Politik for Tilgængelighed 2024

Høringssvar til politik for tilgængelighed

Høringssvar til – POLITIK FOR TILGÆNGELIGHED    

Det bliver vedtaget, men det er nok bare en fejl 

Byrådets beslutning fra april 2022 om dannelsen af en Tilgængeligheds Politik for Randers Kommune hilses naturligvis meget velkommen.

Populært sagt er Randers jo en by i Rusland hvad angår tilgængelighed og

det kan skyldes mange faktorer, men jeg vælger positivt at forstå forslaget, som en begyndelse og vilje til at gøre Randers mere tilgængelig for alle.

Mine kommentarer til forslaget er på ingen måde udtømmende.

I henviste materiale fra Byrådsmødet finder man følgende bilag:

Forslag til politikker, strategier mm. For indeværende byrådsperiode og en Model, - vision – politik – strategi og handleplan.

Her er tilgængelighedspolitikken desværre ikke nævnt et eneste sted, men det er nok bare i første omgang en fejl.

Interessant bliver det at se resultatet, når udarbejdelsen af strategier, retningslinjer etc., altså en handleplan der fortæller os, hvilke ”værktøjer/tilgængeligheds- og designmanualer” vi skal bruge fremadrettet og forholde os til, når vi bygger, ombygger, renoverer eller ændrer vores byrum og omgivelser.

Jeg håber i sandhed, at man her husker at inddrage vores Handicapråd og øvrige respektive interessenter. Det ser det nemlig ikke ud til, (selvom de er nævnt i forslaget), at være tilfældet med forslaget til Politik for Tilgængelighed, men det er nok bare i første omgang en fejl.

Velvidende Randers Kommunes politikker har karakter af at være overordnede, så mangler der i Politikken for tilgængelighed både i tekst som i billedmaterialet en større bredde af eksempler på, hvordan Universelt design og tilgængelighed i dag kan/er blevet indtænkt i Randers.

Jeg savner også inddragelse af den kollektive trafik, den har stor betydning for lige adgang og muligheder for alle.

Ligeledes mangler der større fokus på boligområdet, og det passer jo fint ind i Randers Kommunes slogan Vi rækker ud efter FN`s verdensmål. Her tænkes der på verdensmål 11, der handler om Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Kendsgerningen er, at der i mange af de nye boligområder og nye byrum i Randers er manglende tilgængelighed.

Vi ved at både i konkurrencer og i prækvalifikationer er tilgængelighed blevet et efterspurgt designparameter, så hvordan kan det så forklares, at tilgængelighedsdelen ofte kommer for sent i processen i Randers?

Har man ikke i kommunen den fornødne viden, tid eller er det ikke medtaget i den gængse procedure, når kommunen giver byggetilladelse, eller er det bare i første omgang en fejl?

Hvem er det, der udfører tilgængelighedsrevisionen for kommunen, og på hvilket af de fem trin i byggetilladelsen bliver vedkommende inddraget, er interessante spørgsmål og får/har de mulighed for at understøtte udarbejdelsen af Handleplanerne? 

Jeg håber, Kommunen har styr på spørgsmålene, for om ganske kort tid invaderes Brotoften i Randers af investorenes maskinpark, og her lægges sporerne for, hvordan Randers kommune vil efterleve Bygningsreglement og de tilhørende DS standarder, SBI- anvisninger og FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap samt FN`s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Med ønsket om at vi med Politik for Tilgængelighed udvikler et Randers for Alle.

Tilgængelighed kan defineres som en lige ret for alle til at kunne benytte og færdes i et offentligt byrum og landskab.

Mh/Flemming Sørensen

Ålborggade 24

8940 Randers SV

Handicaprådets høringssvar vedr. politik for tilgængelighed

Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 17. januar 2024 behandlet sagen ”Høring - udkast til Politik for Tilgængelighed” og har følgende bemærkninger:

Generelt om politikken

Indledende vil Handicaprådet rose byrådet og forvaltningen for at vedtage en overordnet politik for tilgængelighed i kommunen. Hvis det er ambitionen, at universelt design fremover skal tænkes ind i alle processer omkring byggeri og anlæg, er dette meget positivt.

