Helhedsplan Hvidemølle - FORBINDELSER TIL NATUREN

Høringen er afsluttet

Indkaldelse af forslag og ideer - Helhedsplan for Hvidemølle

Inden der udarbejdes et forslag for en helhedsplan for Hvidemølleområdet, har du mulighed for at komme med gode ideer og forslag til arbejdet.

Randers Kommune har igangsat planlægningen for en helhedsplan for Hvidemølleområdet.

Helhedsplanen skal præcisere en sammenhængende struktur for afgrænsninger mellem bebyggelse, parkering, natur, fælles opholdsarealer, regnvandshåndtering m.m., således der bliver dannet et solidt afsæt for efterfølgende udvikling af området. Udgangspunktet er at skabe en rekreativ bydel, med stærke synergier mellem natur og by.

Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i indkaldelsen af forslag og ideer og komme med forslag til planlægningen.

Se hæfte til Indkaldelse af forslag og ideer for Helhedsplan for Hvidemølle

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.

Høringssvar

26 svar
- Blanketnummer: 68890

Coop - Høringssvar til helhedsplan Hvidemølle

Høringssvar fremgår af vedhæftede dokument.

Coop Danmark A/S 2620 Albertslund
- Blanketnummer: 68668

Hvidmøllevej - sammenhæng mellem by, kultur og natur.

Høringssvar vedhæftet som præsentation, billeder og reference.

Maria Damkjær 8900 Randers C
- Blanketnummer: 68628

Helhedsplan Hvidemølle – høringssvar fra Randers Regnskov

Randers Regnskov ser positivt på udarbejdelsen af en helhedsplan for Hvidemølleområdet, som kan danne grundlag for en ny lokalplan, der fokuserer på en ny bydel, hvor naturen er omdrejningspunktet.


Området nord for banelegemet:

Randers Regnskov ønsker en forskønnelse af området foran Randers Regnskov ud mod Tørvebryggen, der kan blive et hængsel imellem den nye Justesens Plæne, midtbyen og Randers Regnskov inklusivt nye udstillinger på Hvidemøllevej.


En opgradering af parkeringsforholdene vest for Randers Regnskov, med betalingszone året rundt, vil ligeledes være ønskelig.


Området syd for banelegemet:

Randers Regnskov ser positivt på at området udvikles til offentlige formål med fokus på natur og biodiversitet, og at der skabes sammenhæng imellem Randers Regnskov, Biosfæren, Randers Naturcenter og nye Regnvandsbassiner ved Hvidemøllevej.


Det er væsentligt at Hvidemøllevej, der i øjeblikket afskæres fra bymidten af jernbanesporene, bliver forbundet med den øvrige by – gerne med en forlænget tunnel ved banegården. Desuden bør den nye Hvidemøllebro og Hvidemøllevej opgraderes med fortov og evt. cykelsti, så færdsel bliver mere sikker for bløde trafikanter.


Vi prioriterer, at det fredede §3 område langs Pramdragerstien bevares som en grøn kile ind mod Justesens Plæne. En evt. ny stiforbindelse mellem Hvidemøllebroen og Pramdragerstien, bør derfor gå langs banelegemet som tidligere drøftet med Randers Kommune.


    Randers Regnskov 8900 Randers C
    - Blanketnummer: 68611

    Fordebat om Hvidemølle området

    Fordebat om Hvidemølle området.


    På vegne af foreningen Klimaklyngen Randers, hermed flg. indlæg i debatten.

    Som udgangspunkt synes vi det er godt, at der sættes fokus på forbedret adgang, til den flotte natur der er i

    dette område. Der er i høj grad behov for at tænke området ind i en samlet planlægning.

    Boligformål.

    Det glæder os, at der i oplægget ikke findes omtale af boligformål. I forbindelse med

    kommuneplanvedtagelsen for et par år siden, var en del af området udset til boligbyggeri. Vi protesterede,

    sammen med andre, mod at bygge boliger i dette sumpede område. Det blev da også taget helt ud af

    planlægningen. Vi blev derfor bekymrede da der i forbindelse med beslutningen i planudvalget, igen blev

    luftet mulighed for placering af boliger. Det er ikke nævnt i oplægget, og vi går derfor ud fra at det ikke er

    aktuelt. Skulle ideen komme op igen, vil vi protestere herimod, med de samme argumenter som i sin tid

    ved kommuneplanen.

    Adgang til området.

    Adgangen til naturområderne er i dag begrænset til Hvidemøllebroen og Vasen. Det betyder ret store

    afstande, specielt for gående fra de store boligområder nord for stationen. Det giver også store

    begrænsninger for daginstitutioner der ønsker at bruge Naturcentret. Det vil derfor være et meget stort

    fremskridt, hvis der kan etableres en fodgængerforbindelse fra stationen til Hvidemøllevej.

    Under sporene ved stationen er der i forvejen en gangtunnel til spor 2 og 3. Denne tunnel eksisterer fortsat

    til det der var spor 4 og 5, men er nu lukket ved opgangen til spor 2-3. Hvor gangtunnellen ender, er man fri

    af de nuværende spor, og vi foreslår derfor at man aftaler med Bane Danmark, at åbne tunnelen i fuld

    længde, og at kommunen sammen med Bane Danmark skaber en stiforbindelse fra denne tunnel til

    Hvidmøllevej. Såfremt Bane Danmark ikke ønsker tunnellen åben om natten, er det ikke noget problem, det

    er i dagtimerne der er behov for den.

    Motion og Sundhed.

    Stierne i området er meget velbesøgte, og i god stand. Det er vigtigt at stier og broer vedligeholdes

    løbende. Hele Hvidemølleområdet bruges flittigt af mange, og af mange forskellige brugere. I de gamle

    industribygninger er der flere motions- og fitnesscentre. Kano- og kajakklubben har deres base ved

    Naturcentret, og Randers Freja Motion har base på Vasen. Alt i alt en meget stor folkelig aktivitet til stor

    gavn for sundheden. Og alt sammen med stor udbytte af naturområdet.

