disse borgere i stedet ender længere væk fra arbejdsmarkedet, kan det på længere sigt medføre øgede offentlige udgifter til forsørgelse og støtteforanstaltninger.

Møbelcirklen er samtidig et projekt, der har skabt opmærksomhed uden for kommunegrænsen og er blevet fremhævet som et eksempel på, hvordan cirkulær økonomi og beskæftigelsesindsats kan gå hånd i hånd. Det sender et uheldigt signal, hvis Randers Kommune vælger at afvikle en indsats, der netop understøtter de ambitioner om bæredygtighed, ressource ansvar og arbejdsmarkedstilknytning, som kommunen ellers arbejder for.

Jeg anerkender, at der er behov for prioriteringer i budgettet. Men jeg vil opfordre Byrådet til at se på den samlede samfundsøkonomiske værdi af Møbelcirklen frem for alene den umiddelbare budgetbesparelse. Når ét initiativ understøtter både klimaindsatsen, beskæftigelsesindsatsen og en mere effektiv udnyttelse af kommunens ressourcer, bør det betragtes som en investering frem for en udgift.

På den baggrund opfordrer jeg Byrådet til at fastholde Møbelcirklen og i stedet undersøge alternative muligheder for at sikre projektets fortsatte drift.

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Hobrovejens skole.

Der kan ikke være tvivl om, at ønsker man en befolkningstilvækst af primært børnefamilier i Randers kommune, så kræver det at der også er pasningsmuligheder nok. Der er derfor forståelse for, at der skal opføres x-antal nye vuggestuer i kommunen. Men at skoleområdet skal finansiere området med 62 millioner, virker tonedøvt, når vi flere steder på skoleområdet allerede oplever præcis de samme udfordringer som dagtilbudsområdet.

Den seneste kapacitetsanalyse viser, at Hobrovejens Skole er nået til grænsen for, hvor mange klasser vi har de fysiske rammer til. På papiret har vi ganske rigtigt to disponible lokaler. Problematikken er at kapacitetsanalyserne bliver lavet på baggrund af de didaktiske elevtal.

Men fra marts til juli måned modtager vi tæt på 100 børn, i førskolen. Hidtil har det kunnet lade sig gøre, da vi kun har haft 3 spor pr. årgang. Men i skoleåret fik vi så mange børn, at vi måtte oprette fire 0 klasser. Vi har derfor på nuværende tidspunkt ikke en plan for, hvordan vi skal kunne rumme de, måske, 100 børn som skal være hos os fra 1. marts.

Vi har tidligere indsendt høringssvar i forhold til spørgsmålet omkring Øget åbningstid i SFO i forbindelse med, at man gjorde skoledagene kortere. Både dengang og nu har vi den holdning, at SFO-åbningstiderne bør følge daginstitutionerne.

Der er i budgetforslaget lagt op til, at man vil fortsætte med at SFO har åben til kl. 17; 5 dage om ugen. Vi har svært ved at se, logikken i, at SFO skal have åben 2 timer mere om ugen end daginstitutioner. Samtidig ser vi ikke, at der er et reelt behov for de sene åbningstider, som vil kræve en finansiering på 2,8 millioner årligt.

Penge som sagtens vil kunne bruge andre steder.

I forhold til spørgsmålet om Udbygning af juniorklubtilbud, så støtter vi op om, at juniorklub i en eller anden afskygning bliver et tilbud for alle skolebørn i mellemskolen. Vi ser i dag, at børn helt ned til 10-årsalderen bruger op mod 6 timer om dagen på at være online. Det er simpelthen en forkert udvikling i vores samfund, at vores børn ikke vælger fysiske fællesskaber, men i stedet lader sig underholde af digitale algoritmer. Vi er som skole, meget glade for, at vi kan tilbyde vores børn et fællesskab efter skole.

Det er helt essentielt at klasseloftet på 26 elever, fastholdes igennem både indskoling og mellemskolen. Børn i dag udsættes i forvejen for flere skift, end tidligere.

Især skiftet fra indskoling til mellemtrin opleves for mange børn som en stor omvæltning i deres skolegang.

At skulle ligge endnu et skifte ind ved overgangen til 3. klasse vil for flere børn kunne opleves direkte katastrofalt.

For udskolingen kan vi til dels forstå, hvis man ønsker et højere elevtal på 28 elever. Her kommer overgangen til en ny hverdag også naturligt, efter at udskolingscentrene er samlet på enkle skoler.

Vi ser det som en stor styrke at man i kommunen har prioriteret et fælleelevråd, og vi mener at man skylder at lytte til, hvad børnene ønsker af tiltag for at forbedre deres skolegang. Men forslaget om senere mødetid for udskolingen, med en økonomisk udgift på op imod 4 millioner, årligt virker ikke som et forslag man kan tillade sig at overveje, når skoleområdet i forvejen står over for store besparelser.

Samtidig vil forslaget nærmest kunne opfattes som en bjørnetjeneste for udskolingseleverne, hvis man vænner dem til at møde senere. Når deres tid i folkeskolen er forbi, og de skal videre på gymnasium eller erhvervsskolerne, vil de igen skulle møde til undervisning kl. 8.

Og for dem der starter på erhvervsskolerne, skal de snart vænne sig til at møde på en arbejdsplads kl. 7.

Forvaltningen kalder det selv opmærksomhedspunkter for skoleområdet, men det er svært at se, hvad man skal rette opmærksomheden på. Er det at effektivitetskravet bevirker, at vi aktuelt står til at spare 7,2 millioner på skoleområdet allerede i 2027, og så 12,4 millioner fra 2028 og fremefter. Tillæg hertil at der også spares millioner på inklusion- og kompetenceudviklings indsatser. Eller skal vi blot rette opmærksomheden på, at det på sigt bliver en umulighed af drive en folkeskole i balance. Allerede med det nuværende budget er der lagt op til, at 2-lærere ordningen bortfalder. En indsats som ellers har bidraget til, at personale har oplevet en undervisning, hvor der har været tid til den enkelte, og ikke kun til de mange.

Opsummering:

Folkeskolerne i Randers kommune har igennem de sidste mange år mistet en stor andel elever til privatskolerne. Bliver man ved med at udhule økonomien for skoleområdet, kan man kun frygte at det vil gå ud over kerneopgaven. Sker det vil tilslutningen til privatskolerne formentlig øges, og folkeskolen kommer til, at være en institution kun for dem, som ikke har mulighed for at vælge den fra. Det vil være et frygteligt facit, hvis folkeskolen skulle miste ét af de vigtigste dannelsesgrundlag, nemlig mangfoldigheden.

Vi håber derfor at byrådet vil investere i folkeskolen, så børnenes muligheder i livet ikke skal defineres af, hvor de har haft deres skolegang.

Vi sidder som forebyggelseskonsulenter i Randers kommune. Vi tilbyder sundheds- og trivselssamtaler til ældre i kommunen og har i den forbindelse mulighed for at henvise til psykologerne, hvis vi oplever mistrivsel hos borgerne. Her har psykologerne mulighed for at tilbyde et individuelt forløb. Vi oplever en bedring hos de borgere, som har været i et forløb hos psykologerne, når vi kontakter borgerne efterfølgende.

Som et nyt tiltag tager vi telefonisk kontakt til efterlevende og tilbyder besøg ved behov. Her oplever vi, at det i høj grad er relevant med et psykologtilbud i kommunen, da der bliver taget hånd om de borgere som er i en kompliceret sorgproces.

Vi har psykologerne som tætte samarbejdspartnere bl.a. når vi afholder arrangementer for efterlevende. Her bidrager psykologerne med deres viden om sorg og ensomhed, som vi oplever som meget givende for deltagerne til arrangementet.

Psykologerne laver desuden ensomhedsgrupper, som er til stor gavn for de borgere, som vi kommer hos. Vi har mulighed for at henvise disse borgere, som ellers vil have svært ved at deltage i andre tilbud.

Vi oplever, at de borgere som psykologerne er i kontakt med, er særlig sårbare og som kan have svært ved selv at række ud efter hjælpen.

Vi bruger psykologerne til sparring og supervision i vores arbejde med borgere som er særligt sårbare samt efterlevende.

Vi er derfor undrende over, at man vil nedlægge psykologbistand til borgere i kommunen. Vi vurderer, at det bliver en mangel både for borgerne samt os som medarbejdere.

Randers Kommune

Høringssvar vedr. budget 2027-2030

Skolebestyrelsen Kristrup Skole

Overordnet set, er vi meget bekymrede over de massive besparelse folkeskolen i Randers Kommune står overfor i de kommende år. Dog er vi glade for at der i budgettet ikke bliver ændret på hverken planerne for eller økonomien til den nødvendige udbygning af Kristrup Skole, som vi ser meget frem til.

Vi ser og anerkender de økonomiske udfordringer som Randers Kommune står overfor, også på børne- og ungeområdet. Herunder behovet for at bygge nye vuggestuer, for at imødekomme fremtidens pasningsbehov. Vi tilskynder dog at politikerne revurderer hvorvidt prioriteringen af at overflytte midler fra skolernes anlægsbudget, til etableringen af de nye vuggestuer, er den bedste løsning. Der er i vores optik tale om en samlet fødekæde for kommunens borgere, og der er derfor brug for både nye vuggestuer og en stærk folkeskole. Har man to blødninger, så hjælper det sjældent at flytte ét plaster fra det ene sår til det andet. Vi håber derfor, at politikerne vil se på andre finansieringsmuligheder, så de nye og nødvendige vuggestuer ikke bliver på bekostning af fremtidens muligheder for en god kommunal folkeskole i Randers.

Vi bider i øvrigt mærke i forslaget om ændrede ringetider for de ældste elever. Om end ideen kan være god, så virker det ikke som tiden til at prioritere denne type tiltag, når der knapt er økonomi til at drive kerneopgaven på skolerne. Vi vil derfor rette politikernes opmærksomhed mod at få skabt gode forudsætninger for folkeskolen som helhed, før der tænkes i mindre, og dyrt købte muligheder for forbedringer.

Ligeledes ser skoleområdet ind i en generel besparelse, der sammenlagt nærmer sig 55 mio. kr. over den fireårige budgetperiode, hvis nærværende budget vedtages. Skal folkeskolen i Randers kommune være af en kvalitet som vores børn og kommunens fremtid fortjener, så bliver dette en yderst svær opgave for skolerne at løse, under de kommende økonomiske forudsætninger. Vi kan, som bestyrelse, være meget bekymrede for hvordan skolerne skal lykkedes med deres opgave, samtidigt med at skulle håndtere så store besparelser. Vores ønske og ambition for folkeskolen er netop det modsatte af besparelser; det er ikke at udhule det økonomiske grundlag for folkeskolerne, men derimod at skabe de bedste rammer og vilkår for skolerne og dermed de børn, som folkeskolen er til for. Investér derfor hellere i en ambitiøs og anstændig skole, til gavn for hele kommunen.

På vegne af Skolebestyrelsen Kristrup Skole

Bestyrelsesformand, Lasse Peters

Til Randers Byråd

Vedrørende høring om Budget 2027-2030

Høringssvar: Randers-modellen – flere i arbejde og stærkere kernevelfærd

Randers Kommune har gennem en årrække haft forholdsmæssigt høje udgifter til indkomstoverførsler.

Det bør efter min opfattelse ikke alene betragtes som en fast udgift, kommunen må acceptere år efter år. Det bør også ses som et område, hvor en ekstraordinær og målrettet indsats kan forbedre både den enkelte borgers muligheder og kommunens økonomi.

Jeg foreslår derfor, at Randers Byråd tager initiativ til et flerårigt pilotprojekt:

“Randers-modellen – fra offentlig forsørgelse til arbejde.”

Søg staten om 60 mio. kr.

Randers Kommune bør rette en formel henvendelse til regeringen, Beskæftigelsesministeriet og STAR med henblik på at få 60 mio. kr. i statslig finansiering til et flerårigt pilotprojekt.

Midlerne skal være øremærket en ekstraordinær beskæftigelsesindsats og må ikke blot indgå i den almindelige kommunale drift.

Målet bør være ambitiøst:

Op til 3.000 borgere skal gennem projektperioden bringes tættere på arbejdsmarkedet og så vidt muligt over i ordinært arbejde, ordinære løntimer, fleksjob eller uddannelse med et klart beskæftigelsesperspektiv.

Det skal selvfølgelig ske ud fra en konkret vurdering.

Ikke alle borgere på offentlig forsørgelse kan eller skal arbejde. Der vil være mennesker med sygdom, handicap eller andre forhold, som betyder, at ordinær beskæftigelse ikke er realistisk.

Projektet skal derfor målrettes de borgere, hvor der er et reelt potentiale for hel eller delvis selvforsørgelse.

Krav, hjælp og konsekvens

Indsatsen bør bygge på tre principper:

Krav:

Borgere, der kan arbejde helt eller delvist, skal aktivt medvirke til at komme i beskæftigelse.

Hjælp:

Kommunen skal kunne tilbyde en konkret vej videre gennem ordinære timer, virksomhedspraktik, opkvalificering, uddannelse, fleksjob eller andre relevante tilbud.

Konsekvens:

Hvis en borger uden rimelig grund afslår et relevant tilbud eller udebliver fra en aftalt indsats, skal Randers Kommune konsekvent anvende de sanktionsmuligheder, som gældende lovgivning giver mulighed for.

Samtidig skal der naturligvis tages de nødvendige hensyn til sygdom, handicap og andre dokumenterede begrænsninger.

Randers’ virksomheder skal være med

Kommunen kan ikke løse denne opgave alene.

Randers har et betydeligt erhvervsliv, og virksomhederne bør inviteres til et forpligtende partnerskab med kommunen.

Virksomhederne bør hjælpe med at identificere arbejdsopgaver og etablere job, der passer til mennesker, som måske ikke kan begynde i et almindeligt 37-timers job fra første dag.

Det kan være job på eksempelvis 10, 15, 20 eller 25 timer om ugen, job med oplæring eller arbejdsfunktioner sammensat efter den enkelte medarbejders muligheder.

Målet skal være ordinære løntimer og størst mulig selvforsørgelse – ikke permanent gratis arbejdskraft til virksomhederne.

Kommunen bør derfor indgå konkrete aftaler med virksomhederne og løbende måle, hvor mange forløb der fører til ordinære løntimer og varig beskæftigelse.

Bedre erhvervsvilkår som belønning

Hvis erhvervslivet aktivt medvirker til at løfte denne opgave, bør Byrådet samtidig undersøge mulighederne for at forbedre virksomhedernes rammevilkår.

En del af en dokumenteret økonomisk gevinst ved færre borgere på offentlig forsørgelse kunne eksempelvis bruges til at reducere eller på sigt fjerne kommunens dækningsafgift på erhvervsejendomme, hvis lovgivningen og kommunens økonomi giver mulighed for det.

Det vil skabe en klar sammenhæng:

Flere i arbejde → færre udgifter til offentlig forsørgelse → flere skatteindtægter → bedre kommunal økonomi → bedre vilkår for erhvervslivet og mere plads til kernevelfærd.

Staten har også en interesse i projektet

Når en borger går fra offentlig forsørgelse til arbejde, er det ikke alene Randers Kommune, der får en økonomisk gevinst.

Staten får også en gevinst gennem lavere offentlige udgifter og højere skatteindtægter.

Derfor er det rimeligt, at staten medfinansierer forsøget.

Randers Kommune bør tilbyde at fungere som pilotkommune, hvor resultaterne dokumenteres grundigt, så Folketinget efterfølgende kan vurdere, om modellen bør udbredes til andre kommuner.

Hver krone og hvert resultat skal kunne dokumenteres

De 60 mio. kr. bør ledsages af klare resultatkrav.

Byrådet og borgerne bør løbende kunne se:

hvor mange personer der deltager,

hvor mange der kommer i ordinære løntimer,

hvor mange der bliver helt selvforsørgende,

hvor mange der bliver delvist selvforsørgende,

hvor mange virksomheder der deltager,

hvor meget udgifterne til offentlig forsørgelse reduceres,

hvor meget skatteindtægterne stiger,

hvad indsatsen koster pr. borger, der kommer i beskæftigelse,

og hvad den samlede nettogevinst er for kommune og stat.

Resultaterne bør offentliggøres mindst én gang årligt.

Gevinsten skal bruges på børn, undervisning og ældre

Formålet med projektet er ikke blot at forbedre kommunens regnskab.

Hvis Randers Kommune gennem en bedre beskæftigelsesindsats kan reducere de høje udgifter til offentlig forsørgelse, bør en væsentlig del af den varige kommunale nettobesparelse bruges på børn, undervisning og ældreområdet.

I stedet for år efter år alene at diskutere, hvor der skal spares, bør Randers også arbejde systematisk med at forbedre selve grundlaget for kommunens økonomi.

Mit forslag til Randers Byråd er derfor:

Søg staten om 60 mio. kr. til et flerårigt Randers-pilotprojekt. Indgå et forpligtende samarbejde med kommunens virksomheder. Sæt et ambitiøst mål om op til 3.000 flere helt eller delvist selvforsørgende borgere. Mål resultaterne åbent. Og brug en dokumenteret varig gevinst til bedre erhvervsvilkår samt børn, undervisning og ældre.

Hvis modellen virker i Randers, kan den blive en model for resten af Danmark.

Med venlig hilsen

Jens Christian Langhoff, Parkstien 4B Langå

Til Randers Byråd

Vedr.: Høring om budget 2027-2030

Høringssvar – hvor er den økonomiske risiko fra Nordic Waste i budgettet?

Jeg har gennemgået det fremlagte budgetforslag for Randers Kommune 2027-2030, og jeg savner en tydelig redegørelse for kommunens fremtidige økonomiske risiko i forbindelse med Nordic Waste-sagen.

Det fremgår, at kommunen har optaget lån på samlet ca. 347,6 mio. kr. i forbindelse med Nordic Waste, og at der i budgettet er indregnet renteudgifter på ca. 10,5 mio. kr. årligt.

Kommunen har samtidig betydelige krav mod andre parter og arbejder ud fra princippet om, at forureneren/skadevolderen skal betale.

Det er forståeligt. Men et krav er ikke det samme som en betaling.

Jeg savner derfor, at budgettet tydeligt viser, hvad konsekvensen bliver for Randers Kommunes økonomi, hvis kommunen ikke får alle de anvendte midler tilbage.

Jeg kan desuden ikke finde en tydelig flerårig budgettering af kommunens forventede udgifter til advokater, retssager, juridisk bistand, tekniske eksperter, syn og skøn mv. i årene 2027-2030.

Det forekommer væsentligt, når sagen kan løbe i flere år.

Endelig bør borgerne efter min opfattelse kunne se, om der eksisterer en økonomisk risiko for Randers Kommune, hvis kommunen i en senere sag bliver mødt med krav om erstatning, regres eller medansvar.

Jeg skal derfor foreslå, at Byrådet inden den endelige vedtagelse af budgettet offentliggør en samlet økonomisk risikoanalyse for Nordic Waste med mindst følgende oplysninger:

Forventede udgifter til advokater og retssager i hvert af årene 2027-2030.

Forventede udgifter til tekniske rådgivere, eksperter samt syn og skøn.

Kommunens samlede tilgodehavende/krav som følge af Nordic Waste-sagen.

Hvor stor en del af dette beløb kommunen budgetmæssigt forventer at få tilbage.

Kommunens mulige økonomiske eksponering ved erstatnings-, regres- eller andre krav.

Den samlede gæld, rente og fremtidige afdragsforpligtelse, hvis kommunen ikke får sine krav dækket.

Jeg foreslår samtidig, at der opstilles tre let forståelige scenarier:

Best case: Kommunen får stort set alle udgifter dækket.

Forventet scenario: Kommunen får kun en del af udgifterne dækket.

Worst case: Kommunen får ingen eller kun begrænset dækning og må selv finansiere hovedparten af udgifterne og lånene.

Dette er efter min opfattelse særlig relevant, fordi kommunens økonomiske råderum er begrænset, mens Nordic Waste allerede medfører betydelige renteudgifter.

Borgerne bliver bedt om at forholde sig til prioriteringer og besparelser på skoler, ældre, veje og andre kommunale områder.

Så bør vi også kunne se den økonomiske risiko ved kommunens største ekstraordinære sag.

Jeg efterlyser ikke en vurdering af, hvem der juridisk ender med ansvaret. Det afgøres af domstolene og de relevante myndigheder.

Jeg efterlyser derimod, at den økonomiske risiko bliver synlig i kommunens budgetlægning.

Et budget bør ikke alene vise det, vi forventer kommer til at ske. Ved en sag af denne størrelse bør det også vise borgerne, hvad der kan ske, hvis forudsætningerne ikke holder.

Med venlig hilsen

Jens Christian Langhoff

Parkstien 4B Langå

Høringssvar vedr. Budget 2027-2030 – Børn og Skole

MED-udvalget på Grønhøjskolen har følgende bemærkninger til budgetforslagene:

1. Senere mødetid for udskolingen

Beskrivelsen af en nuværende fælles skolestart kl. 8.00 er ikke retvisende. På Grønhøjskolen starter undervisningen kl. 7.40, og flere buskørende elever ankommer allerede omkring kl. 7.15.

Inden der bruges betydelige ressourcer på at etablere senere mødetid for udskolingen, mener vi, at der bør ses på de eksisterende forskelle i kommunens elevers møde- og transporttider. På Grønhøjskolen er søvn netop et af de områder, hvor vores undersøgelser viser en udfordring blandt børn og unge sammenlignet med andre skoler.

En senere mødetid bør desuden vurderes ud fra hele elevens dag. En time senere om morgenen betyder også en time senere fri. For nogle unge kan gevinsten ved en ekstra time om morgenen derfor modsvares af oplevelsen af, at eftermiddagen bliver kortere, og at der bliver mindre tid til fritidsaktiviteter, lektier, venner og restitution. Det kan paradoksalt nok øge oplevelsen af pres i hverdagen.

Forslaget vil samtidig have konsekvenser for transporten både morgen og eftermiddag og gøre skolernes organisering mere kompleks. Forskudte arbejdstider kan desuden reducere medarbejdernes muligheder for fælles forberedelse, teamsamarbejde og møder.

Konsekvens: Betydelige merudgifter til transport, mere kompleks skoledrift og risiko for mindre sammenhæng i både elevernes skoledag og medarbejdernes professionelle samarbejde. Vi anbefaler derfor, at der først ses på mere lige møde- og transportvilkår på tværs af kommunens skoler.

2. Udbygning af juniorklubtilbud

MED-udvalget ser positivt på ønsket om at styrke juniorklubtilbuddene. Det er imidlertid bekymrende, at det ikke fremgår, hvordan den årlige merudgift på estimeret 5,5-7 mio. kr. skal finansieres.

En udbygning af juniorklubområdet bør ikke ske på bekostning af almenskolernes eksisterende tilbud.

Konsekvens: Hvis finansieringen findes inden for den nuværende ramme på skoleområdet, risikerer man at styrke ét tilbud ved samtidig at svække skolernes mulighed for at løse deres kerneopgave.

3. Effektiviserings- og besparelseskrav på skoleområdet

MED-udvalget er bekymret over de allerede indarbejdede besparelser på skoleområdet.

Der er en tydelig modsætning mellem ambitionen om stærke børnefællesskaber, øget inklusion i almenområdet, sikre kompetent personale og samtidig at reducere skolernes økonomiske råderum.

Hvis flere børn med forskellige behov skal kunne lykkes i almenområdet, kræver det tilstrækkelige voksne, relevante kompetencer og mulighed for fleksible pædagogiske indsatser. Det kræver ressourcer – ikke færre ressourcer.

Konsekvens: Yderligere besparelser risikerer at svække skolernes mulighed for at lykkes med inklusionsopgaven og dermed modarbejde kommunens egen ambition om stærke børnefællesskaber.

4. Anlægsmidler

MED-udvalget er bekymret for konsekvenserne af at flytte eller udskyde anlægsmidler på skoleområdet. Der er allerede skoler med lokaler og fagfaciliteter, som gennem længere tid har ventet på nødvendig modernisering.

På Grønhøjskolen har en udskiftning og modernisering af fysik-/biologilokalerne, som er fra 1982, været på dagsordenen i omkring 10 år. Vi er bekymrede for, at en flytning af anlægsmidler endnu en gang vil udskyde en nødvendig modernisering.

Tidssvarende fysiske rammer er ikke alene et spørgsmål om vedligeholdelse. De har betydning for kvaliteten af undervisningen, elevernes læringsmuligheder og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Konsekvens: Fortsat udskydelse af anlægsinvesteringer risikerer at efterlade skoler med utidssvarende faglokaler og læringsmiljøer, som ikke matcher nutidens krav og ambitioner for undervisningen.

Samlet

MED-udvalget opfordrer til, at nye initiativer på skoleområdet vurderes i sammenhæng med de samlede konsekvenser for elevernes hverdag, medarbejdernes arbejdsvilkår og skolernes mulighed for at løse kerne- og inklusionsopgaven.

Nye tilbud og ambitioner bør følges af den nødvendige finansiering – ikke finansieres gennem yderligere reduktioner af almenskolernes ressourcer eller ved at udskyde nødvendige investeringer i skolernes fysiske rammer.

Høringssvar vedrørende budgetforslag 2027-2030 for Langå Skole

Ja til Juniorklubber på alle skole i Randers kommune

Som flere andre høringssvar også betoner, så er Langå Skole ligeledes meget positive over for forslaget om at etablere juniorklubtilbud på flere skoler, herunder Langå Skole.

Der har gennem flere år været tale om udbydelsen af Juniorklubber på alle skoler i Randers. Ingen må være tilfældigt heldige, men sådan kan det opleves nu og fremadrettet, hvis det fortsat kun er enkelte skoler, der har Juniorklubber på trods af, at behovet findes på flere.

På Byrådsmødet d. 27. april 2026 besluttede man, at analysen - Fase 1 af juniorklubområdet skulle danne grundlag for det videre arbejde med organiseringen.

Vi anerkender, at kommunen er presset økonomisk, og ser derfor også muligheden for et lokalt forankret Juniorklubtilbud med reduceret åbningstid, med mulighed for senere at udvide til fuld åbningstid ved yderligere behov og kommende muligheder for økonomisk støtte.

Langå skole ser ind i et voksende antal elever i indskolingen og mellemtrin, med et stort elevtal i SFO som følge deraf. Vi mener, at kommunen bør prioritere at tilbyde mellemtrins-børn fritidspædagogiske tilbud og stærke lokale børnefællesskaber, så vi f.eks. ikke sender børnene alene hjem til et tomt hus og en skærm.

Ligeledes har vi selv på skolen undersøgt ønsket og behovet for en Juniorklub, og dette fremstår stadig som stærkt.

Da vi ikke kan læse af budgetudkastet, at der er sat midler af til oprettelse samt drift af yderligere Juniorklubber, opfordrer vi til, at der hurtigst muligt findes finansiering hertil, samt at der snarest kommer en endelig afklaring om, hvorvidt skolerne kan forvente at kunne starte Juniorklubber op, med alt hvad dette indebærer.

Nej til generelle besparelse på skoleområdet

Vi er bekymrede over de planlagte besparelser på skoleområdet. På Langå Skole oplever vi hver dag, hvor afgørende de økonomiske rammer er for kvaliteten af undervisningen og vores muligheder for at skabe gode læringsfællesskaber for alle elever og fremme børnenes trivsel – både nu og i deres fremtidige liv.

Nej til forslag om senere mødetid for udskolingen

Vi tilslutter os ikke forslaget om, at elever i udskolingen først møder kl. 9.00. Hvis timetallet skal bevares, vil det medføre at elevernes skoledag først slutter kl. 16.00.

Efter vores vurdering vil så sene skoledage gøre det sværere for eleverne at fastholde motivation, koncentration og læringsparathed gennem hele dagen. Samtidig kan det begrænse deres muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, foreningsliv og fritidsjob. Og forskning viser, at netop disse tre elementer har stor betydning for unges trivsel, fællesskab og personlig udvikling.

Desuden mener vi, at de forventede øgede udgifter til buskørsel på 3-4 mio. kr. årligt, er en helt forkert prioritering, set i lyset af øvrige budget og økonomi på skoleområdet.

På vegne af Langå Skole

Line Mogensen Vindum, skolebestyrelsesformand

Carina Holmberg Sloth, formand for MED udvalg

Rammevilkår for selvejende dagtilbud

Vi synes, det er positivt, at der bliver set på at skabe en rimelig og mere ensartet økonomisk ramme mellem de kommunale og de selvejende dagtilbud.

Der er afsat 1,5 million, hvilket vi vurderer til at være langt fra nok. Midlerne bør ses i sammenhæng med tildelingsmodellen. Indførelsen af tildelingsmodellen gør, at dagtilbuddene kun har 2,7% til drift.

Minimumsnormeringerne blev finansieret af driftsmidlerne, hvilket klart kan mærkes i hele dagtilbuddet i kommunen.

Vi balancerer efter bedste evne vores budgetter for ikke at generere underskud (som ikke kan indhentes). Dette kan lykkes for de store institutioner, som har et antal enheder over 110, men når man, som det ses i eksempelvis Tjærbyvejens Vuggestue, har en kapacitet på 34 enheder, så er det en umulig opgave. Der vil hvert år fra budgettets start være et underskud, da flere af tildelings puljerne ikke modsvarer den faktiske udgift. Det kræver en daglig vurdering af, hvad der er råd til at købe – alt fra materialer til børnene, ture ud af huset, til engangshandsker og lignende nødvendigheder. Vedligehold og køb af nyt er en umulighed.

Vi har været heldige at modtage en stor del af puljen til “nødstedte institutioner”, så vi har kunne rette en smule op på det store underskud. Det er dog urimeligt, at vi årligt skal modtage så stor en andel af puljen, da det begrænser muligheden for, at andre institutioner kan få støtte. Omvendt er vi taknemmelige for midlerne fra puljen, da disse midler er afgørende for vores økonomiske situation.

Vi ser dog afgjort positivt på, at man ønsker at hjælpe nødstedte institutioner med puljen, men finder det samtidig unfair, at ikke alle institutioner sikres en retfærdig andel, da midlerne ikke rækker til alle. Endvidere bør det ikke være nødvendigt for institutioner at være afhængige af eksterne puljer for at kunne opretholde en økonomisk balance.

Samtidig gør det ikke noget positivt for arbejdsmiljøet for de ansatte og for lederen, at man ikke kan lykkes med at levere et budget i balance. Det skaber usikkerhed for fremtiden i institutionen.