Det nævnes i indledningen til politikken, at den er blevet til med input fra Handicaprådet. Handicaprådet har deltaget i ét dialogmøde med Miljø- og Teknikudvalget forud for arbejdet med politikken, hvor der samlet blev brugt ca. ½ time på at tale om tilgængelighed. Det havde været ønskeligt, at Handicaprådet var blevet inddraget i den øvrige proces i det år, der er gået, og havde haft mulighed for at komme med konkrete forslag til politikkens indhold og formuleringer inden den blev sendt i høring, da politikken lige nu fremstår mangelfuld, og som om den er skrevet af folk uden reel tilknytning til området eller kendskab til personer med handicap og deres problemstillinger i forhold til tilgængelighed.

Handleplan på baggrund af politikken

Handicaprådet har forståelse for, at politikken er en overordnet vision for arbejdet med tilgængelighed i kommunen. Alligevel vil det være en god idé at indarbejde nogle konkrete målsætninger for opfyldelse af visionen. F.eks. kunne man indskrive målbare forbedringer på tilgængeligheden, som med politikken skal være opfyldt inden for en vis tidsperiode.

Byrådet opfordres derfor til at vedtage, at der, på baggrund af politikken, skal udarbejdes en handleplan med konkrete tiltag, som skal iværksættes, så der sikres en bedre tilgængelighed i kommunen, og denne handleplan bør der henvises til i politikken. Til brug for udarbejdelsen af handleplanen kan der med fordel nedsættes en arbejdsgruppe, hvor forvaltningen kan samarbejde med relevante interessenter, herunder handicaprådet, cityforeningen, private bygherrer, det private erhvervsliv, m.v.

En sådan handleplan bør inddrage løsninger og tiltag fra andre kommuner og andre lande, så det sikres, at den følger med udviklingen på området.

Tilgængelighed i trafikken

Handicaprådet savner, at tilgængelighed i den kollektive trafik indgår i politikken. Dette har stor sammenhæng med den overordnede tilgængelighed i trafikken, da der er store hindringer for f.eks. kørestolsbrugere og gangbesværede, som ikke kan bruge busserne pga. dårlige indstigningsforhold – også i lavgulvsbusserne.

I nedenstående sætning ser rådet meget gerne, at arbejde og studie nævnes, da det det ellers kommer til at fremstå som om, at personer med handicap ikke har andet end fritid og lægebesøg at bruge tiden på. Det er langt fra virkeligheden!

”God tilgængelighed på vores veje og stier er med til at understøtte, at ældre og mennesker med funktionsnedsættelser kan klare mest muligt selv, f.eks. dagligdags aktiviteter så som indkøb, kulturoplevelser, lægebesøg mv.”

Oplysning og information

Det nævnes, at der findes oversigter over offentlige handicaptoiletter og handicapparkeringspladser i kommunen. Listen over toiletter er dog ikke anvendelig, da der bl.a. henvises til toiletter som ikke er tilgængelige. Dette har Handicaprådet allerede påpeget flere gange tidligere.

Det skal være nemmere at finde oplysninger om f.eks. handicapparkeringspladser i kommunen. Den nuværende løsning med et kort på kommunens hjemmeside fungerer dårligt på en telefon og kan ikke bruges i en situation, hvor man sidder i bilen og har brug for at finde den nærmeste handicapparkeringsplads.

De oversigter skal være opdaterede og velfungerende på både computere og mobilenheder, inden politikken sendes ud. Generelt bør der arbejdes med tilgængeligheden på kommunens hjemmeside. Den er svær at finde rundt i, og der mangler en oplæsningsfunktion.

Det bør undersøges, om parkeringslystavlerne til det nye parkeringssystem, som viser antallet af ledige parkeringspladser, ligeledes kan anvise antallet af ledige handicapparkeringspladser på parkeringspladsen. Som minimum burde skiltene vise med handicapsymbol, hvor mange handicapparkeringspladser der som udgangspunkt er hvert sted, men kan systemet i realtid vise ledige pladser som helhed, bør det også specifikt kunne vise ledige handicapparkeringspladser.

Valg af billeder

Handicaprådet mener, at de fleste af billederne vise dårlige eksempler på tilgængelighed. Helt konkret af følgende årsager:

Forsidebilledet: Det er et klart forsøg på tilgængelighed, men der er alligevel vigtige mangler. Træbroen er for smal til, at 2 kørestole kan passere hinanden, og da der ingen kant er på broen, kan små hjul, der stikker bagud køre ud over broen.

Klyngehuset: Det er umuligt ud fra projektbillederne at se, om de rent faktisk lykkes med at lave et tilgængeligt sted, når det står endeligt færdig. De viser heller ikke konkrete eksempler på god tilgængelighed.