    Vi foreslår desuden, at der genetableres en stiforbindelse mellem den østligst ende af Hvidemøllevej og

    Pramdragerstien. Den tidligere sti blev nedlagt i forbindelse med regnskovens seneste ombygning. Mellem

    Hvidemøllevej 5 og 7 må der være plads til en sådan sti. Desuden bør der sikres en stiforbindelse mellem

    Biosfæren og Naturcentret.

    Endelig foreslår vi at der ved anlæg af kommende regnvandsbassiner, sikres at disse bliver en naturlig del af

    naturområdet, med beplantning og stier.

    Biosfæren.

    Biosfæren i det gamle jernstøberi, er et fantastisk projekt, som vi varmt støtter, og vi glæder os over at

    kommunen også støtter det. De øvrige erhvervsbygninger i området, bør efterhånden, eller såfremt, de


    bliver ledige, indtænkes til formål der passer til området. Det kan være kulturelle virksomheder, eller

    virksomheder der arbejder med natur, miljø, biodiversitet eller lignende. De fleste af bygningerne vil

    sagtens kunne genbruges til disse formål.

    Remisen.

    I den vestligste ende af Hvidemøllevej ligger en fantastisk bygning, den gamle remise. Denne bygning bør

    indtænkes i området, sammen med de ovennævnte gamle erhvervsbygninger.

    Formidlingscenter for bæredygtighed.

    Randers kommune har brug for, at skabe et sted hvor der formidles bæredygtighed generelt, og i forhold til

    byggeri specielt. Et formidlingscenter for bæredygtighed, foreslår vi etableret i en eller flere af de gamle

    bygninger. Centret skal formidle bæredygtige løsninger, specielt i forhold til byggeri. Centret bør drives i et

    formidlingssamarbejde mellem Randers Kommune, Regnskoven, Naturcentret og Biosfæren.


    På vegne af Klimaklyngen Randers.

    Søren Norlander Flemming Sørensen Tage Overgård Poulsen

    Tlf. 40131421 28197399 26248501

      Klimaklyngen Randers 8900 Randers C
      - Blanketnummer: 68606

      Forslag til helhedsplan Hvidemøllevej

      Gudenåvej bør laves bredere, da der er meget trafik – der kunne måske samtidig anlægges parkering langs vejen i den ene side, og samtidig kobles kajakklubben på kloaknettet i stedet for som nu, at bruge trix-tank, da det er mere miljøvenligt. Dette kan eventuelt laves sammen med offentligt toilet i området omkring p-pladsen ved Naturcenteret.


      P-pladser mangler der meget i området. Den eksisterende p-plads ved Naturcenteret kunne måske udvides med det lille græsareal mellem kajakklubben og den nuværende p-plads.


      En ny kano-ophalerplads der placeres lige ud for enden af Gudenåvej, ville være praktisk for afhentning af kanoer for kanoudlejere. Med den nye Justesens Plæne må det blive vanskeligt at afhente kanoer, og ligeledes har vi set optræk ved Fugletårnet ud for Naturcenteret, men her er tilkørselsforhold ikke optimale.


      I forbindelse med en ny kano-ophalerplads, ville det være naturligt at anlægge en shelterplads på plænen bag Naturcenteret (det har der vist været tidligere).


      Hæve Pramdragerstien langs åen ca. 40 cm for at undgå oversvømmelser ved højvande. Foreslået strækning fra den blå bro til ca. ved kolonihaverne ved Vasen.


      En gangbro over banen, for at lette adgang for gående til Naturcenteret og området generelt, da der er langt mellem de to adgangsveje, Hvidemøllevej og Vasen. Den skulle lægges fra ca. Vester Altanvej og ned til Gudenåvej. En tunnel ville selvfølgelig være optimalt, men nok ikke så realistisk. Det ville være lettere for cyklister at køre gennem en tunnel, end over en gangbro.


      Bestyrelsen,

      Kano- og Kajakklubben Gudenaa


        Kano- og Kajakklubben Gudenaa 8920 Randers NV
        - Blanketnummer: 68562

        Helhedsplan for Hvidmølleområdet i Randers


        Bestyrelsen for Kolonihaveforeningen Vestre Enghave på Hvidmøllevej, vil gerne rejse et flag i forbindelse med Helhedsplanen, omkring den stigende grundvandsstand i området.

        Tanken om at gøre de unikke grønne områder mere tilgængelige for flere er fin, dog finder vi det nødvendigt at der laves foranstaltninger som pumper, diger eller lignende, da vi er meget plaget af ekstremt høje vandstande helt op til Hvidmøllevej, specielt i efterårs/vinterperioden.

        Hvis området nedenfor os skal kunne besøges, uden vaders, fremadrettet, ser vi det som centralt at der tænkes løsninger for vandstanden ind i planerne for området.

        Vi finder ligeledes, at der bliver behov for flere parkeringspladser til besøgende, evt ved Naturcentret.


        Vi ser frem til at følge projektet.


        Venlig hilsen

        Bestyrelsen for Vestre Enghave 

          Anette Dalgaard 8900 Randers C
          - Blanketnummer: 68548

          Manglende p-pladser

          Høringssvar til ændring af Hvidmølleområdet – på vegne af Område-MED, område Syd, Omsorg, Randers Kommune (ca. 700 medarbejdere)


          - I Omsorg, Område Syd har vi borgere som skal til genoptræning i Nellemannhuset eller har aftaler på sygeplejeklinikken i henholdsvis Nellemannhuset eller på plejecenter Lindevænget. Der er ofte tale om ældre borgere og borgere med begrænset gangdistance. Hvis vi ikke kan tilbyde parkering/gratis parkering tæt på disse centre, kan dette medføre, at borgerne ikke kommer til genoptræning/sygeplejen.

          Derudover er der et showroom for hjælpemidler i Nellemannhuset, og det er vigtigt at de ældre borgere selv kan transportere sig dertil og har derfor brug for parkering tæt på.