I samme forbindelse er det et stort ønske at få skabt gennemsigtighed i forhold til de midler, der ”tages fra”, inden vi får budget til drift og minimumsnormeringer. Her tænkes blandt andet på øvrigt centralt personale.

Forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart

Vi ser det som meget positivt, hvis der afsættes penge til forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart.

Det må være en svær opgave at anbefale vores forældre, at deres barn skal starte i førskolen under de forudsætninger, der er i dag efter besparelsen på dette område.

De fleste skoler har af egne midler finansieret minimumsnormeringer i hele eller det meste af førskole perioden, hvilket er ganske urimeligt.

LOM handicap og myndighed og LOM Autisme, senhjerneskade og læring - har følgende bemærkninger til de foreslåede initiativer på socialområdet.

1. Styrket fokus på velfærdskriminalitet

Vi er særligt bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan få, hvis flere borgere som følge af en sådan indsats skal flyttes, kan det skabe et betydeligt og uforudset pres på kommunens kapacitet og på antallet af tilgængelige boliger på socialområdet.

Randers Kommune oplever allerede et behov for flere boliger på socialområdet. En indsats, der medfører flytninger af borgere, bør derfor vurderes nøje i forhold til både boligkapacitet, faglig kontinuitet og de menneskelige konsekvenser for den enkelte borger.

Derudover mener LOM at det bør overvejes grundigt, om det er en kommunal kerneopgave, at en medarbejder skal have en særlig funktion med henblik på at opspore velfærdskriminalitet blandt private botilbud. Botilbuddene er godkendt og føres tilsyn med af Socialtilsynet, og det er vigtigt, at der er en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem kommunen, Socialtilsynet og eventuelt andre relevante myndigheder.

2. Potentiale for etablering af enkeltmandstilbud som alternativ til eksternt køb

LOM kan se et potentiale i, at Randers Kommune undersøger mulighederne for at etablere egne tilbud som alternativ til køb af eksterne pladser. Det er dog afgørende, at økonomiske beregninger ikke står alene.

De borgere, som har behov for enkeltmandstilbud, har ofte meget komplekse problemstillinger og behov for en høj grad af specialiseret socialpædagogisk støtte. Opgaven kræver derfor medarbejdere med den nødvendige specialistviden, erfaring og faglige kompetence.

Hvis Randers Kommune vælger at forfølge strategien om flere kommunale enkeltmandstilbud, bør der samtidig afsættes de nødvendige ressourcer til:

• kompetenceudvikling og efteruddannelse

• oplæring og introduktion af medarbejdere

• løbende faglig supervision

• mulighed for specialiseret rådgivning

• gode rammer for fastholdelse og rekruttering

• et forsvarligt arbejdsmiljø omkring de komplekse opgaver.

Det er afgørende, at der ikke alene etableres et tilbud, men at der investeres i de kompetencer, der skal gøre tilbuddet fagligt bæredygtigt.

Ellers er der en reel risiko for, at kommunen får vanskeligt ved at rekruttere og fastholde det nødvendige personale. Konsekvensen kan blive, at man efterfølgende alligevel er nødt til at købe ekstern plads for at løse opgaven. I så fald kan den forventede besparelse hurtigt blive udhulet eller helt forsvinde.

Derfor bør der afsættes midler til de fulde omkostninger til personale, kompetenceudvikling, supervision og fastholdelse.

3. Kapacitetsbehov for væresteder og forsorgshjem

LOM støtter, de forslået scenarier der er udarbejder af arbejdsgruppen, og kan se potentiale i dem alle.

Ligeledes forsåles der samtidig at man evt. kunne undersøge mulighederne for at anvende bygningen til andre formål, da der mangler boliger på socialområdet, og en bynær bygning kan derfor potentielt være en værdifuld ressource. Det bør undersøges, om bygningen f.eks. kan omdannes eller anvendes til boliger eller andre relevante tilbud til borgere med behov for støtte.

På vegne af 

LOM

Handicap og Myndighed / Autisme, senhjerneskade og Læring

No. 17 er et sted:

der er unikt.

som giver plads til alle uanset alder, evner, ressourcer, indkomst etc..

hvor man mødes med åbent sind på kryds og tværs.

med plads til fællesskab og tryghed.

hvor der er bæredygtighed og genbrug - uden at der skal bruges penge.(tænk hvad det kan betyde for ubemidlede, hvor kontantløn ikke kan dække hverdagen!)

hvor der er plads til kreativitet, leg og nytænkning med genbrug. 

 No . 17 er i mine øjne et levende sted, hvor der er plads til alle mennesker. Et sted som Randers har manglet, hvor man ikke deles op i grupper efter hvem man er og hvor stedet ikke er baseret på, at man skal bruge penge. 

Stedet kan så mange ting og personalet er fantastisk, har et stort hjerte og tænker i den ud af boksen med kreativitet og bæredygtige tanker. 

Jeg har med glæde mødt bekendte derinde, andre nationaliteter, unge, ældre og venner samt borgere fra Bosteder, som alle er meget glæde og får noget ud af dette unikke sted. Det er derfor også med stolthed, at jeg har haft venner og familie, der kommer udenbys fra, med ind og beundre at Randers kan noget særligt- ved netop at have et sådant sted. 

Vi har ikke brug for flere tomme butikslokaler, men oaser, der kan samle randrusianere på kryds og tværs. Oaser til mangfoldighed, bæredygtige aktiviteter mm , hvor også de som har små eller ingen midler kan være med på lige fod. 

Stedet bruges til møder, der kan afleveres og repareres computere, du kan reparere dit tøj med deres symaskiner, cykler der har været kasseret finder nye ejere, ja listen og mulighederne er utallige. 

No. 17 er meget aktive på de sociale medier og er fantastiske til, at annoncere om aktiviteter, hvad der findes på stedet og til at inspirere mm. De ligger endvidere dejlige fotos ud, så man kan følge med i hvad der er sket.

Som medlem af Soroptimist International Randers (en verdensomspændende forening) har vi også haft et fantastisk samarbejde med No. 17 om Orange Dage, hvor fokus er på "Stop vold mod kvinder". Her var 40 vidt forskellige kunstnere, med til at markere Orange Dage med en stor og vellykket fernisering samt kunstudstilling, hvor overskuddet gik til Krisecentret i Randers. 

Det der er en succes bør man bevare og værne om. Især det som gør gavn for og glæder, der hvor der er mest behov. 

År efter år har Trekløverskolen skullet løse en større og mere

specialiseret opgave under et vedvarende økonomisk pres.

Besparelserne har sat tydelige spor: større grupper, presset

normering og mindre plads til undervisning, udvikling og

fællesskab. Budget 2027-2030 bør stoppe den udvikling og

begynde en reel genopretning af skolen.

Det mest alvorlige er konsekvensen for børnenes skoledag. Forældre oplever for lidt egentlig undervisning og udvikling, mens tablets og skærme i perioder fylder for meget. Når grupperne vokser, og normeringen presses, bliver der mindre tid til individuel undervisning og specialpædagogisk arbejde.

Det er ikke en kritik af medarbejderne, men af de rammer, de skal løse opgaven indenfor. Børnene skal undervises og udfordres på deres niveau. De skal udvikle kommunikation, sociale kompetencer og selvstændighed. De skal have en skolegang - ikke blot et pasningstilbud. Vi skal her minde om, at specialskoler ifølge folkeskoleloven er underlagt nøjagtig de samme krav om læring, dannelse og udvikling som det almene område. Når rammerne presses så voldsomt, at hverdagen reduceres til ren opbevaring på grund af personalemangel, balancerer kommunen på kanten af sin juridiske forpligtelse, til at levere et egnet undervisningstilbud.

Flere og mere komplekse behov kræver flere ressourcer

Elevgruppen bliver mere kompleks, og grupperne er under pres. Udfordringen kan ikke løses ved blot at gøre grupperne større. Mere komplekse behov kræver stabile relationer, specialiseret faglighed, flere voksne og fagligt forsvarlige elevgrupper.

Sammenligningen med Aarhus bør undersøges nærmere. På Borup Byvej er tildelingen pr. elev omkring halvdelen af Langagerskolens samlede undervisnings- og SFO-takst. Takstmodellerne er forskellige og kan ikke sammenlignes én til én, men forskellen er markant. Når Aarhus samtidig beskriver sit højere finansierede specialområde som økonomisk presset, er det et klart advarselssignal for Randers.

Gør de 4,6 mio. kr. permanente

De 4,6 mio. kr. til bedre normering er ikke en udvidelse af tilbuddet. Midlerne reducerede en tidligere besparelse og har været nødvendige for at sikre en forsvarlig bemanding. Hvis beløbet bortfalder i 2028, vender den fulde besparelse tilbage - samtidig med at elevtallet stiger, grupperne vokser, og behovene bliver mere komplekse.

Bevillingen bør derfor gøres permanent fra 2028. Da kommunens eget budgetmateriale opererer med et udisponeret, gennemsnitligt råderum på 16,9 mio.kr. årligt på drift i perioden 2027-2030, er en permanentgørelse udelukkende et spørgsmål om politisk priotering.

Økonomien skal følge barnet - også i 10. klasse

Flere elever kan ikke rummes under det samme økonomiske loft. Når elevtal og støttebehov stiger uden tilsvarende ressourcer, bliver resultatet større grupper og færre ressourcer pr. barn.

Det gælder også 10. klasse. Efter vores oplysninger følger der ikke en særskilt økonomisk tildeling med, når en elev fortsætter i 10. klasse på Trekløverskolen. Barnets behov bliver imidlertid ikke mindre ved et klassetrinsskifte. Finansieringen skal følge barnet og det faktiske støttebehov.

Visitation til skolen - placering på matrikel

Trekløverskolen er én skole med tre matrikler. Den kommunale visitation bør afgøre, om et barn har behov for Trekløverskolens specialiserede tilbud. Derefter bør skolens ledelse - i tæt samarbejde med familien - beslutte, hvilken matrikel der passer bedst.

Ledelsen kender elevgrupperne, medarbejderne, de fysiske rammer og de specialiserede miljøer. Hvis en placering ikke fungerer, skal skolen hurtigt kunne flytte barnet internt.

En hel skolegang kræver også fritids- og ungdomsliv

Genopretning handler ikke kun om timer og normering. Børnene har ikke været på lejrskole, og de ældre elever mangler et ungdoms- eller klubtilbud, der er indrettet til dem. Det er urimeligt, at børn med stort behov for støtte til fællesskab, relationer og selvstændighed samtidig får færre muligheder for at udvikle netop dette.

Vores anbefalinger til Budget 2027-2030

● Gør de 4,6 mio. kr. til bedre normering permanente fra 2028.

● Lad økonomien følge elevtallet og børnenes faktiske støttebehov.

● Sikr en rimelig og særskilt finansiering af 10. klasse.

● Fastlæg fagligt forsvarlige gruppestørrelser og en bemanding, der gør individuel undervisning mulig.

● Lad Trekløverskolens ledelse placere og omplacere elever mellem de tre matrikler i samarbejde med familierne.

● Skab reelle muligheder for lejrskole, fritidsfællesskaber og ungdoms-/klubtilbud.

Nu er der brug for omsorg og genopretning

Mange års besparelser har sat sig i Trekløverskolens hverdag. Medarbejderne strækker sig hver dag langt for at skabe en god skole, men deres engagement kan ikke erstatte tilstrækkelig bemanding, specialiseret faglighed og stabile rammer.

Det kalder på politisk ansvar og omsorg for det specialtilbud, vi står tilbage med. Genopretning er ikke en ekstra service. Det er en nødvendig investering i, at skolen igen kan løse sin kerneopgave, og at børn med nogle af de største behov også får reelle muligheder for læring, udvikling og et værdigt skoleliv.

De forældrevalgte i skolebestyrelsen

Trekløverskolen

Fra Randers Cimbria – på vegne af klubberne i Randers Talent & Elite

Randers Cimbria ønsker med dette høringssvar at bakke op om en styrkelse af den fysiske indsats i Randers Talent & Elite og anbefaler, at der afsættes yderligere 200.000 kr. årligt til en fysisk træner.

Vi gør det på baggrund af vores egne erfaringer med den fysiske trænerindsats og på vegne af den bredere klubkreds omkring Randers Talent & Elite.

Randers har gennem en årrække opbygget et stærkt talentmiljø. Mere end 500 ambitiøse unge er registreret til at deltage i morgentræning og andre sportsaktiviteter i regi af Randers Talent & Elite. Samtidig kan Randers Kommune bryste sig af at være den kommune i Danmark med flest sportselever.

Det er et stærkt fundament, som fortjener at blive udviklet yderligere.

En indsats, der allerede har vist sin værdi.

Den fysiske træningsindsats har været gennemført som et toårigt pilotprojekt med efterfølgende ét års forlængelse, og erfaringerne har været positive.

Som en del af det nuværende setup har Randers Kommune og Randers Cimbria i denne sæson fået tilknyttet den fysiske træner med flere ugentlige timer både omkring ligaholdet og klubbens talenter.

Det er en indsats, vi allerede kan se en konkret værdi af.

Den fysiske træner har bidraget til at løfte spillernes fysiske performance og udvikling, samtidig med at der er kommet større fokus på systematik, belastningsstyring, fysisk udvikling og sammenhængen mellem den daglige træning og spillernes langsigtede udvikling.

Det er efter vores opfattelse netop styrken ved en fælles fysisk kapacitet: Den kan både understøtte de bedste atleter på højt niveau og samtidig være med til at udvikle de unge talenter, der skal udgøre fremtidens elite.

Erfaringerne fra Randers Cimbria viser således, at der ikke alene er tale om en teoretisk mulighed. Vi har allerede set, hvad en målrettet fysisk indsats kan gøre for både performance og udvikling.

En investering, der kan komme mange unge til gode

En fysisk træner i Randers Talent & Elite skal ikke være et tilbud til en lille gruppe eliteudøvere.

Med mere end 500 unge registreret til morgentræning og andre sportsaktiviteter er der et stort potentiale for at bruge den fysiske kapacitet på tværs af klubber og idrætter.

Indsatsen kan blandt andet understøtte:

Fysisk udvikling af unge talenter

Skadesforebyggelse og bedre belastningsstyring

Styrketræning og fysisk træning målrettet til den enkelte idræt

Screening og identificering af fysiske udfordringer

Rådgivning og sparring med klubbernes trænere

Vidensdeling på tværs af RTE-klubberne

Bedre sammenhæng mellem morgentræning, klubtræning og den enkelte atlets samlede udvikling.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at indsatsen ikke kun handler om at skabe bedre eliteudøvere. Den handler også om at skabe sunde og robuste unge mennesker, som får gode vaner omkring træning, bevægelse og fysisk sundhed.

Fra vellykket pilotprojekt til en permanent indsats

Vi mener derfor, at tiden er inde til at tage næste skridt.

Når en indsats har været afprøvet gennem et toårigt pilotprojekt med efterfølgende forlængelse, og når klubberne samtidig oplever konkrete positive effekter, bør næste skridt være at gøre den til en mere permanent og stærkere del af Randers Talent & Elite.

Det vil være en investering i både den enkelte unge, klubbernes talentarbejde og Randers Kommunes samlede ambition om at være en stærk elite- og talentkommune.

Randers har allerede skabt et stort talentmiljø med mere end 500 ambitiøse unge og en stærk position med flest sportselever. Nu bør kvaliteten omkring de unge følge med udviklingen.

Randers Cimbria anbefaler derfor på vegne af klubberne i Randers Talent & Elite, at der afsættes yderligere 200.000 kr. årligt til en fysisk træner.

Det vil være en investering i bedre fysisk udvikling, færre barrierer for talenternes udvikling og ikke mindst i, at endnu flere unge i Randers får mulighed for at dyrke sport på et højt niveau i et sundt og bæredygtigt miljø.

På vegne af Randers Cimbria, Randers FC, Randers HK, Randers HH, Swim Team Neptun, RGF, Randers Freja Atletik og motion, Randers BMX, Randers Motocross, Randers Q

No. 17 er et sted:

1. der er unikt.
2. som giver plads til alle uanset alder, evner, ressourcer, indkomst etc..
3. hvor man mødes med åbent sind på kryds og tværs.
4. med plads til fællesskab og tryghed.
5. hvor der er bæredygtighed og genbrug - uden at der skal bruges penge.(tænk hvad det kan betyde for ubemidlede, hvor kontantløn ikke kan dække hverdagen!)
6. hvor der er plads til kreativitet, leg og nytænkning med genbrug. 

 No . 17 er i mine øjne et levende sted, hvor der er plads til alle mennesker. Et sted som Randers har manglet, hvor man ikke deles op i grupper efter hvem man er og hvor stedet ikke er baseret på, at man skal bruge penge. 

Stedet kan så mange ting og personalet er fantastisk, har et stort hjerte og tænker i den ud af boksen med kreativitet og bæredygtige tanker. 

Jeg har med glæde mødt bekendte derinde, andre nationaliteter, unge, ældre og venner samt borgere fra Bosteder, som alle er meget glæde og får noget ud af dette unikke sted. Det er derfor også med stolthed, at jeg har haft venner og familie, der kommer udenbys fra, med ind og beundre at Randers kan noget særligt- ved netop at have et sådant sted. 

Vi har ikke brug for flere tomme butikslokaler, men oaser, der kan samle randrusianere på kryds og tværs. Oaser til mangfoldighed, bæredygtige aktiviteter mm , hvor også de som har små eller ingen midler kan være med på lige fod. 

Stedet bruges til møder, der kan afleveres og repareres computere, du kan reparere dit tøj med deres symaskiner, cykler der har været kasseret finder nye ejere, ja listen og mulighederne er utallige. 

No. 17 er meget aktive på de sociale medier og er fantastiske til, at annoncere om aktiviteter, hvad der findes på stedet og til at inspirere mm. De ligger endvidere dejlige fotos ud, så man kan følge med i hvad der er sket.

Som medlem af Soroptimist International Randers (en verdensomspændende forening) har vi også haft et fantastisk samarbejde med No. 17 om Orange Dage, hvor fokus er på "Stop vold mod kvinder". Her var 40 vidt forskellige kunstnere, med til at markere Orange Dage med en stor og vellykket fernisering samt kunstudstilling, hvor overskuddet gik til Krisecentret i Randers. 

Det der er en succes bør man bevare og værne om. Især det som gør gavn for og glæder, der hvor der er mest behov. 

NO17..... hvad er det egentlig for et vanvittigt fantastisk sted, vi har fået i Randers?

Det er ganske enkelt en gave til Randers og til vores midtby! NO17 er anderledes, det tør tænke ud af boksen, og det overgår alt, hvad man normalt forventer af et kommunalt initiativ eller et byrum. Det her er ikke bare nutiden – det er fremtiden.

NO17 er et levende mødested og tydeligvis et stærkt fællesskab. Det summer altid af liv, og det tiltrækker dygtige, engagerede mennesker, der skaber noget værdifuldt sammen. Det er præcis steder som NO17, vi skal have flere af i vores by eller som minimum bevare! Randers skal være en forgangsby, der tør favne det skæve, det 'unormale' og de modige idéer, der skiller sig ud.

Som borger elsker jeg at se, hvordan stedet indtager gadebilledet, spreder god energi og skaber en ny og stolt fortælling om vores by. Det er en dynamik, man sjældent ser i andre byer, og netop derfor skal vi kæmpe 100 % for at bevare og videreudvikle koncepter som dette.

Som lokal virksomhedsejer i Randers midtby ser jeg et kæmpe potentiale i NO17. Det er ikke bare et oplagt og uformelt sted at holde kaffemøder med kunder; det er en platform, hvor vi kan hjælpe og inspirere hinanden på tværs af brancher. NO17 har en unik evne til bevidst og ubevidst at bygge bro og binde borgerne sammen med det lokale erhvervsliv, hvis man virkelig vil det. 

Stedet rummer et enormt udviklingspotentiale for både skoler, erhvervsliv, ledige, ældre, unge og hele lokalsamfundet. Vi skal holde op med at putte ting i kasser og i stedet turde satse på det, der virker og skaber liv for Randers. 

Lad os holde fast i denne fantastiske udvikling.. lad os komme igang! 

Høringsvar fra medudvalget Dagtilbud Nordvest.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til det foreliggende budgetforslag. Vi ønsker med dette svar at rejse to væsentlige bekymringer samt en klar forventning til den fremtidige udmøntning af budgettet på børneområdet.

Manglende budget til bygninger og vedligeholdelse på børneområdet

Det er med stor bekymring, vi konstaterer, at børneområdet ikke har et fast budget afsat til bygninger og vedligeholdelse på samme måde, som det gør sig gældende for skole- og ældreområdet.

De fysiske rammer i vores daginstitutioner har en direkte indvirkning på børnenes trivsel, arbejdsmiljøet for personalet og den pædagogiske kvalitet. At børneområdet stilles ringere på dette punkt end andre store velfærdsområder, finder vi dybt problematisk. Vi mener, det er afgørende, at der fremadrettet tildeles et fast, øremærket budget til bygningsvedligeholdelse på børneområdet, så vi sikrer sunde og tidssvarende rammer for kommunens yngste borgere. Herunder er det vigtigt at nævne at vores køkkener er meget nedslidte. Vi vil gerne tilbyde tidssvarende madordninger, men vores køkkener følger slet ikke med.

Etablering af 4 nye vuggestuestuer og sikring af pædagogisk ledelse

Vi bemærker, at der planlægges en udvidelse med fire nye vuggestuer. Dette er en nødvendig investering i kapaciteten, dog er vi ærgerlige over at vi ikke er lykkedes med at rekruttere og fastholde dagplejere. Måske kunne det være end ide at afsætte flere midler til rekrutering og fastholde af vores dagplejere.

I den forbindelse vil vi dog understrege vigtigheden af den nære ledelse. Ledelsesspændet på dagtilbudsområdet er i forvejen meget stort, hvilket udfordrer muligheden for at udøve tæt pædagogisk sparring og personaleledelse. Vi tillader os derfor at gå ud fra, at der i budgettildelingen til de fire nye vuggestuer automatisk følger de nødvendige midler med, til en pædagogisk leder. Det er afgørende, at denne udvidelse ikke bidrager til at øge det eksisterende ledelsesspænd yderligere, hvis vi skal bevare og udvikle kvaliteten i tilbuddet.

Med venlig hilsen

På vegne af medudvalget Dagtilbud Nordvest

Næstformand Marianne Dalby Møller.

Jeg sidder og undre mig om logikken med at afvikle Møbelcirklen i Randers.

Jeg har stifte firma i Randers i 2005 og i dag 12 ansatte. De fleste er bosat i Randers Kommune hvor de også betaler deres skat.

Vi har været med til, at levere selve IT systemet til Møbelcirklen i sin tid. En opgave vi har været stolte af, at levere, ikke mindst når man fra dag 1 af kunne se, at det foruden en reel besparelse i Randers Kommune ved at genbruge møbler i stedet for, at købe nyt. Hertil kan man så lægge en samlet CO2 besparelse og ikke mindst det faktum, at så mange på kanten af arbejdes markedet kommer videre og få et job ved en virksomhed.

Da vi har lavet CO2 beregner samt besparelse beregner er disse tal jo nemmer at forholde sig til.

Faktum:

Over 9 Millioner DKK sparet ved at genbruge Kommunens møbler + minimum 415 Ton CO2 sparret.

Hertil kommer et stort mørketal i kroner og øre (som givetvis er større end selve besparelsen på genanvendelse af møbler) omkring de overførelses indkomster som Randers Kommune må sparre ved at få mennesker på kanten af arbejdsmarked i arbejde.

Samfundsøkonomisk, Menneskeligt og ikke mindst på ESG parametrene må Møbelscirklen i Randers bonne ud i den helt høje ende af skalaen. 

Vi har fået mange henvendelser fra andre Kommuner omkring Møbelcirklen. Disse har startet samme projekt op med direkte inspiration fra Møbelcirkel i Randers som man ser op til og ser som forgangs kommune på området. 

For mig virker det mere som den klassiske kassetænkning hvor man slet ikke har gjort regnestykket op. Dvs man vil sparre Møbelcirklen væk og dette giver "luft" i den ene kasse, mens det vil give et minus i andre kasser og samlet set ikke en besparelse men tværdigmod en forringelse samfundsøkonomisk set i Randers Kommune.

Dokumentation på overstående kan naturligvis udleveres / trækkes via systemet.

Mvh Ronny Dohm

Direktør - Sidewalk

Luk IKKE møbelcirklen. Det er en stærk og miljømæssig gevinst for alle. Som jeg forstår det ud fra medarbejdere, så tjenes der penge på projektet. Men vigtigst af alt, så er det et sted der rummer og udvikler mennesker med sår på krop og sjæl. Et super sted hvor man kan øve sig i at gå på arbejde, klare et arbejde og indgå i et fællesskab. Med gode voksne mentorer og meningsfyldt arbejde, formår de at udvikle sig selv OG gøre noget godt for klimaet. Det må bare ikke lukkes

Se vedlagte bilag. 

Undertegnede er blevet underrettet om finansierings problemerne i Randers Kommunes budget for den kommende periode, der åbenbart i betragteligt omfang vil resultere i begrænsninger og besparelser, blandt andet på det sociale område. Vi ønsker derfor her at udtrykke vores bekymringer med hensyn til vores værested Perron 4, Jernbanegade 4D 8900 Randers C og dets fremtid. 

De forslag vi er blevet gjort bekendt med, er 4 områder/scenarier, der kan komme til at berøre Perron 4´s fremtid. 

Ad scenarie 1.

Omlæggelse af 4 forsorgspladser på Hjørnestenen til statslige akutpladser. Det må her forudsættes, at Hjørnestenen bibeholdes som institution. Det bør bemærkes, at beboerne generealt er yderst tilfredse med denne institution. Men det bemærkes dog, at Hjørnestenen virker meget nedslidt med hensyn til inventar og almindelig vedligeholdelse. Hjørnestenen er godt beliggende i midtbyen med nogen afstand til butikker og udskænkningssteder. 

Ad scenarie 2.

Perron 4 omdannes til forsorgshjem med akutpladser og nedlæggelse af det eksisterende værested. Perron 4 skal herefter flyttes til et andet sted, måske sammen med Kirkens Korshær. Brugerne på Perron 4 er yderst tilfredse med den nuværende ordning og tilbud, da beliggenheden midt i byen er god med hensyn til adgangsforhold, bus, tog og parkeringspladser ved døren. Personalet er helt fænomenalt i deres måde at facilitere publikum med god service, madservering og en bred vifte af administrative kompetencer med hensyn til kontakt til stat, kommune, politi, lægehjælp, it og telefonteknik. UUNDVÆRLIGE. Perron 4 er helt unik med hensyn til hjælpsomhed, og der bliver tilbudt en hjælp, der langt overstiger de forventninger, man almindeligvis kan stille til sådant et sted. 

Det er derfor yderst vigtigt for en række sårbare brugere, at Perronen er en slags gnistfanger for mange problemer, blandt andet for de grønlandske brugere, der er en hel del af. Det er derfor, vi kan og skal bevare Perron 4 under en eller anden form. 

Ad scenarie 3.

En reduceret åbningstid som foreslået, kan godt accepteres af brugerne. 

Ad scenarie 4.

Uanset hvilket alternativ, der tilbydes de nuværende brugere af Perron 4, er vi overbeviste om, at en hel eller delvis privat organisation som Blå Kors, Kirkens Korshær eller andet vil medføre en forringelse af vores dagligdag, vores liv, og vores livskvalitet. Derfor anbefaler vi, at en forsættelse af et kommunalt værested som Perron 4 er et must. 

                                                                                                               Mel.: Jens Vejmand 

Vers 1.   Hvem sidder der bag skærmen                              Vers 2.  Og har du store sorger,                                                Vers 3.  Og gør det ondt i tåen,

               og klarer vores skær.                                                              der tynger livet ned,                                                                    og sjælen føles tom,

               Det er såmænd Perronen                                                      og ingen hjælp på Borger,                                                          så hjælper sygeplejen, 

               med bank og skat især.                                                          lar´ slipper dig afsted,                                                                  med råd og dåd derom.

               For vore liv de redder,                                                            så er der på Perronen,                                                                 Det letter og det lindre, 

               gør lys vor dagligdag,                                                              der flytter hver en sten,                                                               det blir´ den rene svir,  

               mens maden bliver serveret,                                                 vi håber, at den bliver,                                                                 vi håber at Perronen, 

               det er en enkelt sag.                                                                det glæder hver og en.                                                                 i mange år nu blir´.

Med venlig hilsen en kreds af mangeårige og yderst tilfredse brugere af Perron 4.  

Høringssvar vedrørende budget 2027-2030 – styrkelse af klubbernes talentarbejde i Randers Talent & Elite

Vi vil gerne pege på behovet for at styrke de økonomiske rammer for klubberne i Randers Talent & Elite.

Randers har gennem en årrække opbygget et stærkt talent- og elitemiljø, hvor et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommune, klubber, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere er en afgørende del af modellen.

Det er en model, som efter vores vurdering er værd at investere i og beskytte.

Den såkaldte klub-kommune-model i Randers Talent & Elite er udviklet til at skabe et forpligtende samarbejde, hvor klubberne løfter en række konkrete opgaver og lever op til krav og kvalitetsstandarder, mens kommunen understøtter klubbernes mulighed for at løfte opgaven.

Modellen er ikke kun værdifuld lokalt. Den er blevet brugt som inspiration af andre elitekommuner, blandt andet Thisted og Ikast-Brande, hvilket understreger, at Randers har udviklet en samarbejdsmodel, der er værd at bygge videre på.

Samtidig er talentmiljøet i Randers vokset markant. Mere end 500 ambitiøse unge er i dag registreret til at deltage i morgentræning og andre aktiviteter i regi af Randers Talent & Elite.

Randers Kommune har samtidig en stærk position som den kommune i Danmark med flest sportselever.

Klubbernes opgave handler imidlertid om mere end at udvikle den næste eliteudøver.

Det handler om at gøre drømme mulige – men også om at skabe et godt ungeliv. Et ungeliv, hvor fællesskab, sundhed og sport er en naturlig og positiv del af hverdagen, og hvor unge får mulighed for at udvikle sig både som idrætsudøvere og som mennesker.

Når flere end 500 unge hver uge kombinerer skole med målrettet idræt, har klubberne derfor en vigtig opgave i forhold til både talentudvikling og trivsel. Vi skal skabe gode træningsmiljøer, stærke fællesskaber og rammer, hvor de unge kan udvikle sig uden at miste glæden ved idrætten.

Den positive udvikling stiller samtidig større krav til os klubber.

