Ændringer af styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud

Høringen er afsluttet

Forslag om ændringer af styrelsesvedtægten, så tidspunktet for valg til forældreråd og dagtilbudsbestyrelse flyttes fra efteråret til foråret, sendes hermed i høring.

I den nuværende styrelsesvedtægt er bestyrelsesåret fra 1. oktober til 30. september det følgende år. Dagtilbudsbestyrelsesmedlemmer skal være valgt inden 1. oktober, således at der kan afholdes konstituerende dagtilbudsbestyrelsesmøde ved bestyrelsesårets start 1. oktober. Det forslås i stedet, at bestyrelsesåret er fra 1. april til 31. marts det følgende år. Dagtilbudsbestyrelsesmedlemmer skal være valgt inden 1. april, således at der kan afholdes konstituerende dagtilbudsbestyrelsesmøde ved bestyrelsesårets start 1. april. Ændringerne fremgår af § 9, 10 og 11 i forslag til styrelsesvedtægt.

Baggrund for ændringen: Dagtilbudsrådet har ønsket en ændring af tidspunkt for valg til forældreråd og dagtilbudsbestyrelse, samt at (fra)valg af frokostordning sker på samme tidspunkt som valg til forældreråd og dagtilbudsbestyrelse. Dagtilbudsrådet har desuden et ønske om, at de forældre, der har mulighed for at deltage i valgene, også er de forældre, der i den efterfølgende periode har barn i dagtilbuddet.

En tilføjelse til styrelsesvedtægtens § 1 af Børnehuset Langå under afdelinger i Dagtilbud Sydvest, og at Børnehaven Fuglereden, Børnehaven Skovtrolden, Børnehaven Rubjerg fjernes under afdelinger i Dagtilbud Sydvest. Baggrund for forslaget til ændring: De tre børnehaver i Langå er blevet nedlagt og erstattet af den nybyggede daginstitution Børnehuset Langå.

I forslaget til revideret styrelsesvedtægt er ændringerne indskrevet med gult, og den tidligere tekst er overstreget.

Såfremt ændringen af tidspunktet for valg til forældreråd og dagtilbudsbestyrelse vedtages, vil det betyde, at der ikke afholdes valg til forældreråd og dagtilbudsbestyrelse i efteråret 2021, men først i foråret 2022. De repræsentanter, der blev valgt i efteråret 2020, skal dermed fortsætte i dagtilbudsbestyrelse og forældreråd frem til foråret 2022.

Læs forslag til styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud.

Høringssvar

2 svar
- Blanketnummer: 13896

Dagplejen

Der er ingen bemærkninger fra bestyrelsen til ændringer af styrelsesvedtægten.

Venlig hilsen

Dagplejen, Randers Kommune

    Dagplejen Randers Dagplejens forældrebestyrelse 8900 Randers C
    - Blanketnummer: 13129

    Høringssvar om styrelsesvedtægten 2021

    Høringssvar om styrelsesvedtægten fra Dagtilbud Sydvest.

    Vi har vurderet det udsendte materiale, og vi mener, at det indfrier de ønsker som har været fremsat. Dette forslag kan vi støtte.

    Med venlig hilsen

    Dagtilbud Sydves

      Dagtilbud Sydvest 8870 Langå