          - I Hvidmølleområdet er der p.t. parkeringspladser på Gasværksgrunden og ved Randers Regnskov. I Område syd har vi mange medarbejdere der har mødested i hhv. Nellemannhuset, Plejecenter Lindevænget, Hospice Randers og Thors Bakke og disse benytter hhv. Gasværksgrunden og den gratis parkering ved Regnskoven. I forvejen er det svært at tiltrække medarbejdere til omsorgsområdet, men hvis det bliver umuligt for vores pendlende medarbejdere at parkere gratis, så forudser vi personaleflugt, og et endnu større problem med at tiltrække nye medarbejdere.


          - Det er vores opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig kollektiv trafik i Randers, sådan at vi sikrer, at vores medarbejdere, som arbejder 24/7, kan benytte sådanne løsninger.


          - Der er i forvejen allerede mangel på gratis p-pladser, især når en del af p-pladserne ved Regnskoven bliver betalingspladser om sommeren og ved juletid.


          - Lukkes de berørte gratis p-pladser, vil presset på andre p-pladser i midtbyen stige, så der vil blive optaget disse steder. Dette er specielt en udfordring for Område Syds personale, da de derved vil have større udfordringer med at parkere hjemmeplejebilen, når de skal ind til en borger. Dette vil presse personalet på tiden og derved også økonomien for distriktet hvis der skal bruges mere vej tid for personalet på grund af udfordringer med at finde en parkeringsplads.


          - Hvis vi begrænser de gratis parkeringspladser i midtbyen, vil det også have negativ effekt på forretningslivet for de lokale butikker. Folk vil gerne have parkering tæt på hvor de skal handle, og de fleste ønsker ikke at parkere mod betaling. Dette vil få endnu flere til at søge mod Storcentret, når der skal handles.

          Derudover vil det blive endnu sværere at tiltrække arbejdskraft til indre by da pendlere ønsker nem adgang til deres arbejde, og vil måske af denne grund søge mod andre byer og kommuner.


          - Vi har forståelse for, at der ønskes en helhedsplan, der skal præcisere en sammenhængende struktur for bl.a. parkering, natur og fælles opholdsarealer, så der skabes en rekreativ bydel. Vi opfordrer dog til, at der ikke bliver skåret i antallet af bynære gratis p-pladser, sådan at både handelslivet, de ældre og behandlingskrævende borgere samt medarbejder i Område Syd, har muligheder for at parkere indenfor max. 1 km fra arbejdspladsen/byliv.



          Områdeleder Bente Fisker, Formand Område-MED, Syd


          FTR Gitte Mygind, Næstformand Område-MED, Syd

            Område-Med, Område Syd, Omsorg 8900 Randers C
            - Blanketnummer: 68498

            Flere mennesker kræver bedre adgang og fler p-pladser.

            Hvis der skal flere mennesker ned i det grønne område ved Gudenåen (der er allerede mange) så vil det kræve flere mulige adgange til området. Lige nu er der adgang inde ved Den Blå Bro, via Hvidemøllevej ned til Naturcenteret og via Vasen - og der er ikke plads til mange biler; så der skal nye P-pladser til! Pladserne omkring Regnskoven er meget belastede allerede nu, og så er der pladser ved kolonihaveområdet, som vel er beregnet til haverne.


            Andelsboligforeningen Vesterbro har tidligere peget på et muligt nyt område til parkering ved Hvidemøllevej. For andelsforeningens synsfelt en idé, som kunne medvirke til at gøre trafik- og parkeringsforholdene i Randers’ vestlige by ved området omkring Arena Randers og Randers FC mindre kaotiske eller måske ligefrem bedre, både for pendlere, brugere og lokale beboere, inklusiv aflaste Andelsforeningen Vesterbro, særligt ved større arrangementer.


            Området syd for Arena Randers; som vistnok tilhører DSB, ligger stort set hen uden egentlig anvendelse, fraset hensættelse af effekter, sveller eller skærver. På dette område kunne der udmærket anlægges et større antal parkeringspladser. Ved etablering af en høj gangbro over sporene (som i Aarhus) eller måske ligefrem en tunnel ved Viborgvej, vil der være direkte forbindelse fra et omfattende parkeringsområde i bekvem gåafstand til Arena Randers såvel som Randers FC-stadion samt til forretningslivet i midtbyen.


            Samtidig kunne et parkeringsområde med denne placering vel også udmærket fungere som et naturligt udgangspunkt for aktiviteter i det skønne vådområde, f. eks. gåture, løb og lignende rekreative aktiviteter.


            Steffen Christensen 8900 Randers C
            - Blanketnummer: 68493

            Central Park i Randers

            Alle større byer har brug for et frirum, hvor man kan slippe væk fra lejligheden eller huset og ud i naturen. I New York er dette Central Park, og det er en genistreg i byplanlægning. New Yorkerne kan inden for maks 15 minutter nå til byens oase, hvor man føler det, som om man er langt væk fra byen og langt ude i naturen. 

            Hvidemølleområdet kunne for Randers være en slags Central Park frirum. Det kræver flere parkeringspladser nede i området og nemmere adgang for fodgængere over jernbanen via et par fodgængerbroer. Vi foreslår de yderligere parkeringspladser kommer til at ligge langs Hvidemøllevej med ca 700 meters mellemrum. Størrelsen kunne være cirka den samme som den grusbaserede parkeringsplads, der allerede eksisterer i området vest for kolonihaverne. Det er vigtigt, at parkeringspladserne blender ind i landskabet og ikke er i asfalt.


            Den gamle Remise samt området omkring den inklusiv de grå bygninger kunne evt købes af DSB/Banedanmark, hvis de ikke længere har brug for dem. De grå bygninger er skæmmende og bør rives ned. Remisen kunne blive en utroligt smuk restaurant med sund, næringsrig mad subsidieret af kommunen, så alle rig som fattig kan være med. Dette sker allerede på sygehuset og på cafeer for udsatte i kommunen, hvor et middagsmåltid koster 35 kr. Hvorfor ikke også gøre det for resten af byens borgere med f eks en buffet, hvor man kan fylde sin tallerken med en sund ret og salat? Evt til 50-60 kr. En overkommelig pris sikrer, at flere borgere kommer ned i området og får motioneret. Sund kost og motion giver sunde borgere. Sunde borgere er gladere borgere. Sunde borgere er derudover en besparelse for kommunen. 