VI skal kunne levere kvalificerede trænere, skabe gode træningsmiljøer, arbejde systematisk med talentudvikling, indgå i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og understøtte de unges fysiske, mentale og sociale udvikling.

Når kommunen stiller større krav til os klubber, bør de økonomiske rammer også følge med.

Hvis vores ressourcer ikke følger med de krav og forventninger, som kommunen og Randers Talent & Elite stiller, risikerer den stærke klub-kommune-model at komme under pres. Det kan på længere sigt svække kvaliteten i talentarbejdet og dermed også den position, som Randers har opbygget.

Vi anbefaler derfor, at der afsættes yderligere 200.000 kr. årligt til klubberne i Randers Talent & Elite.

Midlerne skal blandt andet gøre det muligt for klubberne at:

*Fastholde og udvikle kvaliteten i talenttræningen

*Sikre kvalificerede trænere og stærke træningsmiljøer

*Leve op til de krav og kvalitetsstandarder, der følger med RTE-samarbejdet

*Styrke arbejdet med fysisk, mental og social udvikling

*Udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne

*Skabe gode rammer for både talentudvikling, sundhed og fællesskab

*Arbejde mere systematisk med talentudvikling og videndeling

De ekstra midler bør derfor ses som en investering i den samlede talentstruktur og i de unges ungeliv – ikke alene som økonomisk støtte til de enkelte klubber.

En stærk talentkommune kræver stærke talentklubber. Hvis klubberne skal løfte en større og mere kvalificeret opgave, skal de have de nødvendige ressourcer til at gøre det.

Randers har allerede en model, som andre kommuner finder værd at lade sig inspirere af. Det bør vi bygge videre på frem for at risikere, at modellen svækkes af manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer.

I kan læse mere om den positive evaluering af Randers om elitekommune 2023-2027 i den vedhæftede rapport, som virkelig beskriver den styrke vi har i samarbejdet mellem Randers Kommune, Elite satsningsklubberne, Randers Talent og Elite og Team Danmark. 

En investering på 200.000 kr. årligt vil være et relativt beskedent beløb set i forhold til den samlede talentindsats, men kan have stor betydning for kvaliteten i klubbernes arbejde og for den fortsatte udvikling af Randers som elitekommune.

Vi anbefaler på den baggrund, at budgettet styrkes med 200.000 kr. årligt til klubberne i Randers Talent & Elite.

Venlig Hilsen

RTE klubberne

Randers BMX

Randers Gymnastiske Forening

Swimteam Neptun

Randers FC

Randers HK

Randers HH

Randers Cimbria

Randers Q

Randers Sportklub Freja (atletik)

Randers Motorsport

Afsendt af 

Mai Tolstrup

Formand Randers BMX

Høringssvar fra MED-udvalget og Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole vedr. budget 2027-2030

MED-udvalget og Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole takker for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag for 2027-2030.

Vi anerkender, at Randers Kommune står over for betydelige økonomiske udfordringer, og at der skal træffes prioriteringer. Vi anerkender også behovet for at sikre tilstrækkelig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Vores bekymring handler derfor ikke om prioriteringen af dagtilbud, men om hvordan investeringerne finansieres, og hvilke konsekvenser de samlede prioriteringer får for folkeskolens mulighed for at løse sin kerneopgave.

1. Folkeskolen skal have økonomiske rammer til at løse kerneopgaven, ikke påvirkes af effektiviseringskrav.

Skoleområdet står i den kommende budgetperiode over for betydelige effektiviseringskrav. Det tidligere udskudte effektiviseringskrav slår igennem med 7,2 mio. kr. i 2027 og 12,4 mio. kr. fra 2028 og hvert år fremover.

Dertil kommer en besparelse på baggrund af inklusionsindsatsen, der over de næste år stiger til 3,2 millioner.

Dette i kombination med at den nuværende bevilling til to-lærerordningen frafalder, gør det endnu sværere at løse kerneopgaven i skolen.

Samlet betyder ovenstående en stor besparelse på 55,1 millioner over de næste fire år, hvilket får store konsekvenser for kvaliteten og løsningen af kerneopgaven.

Skolernes opgave bliver stadig mere kompleks. Vi skal skabe stærke faglige fællesskaber, sikre trivsel, styrke læringsmiljøer for alle og håndtere elever med mere komplekse behov.

Det er i folkeskolen, fundamentet lægges for den ambition, Randers Kommune har formuleret i Fremtidens Randers og arbejdet med de 1.000 unge. Når flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og få fodfæste i uddannelse og arbejdsliv, begynder indsatsen i de tidlige år og i folkeskolen.

Det kræver stabile økonomiske rammer og mulighed for at prioritere fagligt og ledelsesmæssigt. Et fortsat effektiviseringskrav risikerer derimod at flytte skolernes fokus fra udvikling af kvalitet til håndtering af økonomiske reduktioner.

Vi opfordrer derfor Byrådet til at genoverveje det fortsatte effektiviseringskrav på skoleområdet, og midler til to-lærerordning.

2. Anlægsmidler fra skoleområdet bør forblive på skoleområdet

Vi er bekymrede over forslaget om at omprioritere 62 mio. kr. af ikke-disponerede anlægsmidler fra skoleområdet til finansiering af nye vuggestuer.

Vi anerkender det reelle behov for flere vuggestuepladser. Men vi mener ikke, at dette behov bør løses ved at reducere skolernes mulighed for at investere i tidssvarende fysiske rammer.

Anlægsmidler handler ikke alene om bygninger, men om rammerne for undervisning, læring, trivsel og arbejdsmiljø.

Vores klare opfordring er derfor, at anlægsmidler afsat til skoleområdet forbliver på skoleområdet, og at de nødvendige investeringer i nye vuggestuer finansieres gennem en særskilt prioritering.

3. Ambitionen om mere kvalitet kræver mulighed for at skabe kvalitet

Vi ser positivt på Randers Kommunes arbejde med kvalitetsudvikling, kvalitetsmodel og kvalitetsmarkører. Det er et vigtigt arbejde, som vi gerne tager ansvar for og bidrager aktivt til.

Men det rejser et grundlæggende spørgsmål:

Hvordan skaber vi mere kvalitet, hvis de økonomiske rammer samtidig bliver mindre?

Kvalitetsudvikling kræver tid til faglig sparring, fælles forberedelse, refleksion, kompetenceudvikling og tæt ledelse på den pædagogiske praksis. Det samme gælder arbejdet med inklusion og stærke læringsmiljøer.

Der er derfor en risiko for, at ambitionen om øget kvalitet bliver endnu en opgave, der skal løses inden for en stadig mindre økonomisk ramme.

Vi ønsker ikke en skole, der blot kan dokumentere kvalitet. Vi ønsker en skole, der har mulighed for at skabe den.

Når Randers Kommune ønsker, at folkeskolen skal kunne mere for flere, og dermed også bidrage til ambitionen om de 1.000 unge, må de økonomiske rammer understøtte, at skolerne faktisk kan gøre det.

4. Investeringer i børn og unge skal ses samlet

Vi ønsker ikke at stille dagtilbud og skole over for hinanden. Dagtilbud og skole er sammenhængende dele af børns udvikling, og gode dagtilbud er en vigtig forudsætning for den gode skolestart.

Men en stærk start kræver også en stærk folkeskole.

Når ambitionen er, at flere børn og unge skal lykkes, gennemføre en ungdomsuddannelse og blive en del af arbejdsfællesskabet, kræver det en sammenhængende investering gennem hele børne- og ungelivet.

Når der samtidig investeres i dagtilbud, overføres midler fra skoleområdet og gennemføres betydelige effektiviseringer på skolerne, er der risiko for, at den samlede ambition for børn og unge svækkes.

Vi opfordrer derfor Byrådet til at se investeringer i dagtilbud og skole som investeringer i den samme fælles opgave og sikre begge områder de nødvendige rammer for at lykkes.

Samlet opfordring

MED-udvalget og Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole opfordrer Byrådet til:

At genoverveje det fortsatte effektiviseringskrav på skoleområdet.

At lade anlægsmidler afsat til skoleområdet forblive på skoleområdet.

At sikre, at kommunens ambitioner om kvalitet og inklusion følges af økonomiske rammer, der gør dem realistiske.

At finansiere udbygningen af dagtilbudskapaciteten uden at svække skolernes muligheder for at løse kerneopgaven.

Vi anerkender, at der skal prioriteres i en vanskelig kommunal økonomi. Netop derfor er det vigtigt at være tydelig om, hvilke prioriteringer der skaber værdi på lang sigt.

Vores appel er ikke, at dagtilbuddene skal have mindre. Vores appel er, at folkeskolen ikke skal finansiere udviklingen på andre velfærdsområder.

Når Randers Kommune vil lykkes med Fremtidens Randers og ambitionen om de 1.000 unge, skal folkeskolen være en del af investeringen, ikke alene en del af effektiviseringen.

Med venlig hilsen

MED-udvalget og Skolebestyrelsen

Tirsdalens Skole

Høringssvar – Budget 2027-2030

Skolebestyrelsen ved Øster Bjerregrav Skole

Randers Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at være barn, ung og familie – og de mindre skoler i kommunens yderområder spiller en central rolle i det. Øster Bjerregrav Skole er en velfungerende skole med god trivsel, og i modsætning til flere andre skoler i kommunen har vi fortsat ledig kapacitet. Det håber vi, at budgetforhandlingerne vil tage alvorligt, og vi skal hermed knytte følgende bemærkninger til det udsendte budgetforslag på skole- og dagtilbudsområdet.

Juniorklub, ja tak

Vi bakker fuldt op om, at der etableres flere juniorklub tilbud til kommunens børn. I dag sender vi børn i 4. klasse hjem efter skoletid – nogle af dem uden noget fritidstilbud og direkte hjem til en skærm. En juniorklub i Øster Bjerregrav vil give disse børn et trygt og meningsfuldt fællesskab i overgangen fra SFO til ungdomsliv. Vi opfordrer politikerne til at finde plads til dette i budgettet, uanset om det bliver i modellen med 5 åbningsdage eller med reduceret åbningstid.

Udvidet åbningstid i SFO, nej tak

Vi er derimod ikke tilhængere af, at åbningstiden i SFO udvides som en generel ordning. Vi er fortalere for at skolen selv får lov til at planlægge åbningstiden så den f.eks. matcher det som er i dagtilbuddet hvor mange har søskende gående.

Udvidelse af Hornbæk Skole, når der er ledig plads i Bjerregrav?

Vi er uforstående overfor, at der påtænkes investeret mange penge i at udbygge kapaciteten på Hornbæk Skole, samtidig med at Øster Bjerregrav Skole fortsat har ledig plads. Vi har en skole beregnet til omkring 400 elever og har i dag ledige pladser i vores eksisterende indskolings- og mellemtrinsklasser. Skolebussen kører allerede mellem de to skoler. Vi opfordrer til, at kapacitetsudfordringen på Hornbæk Skole løses i tæt sammenhæng med den ledige kapacitet, vi allerede har, frem for at investere store millionbeløb i ny kapacitet.

Genetabler udskolingen i Øster Bjerregrav

Vi ser desuden en oplagt mulighed for at reducere behovet for at udvide Hornbæk Skole: at genetablere udskolingen på Øster Bjerregrav Skole, som vi havde frem til 2015. I dag sender vi en klasse om året til 7.årgang på Hornbæk Skole, med vores nuværende plads, ville den klasse kunne blive allerede fra næste skoleår. De behov der måtte dækkes ville kunne løses billigere end den større udvidelse af Hornbæk Skole. Vi opfordrer politikerne til at lade denne løsning indgå som et reelt alternativ i den videre kapacitet drøftelse.

Investering i dagtilbud i Nordvest

Af de fire nye vuggestuer i direktionens investeringsplan er de placeret i Dagtilbud Sydøst (2), Sydvest (1) og Midt (1) – ingen af dem i Nordvest. Vi oplever allerede venteliste til byens daginstitution for de 0-2-årige, og vi ser gerne, at der også prioriteres midler til udbygning af vuggestue- og børnehave kapacitet i Nordvest. Det vil understøtte, at børnefamilier i vores område vælger det kommunale dagtilbud og folkeskolen fra start, frem for at blive henvist til en plads langt væk, f.eks. i Sønderbæk, og i stedet vælge en friskole.

Flere midler til PPR

PPR er en presset instans, og det mærker vi tydeligt i hverdagen. Vi har elever, der venter op til 1 år på viderehenvisning, udredning eller PPV, og den betjeningstid, der bruges på elever i specialklasser, går fra betjeningen af almenområdet. Vi støtter forslaget om at styrke den forebyggende og praksisnære indsats i PPR – allerede en beskeden investering, som f.eks. to ekstra medarbejdere i det specialpædagogiske team, vil kunne gøre en mærkbar forskel for både børn og skoler. Det er samtidig en investering i at bryde den sociale arv og på sigt reducere antallet på overførselsindkomst.

Bevar den velfungerende førskole

Vi har en velfungerende førskole, som fungerer som en tryg og genkendelig bro til skolelivet, og den vil vi meget gerne bevare. Vi støtter derfor forslaget om at forlænge minimumsnormeringen i førskolen frem til skolestart, og at den nødvendige finansiering følger med.

Afslutningsvis

Vi opfordrer politikerne til at tænke sig grundigt om, inden der investeres store summer i udvidelser, mens en velfungerende skole som Øster Bjerregrav – med ledig kapacitet, høj trivsel og opbakning fra lokalsamfundet – overses. Prioritér i stedet juniorklub, dagtilbud i Nordvest og PPR, og bevar den gode førskoleordning, til gavn for børnene og familierne i vores del af kommunen.

På vegne af skolebestyrelsen ved Øster Bjerregrav Skole

Dan Stenholt Isaksen, skolebestyrelsesformand

Medarbejderne på Oust Mølleskolen har drøftet budgetforslaget for 2027-2030. Selvom skolen ikke direkte er omfattet af de foreslåede omprioriteringer, ønsker vi at udtrykke vores bekymring for de konsekvenser, som de planlagte besparelser på skoleområdet samlet set kan få.

Skolen løser en kompleks og stadig mere krævende opgave. Der er samtidig politiske ambitioner om at styrke de almene fællesskaber, skabe bedre deltagelsesmuligheder for flere børn og forebygge, at udfordringer vokser sig større. Det kræver stabile økonomiske rammer og tilstrækkelige ressourcer tæt på børnene. Vi er derfor bekymrede for, at besparelser på skoleområdet, fx i form af realisering af de udskudte effektiviseringskrav, i sidste ende vil få betydning for kvaliteten, medarbejdernes arbejdsmiljø og skolernes muligheder for at lykkes med kerneopgaven.

Vi er desuden bekymrede over forslaget om at omprioritere midler fra skolernes anlægsramme til etablering af nye vuggestuepladser som erstatning for eksisterende dagplejepladser. Vi har forståelse for behovet for at udbygge dagtilbudskapaciteten, men finder det uhensigtsmæssigt, hvis det sker på bekostning af skolernes mulighed for at vedligeholde og udvikle de fysiske rammer. Skolernes vedligeholdelsesbehov forsvinder ikke, fordi midlerne endnu ikke er disponeret, og manglende investeringer kan på længere sigt blive dyrere – både økonomisk og for elevernes læringsmiljø.

Vi opfordrer derfor til, at der i de videre budgetforhandlinger er blik for de langsigtede konsekvenser af besparelserne på skoleområdet, og at der sikres en balance mellem kommunens behov for effektiviseringer og ambitionen om en stærk folkeskole med gode rammer for både børn og medarbejdere.

På vegne af medarbejderne på Oust Mølleskolen

Høringssvar til Randers Kommunes budget 2027-2030

Vedrørende styrket indsats for børn med bekymrende skolefravær

Fritidsgård Solgården – et eksisterende tilbud og muligt supplement til den styrkede skolefraværsindsats

Fritidsgård Solgården ser positivt på ambitionen om at styrke den tidlige og forebyggende indsats over for børn og unge med bekymrende skolefravær. Vi er enige i behovet for at sætte ind tidligt og skabe bedre sammenhæng mellem skole, hjem og fritid, inden et bekymrende fravær udvikler sig til et omfattende skolefravær.

Vi undrer os imidlertid over, at Solgården ikke indgår i oplægget, da vi allerede i dag har en praksis og et tilbud, som i væsentlig grad imødekommer netop den udfordring, som forvaltningen beskriver.

Et tilbud, der allerede eksisterer

Solgården modtager aktuelt flere børn i formiddagstilbud, som ikke kommer i skole. Vi bliver kontaktet af skoler, som ønsker vores hjælp til at få børnene og de unge ud af hjemmet - og ind i en tryg og meningsfuld hverdag.

På Solgården møder børnene og de unge andre børn, unge og voksne i en mindre formel ramme end skolen. De deltager i gårdens rutiner og aktiviteter sammen med de voksne og får mulighed for at opleve succes med at være en del af et fællesskab.

Det kan for nogle børn og unge være det første vigtige skridt på vejen tilbage til skolen.

Vores erfaring er, at fritidsarenaen kan noget andet end skolen. Her kan barnet og den unge få positive erfaringer med relationer, deltagelse, fællesskab og mestring uden, at skolefraværet i sig selv bliver det centrale i mødet med barnet.

Det er et tilbud, vi ønsker at etablere – det er en praksis, der allerede eksisterer.

Vi ser et behov for flere tilbud – ikke færre

Vi ser samtidig positivt på forvaltningens forslag om at styrke indsatsen omkring Oust Mølleskolen og Fiskergården.

Vores pointe er ikke, at Solgården skal erstatte Oust Mølle/Fiskergården. Tværtimod ser vi et behov for, at der er flere forskellige tilbud og indgange til børn med skolefravær, fordi børnene har forskellige behov, relationer og forudsætninger.

Solgården kan derfor med fordel tænkes ind som et supplement til den foreslåede indsats på Oust Mølle/Fiskergården.

Hvor Oust Mølle/Fiskergården kan have en særlig funktion i den mere specialiserede indsats og i samarbejdet omkring ”Tilbage til skolen”, kan Solgården bidrage med en anden og mere fritidspædagogisk tilgang, hvor fællesskab, relationer, aktiviteter og deltagelse er omdrejningspunktet.

Det vil samtidig give mulighed for at skabe en bredere palet af tilbud, hvor børn kan visiteres eller støttes ind i det tilbud, der bedst matcher deres aktuelle behov.

Solgården er allerede en del af løsningen

Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at Solgården allerede har børn fra Oust Mølle, og fra tilbuddet ”Tilbage til skolen” som netop er startet op på Solgården.

Det rejser efter vores opfattelse et naturligt og vigtigt spørgsmål:

Hvordan tænkes de børn/unge og den eksisterende indsats på Solgården ind i den nye organisering?

Når kommunen samtidig ønsker at styrke indsatsen omkring skolefravær, bør der være fokus på kontinuitet for de børn, som allerede er i gang med et forløb, og på at anvende de kompetencer og relationer, der allerede er opbygget.

En ny organisering bør efter vores vurdering ikke betyde, at man starter forfra, hvis der allerede findes velfungerende praksis tæt på børnene og de unge.

Et oplagt sted at investere hurtigt

Forvaltningen beskriver i oplægget en ambition om at opbygge lokal kapacitet og skabe fleksible tilbud tæt på børnene.

Her mener vi, at Solgården bør indgå som en konkret mulighed.

Vi har allerede:

• de fysiske rammer,

• medarbejdere med fritidspædagogiske kompetencer,

• erfaring med målgruppen,

• relationer til børnene,

• erfaring med samarbejde med skoler og familier,

• erfaring med formiddagstilbud,

• og en praksis, som allerede fungerer.

Det betyder, at Solgården hurtigt vil kunne udvide og systematisere det eksisterende formiddagstilbud til børn og unge med skolefravær.

Det bør derfor indgå i kommunens overvejelser, om en del af investeringen kan anvendes til at styrke og udbygge den kapacitet, der allerede findes, samtidig med at den nye indsats på Oust Mølleskolen/Fiskergården etableres.

Vi har tidligere peget på behovet

Solgården har allerede været i dialog om etablering af et formiddagstilbud målrettet børn, der ikke kommer i skole. Vi har fremsendt et forslag, men har ikke modtaget en orientering om, hvorvidt der er truffet en afgørelse vedrørende dette.

Det undrer os derfor, at der i det aktuelle oplæg ikke er en tydelig kobling til den dialog og den praksis, der allerede findes på Solgården.

Hvis kommunen ønsker at styrke den forebyggende indsats og reducere behovet for mere specialiserede tilbud, bør det efter vores vurdering være naturligt først at se på, hvordan eksisterende tilbud kan styrkes og spille sammen med nye initiativer.

En samlet indsats med flere muligheder

Vi ser gerne en model, hvor Oust Mølleskolen/Fiskergården og Solgården ikke konkurrerer om opgaven, men indgår i en sammenhængende og fleksibel indsats, hvor forskellige fagligheder og tilbud supplerer hinanden.

Det kunne f.eks. være en model, hvor:

Oust Mølleskolen/Fiskergården bidrager med den specialiserede viden og de mere målrettede skolefraværsforløb,

mens

Solgården bidrager med en praksisnær fritidspædagogisk indsats, hvor børnene kan øve sig i at komme ud af hjemmet, indgå i fællesskaber, skabe relationer, deltage i aktiviteter og opleve succes.

På den måde kan fritidstilbuddet fungere som en vigtig bro mellem hjem, fritid og skole.

Vores anbefaling

Vi anbefaler derfor, at Solgårdens eksisterende indsats indgår konkret i det videre arbejde med kommunens skolefraværsstrategi.

Vi ønsker særligt:

1. At Solgårdens eksisterende tilbud og erfaring med børn med skolefravær anerkendes og indgår i den fremtidige model.

2. At det tidligere fremsendte forslag om et formiddagstilbud på Solgården afklares.

3. At Solgården indgår som et supplement til den foreslåede indsats på Oust Mølle/Fiskergården, så kommunen får flere fleksible tilbud til børn med forskellige behov.

4. At der skabes klarhed over de børn, der allerede er tilknyttet Solgården, herunder børn fra Oust Mølle og børn i ”Tilbage til skolen”.

5. At kommunen undersøger mulighederne for at udbygge den eksisterende kapacitet på Solgården, frem for alene at etablere nye strukturer.

6. At der etableres et tæt samarbejde mellem Solgården, Oust Mølleskolen, Fiskergården, almenområdet, PPR og familierne, så børnene oplever sammenhæng og kontinuitet.

Afslutning

Solgården ønsker at bidrage konstruktivt til kommunens ambition om at forebygge skolefravær og hjælpe flere børn tilbage i skole og fællesskaber.

Vi mener, at der er et stort potentiale i at tænke det eksisterende og det nye sammen.

Kommunen står allerede med en fritidspædagogisk praksis på Solgården, som i dag hjælper børn, der ikke kommer i skole. Den kapacitet kan hurtigt styrkes og udvikles, samtidig med at den specialiserede indsats på Oust Mølleskolen og Fiskergården opbygges.

Efter vores vurdering handler det derfor ikke om at vælge mellem Solgården og Oust Mølle/Fiskergården, men om at skabe flere sammenhængende muligheder for børnene.

Det afgørende må være, at barnet får den rette hjælp på det rette tidspunkt – og at vi bygger videre på det, der allerede fungerer.

Solgården er klar til at bidrage.

Høringssvar vedrørende budgetforslag 2027-2030

I forbindelse med høringen af budgetforslaget for 2027-2030 sender Østervangsskolens skolebestyrelse og MED-udvalg hermed vores bemærkninger og ønsker til det videre budgetarbejde.

Vi har med stor bekymring læst om de foreslåede besparelser og omplaceringer af midler på skoleområdet. Med dette høringssvar vil vi udtrykke vores klare bekymring og modstand mod de planlagte reduktioner.

Vi forstår, at Randers Kommune står over for svære prioriteringer, men vi må samtidig påpege, at skolernes økonomi allerede er meget presset. Yderligere besparelser vil uundgåeligt forringe kvaliteten for både børn og medarbejdere i folkeskolerne i Randers.

For Østervangsskolen er dette særligt væsentligt. Skolen løser en omfattende inkluderende og forebyggende opgave, hvor stabile relationer, tæt voksenkontakt og mulighed for tidlig støtte kan være afgørende for, om et barn fortsat kan lykkes i det almene skolefællesskab.

Når den forebyggende indsats svækkes, er risikoen ikke alene en forringelse af undervisningen her og nu. Konsekvensen kan også være øget mistrivsel, skolefravær, skoleskift og senere behov for mere omfattende støtte. Besparelser på almenområdet bør derfor ikke alene betragtes som en økonomisk gevinst i det enkelte budgetår, men også vurderes i forhold til de følgeudgifter, de kan medføre senere.

Vores vigtigste bemærkninger og bekymringer:

1. Effektiviseringskrav på skoleområdet

I forbindelse med budget 2023-2026 blev der indført et effektiviseringskrav, som dog blev afværget med en ekstrabevilling i 2026/2027.

Hvis denne løsning ikke gentages i budget 2027/2028, vil et effektiviseringskrav på 0,5 % betyde en besparelse på ca. 6,8 mio. kr. i 2027 og 11,6 mio. kr. permanent fra 2028.

Konsekvens:

Skolernes økonomi er allerede meget presset. En permanent besparelse af denne størrelse vil ramme den daglige undervisning, øge klassestørrelserne og især gå ud over de sårbare elever.

På skoler, hvor en betydelig del af arbejdet netop består i at forebygge mistrivsel og fastholde børn i almenområdet, kan reduktioner i den daglige voksenkontakt få konsekvenser, som rækker langt ud over det enkelte skoleår.

Vi kan derfor ikke støtte en besparelse, der fjerner vigtige ressourcer fra skolernes kerneopgave og samtidig risikerer at øge behovet for dyrere indsatser senere.

2. Omplacering af 62 mio. kr. fra skolernes anlægsmidler til daginstitutioner

Skolernes fysiske rammer og indretning er allerede bagud i forhold til den pædagogiske udvikling.

Vi oplever dagligt, at bygninger og faglokaler har brug for investeringer for at kunne understøtte moderne læringsformer, forskellige undervisningsbehov og arbejdet med inklusion.

Fysiske rammer er ikke blot mursten. Muligheden for at skabe mindre læringsmiljøer, arbejde fleksibelt med elevgrupper og tilbyde børn forskellige rammer gennem skoledagen har direkte betydning for skolernes muligheder for at rumme flere børn i det almene fællesskab.

Selvom vi anerkender behovet på daginstitutionsområdet, må det ikke ske på bekostning af skolernes store moderniseringsbehov.

En hensigtserklæring om en senere ”tilbageføringsplan” er efter vores vurdering ikke en tilstrækkelig garanti, når behovene allerede er til stede. Der bør derfor udarbejdes en konkret og forpligtende plan for udbygning og forbedring af skolerne.

3. Investeringsmodel i indskolingen

Initiativer som tolærerordninger og kompetenceudvikling er i sig selv positive og nødvendige.

Vi støtter ambitionen om, at flere børn skal kunne lykkes i almenområdet. Tidlig indsats kan både styrke børnenes trivsel og faglige udvikling og reducere behovet for mere indgribende støtte senere.

Men reel inklusion kræver ressourcer, kompetencer, stabile fællesskaber og tid.

Kravet om, at modellen skal være fuldt indfaset og selvfinansierende over seks år via interne besparelser på 3 mio. kr. årligt, indebærer derfor en betydelig økonomisk risiko.

Hvis de forventede gevinster på inklusionsområdet ikke opnås i det forventede tempo, risikerer skolerne at stå med både den pædagogiske opgave og regningen.

Det kan i praksis føre til endnu en besparelse på skolernes allerede stramme budgetter.

Vi mener derfor, at resultaterne af investeringsmodellen bør dokumenteres og evalueres løbende, før forventede økonomiske gevinster omsættes til permanente reduktioner i skolernes økonomiske ramme.

4. Sammenhængende skoleforløb er også forebyggelse

For Østervangsskolen handler stabile økonomiske og pædagogiske rammer også om muligheden for at skabe så sammenhængende skoleforløb som muligt.

Skoleskift og andre store brud kan for mange børn håndteres uden problemer. Men for børn, som allerede befinder sig i en sårbar position, kan et brud i relationer, skolemiljø og kendte voksne få langt større betydning.

Når mistrivsel først er opstået, forsvinder den ikke nødvendigvis ved endnu et skoleskift. Problemerne kan følge barnet videre og senere kræve betydeligt større pædagogiske eller sociale indsatser.

Derfor bør kontinuitet og stabile relationer betragtes som en del af kommunens forebyggende indsats.

Jo tidligere vi investerer i børnene og deres skolefællesskaber, desto større er muligheden for at forebygge, at mindre problemer udvikler sig til omfattende og kostbare indsatser senere.

Konklusion

Vi opfordrer kraftigt Randers Byråd til at genoverveje de foreslåede besparelser og omplaceringer af anlægsmidler.

Hvis folkeskolen i Randers - herunder Østervangsskolen - fortsat skal kunne løfte de pædagogiske opgaver, sikre trivsel og lykkes med ambitionen om, at flere børn skal kunne være en del af almenområdet, kræver det stabile økonomiske rammer, kvalificerede medarbejdere og tidssvarende fysiske faciliteter.

Investeringer i folkeskolen bør ikke alene vurderes som en udgift i det enkelte budgetår.

En stærk almenindsats, tidlig forebyggelse og stabile skoleforløb er samtidig en investering i færre børn i mistrivsel, bedre inklusion og mindre behov for dyrere indsatser senere.

Det kan være dyrt at investere i forebyggelse - men det kan blive langt dyrere at lade være.

Med venlig hilsen

Sebastian V. H. Jensen                     Peter Nellemann                         Martinella Bach

Formand for skolebestyrelsen og Formand for MED-udvalget og Næstformand for MED-udvalget

Jeg har været ansat på arbejdspladsen i cirka tre måneder. Jeg er derfor stadig ny og har ikke det fulde indblik i alle de økonomiske og organisatoriske overvejelser, der ligger bag forslaget om en lukning. Jeg ønsker alligevel at give mit perspektiv, fordi stedet allerede på kort tid har fået stor betydning for mig.

Jeg oplever arbejdspladsen som et sted, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige behov. For mig betyder det meget, at mine hensyn kan rummes, samtidig med at jeg får mulighed for at bruge mine kreative evner og bidrage til fællesskabet. Jeg føler, at jeg er blevet en del af noget større, og at mit arbejde giver mening.

Men jeg oplever også, at stedets betydning rækker langt ud over os, der arbejder her.

Arbejdspladsen er med til at hjælpe udsatte borgere og giver mennesker mulighed for at få adgang til ting og materialer, som de måske ellers ikke ville have råd til. Som gratis genbrugscenter er stedet samtidig med til at give ting nyt liv i stedet for, at de bliver smidt ud. Det skaber både social og miljømæssig værdi.

Jeg oplever, at stedet fungerer som mere end blot en arbejdsplads. Det er et sted, hvor ressourcer bliver genbrugt, hvor mennesker bliver mødt, og hvor der skabes muligheder for borgere, som måske står i en svær situation. Der er en værdi i, at mennesker kan komme et sted, hvor de ikke nødvendigvis skal have penge op af lommen for at få hjælp eller få adgang til de ting, de har brug for.

Derfor håber jeg, at en eventuel besparelse ikke kun bliver vurderet ud fra den direkte økonomiske udgift ved at drive stedet. Jeg håber også, at man ser på den værdi, der skabes for de udsatte borgere, for miljøet og for lokalsamfundet – og på hvad det vil koste, hvis denne funktion forsvinder eller skal etableres på en anden måde.

For mig vil en lukning også betyde, at jeg mister en arbejdsplads, hvor jeg oplever, at mine hensyn bliver taget alvorligt, hvor jeg kan udfolde min kreativitet, og hvor jeg føler mig som en del af et meningsfuldt fællesskab.

Jeg har forståelse for, at kommunen står over for økonomiske udfordringer, og at der skal træffes svære beslutninger. Jeg håber dog, at man vil undersøge, om der findes andre muligheder for besparelser, så dette tilbud kan bevares.

Selvom jeg kun har været ansat i cirka tre måneder, er det blevet tydeligt for mig, at dette sted gør en forskel – både for medarbejderne og for de borgere, der benytter sig af det. Jeg håber derfor, at den værdi bliver taget med i den endelige vurdering.

Jeg er lige flyttet til Randers i December 2025 og skulle søge nyt arbejde. No.17. tilbyder at man kan komme ind og snakke med en jobkonsulent hver tirsdag, hvilket jeg i første omgang benyttede mig af. Det var i sig selv en rigtig god oplevelse. Efterfølgende har jeg mødt det rare og imødekommende personale, som satte mig ind i alle de andre tiltag huset har at byde på. Jeg har efterfølgende doneret til bytte boksen og deltaget i nogle arrangementer dernede. Det er et unikt sted, som ikke ellers findes i Randers. Derfor vil det være en skam og et tab for byen at miste no.17. 

Jeg er/har været meget glad for at komme i No.17. Der er en god stemning, og jeg føler, at jeg gør en vigtig indsats - stedet giver mig mulighed for at handle og hjælpe andre. Hvis det lukker, vil jeg have svært ved at finde ud af, hvad jeg så skal. Det vil jeg være meget ked af. Selv om jeg kan virke udadvendt, er det svært for mig at træde ind i et fællesskab. Men her har jeg fra start følt mig tryg. Jeg har altid følt mig velkommen her. Jeg er 73 år gammel og kan se tilbage på et liv og en svær skoletid, som har været med til at gøre mig til den, jeg er. No.17 er blevet min anden familie. Randers har brug for lige præcis den slags mødesteder, hvor man kan komme, som man er. 

Jeg ønsker med dette høringssvar at bakke op om skolebestyrelsen ved Øster Bjerregrav Skoles bemærkninger til budgetforslaget – særligt ønsket om at genetablere udskolingen på Øster Bjerregrav Skole og at etablere en juniorklub i byen.

For mig handler det ikke kun om økonomi, skolekapacitet og antallet af klasselokaler. Det handler i høj grad om vores børns hverdag, deres fællesskaber og deres mulighed for at være en del af et stærkt lokalsamfund.

Ja tak til en juniorklub i Øster Bjerregrav

Jeg bakker fuldt op om ønsket, om at etablere en juniorklub i Øster Bjerregrav.

Når børnene forlader SFO’en, står mange af dem pludselig uden et naturligt fritidstilbud. De bliver sendt hjem efter skoletid, og for nogle bliver det i praksis ensbetydende med mange timer foran en skærm.

Jeg synes, vi skylder vores børn et bedre alternativ.

En juniorklub vil kunne give børnene et trygt sted, at være sammen med deres kammerater, hvor der er plads til leg, aktiviteter, fællesskab og bare det at hænge ud sammen. Det er netop i den alder, hvor relationerne til vennerne bliver utrolig vigtige, og hvor det kan have stor betydning at have et sted, hvor man hører til.

Derfor håber jeg virkelig, at der bliver fundet plads til en juniorklub i Øster Bjerregrav i det kommende budget.

Lad børnene blive sammen

Jeg vil samtidig gerne bakke op om forslaget om at genetablere udskolingen på Øster Bjerregrav Skole.

Når vores børn efter 6. klasse bliver sendt til Hornbæk Skole, mister vi ikke kun elever fra vores lokale skole. Vi risikerer også at miste noget af det fællesskab, der er bygget op omkring børnene og vores lokalsamfund.

Børnene har gået sammen siden de var små. De har deres venner, deres klassekammerater og deres fritidsliv her. Det er helt naturligt, at de gerne vil fortsætte med at være sammen – også efter skoletid.

Når en hel klasse eller årgang flyttes til en anden skole, følger fritidslivet ofte med. Hvis ens klassekammerater går på Hornbæk Skole, er det også naturligt, at man gerne vil spille fodbold og gå til andre fritidsaktiviteter sammen med dem dér.

På den måde risikerer vi ikke kun at miste børnene fra vores lokale skole – vi risikerer også at svække vores lokale forenings- og fritidsliv.

En skole med udskoling er derfor efter min mening langt mere end et sted, hvor børnene modtager undervisning. Den er et vigtigt samlingspunkt for hele lokalområdet og er med til at understøtte de fællesskaber, som børnene også har uden for skoletiden.

Brug den kapacitet, vi allerede har.

Jeg har derfor svært ved at forstå, hvorfor man vil investere store beløb i at udvide Hornbæk Skole, når Øster Bjerregrav Skole allerede har ledig kapacitet.

Hvorfor ikke først undersøge, om den kapacitet, vi allerede har, kan bruges bedre?

Vi har lokalerne, vi har skolen, vi har læringsmiljøet og ikke mindst et lokalsamfund, der bakker op om skolen.

Ved at genetablere udskolingen kan vi samtidig være med til at bevare et stærkere lokalt fællesskab og give børnene mulighed for at fortsætte sammen med deres kammerater.

Mit håb er, at politikerne vil se på mere end blot tallene i et budget.

Se på børnene.

Se på deres fællesskaber.

Se på vores foreningsliv.

Og se på det lokalsamfund, der allerede har en velfungerende skole med plads til flere børn.

Jeg håber derfor, at der bliver prioriteret midler til en juniorklub i Øster Bjerregrav, og at genetablering af udskolingen på Øster Bjerregrav Skole bliver undersøgt seriøst som et alternativ til en stor udvidelse af Hornbæk Skole.

Lad os give børnene mulighed for at blive sammen – både i skolen og i fritiden – og lad os bruge de muligheder og den kapacitet, vi allerede har i Øster Bjerregrav.

På vegne af en forælder i Øster Bjerregrav, Anja Nikolajsen

Høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag

Hvis vi vil have flere børnefamilier, skal vi investere i de mindre byer

Vi skriver som forældre til børn på Øster Bjerregrav Skole, både på almenområdet og i specialtilbuddet.

Vi oplever en velfungerende skole med engagerede medarbejdere, stærke relationer og fokus på det enkelte barn.

Derfor undrer det os, at Randers Kommune lægger op til store investeringer i udbygningen af Hornbæk Skole, når der allerede er ledig kapacitet på Øster Bjerregrav Skole.

Udnyt den eksisterende kapacitet bedre

Før kommunen bruger mange millioner på at bygge nyt, bør den først undersøge, hvordan den eksisterende kapacitet kan udnyttes bedre. Vi skal være sikre på, at vi bruger de bygninger, lokaler og faciliteter, vi allerede har, bedst muligt, før vi sætter gang i nye store byggeprojekter.

Det handler både om sund økonomi og om at finde de løsninger, der giver bedst mening lokalt. Med en grundig gennemgang af den eksisterende kapacitet kan vi måske finde muligheder, som både kan løse nogle af kommunens kapacitetsudfordringer og samtidig styrke de lokale skoler.

Genetabler udskolingen på Øster Bjerregrav Skole

Øster Bjerregrav Skole er bygget til omkring 400 elever og har plads til flere. Vi har bygningerne, klasselokalerne og allerede en skolebus mellem Øster Bjerregrav og Hornbæk.

Vi mener samtidig, at muligheden for at genetablere udskolingen på Øster Bjerregrav Skole bør undersøges. Øster Bjerregrav havde udskoling frem til 2015, og en genetablering vil give børnene mulighed for at blive på deres lokale skole i flere år.

Det vil styrke tilknytningen til skolen og det lokale fællesskab og samtidig kunne være med til at aflaste Hornbæk. Derfor bør kommunen undersøge, hvad der skal til – både økonomisk, praktisk og pædagogisk, for at få udskolingen tilbage.

Vi skal turde se på lokale løsninger, før vi automatisk vælger de dyre og store løsninger.

En stærk lokal skole tiltrækker familier

Randers Kommune ønsker flere børnefamilier til de mindre bysamfund, og i Øster Bjerregrav er der kommet nye byggegrunde. Det giver gode muligheder for udvikling og for at tiltrække nye familier til byen.

Men familier vælger ikke kun et hus. De vælger også skole, dagtilbud, fritidsliv og fællesskab. Derfor hænger boligudvikling og udviklingen af de lokale tilbud tæt sammen.

Når en familie overvejer at flytte til et mindre bysamfund, er det afgørende at vide, at børnene har adgang til en god skole tæt på hjemmet. En stærk lokal skole skaber tryghed for familierne og er samtidig med til at fastholde børn og unge i det lokale fællesskab.

En stærk lokal folkeskole er en investering i hele byen.

En stærk lokal folkeskole er ikke kun en investering i eleverne, det er en investering i hele byen. Skolen er ofte et naturligt samlingspunkt, hvor børn, forældre og lokale foreninger mødes, og den spiller derfor en vigtig rolle for sammenholdet og udviklingen i lokalsamfundet.

Hvis kommunen vil tiltrække flere familier, skal der også være gode dagtilbud tæt på hjemmet og tilstrækkelig kapacitet. Det nytter ikke meget at udlægge nye byggegrunde, hvis de lokale tilbud samtidig bliver pressede eller reducerede.

Derfor bør boligudvikling, skolekapacitet, dagtilbud og fritidsliv tænkes sammen. Når vi investerer i gode lokale rammer for børn og familier, gør vi samtidig byen mere attraktiv for både nuværende og kommende borgere.

Øster Bjerregrav skal være et sted, hvor familier har lyst til at slå sig ned og hvor børn har mulighed for at vokse op med skole, venner og fællesskab tæt på.

PPR bør styrkes, så børn og familier får hjælp tidligere og mere forebyggende. Det kan være med til at sikre, at problemer bliver taget i opløbet, frem for at børn og familier skal vente, indtil udfordringerne er blevet større.

Samtidig er det vigtigt, at der følger de nødvendige ressourcer med, når et barn visiteres til et specialtilbud. SFO’en skal have hænder nok til at kunne rumme og støtte de børn, der har brug for ekstra hjælp. Det handler om at skabe en tryg hverdag for det enkelte barn og samtidig sikre, at der er tid og overskud til alle børn.

Den gode førskoleordning bør samtidig bevares, så børn får en tryg overgang fra dagtilbud til skole.

Vores ønsker

Vi håber, Randers Kommune vil tænke langsigtet og prioritere det, vi allerede har.

Vi ønsker derfor:

1. At den ledige kapacitet på Øster Bjerregrav Skole udnyttes.

2. At muligheden for at genetablere udskolingen undersøges.

3. At der sikres tilstrækkelig dagtilbudskapacitet i Nordvest.

4. At PPR styrkes, så børn får hjælp tidligere.

5. At SFO’erne får de nødvendige hænder, når børn visiteres til specialtilbud.

6. At den gode førskoleordning bevares.

Hvis Randers Kommune vil have flere familier til Øster Bjerregrav, skal kommunen også investere i det, der får familierne til at vælge byen.

Brug det, vi allerede har. Styrk den lokale skole. Giv børnene den støtte, de har brug for. Invester i familierne.

Indsendt på vegne af medarbejdersiden i det lokale MED-udvalg på Madservice Kronjylland

Et vigtigt opmærksomhedspunkt ved beslutning om, og tildeling til ”bæredygtig og flexibel løndannelse”.

Vi gør med dette høringssvar opmærksom på, at vi er dybt bekymrede om muligheden for at fastholde og at rekruttere dygtige kolleger; dygtige ernæringsassistenter nu og i fremtiden.

Igennem de sidste år, har der ved stillingsopslag været færre og færre kvalificerede ernæringsassistenter som har søgt.

Det har bl.a. medført, ansættelse af ikke kostfaglige kolleger (husassistenter), da vi har manglet ”hænderne”.

Det giver os en stor bekymring for manglende kompetencer, især når der kontinuerligt er behov for udvikling.

Det bliver sværere og sværere at finde kolleger, som har fagligheden og som evner at påtage sig særlige opgaver;

f.eks. som koordinatorer/nøglepersoner, fødevareudbud, diæter/dysfagiudvikling etc. etc.

Ernæringsassistenter er en lille faggruppe, som nemt bliver overset.

Det er medarbejdere som dagligt, med deres faglighed, knokler for at producere god mad og samtidig levere sikker drift hver eneste dag.

Ernæringsassistenter er generelt lavt lønnede, og det er et stort ønske, at denne medarbejdergruppe bliver tilgodeset, når byrådet fordeler pengene.

Kriterierne for tildeling er opfyldt.

Beregninger viser, at der i 2035 kommer til at mangle ca. 40% af de uddannede ernæringsassistenter, der var ansat i 2023.

Med ønsket om, at Madservice Kronjylland også i fremtiden, kan levere god og sikker drift og fastholde sin position, som et af landets anerkendte storkøkkener.

Med venlig hilsen

B siden i MED-udvalget på Madservice Kronjylland.

Høringssvar til Budget 2027-2030

Vedrørende styrkelse af myndighedsressourcer i UMT

Vi støtter en styrkelse af myndighedsområdet i UMT og anbefaler, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at sikre en hurtig, kompetent og forudsigelig sagsbehandling. Samtidig bør der være fokus på løbende kompetenceudvikling inden for erhvervsservice, virksomhedsforståelse og virksomhedsrettet sagsbehandling.

Randers Kommune har ambitiøse mål om vækst, erhvervsudvikling og tiltrækning af investeringer. Disse mål forudsætter, at virksomheder møder en kommune, der kan behandle byggesager, lokalplaner og øvrige myndighedsopgaver inden for rimelige tidsfrister. Lange sagsbehandlingstider kan forsinke investeringer, skabe usikkerhed og i værste fald betyde, at virksomheder vælger andre kommuner.

Effektiv myndighedsbehandling er derfor ikke blot en administrativ opgave, men en vigtig investering i vækst, arbejdspladser og kommunens konkurrenceevne. Samtidig er det afgørende, at kommunen har kapacitet til at håndtere den stigende kompleksitet i lovgivningen og de mange større projekter, der forventes i de kommende år.

Randers Kommune Erhvervs arbejde med at tiltrække og fastholde virksomheder forudsætter, at myndighedsområdet kan følge med. Uden de nødvendige ressourcer risikerer kommunen, at gode erhvervsindsatser ikke omsættes til konkrete investeringer og arbejdspladser.

Vi opfordrer derfor Byrådet til at prioritere både tilførslen af de nødvendige myndighedsressourcer og en videreførelse af den eksisterende bevilling efter 2028. En stærk myndighedsfunktion er en forudsætning for at realisere kommunens ambitioner om vækst og erhvervsudvikling

ok

Administration er en forudsætning for god velfærd

De administrative medarbejdere i Randers Kommune spiller en central rolle i at understøtte den borgernære velfærd. Vores opgave er at skabe de bedst mulige rammer for, at medarbejdere og ledere på skoler, dagtilbud, ældreområdet, socialområdet og øvrige velfærdsområder kan koncentrere sig om deres kerneopgaver over for borgerne.

Administration handler derfor ikke alene om interne processer. Administrationen understøtter dagligt institutioner, ledere og medarbejdere med blandt andet økonomi, jura, HR, analyse, planlægning, projektledelse, politisk betjening og myndighedsopgaver. Denne understøttelse er med til at sikre kvalitet, lovmedholdelighed og effektiv drift på tværs af kommunen.

Effektiv administration kræver tydelige prioriteringer

Randers Kommune er allerede blandt de kommuner, der anvender færrest ressourcer på administration.

Hvis der gennemføres yderligere besparelser på administrationen, er det derfor vigtigt, at der samtidig skabes klarhed over, hvilke opgaver der skal nedprioriteres eller bortfalde. Uden tydelige prioriteringer risikerer opgaverne blot at blive flyttet til ledere og medarbejdere på de borgernære områder, hvilket kan reducere den tid, der er til kerneopgaven.

Ambitiøs udvikling kræver faglig kapacitet

Randers Kommune har ambitioner om både fortsat udvikling og gennemførelse af større strategiske projekter, herunder eksempelvis Fremtidens Randers og flere større anlægsprojekter som nye vuggestuer. Den type initiativer kræver stærke faglige kompetencer inden for blandt andet analyse, økonomi, projektledelse og jura.

Kommunens udvikling afhænger imidlertid ikke alene af investeringer i de traditionelle velfærdsområder. Udviklingen af byområder, klima- og naturindsatser, infrastruktur, erhvervsudvikling samt større bygge- og anlægsprojekter forudsætter også betydelige administrative og faglige ressourcer. Effektiv myndighedsbehandling, kvalificeret sagsbehandling og stærk projektledelse er afgørende for, at både borgere og virksomheder oplever en kommune, der kan omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater.

Samtidig oplever kommunerne generelt en stadig mere kompleks lovgivning og øgede dokumentationskrav. Dette gør det nødvendigt at have medarbejdere med specialiseret viden, som kan omsætte regler og politiske beslutninger til løsninger, der skaber værdi for borgere, politikere og organisationen som helhed.

AI og andre digitale værktøjer rummer på sigt et potentiale til at understøtte administrative opgaver, men teknologien kan ikke erstatte faglige vurderinger, myndighedsudøvelse eller juridisk kvalitetssikring. En ansvarlig implementering og gevinstrealisering kræver desuden betydelige medarbejderressourcer samt investeringer i kompetenceudvikling, datasikkerhed og løbende vedligeholdelse. AI bør således ikke betragtes som en kortsigtet løsning på administrative besparelser.

Fokus på langsigtet værdiskabelse

Vi opfordrer til, at administration ses som en investering i kommunens samlede opgaveløsning. En stærk administrativ understøttelse bidrager til, at velfærdsområderne kan levere den bedst mulige service til borgerne, samtidig med at kommunen kan gennemføre politiske prioriteringer, udviklingsprojekter og lovbundne opgaver på et højt fagligt niveau.

På den baggrund anbefaler vi varsomhed med at pege på besparelser på det administrative område, og at eventuelle reduktioner på administrationsområdet ledsages af klare prioriteringer af opgaver og ambitionsniveau, så der fortsat sikres sammenhæng mellem kommunens mål og de ressourcer, der er til rådighed for at realisere dem.

På vegne af medudvalget vil vi gerne gøre opmærksom på følegnde problemstillinger i forhold til budgettet.

Konsekvenser for sfo og fritidstilbud:

1. Kortere skoledage medfører længere dage  for børn i sfo, fritidshjem og juniorklubber, uden der medfølger økonomi og medarbejder ressourser. 
2. 'Hvis medarbejder normeringen ikke følger med antallet af børn og den øgede åbningstid, er der risiko for mindre tid til det enkelte barn, flere konflikter, mindre mulighed for ar arbejde forebyggende, mindre nærvær fra de voksne, færre aktiviteter og større belastninger af medarbejderne.

Konsekvenser for juniorklub:

1. En reduceret åbningstid kan betyde en reduktion af den tidlige indsats. Samt kvaliteten af relationen mellem den unge og de pædagogiske medarbejdere.
2. Vi vil derfor anbefale, at man fastholder de nuværende åbningstider, og at eventuelle ændringer først gennemføres efter en grundig vurdering af konsekvenserne for de unge.
3. Hvis åbningstiden bliver for kort, kan klubben i højere grad komme til at fungere som en begrænset aktivitetstilbud, frem for det åbne fællesskab og pædagogiske frirum som de unge har brug.

Fastholdelse af lucernevejens børnehave i dagtilbud midt.

1. Personalet har et stort ønske om fortsat at forblive i dagtilbud midt. Efter 10 lederskift på kort tid oplever personlet nu ro og kontinuitet hvilket forplanter sig i børnene og forældrenes trivsel.

Ønsker for etablering af ny vuggestuegruppe i dagtilbud midt samt flytning af lucernevejens børnehave

1. Vi foreslår at lucernevejens børnehave placeres i en ny bygning i tilknytning til børnehuset lervangen ( hvor der er børnehave )Bygningen kan med fordel lægges i måneskinsparken. Fordelen ved at placere §83 institution i tilknyning til en institution er bl.a. at det vil være muligt at have samarbejde og afprøvning i børnehavegrupper for afklaring af mulig  visiterering til almen børnehave eller skole. 
2. I forhold til etablering at ny vuggestuegruppe forslår vi at de nuværende lokaler på lucernevej ombygges til en Integreret institution da det er det forældrene efterspørger ( og ikke rene vuggestuer) evt. med flytning af Dragonvejens børnehave dertil.
3. Det er vigtigt der følger timer med til ledelse i forhold til etablering er ny institution. Da der i forvejen er et stort ledelsespænd i dagtilbud midt

1. Hvis det bliver nødvendigt at genhuse Lucernevejens børnehave i en periode er det vigtigt at lokalerne lever op til de behov som børnegruppen har både inde og ude. Der skal være både plads og tilgængelighed. 

Vi anerkender den overordnede prioritering af dagtilbudsområdet i budgetforslaget. Stærke dagtilbud er en væsentlig forudsætning for både børns trivsel og udvikling samt for Randers Kommunes ambition om at tiltrække og fastholde flere børnefamilier.

Vi er dog bekymrede for konsekvenserne af den valgte tildelingsmodel i forbindelse med, at ledertimer udgår af minimumsnormeringen.

For mindre institutioner udgør lederen en væsentligt større del af den samlede personaleressource end i større institutioner. Når ledertimerne ikke længere kan medregnes i normeringen, mister små institutioner reelt den samme mængde normeringstimer som større institutioner, men kompenseres i dag efter en model, der primært følger antal børn. Det betyder, at mindre institutioner i praksis modtager en væsentligt lavere kompensation for den samme normeringsmæssige udfordring.

Konsekvensen er, at mindre institutioner får vanskeligere ved at opretholde samme kvalitet, fleksibilitet og robusthed i den daglige drift, selv om lederens tilstedeværelse ofte er mere driftskritisk end i større institutioner.

Vi opfordrer derfor til, at modellen revurderes med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem små og store institutioner. Konkret foreslår vi, at en del af kompensationen tildeles som et fast beløb pr. lederfunktion frem for udelukkende efter børnetal. En sådan model vil i højere grad afspejle den faktiske driftsmæssige virkelighed og sikre, at børn i små institutioner ikke stilles ringere end børn i større institutioner.

Vi støtter intentionen om at styrke minimumsnormeringerne, men det er afgørende, at implementeringen sker på en måde, der tager højde for forskellene mellem små og store institutioners organisering og drift.

Baseret på ovenstående, mener vi at Byrådet bør justerer tildelingsmodellen, så kompensationen for udtagelsen af ledertimer i højere grad afspejler institutionernes reelle behov og sikrer mere lige vilkår på tværs af dagtilbudsområdet.

Fremtidens Sundhed i Randers: Investér i Forebyggelse, sundhedsfremme og Lighed – Det Betaler Sig! (og det er for dyrt at lave være)

Randers Kommune står over for store sundhedsmæssige udfordringer.

• Sektor-MED Sundhed anbefaler fortsat prioritering af forebyggelse, sundhedsfremme og tværgående samarbejde.

• Tre centrale indsatser bør videreføres og gøres permanente:

    o Hjernerystelseskoordinator: Sikrer tidlig indsats og forebygger langvarigt sygefravær.

    o Brobygningsindsatsen: Styrker lighed i sundhed og hjælper borgere med komplekse udfordringer.

    o Sov godt Randers: Danmarks første kommunale søvnklinik for børn og unge, der fremmer trivsel og læring.

• Investering i disse indsatser er både fagligt og økonomisk bæredygtigt og afgørende for visionerne om Fremtidens Randers.

Randers Kommune står over for store udfordringer på sundhedsområdet, hvor ulighed i sundhed, trivsel og deltagelse i fællesskaber er centrale temaer. For at lykkes med visionerne for Fremtidens Randers Kommune er det afgørende at fastholde fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og tværgående samarbejde.

Sektor-MED Sundhed opfordrer derfor til fortsat fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og tværgående samarbejde som centrale redskaber til at mindske ulighed i sundhed og understøtte visionerne for Fremtidens Randers. I en tid med store udfordringer på sundhedsområdet er det afgørende at fastholde og videreudvikle disse indsatser til gavn for alle borgere i Randers Kommune.

En af sundhedsområdets store styrker er samarbejdet på tværs af fagligheder og indsatser. Gennem fælles løsninger og en koordineret tilgang skaber vi sammenhængende forløb for borgerne, hvor den samlede faglige viden bringes i spil. Det styrker den patientrettede forebyggelse, understøtter tidlige indsatser og bidrager til at mindske ulighed i sundhed. Samarbejdet på tværs er dermed en vigtig forudsætning for at skabe størst mulig værdi for både borgere og for Randers Kommune.

På baggrund af dette anbefaler Sektor-MED, at følgende projekter bliver prioriteret politisk, så de fortsat kan medvirke til at bidrage til visionerne for Fremtidens Randers Kommune:

Hjernerystelseskoordinator-funktionen har hidtil været finansieret via Sundhedsfremmepuljen, og den nuværende finansiering udløber den 31. januar 2027.

Funktionen har vist sig at være en væsentlig investering for både borgere og kommune. Gennem tidlig, specialiseret indsats og tæt samarbejde på tværs af sektorer sikres, at borgere med længerevarende følger efter hjernerystelse får den nødvendige støtte til at vende tilbage til arbejde eller uddannelse. Erfaringerne viser, at funktionen ikke blot styrker borgernes trivsel og muligheder, men også at den er økonomisk bæredygtig: Den forebygger længerevarende sygefravær og forebygger, at borgere med hjernerystelse havner uden for arbejdsmarkedet. En afvikling af funktionen vil derfor på sigt kunne medføre større kommunale udgifter og mere komplekse borgerforløb. Vi anbefaler derfor, at hjernerystelseskoordinator-funktionen gøres permanent.

Brobygningsindsatsen er finansieret via Sundhedsfremmepuljen frem til 31. marts 2027, hvorefter indsatsen ophører.

Brobygningsindsatsen har stor betydning for at fremme lighed i sundhed og styrke borgernes mulighed for at mestre eget liv. Indsatsen hjælper borgere med komplekse udfordringer til at finde vej til relevante tilbud og fællesskaber, hvilket forebygger social isolation og fremmer selvstændighed. Brobygning har desuden styrket samarbejdet med civilsamfundet og skabt flere inkluderende fællesskaber. Vi anbefaler derfor, at brobygningsindsatsen fortsat prioriteres og på sigt integreres som en permanent del af den kommunale drift.

Sov godt Randers har som Danmarks første kommunale søvnklinik for børn og unge sat Randers Kommune på landkortet som foregangskommune. Indsatsen bygger på specialiseret viden og er bredt integreret i kommunens tilbud, hvor både familier, børn, medarbejdere og samarbejdspartnere har fået gavn af de nye kompetencer. Sov godt Randers styrker børns trivsel, læring og udvikling gennem forebyggelse og tidlig indsats og når derfor meget langt for relativt få midler. Sov godt Randers er en reel tværfaglig og tværgående indsats, som understøtter den fælles kommunale opgave omkring børn og unges trivsel, og erfaringerne efterspørges nu af andre kommuner.

Vi anbefaler derfor, at Sov godt Randers videreføres som en integreret del af kommunens samlede sundhedsindsats for børn, unge og familier

Alle tre indsatser bidrager væsentligt til at realisere visionerne for Fremtidens Randers Kommune og understøtter samtidig en langsigtet og bæredygtig udvikling af sundhedsområdet. Investeringer i forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremmende indsatser skaber ikke alene bedre livskvalitet for borgerne, men bidrager også til at reducere fremtidige udgifter og styrke kommunens samlede velfærd. Derfor vil det være både fagligt og økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis disse indsatser ikke kan videreføres.

Sektor-MED bakker op om de høringssvar der afgives fra de enkelte afdelinger i Sundhedsområdet.

Med venlig hilsen

Medarbejderne

Sektor-MED Sundhedsområdet

HK Tillidsrepræsentanterne i Randers Kommune (herefter kaldet; HK) finder anledning til at udtrykke bekymring over den foreslåede håndtering af lokallønsmidlerne fra OK26.

Det fremgår af notatet Overenskomst OK26, at KL har understreget, at midlerne ”ikke på forhånd er prioriteret til bestemte grupper, områder eller indsatser fra centralt hold. Det er en prioritering, der skal laves lokalt”. Samtidig fremgår det, at midlerne skal udmøntes gennem de sædvanlige lokale lønforhandlinger med de forhandlingsberettigede organisationer.

HK finder det derfor problematisk, at der i budgetmaterialet er opstillet detaljerede prioriterings- og fordelingsprincipper for midlerne, før de lokale forhandlinger er gennemført. Det risikerer at udhule intentionen bag lokal løndannelse og kan skabe tvivl om, hvorvidt de efterfølgende lokale lønforhandlinger reelt får karakter af forhandlinger eller blot bliver en teknisk implementering af en på forhånd fastlagt politisk beslutning.

Et grundlæggende princip i den danske model er, at løndannelsen sker gennem forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor er det vigtigt, at de lokale lønforhandlinger gennemføres uden politisk fastlagte bindinger til bestemte grupper eller fordelingsmodeller.

HK anerkender, at kommunen på flere områder oplever udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Disse udfordringer er reelle og skal naturligvis håndteres, men grundlæggende er det et arbejdsgiveransvar.