            Derfor skal der laves flere stier og motionsaktiviteter  i området. Gerne motion, som er sjov. Både for voksne og børn.


            Den halvcirkelformedeskov er pt utilgængelig, da der stort set altid står vand i grøften/jorden på skovens side af Hvidemøllevej. Det samme er tilfældet for skoven på den anden side af vejen, samt resten af området rundt om søen på nær et par boardwalks, som har været en rigtig god ide. Vi foreslår en myriade af stier, enten boardwalks eller stier f eks lavet med stabilgrus. Dette bør være tilfældet også i resten af naturområdet. Der kan også være hemmelige områder, man kun kan komme til via hængebroer, som er sjove for børn. Hængebroerne kunne også for enkeltes vedkommende være i højden. Der kunne være naturlegepladser i stil med Vikingestien/Tarzanbanen i Djurs Sommerland. En enkelt sti og/eller bane kunne også lede til et “hemmeligt” område, hvor man kun kan komme over et sumpet område ved at holde fast i udspændte reb, mens man hopper fra pæl til pæl eller ø til ø. Randers kommune kunne også overveje lave en klatrepark evt i samarbejde med Klatreparken i Fladbro i området, hvor man sikrer sig ikke at falde i det sumpede område ved at være spændt fast til stålwirer og har klatresikkerhedsudstyr på. Dette bør man kunne leje billigt ligesom skøjterne på byens vinterskøjtebane. Ca.50 kr. Der bør være forskellige sværhedsgrader og baner. Både børn og voksne ville have det sjovt. Derudover er det sundt og en utroligt effektiv form for motion med både styrketræning og udholdenhed, smidighed og balance. Vi har allerede en motionsplads ved havnen. Den er et godt initiativ, men den bruges sjældent, for den er kedelig, og man kan få det samme indendørs i et motionscenter. Motion fungerer bedst, når det er sjovt! Man kunne komme i utrolig god form ved at bruge banerne dagligt. Derfor foreslår vi et årskort eller månedskort som en yderligere mulighed, hvis kommunen vælger at anlægge en slags klatrepark/forhindringsbane som beskrevet ovenfor. Der kunne også meget gerne være svævebaner i området. Samt et par labyrinter i varierende sværhedsgrader. Det gavner Randers umådeligt, både for byens borgere, også økonomisk, hvis byens borgere kommer i bedre form ved at bruge Hvidemøllevej naturområdet til gang, leg og motion. Og det ville tiltrække turister, hvis Randers havde så usædvanligt et aktivitetsområde. Flere turister gavner midtbyens butikker, der er tæt på området, samt mange erhvervsdrivende i hele Randers. Derfor er det også godt for Randers Kommune. 


            Vi foreslår endeligt, at man eksproprierer Materialegården, Biosfæren og resten af industrikvarteret og flytter det ud til Industrikvarteret ved Århusvej og i stedet bygger lækre lejligheder, eventuelt af samme udseende og type, som dem, der skal bygges ved havnen? Store glaspartier med udsigt over naturområdet er en ide. Man kunne også anlægge en række caféer og restauranter med mulighed for at spise indenfor og udenfor med udsigt over vandet langs denne korte del af floden. Der skulle være smukt med atmosfære og lys i træerne, hvilket ville være utroligt stemningsfuldt og tiltrække både byens borgere og mange turister. 


            Endeligt kunne man sørge for, at der kommer belysning på stien langs Gudenåen. Ikke gadelamper, men smuk belysning, f eks lamper på jorden, der lyser træer og buske op nedefra og stensøjler med blødt lys i. Varmt, blødt lys til at gå en hyggelig aftentur i og nyde stemningen, roen og stilheden, mens naturen roligt favner en og vandet sukker i floden ved siden af.







            Birgitte Castellano 8920 Randers NV
            - Blanketnummer: 68482

            Tilgængelighed


            Ligesom de fleste andre, der har afgivet høringssvar, omhandler mit muligheden for at øge tilgængeligheden til Hvidemøllevejområdet.

            Om det bliver via tunnel eller gangbro er på sin vis ligegyldig.

            Hvis der kun laves en enkelt, bør det blive i nærheden

            af Naturcenter Randers. Der bør i samme ombæring tænkes trafiksikkerhed for gående i området, hvor der etableres fortov på Hvidemøllevej og Gudenåvej. Og om muligt bør hastighedsbegrænsninger indføres.

            Ved flere besøgende i området, skal der opstille flere

            skraldespande.


            Med venlig hilsen

            Marianne Kjærgaard


              Marianne Kjærgaard 8900 Randers C
              - Blanketnummer: 68466

              Bedre adgang

              Det kunne være fedt med en nemmere adgang for gående ned til Hvidmøllevej. Den del af gangtunnellen under jernbanen der er blende af, kunne åbnes igen, så man som gående ikke skal udenom og krydse de større veje. 

              En ny sti rundt om Kongslund Sø kunne give muligheden for at komme tættere på vandet, samt at man kan gå en tur i naturen, uden at skulle igennem Vester Enghave kolonihave. Stisystemet kunne også yderligere udvides ind gennem skoven nord for søen, på den måde kunne man opleve mange forskellige typer natur ret tæt på byen. 


              Det gamle rensningsanlæg kunne genåbnes og bruges til at rense regnvand, på den måde behøver man ikke anlægge regnvandsbassiner. 


                Anne Poulsen 8900 Randers C
                - Blanketnummer: 68360

                Høringssvar Hvidemølle

                Følgende betragtninger bedes medtaget i det videre arbejde:


                Det kunne være godt med en gangbro fra området ved banegården eller en tunnel fra spor 3 ved banegården, dette vil være til stor gavn for ældre beboerne i området nord for banegården, da det vil give beboerne lettere adgang til at komme ud i naturen og mulighed for at deltage i arrangementer på naturcentret.


                En cykelsti/ fortov langs Hvidmøllervej.