Hvis det vurderes, at der er særlige områder der har behov for ekstraordinære løft, bør dette finansieres gennem kommunens egne budgetprioriteringer og ikke gennem midler der er tilvejebragt ved overenskomstforhandlinger og tiltænkt lokal løndannelse.

HK anbefaler derfor:

• At lokallønsmidlerne fra OK24 og OK26 ikke på forhånd reserveres til bestemte stillingskategorier eller områder.

• At midlerne indgår i de ordinære lokale lønforhandlinger mellem arbejdsgiver og de forhandlingsberettigede organisationer.

• At eventuelle særlige rekrutterings- og fastholdelsesindsatser finansieres gennem særskilte kommunale budgetprioriteringer.

• At intentionen bag lokal løndannelse og den aftalemodel, der ligger til grund for OK24 og OK26, respekteres.

På vegne af HK Tillidsrepræsentanterne i Randers Kommune

Jens Sørensen, TR og FTR-suppleant, Randers Bibliotek

Mark Gregersen

Projektleder Møbelcirklen 

Det er klart, at jeg har mange følelser i klemme ved situationen. Jeg blev ansat som projektleder d. 4/1 2021 og spurgte pænt min daværende chef om, hvor de der møbler var, hvortil hun svarede "Derude et sted". Jeg har lokaliseret og hentet det første møbel i Møbelcirklens historie og jeg er stolt over, jeg stadig er med til at skrive historien med 1329 stk. inventar på lager og håber, at Møbelcirklen fortsat får lov til at skrive historie. Men netop fordi jeg har så mange følelser tilknyttet dette sted samt, at der i forvejen er så mange, som beretter om hvorfor vi er berettiget til at skulle eksistere, så vil jeg forholde mig til de kolde facts - de 3 bundlinjer (ESG forsimplet) i Møbelcirklens forretning - som jeg er uforstående overfor, at der er ingen der forholder sig til og eftersom den egentlig årsag til at vi er lukningstruet skyldes, at vi er for dyrt et tilbud, synes jeg det er væsentlig at belyse disse bundlinjer. Derfor har jeg lavet en simpel beregning.

Beregning for Møbelcirklen.

Vi arbejder med 3 bundlinjer, den sorte, den røde og den grønne. 

Omkostning (investering): Det koster kr. 2.6 Mio at drifte Møbelcirklen herunder erhvervsbil, husleje, udgifter til værktøj og maskiner, løn mv.

Den sorte:

Møbelcirklen omsætter i år for omkring 600.000 – den indtægt bruges udelukkende til at lønne 7 CSR-medarbejdere. Da Møbelcirklen er ejet af kommunen, kan Møbelcirklen ikke bruge et overskud til noget, vi skal i modsætning til andre virksomheder forsøge at gå i kr. 0.

Derfor har vi altid investeret vores omsætning i mennesker, som kan bidrage til at udvikle Møbelcirklen i nye retninger og tiltag.

Den røde:

Ved at flytte mennesker fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse skabes der en samfundsmæssig gevinst ved, at det offentlige ikke har en udgift til personen samt at personen betaler skat. Den gevinst kan man beregne ved at benytte den revisionsgodkendte model GROW. I den model registrerer vi alle de mennesker, som kommer igennem Møbelcirklen. Da året endnu ikke er slut, har vi ikke de endelige tal, men sidste år bidrog Møbelcirklen med en samfundsmæssig gevinst på næsten kr. 4.000.000.

Den grønne:

Her beregnes besparelsen ved at købe brugt fremfor nyt.

Da jeg blev ansat bad jeg kommunens økonomiafdeling om at beregne gennemsnitsprisen ved indkøb af hæve/sænkeborde, kontorstole, whiteboards og de andre gængse produkter, som Møbelcirklen afsætter og det er grundlaget for beregningen. F.eks. koster et hæve/sænkebord i gennemsnit i kommunal regi kr. 5000, vi sælger det for kr. 1000 dvs. der er en besparelse på kr. 4000. Den besparelse er beregnet for alle vores varer og lagt ind på vores hjemmeside for hvert enkelt produkt.

Dd. Har vi i år sparet kommunen for kr. 1.791.300 på nyindkøb af inventar og vi forventer, at ramme 2.000.000 kr. – siden 2021 har vi samlet sparet kommunen for 9.296.886 kr.

Omkostning (investering): 2.600.000

Indtægt: 600.000

Samfundsmæssigt gevinst: 4.000.000

Besparelse på nyindkøb: 2.000.000

Værdi: 600.000 + 4.000.000 + 2.000.000 = kr. 6.6 mio.

Omkostning (investering): kr. 2.600.000

6.600.000 - 2.600.000 = VÆRDISKABELSE: kr. 4.000.000.

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan vi kan være for dyre, når vi med vores 3 bundlinjer har en værdiskabelse for Randers Kommune på kr. 4.000.000?

Jeg vil vove den påstand, at Møbelcirklen er det mest veldokumenterede og transparente tilbud, der findes i Randers kommune. Vi har data på mennesker, co2, økonomisk besparelse og intern brug blandt kommunens ansatte - hvert eneste et salg bliver manuelt indtastet i et Excel ark, så vi ved præcis hvilken forvaltning og afdeling, der benytter os samt i hvilket omfang. 

Netop transparens og data synes jeg er afgørende, når man vælger at sætte Møbelcirklen på listen over lukningstruet tiltag modsat andre tilbud. De andre tilbud kan ikke påvise noget så afgørende som en konverteringsrate, data man nu har bedt et eksternt revisionsfirma om at beregne, men som de ikke er lykkedes med endnu. Kort fortalt, så ved man faktisk ikke hvad man får for sin investering, man forholder sig udelukkende til at tilbuddene på papiret er billigere end Møbelcirklen, hvor man til gengæld har fuld indsigt i sin investering - vi lykkedes desværre ikke med alle mennesker, som kommer igennem Møbelcirklen, men pt. taler vores konverteringsrate sit eget sprog - en investering i Møbelcirklen giver mennesket man investerer i 57% chance for, at komme tilbage i arbejde eller tilegne sig lønnede timer hos en lokal virksomhed. 

På trods af jeg dumpede matematik i 10 klasse, så kan jeg udelukkende se Møbelcirklen som et værdiskabende tiltag i, der genererer et millionoverskud for kommunen, skaber værdi for mennesker, miljøet, det lokale erhvervsliv og som tilmed har skabt og fortsat skaber så meget positiv omtale for Randers by - langt ud over kommunens egne grænser.

Hvad er det jeg overser siden Møbelcirklen er lukningstruet?   

MED-udvalget på Randers Bibliotek har drøftet budgetudkastet for 2027-2030 og ønsker i den forbindelse at fremhæve en række forhold, som er afgørende for bibliotekets mulighed for fortsat at levere en stærk og relevant indsats for borgerne i Randers Kommune.

Prisfremskrivning er afgørende for bibliotekets kerneopgave

Randers Bibliotek er blandt de kulturinstitutioner, der rammes særligt hårdt af manglende eller utilstrækkelig prisfremskrivning. Bibliotekets materialebudget udgør en væsentlig del af den samlede økonomi, og priserne på både fysiske og digitale materialer stiger løbende. Når budgetterne ikke følger prisudviklingen, reduceres bibliotekets reelle købekraft år for år. Konsekvensen er færre materialer til borgerne og et gradvist pres på bibliotekets mulighed for at løfte sin lovbundne kerneopgave. Det er derfor positivt at bemærke, at der i udgangspunktet er prisfremskrivninger i budgettet for 2027.

Effektiviseringsbesparelser udfordrer opgaven

Randers Bibliotek er fortsat underlagt løbende effektiviseringsbesparelser. Samtidig oplever biblioteket stigende aktivitet på både de fysiske og digitale platforme. Besøgstallene stiger, udlån af materialer er højt, og stadig flere borgere anvender bibliotekets tilbud, fællesskaber, læringsaktiviteter og digitale services. Det vidner om et bibliotek, der er relevant og efterspurgt. Derfor giver det anledning til panderynker, når effektiviseringskrav videreføres år efter år. Der er en grænse for, hvor længe en organisation kan effektivisere uden konsekvenser for kvalitet, tilgængelighed og service over for borgerne.

Kultur er ikke en udgiftspost men en investering

Randers Kommune har med Fremtidens Randers peget på kulturens betydning for fællesskaber, bosætning, trivsel og udviklingen af attraktive lokalsamfund. Denne tilgang understøttes af den omfattende analyse fra Silverlining Research fra 2024, som dokumenterer, at kultur- og fritidsområdet ikke alene skaber værdi for borgernes livskvalitet og fællesskaber, men også bidrager positivt til lokal økonomi, beskæftigelse og skatteindtægter. Kultur skaber således værdi både menneskeligt og økonomisk. På den baggrund finder MED-udvalget det væsentligt, at Randers Biblioteks økonomiske rammer understøtter de ambitioner, kommunen selv har formuleret for kulturens fremtrædende rolle som katalysator i Hvidbogen om Fremtidens Randers.

Et stærkt bibliotek er ikke alene en kulturel ressource. Det er en vigtig del af fundamentet for en attraktivt og levende Randers Kommune.

På vegne af MED-udvalget ved Randers Bibliotek

Jens Sørensen, næstformand

Vi anerkender, at budgetforslaget for 2027-2030 er udarbejdet under vilkår, hvor der er behov for prioriteringer. Samtidig vil vi understrege, at administration bør betragtes som en investering i kommunens samlede opgaveløsning, kvalitet og udviklingskraft – ikke alene som en udgift, der kan reduceres.

Administrationens betydning

En stærk administrativ understøttelse er afgørende for, at kommunen kan:

• Fastholde kvaliteten i velfærden

• Sikre retssikkerhed og lovmedholdelighed

• Gennemføre politiske beslutninger

• Understøtte den fortsatte udvikling af Randers Kommune

Store ambitioner kræver ressourcer

Randers Kommune har store ambitioner for udviklingen, og det bakker vi op om. Ambitionerne omfatter blandt andet byudvikling, klimaindsatser, digital transformation,  anlægsprojekter og

implementering af politiske beslutninger

Fælles for disse initiativer er, at de kræver betydelig administrativ og faglig kapacitet, hvis de skal gennemføres med den ønskede hastighed, kvalitet og effekt.

Sammenhæng mellem opgaver og ressourcer

Det er vigtigt at være tydelig om sammenhængen mellem nye opgaver, ambitionsniveau og ressourcer. Nye opgaver må enten følges af de nødvendige ressourcer eller modsvares af tydelige politiske prioriteringer og fravalg af andre opgaver. Uden sådanne prioriteringer risikerer vi at øge presset på organisationen og svække kommunens mulighed for både at løse de daglige driftsopgaver og realisere de politiske ambitioner.

Digitalisering og kunstig intelligens

Vi ser positivt på de muligheder, som digitalisering og kunstig intelligens kan skabe. Samtidig er det vigtigt at have et realistisk billede af, hvad teknologierne betyder for den administrative opgaveløsning. Kunstig intelligens kan på nogle områder reducere arbejdsopgaver, men teknologien gør det samtidig lettere for borgere og virksomheder at udarbejde omfattende og komplekse henvendelser, høringssvar, indsigelser og aktindsigtsanmodninger. Det kan øge kravene til sagsbehandling, dokumentation, kvalitetssikring og juridiske vurderinger – og dermed også skabe nye administrative opgaver.

Effektiviseringsgevinster kræver investeringer

Forventningerne til effektiviseringsgevinster fra kunstig intelligens bør derfor afstemmes med de investeringer og ressourcer, som implementeringen kræver. Gevinsterne opstår ikke af sig selv, men forudsætter blandt andet:

• Kompetenceudvikling

• Forandringsledelse

• Datasikkerhed

• Teknisk understøttelse

• Løbende vedligeholdelse

Risiko for dobbelt effektivisering

Samtidig har regeringen en ambition om, at anvendelsen af kunstig intelligens skal bidrage til betydelige effektiviseringer i den offentlige sektor. Det må derfor forventes, at kommunerne på sigt kan blive mødt af statslige effektiviseringskrav eller reducerede økonomiske rammer som følge af de gevinster, staten forventer at realisere gennem AI.

Dette skaber en risiko for, at kommunerne bliver effektiviseret to gange:

• Først lokalt, hvis kommunen selv realiserer effektiviseringsgevinster gennem digitalisering og kunstig intelligens

• Dernæst statsligt, hvis/når staten reducerer de økonomiske rammer med henvisning til de samme forventede gevinster

Anbefaling: Klare prioriteringer ved reduktioner

På den baggrund anbefaler vi, at eventuelle reduktioner på administrationsområdet ledsages af klare politiske prioriteringer af både opgaver og ambitionsniveau. Hvis der skal være færre administrative ressourcer, må det samtidig være tydeligt, hvilke opgaver der skal løses mindre, langsommere eller helt bortfalde.

Kun på den måde kan der skabes en realistisk sammenhæng mellem kommunens politiske mål, de lovgivningsmæssige krav og de ressourcer, der er til rådighed for at løfte opgaverne. Ambitioner og serviceniveau bør følges af de nødvendige ressourcer – ellers risikerer vi blot at flytte presset rundt i organisationen frem for reelt at effektivisere.

Nogle gange er det mest økonomiske også det mest menneskelige

Jeg arbejder som kompetenceudviklingsansvarlig i Møbelcirklen. Min arbejdsdag foregår et lidt særligt sted mellem mennesker, systemer og virksomheder.

Jeg taler med kursisten, som måske har været langt væk fra arbejdsmarkedet i mange år. Jeg samarbejder med JobRanders om den indsats, der skal bringe vedkommende videre. Og jeg møder virksomhederne, som først og fremmest har brug for medarbejdere, der kan løse en opgave.

En stor del af mit arbejde består derfor i at være tolk mellem forskellige verdener.

At oversætte et menneskes muligheder til noget, en virksomhed kan se en værdi i. At oversætte en virksomheds behov til et realistisk næste skridt for en kursist. Og at være med til at omsætte beskæftigelsessystemets mål og rammer til en hverdag, hvor det enkelte menneske faktisk kan lykkes.

Det er fra den position, jeg gerne vil bidrage til høringen om Møbelcirklens fremtid.

Et menneske er mere end sin afstand til arbejdsmarkedet

Når et menneske kommer til Møbelcirklen, er det sjældent nok bare at sige: Nu skal du i arbejde.

Nogle skal først opdage, at de stadig kan noget. At de kan møde ind. At nogen regner med dem. At de kan lære nyt, løse en rigtig arbejdsopgave og være en del af et arbejdsfællesskab.

Det gælder ikke kun vores kursister. I Møbelcirklen møder vi også unge gennem 8. klasses erhvervspraktik, herunder elever som har brug for særlige hensyn og rammer for at få den samme gode oplevelse af erhvervspraktikken som deres klassekammerater. Vi har juniormesterlærlinge og tilbyder i samarbejde med Børne- og Familiecentret lommepengejob til unge under 18 år. Derudover har vi Vokseværk med 15 pladser for unge mellem 18 og 29 år.

Det giver et arbejdsfællesskab på tværs af alder, livserfaring og forudsætninger. Her oplever jeg en særlig synergieffekt: En ung, som måske selv er usikker på sin plads i arbejdslivet, kan møde et menneske, der har mærket livet, men som har genfundet troen på egne evner. Og omvendt kan det at få lov til at hjælpe, lære fra sig eller være et forbillede være endnu et skridt i ens egen udvikling.

Man behøver ikke have den samme vej ind på arbejdsmarkedet for at kunne vise hinanden, at der er en vej.

For et menneske, der står usikkert i forhold til arbejdsmarkedet, kan forskellen mellem at være en sag og at være en kollega med en opgave være meget stor.

Møbelcirklen er bygget op omkring konkrete arbejdsopgaver. Formålet med Kompetenceudviklingscentret er at give jobsøgende relevante kompetencer, så de i højere grad kan komme i betragtning til job i private og offentlige virksomheder. ¹

Og det giver resultater. I den afsluttende opgørelse for 2025 havde 64 % af de afsluttede kursister opnået lønnede timer, job eller uddannelse. ²

Jeg kender menneskene bag den procent.

Det gør tallet både mere glædeligt og mere alvorligt for mig.

Vejen til arbejde går nogle gange gennem en virksomhed, der tør åbne døren

En anden vigtig del af Møbelcirklen er kontakten til erhvervslivet.

Vi tager på virksomhedsbesøg, arbejder med virksomhedsrettede netværk, jobdating og er sparringspartner for virksomheder omkring bæredygtig produktion og grønne ansættelser. ³ Møbelcirklen samarbejder også med virksomheder om restmaterialer og vejleder om blandt andet CSR, socialt frikort og GROW. ⁴

Det er vigtigt, fordi mennesker ikke kommer i arbejde gennem kommunale systemer alene.

Der skal være en arbejdsgiver i den anden ende.

Min erfaring er, at der nogle gange skal nogen til at bygge bro mellem de to.

Virksomheden skal kunne se mennesket og kompetencerne bag en historik på offentlig forsørgelse. Kursisten skal kunne se virksomheden som en reel mulighed og ikke som endnu et sted, hvor man risikerer at mislykkes.

Når den oversættelse lykkes, kan der opstå noget meget konkret.

Møbelcirklens virksomhedsmateriale beskriver eksempelvis en model, hvor virksomheder kan ansætte kursister i CSR-projektansættelser, mens kursisterne løser konkrete opgaver og samtidig opbygger erfaring og kompetencer. ⁵

For mig er det samskabelse i den mest jordnære betydning af ordet: kommune, borger og virksomhed løser noget sammen, som ingen af dem nødvendigvis kunne løse lige så godt alene.

Jeg tror på den jyske form for bæredygtighed

Der er også en anden grund til, at Møbelcirklen giver mening for mig.

Vi bruger det, vi allerede har.

I stedet for automatisk at købe et nyt bord, ser vi, om et eksisterende kan bruges. Hvis det er slidt, reparerer vi det. Hvis det ikke passer, tilpasser vi det. Og imens kan et menneske, der mangler en vej tilbage til arbejdsmarkedet, få en reel arbejdsopgave og udvikle kompetencer.

Pr. 2. september 2026 havde Møbelcirklen cirkuleret 899 enheder i år og 4.334 enheder i alt. Den beregnede besparelse var 1.732.500 kr. i 2026 og 9.238.086 kr. samlet. ²

For mig er der noget meget jysk over den tankegang:

Hvis noget stadig kan bruges, så bruger vi det. Hvis et menneske stadig har noget at bidrage med, så hjælper vi med at finde ud af hvad.

Det behøver faktisk ikke være mere højtravende end det.

Det er den sammenhæng, jeg er bange for, at vi mister

Randers Kommune har sat mål om flere selvforsørgende borgere og om at være en mere erhvervsvenlig kommune med flere arbejdspladser som en del af den strategiske plan for Fremtidens Randers. ⁶

Jeg påstår ikke, at Møbelcirklen kan løse de udfordringer alene.

Men jeg oplever hver dag en lille udgave af netop den tankegang i praksis.

Her mødes beskæftigelsesindsats, virksomheder, unge, voksne, genbrug og kommunale behov omkring rigtige arbejdsopgaver. Mennesker, som kommunen møder gennem forskellige fagområder og indsatser, mødes hos os i ét arbejdsfællesskab.

Derfor håber jeg, at Møbelcirklens fremtid ikke alene bliver vurderet på, hvad tilbuddet koster på én konto.

Jeg håber også, at I vil se på det, der allerede er bygget mellem kontiene.

Relationerne til virksomhederne. Tilliden mellem kursist og medarbejder. Samarbejdet med JobRanders. Kompetencerne. De lønnede timer. De mennesker, der er kommet videre. Og et arbejdsfællesskab, hvor mennesker får mulighed for at opdage, at de stadig har noget, andre har brug for.

Min opfordring

Mit håb er, at Møbelcirklens fremtid bliver vurderet ud fra hele den værdi, der er bygget op omkring stedet, og ikke kun ud fra den enkelte budgetpost.

For bag tallene findes der relationer, erfaringer og samarbejder, som har taget tid at opbygge. Der er virksomheder, som har åbnet døren. Der er kursister, som har taget skridt mod arbejdsmarkedet. Der er medarbejdere og samarbejdspartnere, som hver dag forsøger at få system, mennesker og muligheder til at hænge sammen.

Jeg håber derfor, at I vil tage både resultaterne og erfaringerne med ind i den videre drøftelse af Møbelcirklens fremtid.

For når Randers Kommune ønsker flere selvforsørgende borgere, et tættere samarbejde med erhvervslivet og en mere ansvarlig brug af kommunens ressourcer, mener jeg, det er værd at undersøge, om det, vi allerede har bygget op, kan udvikles og bruges endnu bedre.

Det er den virkelighed, jeg ser fra min plads midt mellem tallene og menneskene.

Med venlig hilsen

Mie Nørby Dahl

Kompetenceudviklingsansvarlig

Møbelcirklen

Kilder

1. Møbelcirklen: Kompetenceudviklingscenter v. Møbelcirklen - senest opgjort 05.01.26. Formål og styringsmål for Kompetenceudviklingscentret.

2. Møbelcirklen: Kompetenceudviklingscenter v. Møbelcirklen - senest opgjort 02.09.26. 2026-tal for cirkulerede enheder og beregnet besparelse i forhold til nyindkøb: 899 enheder i 2026 / 4.334 i alt samt 1.732.500 kr. i 2026 / 9.238.086 kr. i alt.

Tallene offentliggøres løbende på Møbelcirklens hjemmeside, mobelcirklen.dk. Delmålsrapporten af 02.09.26 anvendes her som den daterede hovedkilde.

3. Møbelcirklen: Møbelcirklens bidrag - Fremtidens Randers, 28.08.25, samt Kompetenceudviklingscenter-status 2025. Virksomhedsbesøg, netværksaktiviteter, jobdating/jobauktion og grønne ansættelser.

4. Møbelcirklen: Virksomhedsrettet materiale, september 2025. Samarbejde om restmaterialer og vejledning om CSR, socialt ansvar og GROW.

5. Møbelcirklen: VK flyer - Møbelcirklen - september 2025. Model for CSR-projektansættelser og konkrete virksomhedsopgaver.

6. Randers Kommune: Strategisk plan for Fremtidens Randers Kommune, vedtaget af Randers Byråd 23. marts 2026. Mål om flere selvforsørgende borgere samt en mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser.

7. Møbelcirklen: Oplysninger om 8. klasses erhvervspraktik, juniormesterlærlinge, lommepengejob i samarbejde med Børne- og Familiecentret samt Vokseværk (tidligere Møbelcirklen Ung) med 15 pladser for 18-29-årige. Intern praksis/oplysning; bør kobles til relevant kommunal eller intern dokumentation før endelig indsendelse.

Høringssvar fra Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud ift. Budget 2027

Forslag om 4 nye vuggestuer.

Medarbejderne i Sektor MED Dagtilbud anerkender behovet for flere 0-2 års pladser, og dermed også behovet for flere vuggestuer.

Vi er dog ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at fastholde og rekruttere dagplejere. Det er et tab i forhold til forældre og børns valgmuligheder. Vi ønsker, at der fortsat arbejdes ihærdigt for at rekruttere dagplejere.

I budgetmaterialets forslag om opførelse af 4 nye vuggestuer fremgår der ikke en plan for finansiering af ledelse i vuggestuerne.

Det er nødvendigt at tage udgiften til 4 nye ledere i betragtning.

Det er sårbart at have institutioner med delt ledelse. Det giver ofte uro i arbejdsmiljø og trivsel i de enkelte huse, og det medfører urimelige arbejdsvilkår for de pædagogiske ledere. Der tegner sig et billede af, at det kan være sværere at rekruttere og fastholde pædagogiske ledere til stillinger, hvor man skal lede 2 institutioner.

Det er derfor afgørende, at de 4 vuggestuer får separat ledelse.

Vi opfordrer til, at der træffes en principiel beslutning om, at opførelse af en ny daginstitution automatisk indebærer ansættelse af en tilhørende pædagogisk leder.

Det vil være til glæde for børn, forældre og personale, kvalitet, kontinuitet, arbejdsmiljø, fastholdelse mm.

Vi undrer os over, at man foreslår at ”stjæle” anlægskroner fra skole for at give til dagtilbud. Skolerne bør ikke ”straffes” for at dagtilbud har kapacitetsproblemer. Vi ønsker en prioritering af det samlede børn- og skoleområde, så pengene tilføres i stedet for at flytte dem fra skole til dagtilbud.

Specialbørnehaven Lucernevej.

Der har været en god og inddragende proces omkring opførsel af en ”ny” §83-institution. Processen mundede ud i en fælles forståelse af de nødvendige rammer omkring et godt §83 tilbud. I vores høringssvar forudsætter vi, at det nye §83-tilbud opføres efter de aftalte principper.

Personalet i Specialbørnehaven Lucernevej har i løbet af de seneste 7-8 år været igennem ledelsesmæssige udfordringer, men en nu landet godt i Dagtilbud Midt. De føler sig som en del af fællesskabet.

Personalet i Specialbørnehaven Lucernevej har et stort ønske om at forblive i Dagtilbud Midt. Vi opfordrer til, at det prioriteres.

På vegne af medarbejderne i sektor MED Dagtilbud

Helle Andersen, Næstformand

No17 er et fantastisk sted med gode initiativer, især til dem der ikke har så meget. De frivillige/ dem der arbejder der er venlige og imødekommende. Jeg har været nede og få mad et par gange, når det har været nødvendigt og det er rart at vide man ikke er helt på røven. Og hvis jeg ikke havde min egen symaskine ville jeg have brugt deres fine faciliteter. 

Jeg vil på det varmeste foreslå, at I bevarer No17. No17 er blevet et levende sted, hvor arbejdet foregår med en mærkbar kreativ ånd. Genbrug gennemsyrer aktiviteterne, som giver gode ideer til at bruge afald som ressourcer. Det er rart at komme i huset, de 2 medarbejdere er imødekommende og hjælpsomme. Jeg har samarbejdet med huset som forening, vi er blevet hjulpet aktivt, og det er blevet til et spændende og frugtbart samarbejde om kampagner om FN målet om afskaffelse af vold mod kvinder. I de perioder, har vi været meget i huset, og kunne se, hvor mange mennesker,  der kom. Det er et socialt mødested, hvor også sårbare mennesker mødes i øjenhøjde og får aktivitet og kontakt. Der er hjertevarme og iderigdom. Ved at bevare No17 fortsættes arbejdet med FN's verdensmål, bæredygtighed, kreativitet og ikke mindst et hjertevarmt sted, hvor mange borgere og som os foreninger er glade for at komme.

Nummer 17 er et fantastisk sted, som betyder rigtig meget for mange mennesker i Randers.

For mange borgere er det ikke bare et sted, man kommer for at få praktisk hjælp eller maduddeling. Det er også et sted, hvor man har sin dagligdag, møder andre mennesker, bidrager med det man kan og oplever fællesskab og mening.

Især for mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet eller befinder sig i en sårbar situation, kan sådan et sted gøre en kæmpe forskel.

Samtidig har Nummer 17 potentiale til at være et endnu stærkere samlingspunkt for frivillige, sociale initiativer og andre kræfter, der gerne vil hjælpe mennesker i byen.

Jeg håber derfor meget, at Randers Kommune vil prioritere og understøtte Nummer 17. Det er et sted, byen har brug for.

En besparelse på 7,2 millioner kroner i 2027 stigende til 12,4 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030. Det er, hvad effektiviseringskravet viser, at der skal spares på skoleområdet de kommende fire år.

Og læg dertil en besparelse på 1,1 millioner kroner i 2027 stigende til 3,2 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030 på baggrund af inklusionsindsatsen de seneste år.

Det giver i alt svimlende 55,1 millioner kroner i besparelse inden for en 4-årig periode, og dermed rammes skoleområdet meget hårdt.

Men ikke nok med det. Den eksisterende bevilling til to-lærer-ordningen bortfalder fremadrettet, hvor der de seneste to år er investeret 3 millioner kroner pr. år. Og desuden bortfalder den nuværende bevilling til specialområdet på 4,6 millioner kroner efter 2027.

Og det stopper ikke en gang der. Skoleområdet skal nemlig også medfinansiere 72 millioner kroner til dagtilbudsområdet, da der efter planen skal bygges fire nye vuggestuer. Vi mener ikke, at der skal tages 72 millioner kroner fra skoleområdet, når vi står i en situation, hvor der skal spares over 55 millioner kroner på skoleområdet, og eksisterende bevillinger i fremtiden ophører.

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne, som står klar til at tage imod eleverne, hvis besparelserne medfører, at mange forældre rykker deres børn over i privat- og friskoleregi. Et yderst velkendt problem i Randers Kommune, som blot kan blive yderligere forstærket ved de forestående budgetforhandlinger.

Fremtidens Randers Kommune har også fokus på blandt andet Ungeløftet, hvor 1000 unge i kommunen skal have et løft, så de enten kommer i beskæftigelse eller tager en uddannelse. Men hvordan skal denne indsats blive forstærket, hvis der samtidig bliver forringelser inden for skoleområdet. Så risikerer vi i fremtiden at stå i en situation, hvor det drejer sig om mange flere end 1000 unge.

Derudover har vi noteret os, at der er kommet flere nye initiativer på banen såsom omkring juniorklubber og forslag om nye ringetider, hvor nogle elever i så fald skal møde senere i skole. Alle disse initiativer er muligvis gode, men hvordan hænger det sammen med et forslag om, at der skal spares store summer på skoleområdet, så går det ud over trivslen og læringen.

Så derfor er bønnen til jer politikere, at I ikke gennemfører effektiviseringskravet og de andre besparelser på skoleområdet, men derimod investerer i folkeskolen, da ingen børn i Randers Kommune skal være tilfældigt heldige.

På vegne af skolebestyrelsesformændene på folkeskolerne i Randers Kommune.

Grønhøjskolen ønsker at gøre opmærksom på følgende ifm. budgettet

Besparelserne rammer os hårdt

Igen ser det ud til folkeskolen bliver nedprioriteret. Og det kommer særligt til at gå ud over vores skole, som efter vores bedte skøn er socioøkonomisk skævt placeret; vi får i forvejen ikke det, der bør gives en skole som vores. Vi så gerne der blev kigget grundigt på fordelingsnøglen, da det ligner et mønster, når det er de nordøstlige skoler i kommunen, hvor der tydeligt er et mismatch mellem fordeling og faktiske udgifter til børn

I budgettet fremgår det at der skal ske en besparelse på 7,2 millioner kroner i 2027 stigende til 12,4 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030. Det er, hvad effektiviseringskravet viser, at der skal spares på skoleområdet de kommende fire år. Og læg dertil en besparelse på 1,1 millioner kroner i 2027 stigende til 3,2 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030 på baggrund af inklusionsindsatsen de seneste år. Det giver i alt svimlende 55,1 millioner kroner i besparelse inden for en 4-årig periode, og dermed rammes skoleområdet meget hårdt. På Grønhøjskolen er det meget svært at få enderne til at mødes, og når der igen skal spares, bliver dette jo bestemt ikke nemmere. Vi så i stedet gerne at i kiggede på skolerne som en investering i fremtidens unge og arbejdskraft i stedet for at børn ses på som en udgift, som man kan spare på.

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne, som står klar til at tage imod eleverne, hvis besparelserne medfører, at mange forældre rykker deres børn over i privat- og friskoleregi. Det er også det mønster vi ser her.

Juniorklubberne

Vi er på Grønhøjskolen glade for at I tager juniorklubberne med i budgetforslaget, men vi mangler at se, hvad der helt konkret skal ske. Som det fremgår af udkastet, er både behovet og ønsket stort for os, men så så vi gerne, at det også blev til noget i den virkelige verden. – hvordan kan vi sikre, det sker?

Lad os nu se på alle børn som en investering i stedet for en udgift, måske er det det billigste

På vegne af Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen

Louise Matz

Høringssvar til Randers Kommunes budget 2027

Randers Kommune har siden 2022 haft en forløbskoordinator for borgere med hjernerystelse. Koordinatoren hjælper borgere med at navigere i det kommunale system og bidrager til at skabe sammenhæng, overblik og koordinering i ofte komplekse og langvarige forløb.

For borgere med længerevarende følger efter en hjernerystelse kan mødet med det kommunale system være særdeles vanskeligt. Symptomer som hovedpine, udtalt træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt lyd- og lysfølsomhed kan gøre det svært at overskue sagsgange, tilbud og muligheder. Her spiller en specialiseret forløbskoordinator en vigtig rolle.

Funktionen har fået særdeles positive evalueringer, hvilket understreger, at der er et reelt behov for den indsats, der tilbydes.

På trods af dette står funktionen til at udløbe med udgangen af januar 2027.

Det vil være en meget uhensigtsmæssig besparelse.

Den årlige udgift til forløbskoordinatoren er 462.000 kroner. Set i forhold til kommunens samlede budget er 462.000 kroner om året en beskeden pris for en specialiseret funktion, der skaber sammenhæng og hjælper borgere tilbage til hverdagen og arbejdsmarkedet. 

Randers Kommune bidrager til forskning på området: Randers Kommune har desuden et samarbejde med Hammel Neurocenter og Ringkøbing-Skjern Kommune om forskningsprojektet ”Tilbage på arbejde efter hjernerystelse”.

Forskningsprojektet har blandt andet fokus på betydningen af:

* viden om hjernerystelse

* tværfaglighed og teamfunktion

* koordinerede og transparente forløb

* indsatser målrettet den enkelte borgers behov

* løbende evaluering af indsatsen

* indsatser målrettet både pårørende og arbejdsgivere.

Det er positivt og fremsynet, at Randers Kommune bidrager til forskning og udvikling af bedre indsatser for borgere med hjernerystelse. Det viser, at kommunen allerede har fokus på at udvikle og kvalificere området.

Netop derfor giver det ingen mening samtidig at afvikle den funktion, der i praksis kan være med til at sikre koordinering, kontinuitet og omsætning af denne viden til borgernes konkrete forløb.

Forløbskoordinatoren er i høj grad en funktion, der understøtter de principper, som forskningsprojektet sætter fokus på: tværfaglighed, koordinering, individuelle behov, løbende evaluering og sammenhængende forløb.

En hjernerystelse kan for nogle være en kortvarig skade, men for andre kan den føre til langvarige og invaliderende symptomer. Når borgerne ikke får den rette hjælp og koordinering, kan konsekvensen være længerevarende sygemeldinger, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet og øget behov for kommunal støtte.

De 462.000 kroner bør derfor ikke alene betragtes som en udgift. En velfungerende, specialiseret og koordinerende indsats kan være en investering i, at borgere får den rette hjælp tidligere, får et mere sammenhængende forløb og i højere grad kan fastholde eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Samtidig har Randers Kommune gennem flere år opbygget viden, erfaring og kompetencer på området. Det vil være uhensigtsmæssigt at lade denne specialiserede funktion forsvinde, netop som kommunen samtidig bidrager til forskning og udvikling af området.

Hvis funktionen nedlægges, risikerer kommunen ikke alene at miste en konkret indsats for borgere med hjernerystelse, men også den specialiserede viden og de kompetencer, der er opbygget siden 2022.

Hjernerystelsesforeningen opfordrer derfor Randers Byråd til ikke at spare forløbskoordinatoren for hjernerystelse væk, men i stedet at permanentgøre funktionen og bevare funktionen forløbskoordinator for borgere med langvarig hjernerystelse.

At permanentgøre indsatsen vil også være et vigtigt signal om, at Randers Kommune prioriterer rehabiliteringsområdet og ønsker at fastholde dygtige og specialiserede medarbejdere.

Kontinuitet og opbygning af specialiserede kompetencer er afgørende på et område, hvor borgernes problemstillinger ofte er komplekse, og hvor den rette indsats kræver både faglig viden, erfaring og koordinering.

Randers Kommune har allerede vist, at man ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af bedre rehabiliteringsindsatser for borgere med hjernerystelse gennem samarbejdet med Hammel Neurocenter og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lad denne investering i viden og udvikling gå hånd i hånd med en permanent og velfungerende indsats for borgerne.

Vi er som udgangspunkt positive over for etableringen af fire nye vuggestuer, da der er behov for flere pladser. Vi har drøftet, om man bør overveje nogle af institutionerne bør være integrerede institutioner med både vuggestue og børnehave, i forhold til forældrevalg og søskende relationer samt hvordan kommunen vil sikre, at der er nok kvalificerede pædagoger, når der allerede mangler personale.

Vi synes desuden, at det kunne være en rigtig god idé at tænke vuggestuebørn og specialbørnehavebørn sammen, så de får mulighed for at spejle sig i hinanden og skabe fællesskaber på tværs. 

derfor finder vi forslag nr. 2 værende bedst

Jeg har ikke personligt haft meget med Møbelcirklen at gøre, men jeg har set den effekt de har haft på venner og den net positivitet de tilføjer til Randers. Det er en god historie, hvad de tilføjer til lokalområdet og jeg ser ingen grund til at en god historie skal dræbes, specielt når det ikke virker særlig gennemtænkt. 

Der er altid behov for de gode firmaer, som vil verdenen det godt. 

Randers har flere gode tiltag inden for bæredygtighed, som er unikke.

Som virksomhed, der arbejder for mere bæredygtighed lokalt igennem Bæredygtighedsnetværk Randers*, vil det have store konsekvenser, hvis kommunen ikke fortsat støtter de tiltag. Særlig vægt vil jeg lægge på "No. 17 - Huset for bæredygtig handling", som vi i netværket bruger som base. Det var også i No. 17, at netværket oprindeligt blev dannet. No. 17 er nemlig et sted, hvor ideer opstår og udvikler sig til større initiativer.

Jeg ved, at mange virksomheder og foreninger, og selvfølgelig ansatte ved kommunen, bruger No. 17 til møder og aktiviteter. Det er et midtpunkt for fællesskab og bæredygtighed. Her kan samarbejde imellem kommune, virksomheder, borgere og så videre lykkes.

Lad Randers bevare de unikke og fantastiske tiltag inden for bæredygtighed, til gavn for hele byen, ikke mindst erhvervslivets arbejde med grøn omstilling.

*et netværk for dem, der arbejder med ESG i virksomheder/organisationer i Randers.

Ernæringsassistenter bør indgå i vurderingen

Lokal MED Ernæring Nord opfordrer Byrådet til at lade ernæringsassistenter indgå i vurderingen af, hvilke faggrupper der skal prioriteres ved udmøntningen af treparts-/BFL-midlerne.

Vi beder ikke om at blive prioriteret på bekostning af andre faggrupper. Vi beder om, at ernæringsassistenter får mulighed for at blive vurderet på lige fod med de øvrige faggrupper.

Rekruttering er allerede en udfordring

Kommunen oplever allerede udfordringer med at rekruttere uddannede ernæringsassistenter. Der er få kvalificerede ansøgere til ledige stillinger, hvilket udfordrer muligheden for at sikre den nødvendige bemanding og faglighed.

Samtidig er der udsigt til et stigende rekrutteringspres. PKA’s medlemsdata viser, at 26,1 % af de ernæringsprofessionelle i Randers Kommune kan påbegynde pensionsudbetaling nu eller inden for de næste fem år.

På landsplan forventer Finansministeriets Statistikudvalg desuden en forskel mellem udbud og efterspørgsel på omkring 4.300 ernæringsassistenter i 2035.

Tallene er ikke en garanti for, at manglen bliver så stor, men de understøtter, at der er behov for at tænke i rekruttering og fastholdelse allerede nu.

Faglært arbejdskraft med betydning for ældre på omsorgsområdet

Ernæringsassistenter er en faglært og specialiseret faggruppe med kompetencer inden for blandt andet ernæring, kostsammensætning, fødevaresikkerhed, hygiejne, madproduktion og specialkost.

På omsorgsområdet har ernæringsassistenterne en særlig vigtig opgave. De tilbereder dagligt måltider til ældre borgere, hvor appetit, ernæringstilstand og funktionsevne ofte er udfordret. For denne målgruppe er måltidet ikke blot mad, men en central del af kerneopgaven og den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Den rette kost, konsistens og ernæringsmæssige kvalitet kan have stor betydning for den ældres ernæringstilstand, trivsel, funktionsevne og livskvalitet.

Hvis kommunen ikke kan rekruttere og fastholde uddannede ernæringsassistenter, risikerer det derfor at få betydning for både faglighed og kvalitet i måltiderne til ældre borgere på omsorgsområdet.

Løn er også et fastholdelses- og rekrutteringsvilkår

Ernæringsassistenter er blandt de lavest lønnede personalegrupper i den offentlige sektor, og Lønstrukturkomitéens analyser viser en negativ lønafvigelse for faggruppen.

Samtidig viser KRL-tal, at de lokale løntillæg i Randers Kommune ligger lavere end i sammenlignelige nabokommuner. Det betyder, at kommunen konkurrerer om en begrænset arbejdskraft med kommuner, hvor de lokale lønvilkår er bedre.

Vores opfordring

Lokal MED Ernæring Nord opfordrer derfor Byrådet til at sikre, at ernæringsassistenter kommer med på listen over de faggrupper, der skal indgå i den politiske vurdering af treparts-/BFL-midlerne.

Ernæringsassistenter har allerede rekrutteringsudfordringer, udsigt til et øget arbejdskraftspres og et dokumenteret lavt lønniveau. Samtidig varetager faggruppen specialiserede opgaver, som har direkte betydning for kvaliteten af måltiderne og dermed for ældre borgeres sundhed, trivsel og livskvalitet.

Ernæringsassistenter bør derfor indgå i den politiske vurdering på lige fod med øvrige relevante faggrupper – på baggrund af den dokumentation, der foreligger.

Med venlig hilsen

Lokal MED Ernæring Område Nord

Høringssvar til Budget 2027-2030 for Randers Kommune

Fra Bestyrelsen og MED-udvalget Kristrup Børnehus

Kapacitetsudfordringer til de 0-2 årige børn/Sydøst

Kristrup Børnehus er pt. normeret til 24 vuggestuebørn og 125 børnehavebørn.

Siden vi sendte de store børnehavebørn i skole marts 2026, har vi ikke fået fyldt børnehaven op med nye børn. Altså vi har i 2026 haft mange ledige pladser i børnehaven.

Forslag:

Vores vuggestue er meget populær med lang venteliste. Vi foreslår derfor, at vi laver en børnehavegruppe om til en vuggestuegruppe. Således bliver vi normeret til 36 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn.

1. Med forslaget kan vi tage 12 børn mere i vuggestuen svarende til 3 dagplejere.
2. Med forslaget bliver vi mere ”selvforsynende”, hvilket er et stort ønske fra de forældre, der skal have en vuggestueplads andetsteds, for så at flytte deres barn til vores børnehave senere. Det giver skift for børnene.
3. Forslaget har en meget begrænset udgift (kun udgift til lidt højstole, puslebord og flytning af hegn på legeplads)

Rammevilkår for selvejende dagtilbud

Det er positivt, at der bliver kigget på at skabe en rimelig og mere ensartet økonomisk ramme mellem de kommunale og de selvejende dagtilbud. Der er afsat 1,5 million, hvilket vi vurderer som langt fra nok. Midlerne bør ses i sammenhæng med tildelingsmodellen.

Indførelsen af tildelingsmodellen gør, at dagtilbuddene kun har 2,7% til drift. Minimumsnormeringerne blev financierer af driftsmidlerne, hvilket klart kan mærkes i hele dagtilbuddet i kommunen.

Vi balancerer i den stil og grad i vores budgetter, for ikke at generere underskud (som ikke kan indhentes). Det kræver en daglig vurdering af, hvad der er råd til at købe – alt fra materialer til børnene, ture… til engangshandsker o. lign. Vedligehold og køb af nyt er en umulighed.

I samme forbindelse er det et stort ønske at få skabt gennemsigtighed i fht. de midler, der ”tages fra” inden vi får budget til drift og minimumsnormeringer. Her tænkes bl.a. øvrigt centralt personale.

Forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart

Det er meget positivt, hvis der sættes penge af til dette.

Det er en svær opgave at anbefale vores forældre, at deres barn skal starte i førskolen, under de forudsætninger, der er i dag - efter besparelsen på dette område. De fleste skoler har af egne midler finansieret minimumsnormeringer i hele eller det meste af førskoleperioden. Helt urimeligt.

Jeg udtaler mig som teknisk servicemedarbejder i Randers Kommune.

Det er mit indtryk at afdelingsledere i mit område, har været godt tilfredse med møbelcirklens produkter og service og gerne vil bruge dem i fremtiden. 

Derudover ser jeg, at Møbelcirklen har et stort potentiale for at blive brugt mere, efterhånden som flere institutioner, bliver bekendt med bestilling derfra. 

Samtidigt vil jeg gøre opmærksom på at Møbelcirklen giver institutionerne et billigere alternativ med lavere klima-aftryk. 

Hvilke partier er det der ikke kan se det fornuftige i dette projekt, det er jo vin vin på alle parametre. Kommunen spare penge på nyindkøb af møbler, man kan få unge mennesker ud i arbejdsprøvninger der kan give adgang til varige jobs eller give dem mere selvtillid til at komme videre i livet. På lang sigt vil lugningen af projekt møbelcirklen komme til at koste kommunen et meget større beløb end det man sparer frem til 2030. Med venlig hilsen Jan Skjødt Hansen.

Det vil være en skam at lukke møbelcirklen. Som leder i en offentlig institution har vi ikke mange penge til at købe møbler og kontorfaciliterer for. Vi har flere  gange leveret udtjente kontorstole til møbelcirklen og har kunnet købe nye restaurerede kontorstole til 1/6 del af hvad vi skal give for en ny.

Forslag til fortsættelse af møbelcirklen kunne være, at der overordnet blev lavet en klausul på, at man skal tjekke møbelcirklen før der indkøbes nyt. Der er mange penge at spare

Før Møbelcirklen afvikles, bør den samlede kommunale effekt dokumenteres

Høringssvar til Budget 2027-2030 · Afgivet af medarbejdere og ledelse i Møbelcirklen

KORT FORTALT

Forslaget: Møbelcirklen foreslås afviklet med en budgeteffekt på 2,0 mio. kr. årligt fra 2027.1 Samtidig fremgår det af

budgetmaterialet, at kommunens recyclingindsats bortfalder, og at en mindre gruppe borgere i CSR-job mister deres arbejde.1

Vores bekymring: Det er ikke belyst, om de 2,0 mio. kr. også udgør en nettobesparelse for Randers Kommune samlet set, når

effekten på den sorte, røde og grønne bundlinje og på tværs af kommunens forvaltninger medregnes.

Vores anbefaling: Træf ikke beslutning om afvikling, før den samlede kommunale effekt er belyst. Undersøg samtidig, om

udvikling frem for afvikling kan skabe større værdi gennem tilpasning, øget kapacitet, social effektinvestering, tværgående

finansiering eller en anden organisatorisk forankring.

En økonomisk prioritering kræver et fyldestgørende grundlag

Dette høringssvar afgives samlet af medarbejdere og ledelse i Møbelcirklen.

Vi anerkender, at Randers Kommune står over for vanskelige økonomiske prioriteringer, og at Byrådet skal finde løsninger på den økonomiske ubalance på

socialområdet. Vores ærinde er ikke, at Møbelcirklen skal friholdes fra økonomisk prioritering. Vores ærinde er, at en så

vidtgående beslutning som afvikling bør træffes på et fyldestgørende beslutningsgrundlag, hvor omkostninger, gevinster

og konsekvenser på tværs af Randers Kommune indgår.

2,0 mio. kr. på ét budgetområde er ikke nødvendigvis 2,0 mio. kr. for Randers Kommune

Budgetforslaget beskriver Møbelcirklen som det dyreste tilbud pr. årsplads og vurderer, at borgerne kan hjælpes i mindre

omkostningstunge tilbud. Samtidig fremgår det, at borgerne er i sårbare positioner og profiterer af den praktisk funderede

indsats. Ved en afvikling bortfalder kommunens recyclingindsats, og en mindre gruppe borgere i CSR-job mister deres

arbejde.1

Beslutningsgrundlaget bør derfor suppleres med en samlet vurdering af Møbelcirklens effekt på tre bundlinjer: den sorte,

den røde og den grønne. Den sorte bundlinje omfatter den reelle kommunale nettoøkonomi, herunder værdien af cirkuleret

inventar, reducerede nyindkøb og eventuelle udgifter, der flyttes andre steder. Den røde omfatter borgernes vej mod

beskæftigelse og selvforsørgelse, CSR-job og virksomhedssamarbejdet. Den grønne omfatter værdien af genbrug,

reparation, længere levetid for inventar og den recyclingfunktion, der bortfalder ved en afvikling.

Kommunens eget budgetmateriale fremhæver samtidig muligheden for at prioritere ressourcer og investeringer ud fra

samlet effekt frem for sektorinteresser.2

Hvis gevinster på tværs af kommunen medregnes, når værdien af en

investering vurderes, bør tabet af gevinster på tværs også medregnes, når en indsats foreslås afviklet.

Udvikling bør undersøges som alternativ til afvikling

En samlet vurdering behøver ikke føre til, at Møbelcirklen fortsætter uændret. Den kan også bruges til at undersøge,

hvordan Møbelcirklen kan udvikles og skabe større værdi for Randers Kommune. Perspektivet er relevant i forhold til

Fremtidens Randers, hvor Byrådet blandt andet har vedtaget mål om flere selvforsørgende borgere samt en mere

erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser.3

Møbelcirklen er ikke løsningen på disse ambitioner alene, men

kombinationen af beskæftigelse, virksomhedssamarbejde og cirkulær ressourceanvendelse gør det relevant at undersøge

udviklingspotentialet, før tilbuddet afvikles.

1. Fasthold og dokumentér. Udskyd afviklingen, mens den samlede effekt på de tre bundlinjer og på tværs af kommunen

dokumenteres.

2. Tilpas og effektivisér. Undersøg, om driften kan tilpasses, så udgiften reduceres uden at miste funktioner, der skaber værdi

andre steder i kommunen.

3. Udnyt kapaciteten bedre. Undersøg, om flere pladser, med de nødvendige fysiske rammer og personaleressourcer, kan

forbedre økonomien pr. plads og samtidig give flere borgere adgang til en praktisk og jobrettet indsats.

4. Undersøg muligheden for en social effektinvestering. Afklar, om hele eller dele af Møbelcirklens beskæftigelsesindsats kan

være relevant for en investering gennem Den Sociale Investeringsfond. Fonden investerer blandt andet inden for området "ind på

arbejdsmarkedet" og peger på problemstillinger, hvor omkostninger og gevinster fordeler sig på tværs af forvaltninger og sektorer.4

5. Genbesøg den tværgående finansiering. Allerede ved etableringen af Møbelcirklen i 2020 var intentionen, at der efter

pilotfasen skulle fremlægges forslag til finansiering på tværs af kommunen.5 Når værdien skabes på tværs, bør det undersøges,

om finansieringen også skal gøre det.

6. Undersøg den organisatoriske forankring. Hvis Møbelcirklens opgaver i dag rækker ud over beskæftigelsesområdet, bør det

undersøges, om en anden organisatorisk forankring bedre kan understøtte den samlede opgave. En alternativ placering kan

samtidig åbne for synergieffekter og nye udviklingsmuligheder på tværs af eksempelvis cirkulær økonomi, kommunale indkøb,

klima og genbrug, samtidig med at beskæftigelsesindsatsen og erhvervssamarbejdet bevares og fortsat udvikles.

Vores opfordring til Byrådet

Møbelcirklen opfordrer Byrådet til ikke at træffe beslutning om afvikling, før den samlede kommunale effekt er belyst

på den sorte, røde og grønne bundlinje og på tværs af kommunens forvaltninger. Samtidig opfordrer vi til, at

potentialet i udvikling frem for afvikling undersøges, så Byrådet kan tage stilling til Møbelcirklens fremtid på et

fyldestgørende grundlag og med blik for, hvor Møbelcirklen fremover kan skabe størst værdi for Randers Kommune.

Vi ønsker ikke, at Møbelcirklen friholdes fra en økonomisk vurdering. Vi ønsker, at vurderingen bliver fuldstændig.

Med venlig hilsen

Medarbejdere og ledelse i Møbelcirklen

Eskadronvej 17 · 8930 Randers NØ

møbelcirklen@randers.dk · www.mobelcirklen.dk

Kontakt:

Mark Gregersen · Projektleder · 21 15 89 12

Mie Dahl · Kompetenceudviklingsansvarlig · 21 20 39 23

Kildehenvisninger

1 Randers Kommune, Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet: Notat - Forslag vedr. undersøgelse af potentiale ved beskæftigelsesreform og ét samlet udvalg, 4. august 2026,

sagsnavn: Socialområdets økonomiske plan 2026, sagsnr. 27.00.00-G01-20-26.

2 Randers Kommune: budgetmateriale til Budget 2027-2030, august 2026, afsnit om ét samlet Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og prioritering ud fra samlet effekt frem for

sektorinteresser.

3 Randers Kommune: Strategisk plan for Fremtidens Randers Kommune, vedtaget af Randers Byråd 23. marts 2026.

4 Den Sociale Investeringsfond: DSI som investor - investeringsområder og investeringskriterier, dsi.dk, tilgået september 2026.

5 Randers Kommune: Orientering om møbelcirkel til Direktionen, 16. januar 2020, sag 15.00.00-P20-4-19.

Hermed fremsendes høringssvar fra MED udvalget i sydvest.

Sydvest ser positivt på flere af de prioriteringer der fremgår af budgettet - særligt på 0-6 års området.

1. Det er positivt at der i budgettet proiteres midler til udvikling af 0-6 års området. Det er et vigtigt område, hvor gode og tidlige indsatser er med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling og læring.
2. Det er positivt, at børnepakken fastholdes. Det betyder at den pædagogiske leder fortsat holdes ude af opgørelsen af minimumsnormeringen. Det sikre flere timer på gulvet ved børnene.
3. Vi ser det som rettidig omhu at der etableres flere vuggestuepladser, da der allerede er mangel på vuggestuepladser. Det er positivt at der handles og tænkes fremad i forhold til den kommende kapacitet.
4. Iforbindelse med etablering af flere vuggestuepladser er det vigtigt, at der tænkes fleksibilitet ind fra starten. Institutionerne bør så vidt muligt indrettes, så de kan imødekomme ændringer i behovet over tid.
5. Lucernevej - vi ønsker at Lucernevej inddrages aktivt i den videre proces. Det er vigtigt at leder og medarbejdere får mulighed for at bidrage med deres erfaringer og perspektiver.

På vegne af MED udvalget i dagtilbud Sydvest

Næstformand Joan Hjorth Wyke

Randers Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at være barn, ung og familie!

Bjerregrav Skole er en folkeskole med høj elevtrivsel og stor forældretilfredshed.

Vi er en folkeskole med fantastiske rammer, udsigt til vækst i området, herunder mulighed for kommunale udstykninger samt allerede lang venteliste til byens daginstitution for de 0 - 2 årige.

Vi forventer i de kommende år at vokse nedefra, hvor vi har en klar forventning om øget elevtal, et eller flere specialiserede tilbud samt fortsat høj trivsel, læring og fællesskab på Bjerregrav Skole.

1.     Jf. forvaltningens kapacitetsanalyse for vores overbygningsskole, Hornbæk Skole, står Bjerregrav Skole klar med kapacitet og velvilje.
2.  Bjerregrav Skole har op mod 10-17 pladser i vores eksisterende indskolings/mellemtrinsklasser på nuværende spor – skolebussen kører i forvejen mellem de to skoler.
3.  Vi undrer os over manglende inddragelse i kapacitetsanalysen, da vi er en skole, som er bygget til omkring 375 elever.
4.  Bjerregrav Skole har før 2015 haft vores egen udskoling og kan hurtigt genåbne denne.
5.  Vi ønsker at etablere et samlet og trygt skoletilbud for distriktets elever fra 0.-9. årgang.
6.  Vi har fortsat familier, som tilvælger friskolen, især hvis de først tilbydes en daginstitutionsplads i Sønderbæk, fremfor i Børnehuset Bjerregrav.
7.  Fremtidens Randers ønsker flere unge i trivsel, disse unge mennesker har brug for pædagogiske rammer med fællesskabende og nærværende aktiviteter lokalt.
8.  Vi har familier, som har stor gavn af vejledning og sparring fra vores gode samarbejde med PPR, desværre med en underfinansieret betjeningstid.
9.  Randers Kommune har brug for at arbejde forebyggende for at bryde den sociale arv og dermed få færre på overførelsesindkomster.
10.  Vi ønsker mere betjeningstid fra PPR, da tiderne til elever i specialklassen udhuler betjeningen på almenområdet. Lad udbud og efterspørgsel hænge bedre sammen. Vi har elever på  ”venteliste” i 1,5 år for viderebehandling/udredning/PPV.
11.  Vi har gode erfaringer med førskolen pr. 1. marts, som bro til den gode start på skolelivet i trygge og genkendelige rammer.
12.  Vi stemmer for at forlænge minimumsnormeringen i førskolen incl. finansieringen hertil samt udvidelse af klasseloftet på de 26 elever.
13.  Ønsker en opmærksomhed på finansieringen af øget åbningstid i SFO, SFO-taksten er i forvejen høj i Randers Kommune. Familier holder udgiften til SFO i folkeskolen op mod den lille  merpris det udgør at gå på privat/friskole.
14.  Ikke-disponerede anlægsmidler på 62 mio. til etablering af daginstitutioner bør ikke forringe skolernes budget.
15.  Vi ønsker en juniorklub i Bjerregrav, da vi sender børn i 4. klasse hjem efter skoletid, nogen uden et fritidstilbud og direkte hjem til skærm.
16.  Vi ønsker at sikre et skoletilbud af høj kvalitet for kommunens børn og unge.

Antal elever fra Bjerregrav Skole til 7. årgang på Hornbæk Skole:

Skoleåret 23/24: 16 elever

Skoleåret 24/25: 15 elever

Skoleåret 25/26: 15 elever

Bjerregrav Skole melder klar til vækst med plads til alle distriktets børn og unge.

På vegne af MED-udvalget på Bjerregrav Skole

Marlene Ankjær

Skoleleder

Høringssvar fra Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte

Forslag og overvejelser i henhold til undersøgelse af kapacitetsbehov for forsorgshjem og væresteder for socialt udsatte:

Scenarie 2:

Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte ser overordnet positivt på ambitionen om at optimere anvendelsen af de eksisterende tilbud og kapaciteter. I den forbindelse ønsker vi at fremhæve følgende overvejelser, forslag og bekymringer.

Udvidelse af målgruppen for ungeherbergsboligerne

Vi foreslås, at målgruppen for ungeherbergsboligerne udvides ved at hæve aldersgrænsen fra 18-25 år til 18-30 år.

En udvidelse vil kunne bidrage til en bedre udnyttelse af pladserne og samtidig imødekomme behovet hos en større gruppe unge voksne med behov for støtte til etablering og fastholdelse af bolig.

Derudover anbefales det, at mulighederne for at anvende pladserne til borgere, som ellers ville være i målgruppen for et §107-tilbud, undersøges nærmere. Dette kan potentielt reducere behovet for eksterne §107 placeringer og dertil besparelser. Vi er klar over at opholdene i boligerne så vil være af lidt længere varighed men også at det giver bedre mulighed for at arbejde målrettet med botræning.

Fremtidig anvendelse af Hjørnestenen

Det kan overvejes at lave en omlægning af §110-tilbuddet på Hjørnestenen til et rusfrit §110 tilbud.

Formålet vil være at tiltrække en mindre belastet målgruppe, hvor der målrettet kan arbejdes med:

• Botræning

• Udvikling af mestringskompetencer

• Beskæftigelse og uddannelse

• Sociale færdigheder

• Udslusning til egen bolig

Den nuværende målgruppe på Hjørnestenen er i høj grad præget af omfattende misbrugsproblematikker og komplekse sociale udfordringer, udadreagerende adfærd. Disse borgere opnår ofte bolig i Randers Kommune efter opholdet, hvilket efterfølgende kan medføre betydelige kommunale udgifter til blandt andet:

• Offentlig forsørgelse

• Rusmiddelbehandling

• Mestringsvejledning

• Eventuelle fremtidige botilbud

For denne målgruppe vurderes det i mange tilfælde mere hensigtsmæssigt at anvende §110-tilbud uden for kommunen.

Samtidig opleves det, at Randers-borgere i perioder har vanskeligt ved at få plads på Hjørnestenen, blandt andet som følge af karantæner. Endvidere opleves det, at flere borgere med et større udvikling-potentiale fravælger tilbuddet på grund af misbrugsmiljøet og den generelle belastningsgrad i tilbuddet.

Bekymring vedrørende nedlægning af de skæve boliger på Perron 4

Vi er bekymrede for, at kommunen på sigt vil komme til at mangle skæve boliger til de mest udsatte borgere. Selvom belægningstallene på perron 4 kan indikere, at kapaciteten ikke har været fuldt udnyttet, da vi har betalt tomgangspladser på dem.