                En busrute med flere stoppesteder på Hvidemøllevej, dette vil kunne bringe flere borgere tættere på naturområdet, og må også være en fordel for kolonihave foreningen og motionsklubberne i området.


                Genetablering af den sti, der tidligere har gået fra Hvidemøllevej ved viadukten, og ned til Pramdragerstien.


                Flere bænke i området.


                Flere skraldespande i området, da der er en del affald i området.


                Skilte til de eksisterende stier, f.eks stien ved rensningsanlægget og ved den gamle masteplads, hvor der både er p-plads og adgang til Kongslund sø.


                En yderligere p-plads ved kano og kajakklubben.


                Et offentligt toilet i området.


                Det er fint med motionsklubberne og de mindre håndværksfirmaer der er i området, de bør bevares, da der jo kulturelt set er tale om et gammelt industri område.


                Jeg mener at der ikke bør bygges nye bygninger i området, og at Randers Regnskov ikke skal have mere af jorden i området foræret af Randers Kommune.


                  Susanne Jensen 8930 Randers NØ
                  - Blanketnummer: 68307

                  Høringssvar ved Helhedsplan Hvidemølle

                  Jeg har en række forslag, som jeg ønsker at få medtaget i det videre arbejde med Hvidemølle området.


                  Etablering af ny P-plads nord for Hvidemøllevej ud for banegården med adgang til banegården gennem tunnel eller bro over banen, dette giver DSB flere tiltrængte p-pladser, og adgang gennem tunnel eller bro til naturområdet fra banegårdssiden.


                  Etablering af cykelsti / gangsti langs Hvidemøllevej og Gudenåvej, den nuværende cykelsti stopper umiddelbart efter viadukten.


                  Etablering af ny P-plads på den tomme grund for enden af Industrivej, med sti forbindelse til Gudenåvej, da P-pladsen for enden af Gådenåvej, ved Kano og Kajakklubben / Randers Naturcenter er ofte fyldt op.


                  Etablering af et offentligt toilet, f.eks. i tilknytning til den foreslåede P-plads for enden af Industrivej.


                  Gangsti fra Hvidemøllevej lige efter viadukten til Trækstien. Den gamle sti ned forbi de skæve boliger blev nedlagt da Randers Regnskov overtog området, og Randers Regnskov skulle ifølge §6 stk 2 i overdagelsesaftale, som blev godkendt af byrådet den 8/2-2021, anlægge en ny sti senest den 1/7-2022, denne sti mangler stadig at blive anlagt.

                  Randers Regnskov bør ikke foræres mere at dette naturareal, arealet bør bevares som et offentligt naturareal hvortil der er gratis adgang, Randers Regnskov har fået rigeligt af området foræret.


                  Trækstien langs Gudenåen bør vedligeholdes og forhøjes, således at den ikke står under vand ved den mindste smule højvande.


                  Der bør ikke foretages yderligere ny byggeri området.

                  Det eksisterende byggeri på Industrivej falder naturligt ind i området, og fungere fint med mindre virksomheder og motionsforeninger.


                  Gerne flere bænke langs stierne og vedligeholdelse de bænke som der er i forvejen.


                  Den sidste del af stien der går nord om Kongslund sø over mod Gudenåvej bør forbedres, da den er meget smattet.

                  Der kunne evt. også anlægges en ny sti langs den østlige side af Kongslund sø, evt., som en boardwalk, således at man kan gå hele vejen runde om Kongslund sø, uden at skulle ind i kolonihaveforeningen.


                  Der bør opsættes flere skraldespande i området, da området flyder med affald.


                  Randers Kommune bør reagere på de henvendelser, de får via ”Giv os et Praj”.


                    Carl Heerfordt 8930 Randers NØ
                    - Blanketnummer: 68148

                    Hvidemølleområdet

                    Fordebat om Hvidemølle området.


                    På vegne af foreningen Klimaklyngen Randers, hermed flg. indlæg i debatten.

                    Som udgangspunkt synes vi det er godt, at der sættes fokus på forbedret adgang, til den flotte natur der er i dette område.

                    Der er i høj grad behov for at tænke området ind i en samlet planlægning.

                    Boligformål.

                    Det glæder os, at der i oplægget ikke findes omtale af boligformål. I forbindelse med kommuneplanvedtagelsen for et par år siden, var en del af området udset til boligbyggeri. Vi protesterede, sammen med andre, mod at bygge boliger i dette sumpede område. Det blev da også taget helt ud af planlægningen. Vi blev derfor bekymrede da der i forbindelse med beslutningen i planudvalget, igen blev luftet mulighed for placering af boliger. Det er ikke nævnt i oplægget, og vi går derfor ud fra at det ikke er aktuelt. Skulle ideen komme op igen, vil vi protestere herimod, med de samme argumenter som i sin tid ved kommuneplanen.

                    Adgang til området.

                    Adgangen til naturområderne er i dag begrænset til Hvidemøllebroen og Vasen. Det betyder ret store afstande, specielt for gående fra de store boligområder nord for stationen. Det giver også store begrænsninger for daginstitutioner der ønsker at bruge Naturcentret. Det vil derfor være et meget stort fremskridt, hvis der kan etableres en fodgængerforbindelse fra stationen til Hvidemøllevej.

                    Under sporene ved stationen er der i forvejen en gangtunnel til spor 2 og 3. Denne tunnel eksisterer fortsat til det der var spor 4 og 5, men er nu lukket ved opgangen til spor 2-3. Hvor gangtunnellen ender, er man fri af de nuværende spor, og vi foreslår derfor at man aftaler med Bane Danmark, at åbne tunnelen i fuld længde, og at kommunen sammen med Bane Danmark skaber en stiforbindelse fra denne tunnel til Hvidmøllevej. Såfremt Bane Danmark ikke ønsker tunnelen åben om natten, er det ikke noget problem, det er i dagtimerne der er behov for den.

                    Motion og Sundhed.