Vi har været nødsaget til at sende denne målgruppe udenbys, fordi ledelsen på Perron 4 af forskellige årsager ikke har ønsket at vi benyttede disse pladser på trods af at vi som myndighed vurderer, at flere kunne være fint placeret på Peron 4.

Konsekvensen har derfor været at borgerne der kunne visiteres til Perron 4 i stedet er visiteret til eksterne tilbud udenbys, hvilket ligeledes er dyrere.

Forslag: Flytning af Paderuphus til Hjørnestenen

Vi foreslås, at Paderuphus flyttes til Hjørnestenens nuværende bygninger.

Paderuphus' nuværende målgruppe har ikke samme behov for sikkerheds- og skærmningsmæssige rammer som de nuværende faciliteter i Paderup tilbyder. En mere central placering vurderes at understøtte tilbuddets rehabiliterende formål bedre.

Fordele ved en central placering for Paderuphus målgruppe omfatter blandt andet:

• Bedre muligheder for bustræning

• Lettere adgang til indkøbstræning

• Nærhed til praktikmuligheder

• Nærhed til Jobcenter og UUR

• Lettere adgang til frivillige og sociale tilbud

• Mulige besparelser på ATA timer.

• Lettere adgang til Husets Tværs aktiviteter

Da Paderuphus i høj grad er et botræningstilbud, vurderes Hjørnestenens forhold at understøtte borgernes udvikling mod et mere selvstændigt liv.

Rammer for borgere med spiseforstyrrelser

Det vurderes, at Hjørnestenens fysiske rammer i høj grad understøtter arbejdet med borgere med spiseforstyrrelser.

De to fælleskøkkener giver mulighed for at etablere en særskilt afdeling eller gang for målgruppen med tilhørende køkkenfaciliteter. Dette vil skabe mere skærmede og specialiserede rammer og mindske påvirkningen fra øvrige målgrupper.

Etablering af §107-tilbud i Paderup

Såfremt Paderuphus flyttes, foreslås det, at bygningerne i Paderup anvendes til etablering af et §107-tilbud.

Dette vil kunne skabe mere skærmede rammer til borgere med:

• Omfattende misbrug

• Udadreagerende adfærd

• Komplekse støttebehov

• Behov for høj grad af afskærmning

I dag er disse borgere ofte placeret i dyre udenbys §107-tilbud eller i særlige enkeltmandsprojekter med høj personalenormering. Et lokalt tilbud vil potentielt kunne skabe både faglige og økonomiske gevinster.

Derudover findes der allerede faciliteter på Paderuphus, som kan anvendes til udslusning fra tilbuddet.

Akutpladser på Hjørnestenen

Der efterlyses en tydelig forventningsafstemning vedrørende de akutpladser på Hjørnestenen, som evt. etableres igen via puljemidler. På myndighedsområdet oplevede vi det udfordrende ift. skildring af hvem disse pladser kunne benyttes til.

Fra myndighedsområdets perspektiv opleves der et større behov for længerevarende afklarings- og akutpladser, som eksempelvis den eksisterende plads på Paderuphus.

________________________________________

Scenarie 4: Sammenlægning af Slotsgården og P4

Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte ser med bekymring på en eventuel sammenlægning af Slotsgården og P4.

Det skyldes primært, at de to tilbud betjener væsentligt forskellige målgrupper med forskellige behov.

Varmestuen på Slotsgården anvendes i høj grad af sårbare borgere med behov for social kontakt, forebyggelse af ensomhed og et trygt opholdssted. Perron 4 benyttes derimod i højere grad af borgere med aktive misbrugsproblematikker og mere komplekse sociale udfordringer.

Der er en væsentlig bekymring for, at de mest sårbare brugere af Varmestuen vil opleve utryghed, hvis målgrupperne i højere grad samles. Dette kan medføre, at nogle borgere fravælger tilbuddet, hvorved en vigtig forebyggende indsats risikerer at gå tabt.

På den baggrund anbefaler Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte, at Slotsgården og Perron 4 fortsat holdes fysisk adskilt af hensyn til målgruppernes forskellige behov og for at sikre den bedst mulige indsats for begge grupper.

Med venlig hilsen

Medarbejderne i Myndighed for Psykiatri og Socialt Udsatte

Rismølleskolen ønsker at understrege betydningen af fortsatte investeringer i folkeskolen. Som en skole med en økonomi under pres oplever vi dagligt, at kvaliteten i undervisningen og mulighederne for at skabe stærke læringsfællesskaber er tæt knyttet til de ressourcer, der stilles til rådighed.

Vi bakker op om forslaget om at fastholde klasseloftet på 26 elever efter 2. klasse. Det er et vigtigt skridt for at sikre, at eleverne møder undervisningsmiljøer, hvor der er mulighed for nærvær, deltagelse og faglig udvikling.

Samtidig finder vi det bekymrende, at der fortsat planlægges besparelser på det almene skoleområde. Hvis Randers Kommune ønsker at styrke børns læring, trivsel og deltagelsesmuligheder, kræver det investeringer frem for yderligere reduktioner. Folkeskolen er en afgørende del af kommunens samlede indsats for børn og unge, og tidlige investeringer i undervisning og fællesskaber er med til at forebygge større udfordringer senere i livet.

På Rismølleskolen ser vi særligt behov for:

En tildelingsmodel, der giver skolerne mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet inden for de eksisterende rammer.

Flere to-lærerordninger og bedre muligheder for holddeling, så undervisningen kan tilpasses elevernes forskellige behov.

Styrkede ressourcer til elever i almenområdet, som har behov for ekstra støtte, så de kan forblive en del af fællesskabet og lykkes fagligt og socialt.

Mulighed for at opretholde velfungerende tilbud som skolebibliotek, faglige aktiviteter, ekskursioner og andre indsatser, der styrker elevernes læring og motivation.

Vi ønsker samtidig at udtrykke bekymring for forslag, der kan medføre, at elever i udskolingen først møder kl. 9.00. Hvis minimumstimetallet i folkeskolen fortsat skal opretholdes, vil konsekvensen være længere skoledage senere på dagen. Det vil betyde, at elever fra 7. til 9. klassetrin vil have undervisning fra 09.00 til 16.00 alle ugens dage, hvilket vi mener er uhensigtsmæssigt, da eleverne vil have svært ved at være modtagelige overfor undervisning samt være positivt indstillet til at lære så sent på dagen. Det kan ligeledes få betydning for elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter, foreningsliv og fritidsjob, som netop er vigtige arenaer for trivsel, fællesskab og dannelse.

Rismølleskolen ønsker et lokalt forankret juniorklubtilbud med fast organisering og fuld åbningstid. Vi ser et tydeligt behov for et attraktivt fritidstilbud til eleverne i mellemtrinnet, som kan understøtte fællesskaber, trivsel, trygge overgange og forebygge mistrivsel. Vores elevgrundlag og de lokale forhold taler for, at eleverne har gavn af et stabilt og dagligt tilbud med kendte voksne og stærke relationer.

Vi er derfor positive over for den model, der beskriver et lokalt forankret juniorklubtilbud med fuld åbningstid, og mindre positive over for en model med reduceret åbningstid på eksempelvis tre ugentlige åbningsdage. Selvom fleksibilitet kan være relevant, vurderer vi, at et dagligt tilbud i højere grad understøtter kontinuitet, deltagelse og lige adgang til meningsfulde fællesskaber for alle elever.

Vi noterer os, at Byrådet den 27. april 2026 (pkt. 133) besluttede, at analysen af juniorklubområdet skal danne grundlag for det videre arbejde med organiseringen. På Rismølleskolen håber vi, at de kommende beslutninger vil understøtte etableringen af et fuldt åbent, lokalt forankret juniorklubtilbud, som kan blive en naturlig og værdifuld del af elevernes fritidsliv.

På anlægsområdet anerkender vi behovet for flere vuggestuepladser i kommunen. Vi opfordrer dog til, at nødvendige investeringer på skoleområdet ikke udskydes som følge heraf. Skolernes fysiske rammer har stor betydning for elevernes læring og medarbejdernes arbejdsmiljø. Investeringer i indeklima, vedligeholdelse, faglokaler og undervisningsfaciliteter bør derfor fortsat prioriteres.

Afslutningsvis ønsker Rismølleskolen at pege på, at stærke folkeskoler er en forudsætning for, at flere børn og unge lykkes i uddannelse, fællesskaber og senere arbejdsliv. Derfor bør de planlagte besparelser på almenområdet bortfalde, og der bør i stedet sikres de nødvendige investeringer i kvalitet, trivsel og læring i kommunens folkeskoler.

Høringssvar fra MED-udvalget på Kristrup Skole vedr. budget 2027-2030

MED-udvalget på Kristrup Skole takker for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag for 2027-2030.

Vi anerkender, at Randers Kommune står over for betydelige økonomiske udfordringer, og at der skal træffes prioriteringer. Vi anerkender også behovet for at sikre tilstrækkelig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Vores bekymring handler derfor ikke om prioriteringen af dagtilbud, men om hvordan investeringerne finansieres, og hvilke konsekvenser de samlede prioriteringer får for folkeskolens mulighed for at løse sin kerneopgave.

1. Kristrup Skole er glad og lettet over at midlerne til udbygning af Kristrup Skole er bibeholdt. Vi ser frem til at byggeprocessen går i gang, da vi mangler især det fælles indendørs samlingssted.

2. Folkeskolen skal have økonomiske rammer til at løse kerneopgaven

Skoleområdet står i den kommende budgetperiode over for betydelige effektiviseringskrav. Det tidligere udskudte effektiviseringskrav slår igennem med 7,2 mio. kr. i 2027 og 12,4 mio. kr. fra 2028.

Samtidig er skolernes opgave blevet stadig mere kompleks. Vi skal skabe stærke faglige fællesskaber, sikre trivsel, styrke læringsmiljøer for alle og håndtere elever med mere komplekse behov.

Det kræver stabile økonomiske rammer og mulighed for at prioritere fagligt og ledelsesmæssigt. Et fortsat effektiviseringskrav risikerer derimod at flytte skolernes fokus fra udvikling af kvalitet til håndtering af økonomiske reduktioner.

Vi opfordrer derfor Byrådet til at genoverveje det fortsatte effektiviseringskrav på skoleområdet.

3. Anlægsmidler fra skoleområdet bør forblive på skoleområdet

Vi er bekymrede over forslaget om at omprioritere 62 mio. kr. af ikke-disponerede anlægsmidler fra skoleområdet til finansiering af nye vuggestuer.

Vi anerkender det reelle behov for flere vuggestuepladser. Men vi mener ikke, at dette behov bør løses ved at reducere skolernes mulighed for at investere i tidssvarende fysiske rammer.

Anlægsmidler handler ikke alene om bygninger, men om rammerne for undervisning, læring, trivsel og arbejdsmiljø.

Vores klare opfordring er derfor, at anlægsmidler afsat til skoleområdet forbliver på skoleområdet, og at de nødvendige investeringer i nye vuggestuer finansieres gennem en særskilt prioritering.

Med venlig hilsen

MED-udvalget på

Kristrup Skole

Med dette høringssvar ønsker jeg at udtrykke min dybe bekymring over direktionens budgetforslag, som lægger op til massive besparelser og omfordelinger på skoleområdet.

1. Misvisende kapacitetsanalyse for Munkholmskolen og Stevnstrup

Lokalt på Munkholmskolen står vi stærkt uforstående overfor den udarbejdede kapacitetsanalyse. Analysen viser, at Munkholmskolen pt. har kapacitetsudfordringer, men at skolen om få år vil stå med faldende klassedannelse.

Dette stemmer på ingen måde overens med virkeligheden:

Nuværende forhold: Der mangles lokaler her og nu, og faktuelle data peger på de samme udfordringer i de kommende år.

Byudvikling og tilflytning: Der er netop udstykket op til 53 nye byggegrunde i Stevnstrup Nord. Det må forventes, at størstedelen af disse boliger beboes af børnefamilier. Stevnstrup oplever i disse år et markant generationsskifte med stor tilflytning af børnefamilier.

Kapacitetsanalysen giver dermed et misvisende billede af fremtidens behov – tværtimod peger alt på et fortsat og stigende pres på skolens rammer.

2. Uacceptable besparelser på skoleområdets drift

Budgetforslaget indeholder besparelser, som vil forringe kvaliteten og trivslen på skolerne markant:

Effektiviseringskrav: En besparelse på 7,2 mio. kr. i 2027, stigende til 12,4 mio. kr. årligt i 2028, 2029 og 2030.

Inklusionsbesparelser: En reduktion på 1,1 mio. kr. i 2027, stigende til 3,2 mio. kr. årligt fra 2028–2030 som følge af inklusionsindsatsen.

Samlet set er der tale om besparelser for 55,1 mio. kr. på driften over en 4-årig periode. Hertil kommer, at:

Den eksisterende bevilling til to-lærer-ordningen (3 mio. kr. årligt) bortfalder.

Bevillingen til specialområdet (4,6 mio. kr.) ophører efter 2027.

3. Urimelig medfinansiering af dagtilbud

Skoleområdet pålægges ifølge forslaget at medfinansiere 72 mio. kr. til opførelse af fire nye vuggestuer på dagtilbudsområdet. Det er uacceptabelt at hente midler fra skoleområdets anlægskonto i en situation, hvor skolerne samtidig står over for driftsbesparelser på over 55 mio. kr. og bortfald af eksisterende bevillinger.

4. Konsekvenser for børnenes trivsel, læring og Ungeløftet

Flugt til privatskoler: Hvis folkeskolen fortsat skal være forældrenes førstevalg, må der ikke forringes yderligere. Forringelser vil øge flugten til privat- og friskoler – et velkendt problem i Randers Kommune, som herved forstærkes.

Modstrid med kommunale mål: Randers Kommune har fokus på Ungeløftet, hvor 1.000 unge skal hjælpes i uddannelse eller beskæftigelse. Forringelser i folkeskolen modarbejder denne indsats direkte og øger risikogruppen af unge med behov for støtte.

Modstridende initiativer: Nye ideer om juniorklubber, ændrede ringetider mv. kan være gode, men de hænger ikke sammen med samtidige besparelser i millionklassen, som svækker kernedriften, trivslen og læringen.

Opsamling og opfordring

Min klare opfordring til Byrådet er: Gennemfør ikke effektiviseringskravet og de øvrige besparelser på skoleområdet.

Vælg i stedet at investere i folkeskolen. Ingen børn i Randers Kommune skal være afhængige af "tilfældigt held" for at få en god og tryg skolegang.

Med venlig hilsen,

Thomas Winther Knudsen

Snehvidevej 8, Stevnstrup

8870 Langå

MED-udvalget på Asferg Skole er bekymrede for de kommende generelle effektiviseringskrav.

Vi ser positivt på de foreslåede initiativer inden for skoleområdet, som alle har potentiale til at styrke børns trivsel, læring og sociale udvikling, men er det overhovedet muligt med effektiviseringsbidrag på 20 mio. kr. i 2029 og samlet 40 mio. kr. i 2030?

Vi ønsker at understrege vigtigheden af følgende tiltag:

Udbygning af juniorklubtilbud

Vi bakker op om etableringen af flere og fleksible muligheder for juniorklubber, der kan understøtte overgangen fra SFO til mellemtrinnet og skabe trygge rammer for børnene efter skoletid. Det er vigtigt, at tilbuddene tilpasses lokale behov og muligheder, og vi ser frem til en differentieret tilgang, der kan sikre både nærhed og kvalitet.

Udskiftning af varslingsanlæg

Vi bakker op om prioriteringen af at modernisere skolernes varslingsanlæg. En opgradering inden for den foreslåede tidsramme vil øge skolernes sikkerhed og beredskab, hvilket er af afgørende betydning for børnenes tryghed.

Fortsættelse af minimumsnormeringer frem til skolestart

Vi hilser det velkomment, at minimumsnormeringerne forlænges, hvilket vil understøtte et godt lærings- og trivselsmiljø i førskolen. Det er vigtigt for os, at alle børn får en tryg og inkluderende skolestart.

Klasseloft på 26 elever

Vi enige i, at et klasseloft på 26 elever kan bidrage til mere robuste og inkluderende klassemiljøer, hvilket er afgørende for børns læring og trivsel. Vi anerkender, at dette kan medføre øgede udgifter, men ser det som en vigtig investering i kvaliteten af skolens undervisning.

Fraværsindsats

Vi bakker op om den styrkede indsats mod skolefravær, herunder ansættelsen af flere medarbejdere på Oust Mølleskolen. En tidlig forebyggende indsats vil kunne reducere mistrivsel og skabe bedre muligheder for alle elever. Vi ser dette som en vigtig investering i børns trivsel og inklusion.

Samlet set anser vi de beskrevne tiltag som væsentlige for at sikre kvalitetsrige, trygge og inkluderende skolemiljøer for alle børn i Randers Kommune.

MED-udvalget for Caféområdet i Område SYD har forståelse for forvaltningens anbefaling om at prioritere social- og sundhedshjælpere og assistenter, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger, sygeplejersker og socialpædagoger ved fordelingen af de lokale lønmidler. Vi anerkender, at prioriteringen sker på baggrund af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer inden for disse faggrupper, og at der er behov for at sikre kommunens mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Samtidig ønsker vi at gøre opmærksom på, at der også på café- og køkkenområdet opleves betydelige udfordringer med både rekruttering og fastholdelse. Vi oplever vanskeligheder med at tiltrække såvel faglærte medarbejdere som elever til området, og der er generelt mangel på kost- og ernæringsfagligt uddannede medarbejdere. Dette udfordrer muligheden for at opretholde en stabil drift og sikre de nødvendige faglige kompetencer i opgaveløsningen.

I forbindelse med fordelingen af de lokale lønmidler ønsker vi derfor særligt at henlede opmærksomheden på ernæringsassistenternes løn- og arbejdsvilkår. Ernæringsassistenter er blandt de lavest lønnede faglærte medarbejdergrupper i kommunen, selvom uddannelsen er en 3½-årig erhvervsuddannelse med betydelige kost- og ernæringsfaglige krav. Vi mener derfor, at lønniveauet i højere grad bør afspejle uddannelsens længde, de faglige kompetencer og det ansvar, der følger med arbejdet.

Samtidig ligger lønniveauet for kommunens køkkenmedarbejdere generelt væsentligt lavere end for flere af de øvrige faggrupper inden for pleje-, omsorgs- og socialområdet. Ernæringsassistenter og øvrige kostfaglige medarbejdere bidrager direkte til borgernes sundhed, ernæring, trivsel og livskvalitet og varetager dermed en vigtig del af den samlede kerneopgave. For mange borgere er den rette ernæring afgørende for både forebyggelse, rehabilitering og et godt hverdagsliv.

Vi vil også pege på, at ernæringsassistenterne ikke var blandt de faggrupper, der blev prioriteret med et målrettet ekstraordinært lønløft i forbindelse med trepartsaftalen. Dette medfører en risiko for, at lønforskellen mellem ernæringsassistenter og andre faggrupper på velfærdsområdet øges yderligere. En sådan udvikling kan gøre det endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere samt tiltrække unge til uddannelsen.

Denne bekymring understøttes af Finansministeriets Statistikudvalg på det offentlige område, som i statusrapporten fra 2025 vurderer, at der i 2035 vil være en forskel mellem udbud og efterspørgsel på omkring 4.300 ernæringsassistenter. Det svarer til cirka 40 procent af de beskæftigede ernæringsassistenter i 2023 og peger på betydelige fremtidige rekrutteringsudfordringer inden for området. Fremskrivningen understreger behovet for allerede nu at arbejde målrettet med rekruttering og fastholdelse af ernæringsassistenter.

En prioritering af ernæringsassistenterne ved de lokale lønforhandlinger handler derfor ikke alene om løn. Det handler også om kommunens mulighed for fremover at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere og dermed sikre kvalitet, kontinuitet og faglighed i den kost- og ernæringsfaglige indsats.

Vi ønsker med dette høringssvar ikke at anfægte den foreslåede prioritering af de nævnte faggrupper, men at gøre opmærksom på, at rekrutteringsudfordringerne også gør sig gældende på café- og køkkenområdet. Vi håber derfor, at ernæringsassistenternes og de øvrige kostfaglige medarbejderes situation vil indgå på lige fod med de øvrige faggrupper i de fremadrettede overvejelser om fordeling af lokale lønmidler og i kommunens samlede løn- og rekrutteringsstrategi.

Med venlig hilsen

MED-udvalget for Caféområdet, Område SYD

Læs vedhæftede høringssvar.

Drop effektiviseringskravet og andre besparelser og investér derimod i folkeskolen

Lokalt på Munkholmskolen er vi uforstående overfor kapacitetsanalysen som viser, at vi pt. har kapacitetsudfordringer, men om få år vil stå med faldende klassedannelse. Vi står pt. og mangler lokaler og kan faktuelt se de samme udfordringer de kommende år, læg dertil at der netop er udstykket op til 53 nye byggegrunde i Stevnstrup Nord, hvor man må forvente at størstedelen af de nybyggede boliger, vil blive beboet af børnefamilier. Stevnstrup er allerede i gang med et generationsskifte, hvor rigtig mange børnefamilier flytter til byen og vi ser derfor ikke at kapacitetsanalysen er retvisende-tværtimod!

En besparelse på 7,2 millioner kroner i 2027 stigende til 12,4 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030. Det er, hvad effektiviseringskravet viser, at der skal spares på skoleområdet de kommende fire år.

Og læg dertil en besparelse på 1,1 millioner kroner i 2027 stigende til 3,2 millioner kroner pr. år i henholdsvis 2028, 2029 og 2030 på baggrund af inklusionsindsatsen de seneste år.

Det giver i alt svimlende 55,1 millioner kroner i besparelse inden for en 4-årig periode, og dermed rammes skoleområdet meget hårdt.

Men ikke nok med det. Den eksisterende bevilling til to-lærer-ordningen bortfalder fremadrettet, hvor der de seneste to år er investeret 3 millioner kroner pr. år. Og desuden bortfalder den nuværende bevilling til specialområdet på 4,6 millioner kroner efter 2027.

Og det stopper ikke en gang der. Skoleområdet skal nemlig også medfinansiere 72 millioner kroner til dagtilbudsområdet, da der efter planen skal bygges fire nye vuggestuer. Vi mener ikke, at der skal tages 72 millioner kroner fra skoleområdet, når vi står i en situation, hvor der skal spares over 55 millioner kroner på skoleområdet, og eksisterende bevillinger i fremtiden ophører.

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne, som står klar til at tage imod eleverne, hvis besparelserne medfører, at mange forældre rykker deres børn over i privat- og friskoleregi. Et yderst velkendt problem i Randers Kommune, som blot kan blive yderligere forstærket ved de forestående budgetforhandlinger.

Fremtidens Randers Kommune har også fokus på blandt andet Ungeløftet, hvor 1000 unge i kommunen skal have et løft, så de enten kommer i beskæftigelse eller tager en uddannelse. Men hvordan skal denne indsats blive forstærket, hvis der samtidig bliver forringelser inden for skoleområdet. Så risikerer vi i fremtiden at stå i en situation, hvor det drejer sig om mange flere end 1000 unge.

Derudover har vi noteret os, at der er kommet flere nye initiativer på banen såsom omkring juniorklubber og forslag om nye ringetider, hvor nogle elever i så fald skal møde senere i skole. Alle disse initiativer er muligvis gode, men hvordan hænger det sammen med et forslag om, at der skal spares store summer på skoleområdet, så går det ud over trivslen og læringen.

Så derfor er bønnen til jer politikere, at I ikke gennemfører effektiviseringskravet og de andre besparelser på skoleområdet, men derimod investerer i folkeskolen, da ingen børn i Randers Kommune skal være tilfældigt heldige.

På vegne af skolebestyrelsen Munkholmskolen og i samarbejde med kommunens andre skolebestyrelsesformænd.

Karsten Pedersen

Skolebestyrelsesformand

Jeg har oplevet stedet No.17 som et vigtigt sted hvor mennesker med behov for kontakt til andre, især personer med solsikkesnoren, kan få dette. Ikke mindst kan dem der kan bytte tøj med mere, få dagen og vejen til at lykkes bedre.

Dagens Danmark har mange som har brug for et sted som No.1. Der snakkes så meget om Verdensmålene, men der er desværre ikke så meget handling.

Så bevar dette sted.

Bedste hilsner, Helle K. Larsen

Jeg forstår ikke hvorfor gratisbutikken skal lukkes, der er mange borger der benytter sig af den, da de står med ikke mange kroner til mad røg og div. Der burde være penge til og holde den åben i kommunekassen 

Det er komplet idiotisk at lukke Møbelcirklen, når vi nu ger brøster os af at ville miljøet det bedste.

Kære politikere i Randers Kommune,

Jeg vil gerne rette en stærk opfordring til politikerne i Randers Kommune om at droppe de aktuelle planer om at lukke Møbelcirklen. 

Møbelcirklen er et fantastisk og visionært initiativ, som på mønsterværdig vis indfrier både kommunens egne ambitioner og FN's Verdensmål – herunder særligt Mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), Mål 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 17 (Partnerskaber for handling). Projektet drives af en beundringsværdig gruppe hjertevarme ildsjæle, som gør en kæmpe indsats for at hjælpe udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage til en velfungerende hverdag. Så vidt jeg er orienteret, så viser nogle af de seneste opgørelser at op mod 56-57 % af deltagerne kommer i job eller beskæftigelse efter et forløb hos Møbelcirklen, hvor de genvinder livsmodet gennem kreative processer. 

Jeg arbejder selv i en virksomhed, som donerer møbler til Møbelcirklen, og som i en periode delte adresse med projektet. Her har jeg ved selvsyn set, hvilken enorm forskel de gør. I den forbindelse har jeg oplevet, hvordan mennesker efter kort tid blomstrer op og lærer at tackle udfordringer som angst, depression og manglende selvtillid. Mark Gregersen og hans team formår virkelig at skabe et trygt og udviklende miljø, og det er for mig fuldstændig uforståeligt, at man overvejer at lukke et så velfungerende sted. 

I en tid hvor både offentlige og private organisationer arbejder strategisk med ESG, leverer Møbelcirklen stærke resultater på alle tre bundlinjer:

1. Environmental (Miljø & Uddannelse): Cirkulær økonomi i praksis. Donerede og udtjente møbler genbruges, hvilket sparer tonsvis af CO2 og midler til kommunale nyindkøb. Særligt bemærkelsesværdigt er deres innovative tiltag med 4xR-containeren, som ruller ud til kommunens skoler. Her ser skoleelever ved selvsyn, hvordan plastskrald kan forvandles til nye, værdifulde ressourcer. Dette er det perfekte sted at give fremtidens borgere grøn dannelse og lære dem at passe på vores fælles miljø. 

1. Social (Socialt ansvar): En stærk social profil, hvor udsatte borgere hjælpes i beskæftigelse, og hvor sårbarheder vendes til ressourcer. 

1. Governance (God ledelse & synergi): Praktisk tværgående synergi, hvor kommunens egne kontorer og institutioner direkte drager nytte af de istandsatte genbrugsprojekter.

Vi er i øjeblikket et sted, hvor vi har mere brug for projekter som Møbelcirklen end nogensinde før. At lukke et velfungerende og økonomisk fornuftigt initiativ, der løser akutte sociale, pædagogiske og miljømæssige opgaver for kommunen, vil være et stort skridt i den forkerte retning. 

Jeg håber inderligt, at I vil genoverveje beslutningen og i stedet bevare og støtte Møbelcirklen i det vigtige arbejde, de gør for vores kommune, vores erhvervsliv, vores udsatte borgere og vores børn.

Høringssvar til Budget 2027-2030

Fra MED-udvalget og Skolebestyrelsen ved Nørrevangsskolen

Til Randers Byråd

Vi anerkender, at Randers Kommune fortsat står over for vanskelige økonomiske prioriteringer. Det er imidlertid afgørende, at prioriteringerne ikke svækker folkeskolen, øger uligheden mellem børn eller reducerer forebyggende tilbud i områder, hvor behovet er størst.

Vi ønsker særligt at pege på fire forhold:

1. Flytningen af anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet

2. Generelle besparelser på skoleområdet

3. Behovet for at tage hensyn til skolernes forskellige opgaver

4. Bevarelsen af juniorklubtilbuddet i Nordbyen

1. Skolernes anlægsmidler bør ikke flyttes uden en samlet plan

Vi har forståelse for behovet for tidssvarende kapacitet på dagtilbudsområdet. Det bør dog ikke ske ved at flytte anlægsmidler fra skolerne, uden at der samtidig findes en realistisk løsning på skolernes betydelige vedligeholdelses- og moderniseringsbehov.

Mange skolebygninger er slidte og har behov for bedre indeklima, fleksible læringsmiljøer og fysiske rammer, der understøtter undervisning, trivsel og deltagelse i stærke børnefællesskaber. Når nødvendige investeringer udskydes, forsvinder behovet ikke. Problemerne risikerer tværtimod at vokse og blive dyrere at løse senere.

Vi opfordrer derfor byrådet til at:

• fastholde en tydelig, flerårig anlægsplan for skolerne

• sikre et realistisk investeringsniveau på både skole- og dagtilbudsområdet

• anvende gennemsigtige kriterier baseret på bygningernes tilstand, kapacitet, indeklima og pædagogiske anvendelighed

• prioritere de skoler, hvor behovene er størst, og børnene har færrest alternative muligheder

Skoler og dagtilbud skal ikke stilles op som modsætninger. Begge er afgørende dele af børnenes liv, og udfordringer på ét område bør ikke løses ved at øge investeringsefterslæbet på et andet.

2. Generelle besparelser vil ramme kvaliteten

Vi er bekymrede over generelle besparelser på skoleområdet. Skolernes økonomi består hovedsagelig af personaleudgifter. Besparelser vil derfor ofte føre til færre voksne omkring børnene, mindre mulighed for holddeling og støtte samt færre forebyggende indsatser.

Samtidig forventes skolerne at styrke elevernes faglige resultater og trivsel, nedbringe fraværet og skabe deltagelsesmuligheder for børn med forskellige forudsætninger. Det kræver stabile faglige miljøer og medarbejdere, der har tid til at samarbejde om børn og klasser.

Generelle besparelser kan blandt andet medføre:

• mindre tid til den enkelte elev

• færre tidlige og forebyggende indsatser

• større hold og mindre fleksibilitet

• øget pres på medarbejdere og ledelser

• vanskeligere rekruttering og fastholdelse

• flere børn med behov for mere omfattende og omkostningstunge indsatser senere

En besparelse er ikke en reel effektivisering, hvis den blot betyder, at skolerne skal løse en stadig mere kompleks opgave med færre medarbejdere og mindre tid.

3. Besparelser rammer ikke alle skoler og børn lige

Generelle procentvise besparelser kan fremstå ensartede, men de virker ikke nødvendigvis retfærdigt. Skolerne har forskellige elevgrundlag og opgaver. Skoler i udsatte områder har ofte behov for en stærkere forebyggende indsats, tættere tværprofessionelt samarbejde og flere muligheder for at skabe tilgængelige fællesskaber.

Det gælder blandt andet Nørrevangsskolen, som løser en kompleks og central opgave for børn og familier i Nordbyen. Skolen rummer børn og unge fra 0. til 10. klasse samt en specialklasse og UNX. En reduktion af skolens økonomi kan derfor få uforholdsmæssigt store konsekvenser og svække mulighederne for at handle hurtigt, når der opstår bekymring for et barn eller en klasse.

Vi opfordrer derfor til, at ressourcerne i højere grad følger børnenes og skolernes forskellige behov. Skoler med særligt komplekse opgaver bør friholdes for generelle besparelser eller kompenseres gennem en stærkere socioøkonomisk tildeling.

4. Juniorklubtilbuddet i Nordbyen skal bevares

Vi opfordrer kraftigt til, at juniorklubtilbuddet i Nordbyen bevares som et lokalt og lettilgængeligt tilbud.

Juniorklubben er ikke blot pasning. Den er et vigtigt fritids- og fællesskabstilbud, hvor børn kan møde kendte voksne, skabe relationer og deltage i positive sociale, aktive og kreative fællesskaber.

Netop i Nordbyen er der behov for lokalt forankrede fritidstilbud. Hvis tilbuddet fjernes eller flyttes længere væk, risikerer nogle børn helt at miste adgangen til et organiseret fritidsfællesskab. Afstand, familiens økonomi, mulighederne for transport og barnets tryghed kan være afgørende for den faktiske deltagelse.

En nedlæggelse kan dermed svække en tidlig forebyggende indsats og senere medføre øgede udgifter som følge af mistrivsel, ensomhed eller manglende tilknytning til positive fællesskaber.

Vi anbefaler derfor, at:

• der fortsat bevares et juniorklubtilbud i Nordbyen

• tilbuddet udvikles sammen med børn, forældre, skole og lokale aktører

• der sikres en tydelig overgang til ungdomsskole og øvrige fritidstilbud

Vores samlede opfordring

Budgetforslagets enkelte reduktioner bør ikke vurderes isoleret. Kombinationen af færre driftsmidler, reducerede anlægsinvesteringer og svækkede fritidstilbud kan få en større samlet virkning end hvert forslag umiddelbart viser.

Vi opfordrer derfor Randers Byråd til:

1. At sikre en realistisk, flerårig investeringsplan for skolerne.

2. At undlade generelle besparelser, som reducerer kvaliteten og antallet af voksne tæt på børnene.

3. At tage særligt hensyn til skoler i udsatte områder, herunder Nørrevangsskolen.

4. At bevare et lokalt juniorklubtilbud i Nordbyen.

Investeringer i skoler og fritidsfællesskaber er ikke alene udgifter i det kommende budgetår. De er langsigtede investeringer i børn og unges udvikling, i forebyggelse, i stærke lokalområder og i hele Randers Kommunes fremtid.

Med venlig hilsen

MED-udvalget og Skolebestyrelsen ved Nørrevangsskolen

Bestyrelsen for Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers vil indledningsvis takke, fordi vi på et tidligt tidspunkt blev inddraget i arbejdet med at undersøge kapacitetsbehovet for væresteder og forsorgshjem.

På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen kan vi bakke op om alle fire scenarier, som er beskrevet i notatet vedr. socialområdets økonomiske plan, idet vi dog vil pege på nogle forudsætninger for, at vi kan se os i de enkelte scenarier:

Scenarie 1:

Besparelserne omkring forsorgshjemmet Hjørnestenen i forbindelse med de seneste års kommunale budgetlægning har betydet, at vi har været nødt til at skære bemandingen ned til et absolut minimum. Hjørnestenen er døgnbemandet, og der skal være 2 medarbejdere på arbejde 24 timer i døgnet alle årets dage. Færre forsorgshjemspladser vil derfor ikke i sig selv kunne medføre besparelser på området, da antallet af medarbejdere ikke kan sænkes uanset antallet af pladser/brugere. Med den gruppe borgere, der bruger forsorgshjemmet, vil det være totalt uforsvarligt for såvel brugernes som medarbejdernes sikkerhed.

Vi har derfor tidligere peget på, at hvis vi som selvejende institution skal være med til at løse udfordringerne på socialområdet, hvilket vi gerne vil, så skal det ske ved, at de nuværende resurser udnyttes til at løse andre opgaver – ikke ved blot at skære ned i pladserne på forsorgshjemmet. At konvertere nogle af pladserne til akutpladser er efter vores opfattelse en god mulighed. Vi har gode erfaringer fra den periode sidste år, hvor vi netop tog nogle af vore forsorgshjemspladser ud til fordel for akutpladser.

Scenarie 2:

Den gamle KFUM-bygning, hvor forsorgshjemmet Hjørnestenen har haft til huse gennem mange år, er bygget til at rumme unge kristne mænd, både som bolig og som mødested. På trods af ombygninger og renoveringer må vi erkende, at bygningen ikke er ideel som forsorgshjem med den gruppe brugere, som i dag er den primære brugergruppe. Der findes områder i bygningen, hvor borgere har forbud mod at komme, også sammen med medarbejdere, fordi der ikke findes ordentlige undvigemuligheder, hvis der skulle opstå en krisesituation mellem borgerne eller mellem en borger og en medarbejder.

Hvis der kan ske økonomiske besparelser på socialområdet ved, at Hjørnestenen flyttes til det nuværende Perron 4, samtidig med at der kan skabes bedre udslusningsmuligheder ved at brugerne kan få lejligheder med køkken og bad i stedet for et værelse, synes det fornuftigt.

En forudsætning er dog, at sikkerheden for brugerne og medarbejderne samt medarbejdernes arbejdsmiljø optimeres. Vi har fra den selvejende institutions side overfor forvaltningen peget på en række ændringer, som er absolut nødvendige. Det vil være for omfattende at opremse her. Imidlertid er bestyrelsen skeptisk over for, om det af forvaltningen afsatte beløb på 3,5 mio. kr. til etableringsudgifter kan række til at etablere de nødvendige ændringer. Vi er dog ikke i stand til at komme med et mere præcist beløb. Det vigtigste for os er her ikke beløbet, men at der i en eventuel beslutning om at gennemføre dette scenarie understreges og sikres, at de ændringer, som vi har peget på som forudsætninger for en flytning til Perron 4, skal gennemføres. Uanset pris.

En anden forudsætning er naturligvis, at nedskæringen i antallet af pladser ikke skaber en forventning om senere besparelser i form af færre medarbejdere. Som nævnt under Scenarie 1 er antallet af medarbejdere på et absolut minimum, og kan ikke reduceres yderligere på grund af færre pladser/brugere, hvis brugernes og medarbejdernes sikkerhed ikke skal bringes i fare.

Scenarie 3

Da dette scenarie ikke påvirker den selvejende institutions drift, vil bestyrelsen undlade at forholde sig hertil.

Scenarie 4

Bestyrelsen for den selvejende institution har tidligere støttet et forslag om at sammenlægge værestederne Perron 4 og Slotsgården, og det gør vi stadig. Vi finder, at forvaltningen giver gode svar på de betænkeligheder, som blev rejst i forbindelse med det tidligere forslag.

Hvis sammenlægningen skal ske i Slotsgården, er en forudsætning naturligvis, at der sker en ombygning, som der også peges på i notatet.

Bestyrelsen kan imidlertid også se fordele i, at der findes et nyt sted centralt i Randers. Dog synes Rema 1000 på Jernbanegade ikke umiddelbart længere at være en mulighed, da bygningen os bekendt er blevet overtaget til andet brug. Men måske kunne det være muligt at bygge et helt nyt værested, fx med ekstern hjælp, der fra begyndelsen kan byde på mulighed for at rumme forskellige grupper af borgere, fx også andre end målgruppen for Perron 4 eller Slotsgården.

Et stort værested, som også er èn samlet indgang og støttefunktion for de socialt udsatte borgere, er også i tråd med Værdighedsreformens forslag om Superværesteder.

Afslutningsvis må vi gøre opmærksom på, at det virker urealistisk, at der i forbindelse med en sammenlægning kan spare to årsværk. Set i betragtning af hvor få medarbejdere de to væresteder tilsammen har, udgør to årsværk en meget stor procentdel af den samlede medarbejdergruppe, og med flere brugere samlet vil der efter vores opfattelse være behov for en større daglig bemanding, end der i dag er på et af stederne.

På vegne af bestyrelsen for den selvejende institution Kirkens Korshærs Institutionsarbejde i Randers

Per Schultz-Knudsen, Formand

I 2021 havde jeg, af flere årsager, været ude af arbejdsmarkedet i næsten 9 år. Jeg havde mistet troen på at jeg kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men så hørte jeg om MØBELCIRKLEN. Det gav mig lyst og mod på at komme på arbejdsmarkedet igen. Jeg har været med, næsten fra starten af, og har været med til at bygge Møbelcirklen op. Det med at spare på ressourcer og penge har altid ligget mig nært. Så Møbelcirklen er det perfekte match for mig. Det er kun blevet bedre, af at vi efter kort tid, også blev et kompetenceudviklings center. 

Jeg bliver stolt hver gang vi har sparet kommunen for unødige udgifter til nyindkøb. Jeg bliver endnu mere stolt når vi får endnu en af vores kursister i arbejde, som ligesom jeg, kom til os med manglende tro på, at de nogensinde ville komme tilbage til arbejdsmarkedet. 

En hundelufter der har sin daglige gang forbi møbelcirklen, fortalte os en morgen, at han havde observeret vores kursister, når de kom og gik hos os. Han kunne tydeligt se på de "nye" at de gik med nedslået blik, skulderne hængende og usikre i fremtoningen. Men efter få uger, så han de samme personer, nu med rank holdning, et smil på læben og rask gang på vej til møbelcirklen. 

Det er jo den bedste blåstempling vi kan få. Langt de fleste går herfra med fornyet energi og tro på sig selv og fremtiden. Faktisk går over halvdelen herfra, fordi de er kommet i arbejde!

Et andet synligt tegn på vores succes er de +9 millioner kommunen har sparet på nyindkøb, de sidste 5år, fordi stadig flere og flere steder bruger Møbelcirklen, når de skal have "nye" møbler. 

Hvordan vil I løse det fremadrettet, hvis I lukker Møbelcirklen??

Vi reparerer og upcycler møbler, imens vi hjælper mennesker tilbage til arbejdsmarkedet. Vi hjælper lokale virksomheder af med noget af deres affald, som bliver en kæmpe ressource for os. 

Jeg tror ikke på at der er nogle af vores kunder eller samarbejdspartnere der har lyst til at undvære Møbelcirklen. 

Mange andre kommuner kommer til os og vil gerne have samme koncept i deres kommune. Hvilket er fuld forståeligt. Fordi det er en virkelig god idé Mark og C.O. har fået. Det er vejen frem at genbruge! 

De nyeste tiltag der er kommet til Møbelcirklen er Vokseværket, hvor unge mennesker i første omgang lærer at få en dagligdag med et fornuftigt indhold, så de med tiden kan blive klædt på, til at komme på arbejdsmarkedet. Derudover er der også mulighed for at komme i junior-mesterlære i Møbelcirklen.  Og sidst men ikke mindst, 4XR. Genanvendelse af plastik og undervisning heraf, til alle 4. - 6. klasser i Randers kommune. 

Jeg forstår ikke hvordan I kan tro at I sparer penge, ved at lukke en så stor succes, som sparer kommunen for så mange penge, både på nyindkøb og på mennesker der går fra offentlig ydelse til selvforsørgelse?? Har I regnet på hvad det kommer til at koste, hvis Møbelcirklen forsvinder? 

Et andet vigtigt sted i byen er NO. 17, hvor jeg også har haft min gang ugentligt, siden de lukkede dørene op for første gang. Jeg har været frivillig i huset og bruger flittigt kreaværkstedet hver tirsdag. Jeg ser mange mennesker, som finder en vej ud af ensomhed, ved at komme i NO. 17. Jeg ser trængte familier, der kommer på fode igen, fordi de kan få/ bytte tøj og ting i genskabet.

At se glæden i deres øjne, når de finder deres nye yndlings tøj eller legetøj, det er uvurderligt. Steder er baseret på donationer. Så det kan ikke koste meget mere end husleje og et par lønninger at holde det kørende? 

Jeg håber at I tænker jer RIGTIG godt om, før I lukke noget ned! 

Med venlig hilsen "Møbelcirklens mamma" <3 

Møbelcirklen er mere end genbrug af møbler. Den er et konkret eksempel på, hvordan Randers Kommune kan koble bæredygtighed, beskæftigelse og social ansvarlighed. Derfor bør Møbelcirklen bevares og udvikles – ikke afvikles.

Møbelcirklen skaber rammerne for et kreativt og innovativt miljø, hvor kommunens inventar får nyt liv, restmaterialer bliver til nye produkter, og mennesker får mulighed for at udvikle kompetencer og genfinde troen på, at arbejdsmarkedet også er for dem.

For at recirkulering og upcycling kan lykkes, kræver det dedikerede medarbejdere med faglige kompetencer. De CSR-ansatte bidrager aktivt til at finde bæredygtige løsninger og lærer deres erfaringer videre til kursisterne – hvad enten det foregår i træværkstedet, tekstilværkstedet eller i forbindelse med afhentning og levering.

I dag er omkring 10 CSR-ansatte og 15 kursister tilknyttet Møbelcirklen, understøttet af tre fastansatte på fuldtid. Hertil kommer projektet Vokseværk, hvor op til 15 unge mellem 18 og 29 år får mulighed for at træne deres vej ind på arbejdsmarkedet.

Møbelcirklen finder det naturligt at koble beskæftigelse og bæredygtighed. Kursisterne får mulighed for at opbygge kompetencer, arbejdsvaner, selvtillid og ansvar – i tæt samarbejde med lokale virksomheder og med fokus på de kompetencer, arbejdsmarkedet faktisk efterspørger.

Det er netop den slags tilbud, der kan gøre en forskel for mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vokseværk er et godt eksempel. I samarbejde med UUR lærer de unge helt grundlæggende, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Målet er, at de efterfølgende kommer videre i praktik eller job og har bedre mulighed for at fastholde det.

Hvis unge, der endnu ikke er klar til arbejdsmarkedet, sendes direkte ud i private virksomheder og gentagne gange udebliver, risikerer vi samtidig at ødelægge relationen til virksomhederne. Så siger virksomhederne måske nej næste gang, kommunen kommer med en praktikant.

I Vokseværk er der plads til at fejle, lære og prøve igen. Det giver de unge selvtillid, mod på livet og tro på fremtiden.

Derfor er det svært at forstå, hvordan en lukning af Møbelcirklen kan hænge sammen med kommunens ambitioner i Ungeløftet og Fremtidens Randers. Hvis I virkelig mener, at flere unge skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet, skal vi ikke afvikle de tilbud, der allerede virker.

En besparelse på omkring 2 millioner kroner bør heller ikke ses isoleret. Hvad bliver den reelle regning på tværs af kommunen, hvis op mod 45 mennesker mister deres tilknytning til Møbelcirklen og Vokseværk? Hvad koster det i andre forvaltninger, hvis mennesker igen ender længere væk fra arbejdsmarkedet?

Samtidig mister kommunen en konkret mulighed for at recirkulere og upcycle eget inventar, anvende restmaterialer og reducere CO₂-udledningen. Møbelcirklen samarbejder desuden med lokale virksomheder om CSR-ansættelser, afhentning og anvendelse af restmaterialer.

Møbelcirklen er derfor ikke bare en udgift. Den skaber værdi – socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Politikerne har med Ungeløftet og Fremtidens Randers sat ambitiøse ord på ønsket om at skabe muligheder for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.

Nu er tiden kommet til at omsætte ordene til handling.

Det gør man ikke ved at lukke Møbelcirklen og Vokseværk.

Det gør man ved at udvikle dem.

Møbelcirklen og Vokseværk er klar til at udvikle konceptet til nye højder. Lad os bruge det, der allerede fungerer, som fundament for fremtidens beskæftigelse og bæredygtighed i Randers Kommune.

Bevar Møbelcirklen. Bevar Vokseværk. Og giv dem mulighed for at udvikle sig.

Venlig hilsen

Jan Ammitzbøll Sørensen

Projektkoordinator, Vokseværk

Kørselskoordinator, Møbelcirklen

Jeg er super ærgelig over at høre, at I overvejer at lukke Møbelcirklen. 

Møbelcirklen er ligeså meget rehabilitering af mennesker som den er det af møbler. Det er et grønnere og mere bæredygtigt alternativ end at skulle købe nye møbler i tide og utide, smide de gamle ud og bidrage til bunkerne af fine og brugbare materialer, der ligger på landets lossepladser. 

DERUDOVER, og vigtigere end møbler, er de mennesker, der får en mulighed for at bidrage med det, som de kan i den udstrækning, de kan det. Det er en mulighed for mennesker, for at føle at de bidrager med noget, de kommer ud og ser andre mennesker og kan føle sig som en værdifuld del af vores samfund - Alternativet er, at de sidder derhjemme og potentielt får det dårligere og dårligere, til de helt mister den drivkraft og passion der gør, at de kan komme ud af døren til noget somhelst. 

Møbelcirklen kan ikke kun måles i kroner og ører, den kan måles i livsværdi for de mennesker, der både arbejder der og bidrager til dens drift, og de mennesker der benytter sig af den. Jeg synes at det ville være en skam at lukke den, bare fordi man ikke kan gøre livsværdi op i kroner og ører. 

Medarbejdersiden i Lokal-MED for Plan, By og Natur i UMT

Som repræsentanter for det administrative personale i Plan, By og Natur i UMT i Randers Kommune ønsker vi hermed at afgive vores høringssvar til budgetforslaget for 2027-2030, med særligt fokus på ’Budgetnotat om behovet for opprioritering af Myndighedsområdet i UMT’.

Indledningsvis vil vi gerne anerkende, samt udtrykke vores påskønnelse af, at forvaltningens budgetnotat følger direktionens oversendelse af budgetforslag, hvormed byrådet kan blive oplyst om de ressourcemæssige udfordringer som Plan, By og Natur ser ind i de kommende år.

Helt generelt er der med det nuværende personalemæssige ressourceniveau en klar oplevelse af, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at løse almindelige lovpligtige opgaver på myndighedsområderne med overholdelse af acceptable sagsbehandlingsfrister - og flere myndighedsområder er direkte udfordret af opgavepukler, hvilket medfører lange sagsbehandlingstider på grund af begrænsede ressourcer til at løse de lovpligtige opgaver.

Dertil kommer nye gennemgribende strukturelle ændringer, et stigende lovgivningsmæssigt tempo, samt realiseringen af en lang række større projekter, som gør at myndighedsarbejdet, i kombination med en ny type af myndighedsopgaver, ressourcemæssigt vil udgøre en væsentlig udfordring for forvaltningen i de kommende år. Disse ændringer og projekter vedrører blandt andet Den Grønne Trepart og Klimabåndet (klimatilpasningen af Randers by), der bidrager til et yderligere og øget pres på det myndighedsarbejde, som skal løftes i Udvikling, Miljø og Teknik.

Det indgår også i vurderingen, at flere projekter efterfølgende har afledte opgaver, ligesom der også i årene frem må forventes at komme nye store opgaver til, som ikke på nuværende tidspunkt er kendt. En opnormering vil herudover betyde, at forvaltningen bliver bedre i stand til at løse øvrige lovpligtige myndighedsopgaver.

Vurderingen af forvaltningens øgede personalebehov er baseret på den forudsætning, at den midlertidige bevilling på 4,5 årsværk, der udløber i 2028 videreføres uændret.

Uden en væsentlig styrkelse af myndighedsfunktionen - ud over det nuværende niveau og inklusiv den midlertidige bevilling der udløber i 2028 - vil der i årene frem skulle ske en endnu hårdere prioritering af ressourcerne, hvilket vil betyde, at kommunens vækst og udvikling ikke kan understøttes samtidigt med at myndighedsfunktionen løser de lovpligtige opgaver.

Hvis kommunens ambitioner skal indfries, og trivsel og fastholdelse af administrative medarbejdere samtidigt skal sikres, så er det afgørende at få tilført nye personaleressourcer til Udvikling, Miljø og Teknik - et ressourceløft, der er velkomment i en kommune med en administration, som har et af landets laveste omkostningsniveauer.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i Lokal-MED - Plan, By og Natur, UMT

Randers Kommune

Håber ikke Møbelcirklen skal spares væk, da de laver et helt fantastisk stykke arbejde med de møbler som de modtager fra kommunen og kan bestilles igen istandsat og til en rigtig god pris i forhold til hvad de forskellige afdelinger skal betale hvis det var nye møbler så der er en kæmpe besparelse der for kommunen.

Og ikke nok med det så hjælper de jo også en masse unge mennesker som lige har brug for en hånd til at komme i gang igen med at få en god hverdag, og til sidst skal lige nævnes at vi her i Rådhusservice har et fantastisk samarbejde med Møbelcirklen i hverdagen og de gør et stort stykke arbejde i at afhente og levere møbler igen til tiden.

Håber virkelig at dette skriv, kan hjælpe med til at bevare Møbelcirklen de er helt fantastiske og gør det kanon godt hver dag.

Fårup Skole og Børneby har gennemgået budgetmaterialet for 2027-2030.

Vi vil særligt pege på behovet for fortsat at investere i stærke almene fællesskaber, være opmærksom på konsekvenserne af demografiregulerin-ger og kommende effektiviseringskrav samt sikre finansiering af nye og ændrede opgaver på skole- og fritidsom-rådet.

Demografiregulering på skole- og småbørnsområdet

Budgetforslaget indeholder en demografisk reduktion på 9,5 mio. kr. på småbørnsområdet og 5,0 mio. kr. på skoleområdet i 2027. Frem mod 2030 øges reduktionerne til henholdsvis 16,6 mio. kr. og 7,0 mio. kr.

Vi anerkender princippet om, at budgetterne følger udviklingen i børne- og elevtal. Samtidig opfordrer vi til stor opmærksomhed på, at faldende børnetal ikke nødvendigvis giver tilsvarende muligheder for at reducere udgif-terne lokalt.

Det gælder ikke mindst mindre skoler og dagtilbud, hvor en stor del af udgifterne er bundet til grundbemanding, ledelse, bygninger og nødvendige funktioner. En relativt lille nedgang i børne- eller elevtallet kan derfor udløse en økonomisk reduktion, uden at det reelt er muligt at reducere organisationen tilsvarende.

Vi anbefaler derfor, at demografireguleringen udmøntes med blik for bæredygtigheden i de enkelte lokale tilbud og ikke alene som en matematisk konsekvens af udviklingen i børnetallet.

Investering i stærke almene fællesskaber – sparring og støtte til skoler

Vi bakker tydeligt op om ambitionen om, at flere børn skal kunne trives, lære og udvikle sig i deres lokale alme-ne tilbud.

Budgetmaterialet beskriver netop et ønske om, at flere børn får den nødvendige støtte i almenmiljøet, så be-hovet for mere indgribende specialtilbud kan forebygges. Samtidig peges der på et behov for et mere praksis-nært PPR og flere tidlige og forebyggende indsatser tæt på skolerne.

Det kræver efter vores vurdering mere end en ambition. Det kræver, at skoler og dagtilbud har tilstrækkelige ressourcer, kompetencer og voksne tæt på børnene.

Hvis Randers Kommune ønsker færre segregerede løsninger, bør investeringerne i det almene område derfor følge med. Ellers risikerer vi at stille skolerne over for et paradoks, hvor flere børn skal inkluderes i fællesska-berne samtidig med, at mulighederne for at understøtte disse fællesskaber reduceres.

Juniorklub – et vigtigt bidrag til lokale fællesskaber

Vi er meget positive over for forslaget om at etablere juniorklubtilbud på flere skoler.

Budgetmaterialet peger på, at der i dag er ti skoler med 4.-6. klasse uden et juniorklubtilbud, herunder Fårup Skole og Børneby. Samtidig fremhæves det, at flere af disse skoler ligger i kommunens yderområder, hvor af-stande kan begrænse børnenes adgang til fritidsfællesskaber.

Forvaltningen anbefaler konkret et lokalt forankret juniorklubtilbud på Fårup Skole og Børneby, og det fremgår af materialet, at der er et tydeligt ønske fra både forældre og skole om et pædagogisk fritidstilbud.

Det bakker vi naturligvis op om.

Vi ser en juniorklub som en naturlig forlængelse af arbejdet med stærke lokale børnefællesskaber. Analysen peger også på, at børn i overgangen fra 3. til 4. klasse kan opleve et ”tomrum”, når SFO'en ophører, selv om de fortsat har behov for voksne, fællesskaber og rammesatte aktiviteter.

For Fårup vil et lokalt forankret juniorklubtilbud derfor både være en investering i trivsel og fællesskab og i et attraktivt lokalsamfund.

Vi bemærker samtidig, at forvaltningen aktuelt ikke kan anvise finansiering til etablering og drift af nye junior-klubtilbud. Vi opfordrer derfor til, at der findes en reel finansiering, så en udbygning ikke skal ske ved at reduce-re skolernes eksisterende budgetter.

Bekymring for kommende effektiviseringskrav

Vi er bekymrede for de kommende generelle effektiviseringskrav. Budgettet indeholder effektiviseringsbidrag på 20 mio. kr. i 2029 og samlet 40 mio. kr. i 2030. Det nye krav på 20 mio. kr. svarer til ca. 0,4 pct. af kommu-nens serviceudgifter.

Vi opfordrer til, at børn- og skoleområdet så vidt muligt friholdes for generelle effektiviseringskrav.

På skoler og i dagtilbud består langt størstedelen af økonomien af medarbejdere. Effektiviseringer bliver derfor meget hurtigt til færre voksne omkring børnene.

Det er vanskeligt at forene med ambitionerne om tidligere indsats, stærkere almenfællesskaber, mere inklusion og færre børn i specialiserede tilbud. Vi efterlyser derfor en tydelig sammenhæng mellem de politiske ambitio-ner for børnene og de økonomiske rammer, der gives til at realisere dem.

Finansiering af øget SFO-tid ved forkortet skoledag

Vi savner fortsat en tydelig stillingtagen til finansieringen af den øgede SFO-tid, der følger af en forkortelse af skoledagen.

Når undervisningstiden reduceres, vil en del af børnenes tid i praksis blive flyttet fra skole til SFO. Det betyder længere åbningstid og et øget behov for personaleressourcer i SFO'en.

Budgetmaterialet indeholder ca. 5 mio. kr. til forlængelse af minimumsnormeringerne for førskolebørn frem til skolestart. Det fremgår samtidig, at der fortsat er usikkerhed om økonomien omkring denne ordning. Dette er imidlertid en anden problemstilling end den ekstra SFO-tid, der følger af en generelt kortere skoledag.

Vi mener derfor, at der bør tages særskilt stilling til, hvem der betaler for den øgede SFO-tid.

Hvis udgiften skal dækkes inden for skolernes og SFO'ernes eksisterende budgetter, risikerer konsekvensen at blive færre voksne eller et reduceret pædagogisk tilbud. Det bør efter vores vurdering ikke være konsekvensen af en politisk beslutning om en kortere skoledag.

Bekymring for omprioritering af anlægsmidler fra skoleområdet

Vi har forståelse for den betydelige kapacitetsudfordring på dagtilbudsområdet. Budgetmaterialet viser, at der frem mod 2030 er behov for omkring 200 ekstra pladser til 0-2-årige, svarende til fire vuggestuer, og at den samlede anlægsudgift inklusive midlertidige løsninger vurderes til 107,5 mio. kr.

Vi er imidlertid bekymrede for forslaget om at finansiere en væsentlig del af denne udbygning gennem en om-prioritering af 62 mio. kr. af ikke-disponerede anlægsmidler på skoleområdet. Direktionens forslag indebærer sammen med 10 mio. kr. fra opsparede midler på dagtilbudsområdet en samlet omprioritering på 72 mio. kr. til finansiering af nye vuggestuer.

Vi finder det vigtigt, at løsningen af en nødvendig kapacitetsudfordring på dagtilbudsområdet ikke sker på be-kostning af skolernes langsigtede muligheder for renovering, vedligeholdelse og udvikling af de fysiske lærings-miljøer.

Behovene på skoleområdet forsvinder ikke, fordi midlerne endnu ikke er disponeret. Tværtimod viser både bud-getmaterialet også men også NERD rapporten konkrete kapacitets- og vedligeholdelsesbehov på skolerne. Vi opfordrer derfor til, at konsekvenserne for skoleområdet bliver tydeligt belyst, inden en så betydelig del af sko-lernes anlægsramme omprioriteres.

Afslutning

Fårup Skole og Børneby opfordrer samlet set til et budget, hvor der er tydelig sammenhæng mellem ambitioner og økonomi.

Vi anbefaler derfor, at demografireguleringerne udmøntes med blik for bæredygtigheden i mindre lokale tilbud, at der investeres målrettet i stærke almene fællesskaber, at etableringen af et lokalt forankret juniorklubtilbud i Fårup prioriteres og finansieres, at børn- og skoleområdet så vidt muligt friholdes for generelle effektiviserings-krav, og at der findes en klar finansiering af den øgede SFO-tid som følge af den forkortede skoledag. Samtidig opfordrer vi til, at omprioriteringen af anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet sker med stor for-sigtighed og først efter en tydelig vurdering af de langsigtede konsekvenser for skolernes fysiske rammer.

Det vil efter vores vurdering skabe den bedste sammenhæng mellem kommunens ambitioner for børn og unge og de økonomiske rammer, der skal gøre ambitionerne mulige.

Med venlig hilsen

MED udvalg og fællesbestyrelsen

Fårup Skole og Børneby

Møbelcirklen er et vigtigt sted, som skal bevares. Det gavner de ansatte og byen.

Så virkeligt tåbeligt hvis det bliver nedlagt.

🤞🙏💗

Høringssvar: Brobygningsprojektet - Når broen forsvinder, stopper vejen videre.