                    Stierne i området er meget velbesøgte, og i god stand. Det er vigtigt at stier og broer vedligeholdes løbende. Hele Hvidemølleområdet bruges flittigt af mange, og af mange forskellige brugere. I de gamle industribygninger er der flere motions- og fitnesscentre. Kano- og kajakklubben har deres base ved Naturcentret, og Randers Freja Motion har base på Vasen. Alt i alt en meget stor folkelig aktivitet til stor gavn for sundheden. Og alt sammen med stor udbytte af naturområdet.

                    Vi foreslår desuden, at der genetableres en stiforbindelse mellem den østligst ende af Hvidemøllevej og Pramdragerstien. Den tidligere sti blev nedlagt i forbindelse med regnskovens seneste ombygning. Mellem Hvidemøllevej 5 og 7 må der være plads til en sådan sti. Desuden bør der sikres en stiforbindelse mellem Biosfæren og Naturcentret.

                    Endelig foreslår vi at der ved anlæg af kommende regnvandsbassiner, sikres at disse bliver en naturlig del af naturområdet, med beplantning og stier.

                    Biosfæren.

                    Biosfæren i det gamle jernstøberi, er et fantastisk projekt, som vi varmt støtter, og vi glæder os over at kommunen også støtter det. De øvrige erhvervsbygninger i området, bør efterhånden, eller såfremt, de bliver ledige, indtænkes til formål der passer til området. Det kan være kulturelle virksomheder, eller virksomheder der arbejder med natur, miljø, biodiversitet eller lignende. De fleste af bygningerne vil sagtens kunne genbruges til disse formål.

                    Remisen.

                    I den vestligste ende af Hvidemøllevej ligger en fantastisk bygning, den gamle remise. Denne bygning bør indtænkes i området, sammen med de ovennævnte gamle erhvervsbygninger.

                    Formidlingscenter for bæredygtighed.

                    Randers kommune har brug for, at skabe et sted hvor der formidles bæredygtighed generelt, og i forhold til byggeri specielt. Et formidlingscenter for bæredygtighed, foreslår vi etableret i en eller flere af de gamle bygninger. Centret skal formidle bæredygtige løsninger, specielt i forhold til byggeri. Centret bør drives i et formidlingssamarbejde mellem Randers Kommune, Regnskoven, Naturcentret og Biosfæren.


                    På vegne af Klimaklyngen Randers.

                    Søren Norlander

                    tlf 40131421

                    Flemming Sørensen

                    tlf. 28197399

                    Tage Overgård Poulsen

                    tlf. 26248501


                      Tage Overgård Poulsen 8900 Randers C
                      - Blanketnummer: 67929

                      Fodgængerbroer over banearealet

                      Kun en kort tilføjelse til de svar der er i forvejen. Etabler så mange parkeringspladser som muligt på arealet mellem nordsiden af Hvidemøllevej og banearealet. En tilføjelse er, at jeg foreslår at der etableres 2-3 fodgængerovergange mellem de ny etablerede p-pladser ved Hvidemøllevej og P-pladsen ved Arena Randers nærmere tæt på det lysregulerede T ved Hobrovej/Viborgvej. En overgang i forbindelse med boligområderne ved Jyllandsgade/Fynsgade og måske en ved Chr. Hauns Alle. Det vil gøre det attraktivt at benytte p pladserne, også for de der boer i området.

                        Preben Nielsen 8900 Randers C
                        - Blanketnummer: 67914

                        P-Pladser - fra medarbejdere i Genoptræningscenter Randers

                        Høringssvar til ændring af Hvidmølleområdet – fra 30 medarbejderne i Genoptræningscenter Randers, Nellemannshuset, Hospitalsgade 8A 8900 Randers C (Randers Kommune)


                        I det udsendte materiale efterspørges der forslag og ideer til ændringer af Hvidmølleområdet, så det som udgangspunkt kan blive en rekreativ bydel.

                        I den proces ønsker vi derfor at gøre opmærksom på følgende:

                        - I Hvidmølleområdet er der p.t. parkeringspladser på Gasværksgrunden og ved Randers Regnskov. Disse benyttes dagligt af pendlende medarbejdere ansat ved Genoptræningscenter Randers, Nellemannshuset, samt Randers Kommunes borgere, der går til genoptræning samme sted. Nedlægges disse parkeringspladser vil det være svært for såvel medarbejderne som borgerne at finde parkeringspladser indenfor rimelig gåafstand til arbejdsplads og genoptræning. Mange af de borgere, der kommer til genoptræning, har begrænset gangdistance.


                        - Manglende p-pladser kan have negativ påvirkning på muligheden for tiltrække kompetente faglige medarbejdere, som pendler til arbejdspladserne i Randers midtby.


                        - Der er i forvejen mangel på p-pladser, især når en del p-pladserne ved Regnskoven bliver betalingspladser om sommeren og ved juletid.


                        - Lukkes de berørte p-pladser, vil presset på andre p-pladser i midtbyen stige, så der vil blive optaget disse steder.


                          Genoptræningscenter Randers, Randers Kommune 8900 Randers C
                          - Blanketnummer: 67843

                          St. Kirkestræde - op til Hvidemølleområdet

                          Til Randers Kommune


                          Idet jeg henviser til brev af 7. marts 2024, hvori kommunen udbeder sig forslag til en elementer der kan indgå i en helhedsplan for Hvidemølleområdet, skal jeg som ejer af en række lejligheder i ejendommen Kirkegade 13/St. Kirkestræde 2-4, herved foreslå følgende, idet jeg dog er bekendt med at området geografisk er placeret lige uden for Hvidemølleområdet. Når bemærkningerne alligevel lægges op her, skyldes det, at forslagene vil være med til at forbinde området omkring Randers Regnskov med Kirketorvet. 


                          Det forslås:


                          - At St. Kirkestræde afspærres med pullerter syd for porten til St. Kirkestræde 4 således at der forsat vil være adgang for kørende til Aagaarden fra Kereveder.

                          - Den nordlige del af St. Kirkestræde (afbilledet) gennemtænkes som en led i en helhedsplan for Kirketorvet, herved:

                          -

                          • At den eksisterende asfaltering fjernes og erstattes af sten lig de der er omkring Kirketorvet/ Sct. Mortens Kirke.

                          • At der etableres to-tre træer efter samme fremgangsmåde som de nyetablerede træer på Kirketorvet.

                          • At der placeres 2-3 bænke mellem træerne.

                          • At den eksisterende handicapparkeringsplads og den eksisterende almindelige parkeringsplads enten sløjfes eller rykkes længere mod syd (ned til området omkring porten til Aagaarden).


                          Området der foreslås forskønnet vises på vedhæftede foto.


                          Ejendommen Kirkegade 13/St. Kirkestræde 2-4 er den eneste fredede ejendom - foruden Sct. Mortens Kirke og Helligåndshuset - der grænser op til Kirketorvet. Ejendommen blev fredet med 1918-fredningsloven. Ejendommen vil være et naturligt stop - og er navnlig om sommeren - et naturligt stop for folk der bevæger sig fra Randers Regnskov og op i bymidten. 


                          Den nuværende asfaltering viser ikke den fornødne respekt for en ejendom der om to år fylder 400 år. Ejendommens gårdmiljø vil over de næste to år bliver renoveret og porten til gården vil fortsat være åben for offentligheden herunder for de byrundvisninger der finder sted hver sommer. Gademiljøet ud mod St. Kirkestræde fremstår imidlertid tarveligt og dårligt vedligeholdt. Det vil være naturligt, at tænke ejendommen, herunder navnlig middelalderfløjen, ind i en helhedsorienteret plan der forbinder området omkring Randers Regnskov med Kirketorvet. De vil omtrentlig 15 meter der tales om er i forvejen kun trafikeret i mindre omfang. Den nordlige del af strædet vil være en oplagt mulighed for at skabe et grønt frirum i byen til gavn for handlende, beboere og turister der forbinder Hvidemølleområdet (regnskovsområdet) med bymidten.


                          Hvis Erhvervs- og Planudvalget ønsker en uddybning, stiller jeg mig naturligvis til rådighed.


                          Med venlig hilsen


                          Lasse Hummelhof Frandsen

                          Advokat - Lf@advokat-hv.dk - tlf. 41274454

                          Lasse Hummelhof Dyrby Frandsen 8900 Randers C
                          - Blanketnummer: 67672

                          Hvidmøllevej

                          Området omkring Hvidmøllevej er meget attraktivt set med mine øjne. Jeg vil meget gerne være med til at etablere og drifte erhvervslokaler til start-ups i form af co-working og co-labs miljøer. Ejendommene på Industrivej kunne blive meget attraktive, hvis der blev etableret en bro fra banegården over til Hvidmøllevej, eller genetableret en gangtunnel, så studerende fra Aarhus og Aalborg havde let tilgang til et inspirerende kontorfælleskab og start-up miljø. Dertil kommer den skønne natur, der kan søges inkluderet på en rigtig fin måde, så borgere får lettere adgang til stisystemer og gangbroer.  

                          Jeg vil naturligvis gerne være behjælpelig - hvis der er behov.


                          Jeppe Hudtloff Viinberg

                          Advokat

                            Jeppe Hudtloff Viinberg 8920 Randers NV
                            - Blanketnummer: 67663

                            Gangtunnel eller gangbro ved banegård, plus parkeringsplads

                            Jeg foreslår at man enten forlænger gangtunnellen under banegården, eller laver en gangbro over skinnerne ved den østlige ende af banegården. I samme omgang kan man med stor fordel omlægge en del af banegårdens gamle rangérområde til parkeringsplads, den vil både vil være til gavn for dem som vil besøge Naturcentret mm. Det også være til stor gavn for området ift. arrangementer i Arenaen og på stadion, plus alle de andre erhvervsdrivende i området. Hvis det ikke er muligt at omlægge rangérområdet, bør man overveje at bruge det grønne område mellem rangérområdet og hvidmøllevej. Fordelen ved rangérområdet er dog at det allerede er stabiliseret, så det vil være begrænset hvor meget anlægsarbejde der skal foretages før at det kan anvendes som parkeringsplads. Andre fordele ved løsningen er at der er nem adgang til både tog og bybusser fra togstationen, samt at der allerede er handicap-adgang ned til banegården. Løsningen vil f.eks. også give Hospice Randers's beboere nem adgang til at besøge naturcentret og fjorden. Sidstnævnte er også en del af årsagen til placeringen af gangbroen, da den vil ligge i en naturlig forlængelse af fodgængerovergangen ved banegården, samt gøre det nemmere for besøgende som ikke er kendt i området. Mit forslag til en fodgængerovergang er placeret således at der er godt udsyn til begge sider for de gående, samt at det er lige ved Gudeåvej som går lige ned til Naturcentret.


                            Jeg har vedhæftet et kort med markeringer af forslagene;

                            (gul: gangtunnel) (grøn: gangbro) (blå; rangérområde) (orange: fodgængerovergang)

                            Borger med navne- og adressebeskyttelse . 8900 Randers C
                            - Blanketnummer: 67537

                            Forlæng gangtunnel på stationen, lav P på rangerområde

                            Efter vores indflytning på stationen har vi på Radio ABC bemærket, at der kan mangle parkering til de rejsende. Samtidigt kan vi fra vores vinduer på 1. salen se ned på det spændende område ved Hvidemøllevej og fornemme åen bag ved, men vi kan så også observere, at der er utroligt langt derned for hele Sjællandsgade/Vesterport/Danmarksgade området.

                            En forlængelse af den nuværende gangtunnel under stationen eller evt. en gangbro i den ene eller anden ende af perronarealet vil give massive parkeringspladser til togrejsende, og folk der skal på stadion eller i arenaen.

                            Vi vil til de togrejsende have ’uendeligt’ med parkering, hvilket er en vigtig faktor for mange, der skal med tog. Rejsende afsætter ikke længere 10 minutter til at lede efter parkering i planlægningen, og rejsen med tog bliver på den måde 10 minutter kortere. Det ses tydeligt ved Skanderborg Station, der har ’uendeligt’ med parkering.

                            Samtidigt vil et P-område på det gamle rangerareal sikre den manglende parkering til stadion og arenaen. Da FCM lånte vores stadion til en hjemmekamp var hele området omkring banegården fyldt med tilrejsende FCM fans. Dvs. parkeringsarealet er indenfor rækkevidden af, hvad folk vil gå til en kamp på stadion.

                            Og en lige så vigtig ting ved en forlængelse af gangtunnellen, eller en gangbro, er, at det giver anslået 4-5.000 beboere i hele Sjællandsgade/Vesterport/Danmarksgade området adgang til et stort naturområde, åen samt de 2-3 motionsklubber med mere, som ligger i området.

                            På det vedhæftede kort kan man se en illustration af forslaget.


                            Radio ABC A/S 8900 Randers C
                            - Blanketnummer: 67383

                            Adgang til Hvidemølleområdet, Naturcenter Randers og GUDENÅEN

                            I forbindelse med en helhedsplan for Hvidemølleområdet og området nord for Randers banegård, Jernbanegade og Viborgvej, står det klart, at en hel bydel er isoleret fra direkte adgang til ovennævnte områder. Der er selvfølgelig tale om fodgængere og cyklister, der bør have denne adgang i forbindelse med etablering af denne nye bydel. Det vil desuden være et kæmpeplus for turismen i Randers by, hvis der bliver direkte adgang fra Randers Banegård til Hvidemølleområdet, Gudenåen, Naturcentret og ikke mindst Randers Regnskov (kræver formodentlig en indgang nr. 2).

                            Det må være muligt at etablere en BRO fra Randers Banegård over banelegemet eller at forlænge passagertunnelen fra spor 3 og ud mod Hvidemøllevej.


                            Lars Gynther Sørensen og Lotte Riemann

                              Liselotte og Lars Gynther Riemann og Sørensen 8900 Randers C
                              - Blanketnummer: 67148

                              Helhedsplan Hvidemølle

                              Jeg er bekymret for ordet afgræsning, må gå ud fra, at området indhegnes og der udsættes kreaturer og heste.

                              Jeg må også gå ud fra, at indhegning og udsætning af kreaturer vil foregå på samme måde som i Nationalparker hvor dyr ikke må fodres selv ved mangel på føde.

                              Jeg må gå ud fra, at grunden til indhegning med dyr som må sultes er, at kommunen opnår store tilskud fra EU.

                              Jeg kan ikke forestille mig, at børnefamilier eller menesker der er dårligt gående vil gå ind i en indhegning med kreaturer og heste,så derfor, hvis ordet afgræsning er korrekt, mener jeg, at projektet er en dårlig ide.

                                Henrik Villiam Jensen 8960 Randers SØ
                                - Blanketnummer: 67049

                                Inkuibationsmiljø på Industrivej

                                Ideen om en Biosfære er helt fantastisk. Hvis dette efterlader nogle af de gamle indstribygninger, vil jeg foreslå  at man udlægger disse til små inkubationsmiljøer, hvor opstartsvirksomheder kan etablere sig indtil de når en vis størrelse, hvorefter de skal flytte ud.

                                Derved vil man kunne tilgodese opstartsvirksomheder indenfor alle erhverv. Man kunne kombinere dette med "kunstkolonier" og med fælles funktioner som "fælleshus" med frokostordninger mv.


                                Jeg tror dette kunne være helt fantastisk for lokalt erhvervsliv og skabe et levende miljø på området.


                                Hvis dette forslag kommer til at indgå, vil jeg gerne tilbyde min assistance i forbindelse med det videre arbejde.

                                  Henrik Notlev 8900 Randers C
                                  - Blanketnummer: 66992

                                  Gangbro(er) over banen på strækningen mellem Hvidemøllevej og Vasen

                                  Jeg hilser planerne om nemmere adgang og bedre sammenhæng mellem boliger og natur i området ved Hvidemøllevej meget velkommen. Jeg kunne tænke mig, at der ville blive lettere adgang til Hvidemøllevej som gående på strækningen mellem Hvidemøllevej og Vasen i form af gangbroer over banen, så adgangen til den smukke natur blev lettere for os, der bor i området.

                                  Det kunne være med afsæt fra arealet mellem Lidl og Banegården og over banelegemerne over til Hvidemøllevej - og/eller eller fra perron 3 og over baneterrænet, så man kan komme videre til Hvidemøllevej.

                                  Venlig hilsen

                                  Bodil Kloborg

                                    Bodil Kloborg 8900 Randers C
                                    - Blanketnummer: 66990

                                    Vil i virkelig betale os penge - for at ødelægge vores virksomheder ?

                                    Til jer, der sidder og planlægger Hvidemøllevej 


                                    Vi sidder en stribe virksomheder, på Industrivej og læser jeres fine mail 

                                    med hjertet oppe i halsen og sved på panden.

                                    Jeg ved ikke om i har været hernede og set den forskel nogen af os gør for borgerne i Randers. Men jeg tvivler 😊

                                    I synes det roder og er grimt hernede. 

                                    Men har i sat jer ind i hvem der er her ?


                                    Med jeres planer vil i sætte 3 motions klubber på gader 

                                    3 steder der alle styrker det sunde i jeres borgere 

                                    Fysisk som mentalt 

                                    Min egen virksomhed - Sej & Stærk. Vi har tilbud til overvægtige og psykisk skrøbelige. Tilbud I som kommune ikke kan løfte 

                                    Vi løber i Randers - et andet fællesskab, som fremmer bevægelse ligger hernede, samt et CrossFit center 


                                    Ud over dette ligger andre små virksomheder her

                                    Hvad med i tog os med på råd ?

                                    Vi elsker området og gør kun noget til her bliver pænere og mere lækkert at færdes 


                                    Hvis i bare vil fjerne os -Så håber jeg i både finder nye lokaler 

                                    og en pung med kompensation frem 


                                    Kommunen kassen bugner jo ikke ligefrem og det virker til i har nok på Jeres bord PT


                                    Jeg kommer gerne til en høring - og vi vil med sikkerhed gerne hjælpe til med en forskønnelse af området 

                                    Dog har jeg en grim fornemmelse i maven 








                                      Sej & Stærk 8920 Randers NV