Billederne s. 8: Det øverste billede viser godt nok et bord, hvor en kørestolsbruger kan komme ind under ved bordenden, men denne type bord-/bænkesæt er stadig ikke inkluderende, netop fordi der kun er bordende plads, og de øvrige ved bordet sidder forholdsmæssigt langt væk. Bord-/bænkesæt er generelt ikke tilgængelige for mange mennesker, da der hverken er ryglæn, armlæn eller nem adgangsmulighed, medmindre man kan svinge et ben over bænken for at sætte sig. Det andet billede er genbrug fra forsiden.

Billedet s. 9: Billedet i sig selv er et virkelig dårligt eksempel på tilgængelighed, da det er et kuperet område med højt græs og siddepladser, der heller ikke er hverken inkluderende eller nemme at bruge for ældre og gangbesværede. Samtidig er teksten i den blå cirkel yderst kritisabel, da den indikerer, at personer i kørestol eller gangbesværede ikke har brug for at være alene og finde ro i naturen.

Forslag til yderligere fokusområder i politikken

Udover de i politikken nævnte fokusområder, mener Handicaprådet, at der med fordel kan indarbejdes minimum følgende øvrige fokusområder:

1. Digital tilgængelighed
2. Tilgængelighed i kommunale bygninger

Det undrer rådet, at der kun er nævnt så få områder i politikken, når personer med handicap findes i alle livets faser og i alle aspekter af tilværelsen, og derfor er tilgængelighed en nødvendighed på langt flere områder – og her tænker vi ikke blot på den fysiske tilgængelighed. Det gælder bl.a. også i forbindelse med arbejde, skole, kultur og fritid.

Afslutningsvist vil Handicaprådet opfordre til, at man i politikken generelt fokuserer mere på de områder, man kan forbedre og ændre ved hjælp af arbejdet med tilgængelighed frem for at fokusere på de begrænsninger, der ligger i arbejdet med tilgængelighed. Der findes modsatrettede behov alle steder, men kunsten må netop være at finde løsninger, som tilgodeser alle behov ved at optimere tilgængeligheden i kommunen generelt.

Hvis forvaltningen og udvalget er interesserede i det, stiller Handicaprådet sig gerne til rådighed for arbejdet med at forbedre politikkens udformning, inden det sendes til endelig godkendelse.

På handicaprådets vegne,

Med venlig hilsen

Karina Hjorth

Formand

Ældrerådets høringssvar vedr. politik for tilgængelighed

Ældrerådet har på sit møde den 10. januar 2024 behandlet ”Politik for Tilgængelighed” som pt. er i høring.

Overordnet vil ældrerådet gerne bemærke, at det er positivt, at kommunen har lavet en politik for tilgængelighed, og forventningen fra rådets side er dermed også, at politikken efterleves i det konkrete arbejde i forvaltningen.

I den forbindelse kan ældrerådet ikke lade være med at rette fokus på indledningen i politikken, hvor der står: ”Randers Kommune skal være et godt sted at bo og vokse op og et godt sted at arbejde og drive virksomhed. Sådan lyder vores vision, og derfor arbejder vi ud fra en overordnet politisk målsætning om, alle skal have muligheder for at være en del af fællesskabet, færdes i kommunen og deltage i samfundslivet i bred forstand.”

Ældrerådet mener ikke, at denne vision for Randers Kommune stemmer særlig godt overens med de besparelser, der ligger og venter for kommunens ældre borgere. Som eksempel fremmer det ikke tilgængeligheden og muligheden for at være med i fællesskabet, når man kan se frem til besparelser på klippekortsordningen på omsorgsområdet, færre busafgange, osv. Disse ting gør, at det er sværere for de ældre borgere i kommunen at deltage i samfundslivet og være en del af fællesskabet.

Input fra eksterne parter

Det er positivt, at forvaltningen har involveret handicaprådet i det indledende arbejde omkring politikken.

Ældrerådet mener, at det samtidig kunne være en fordel at involvere eksterne parter, som f.eks. foreninger, erhvervsdrivende, m.v. Det er vigtigt, at politikken afspejler de reelle behov samt muligheder for at gøre tilgængeligheden i kommunen endnu bedre.

Bænke og toiletfaciliter

Generelt vil ældrerådet gerne opfordre til, at der rundt omkring i hele kommunen kommer flere bænke, så der kan tages et hvil. Desuden skal der være bedre toiletfaciliteter til rådighed for borgerne, så dette f.eks. ikke er en hindring for at nyde kommunens mange naturtilbud.

Information og oplysning

Der mangler information om, hvordan kommunen vil sørge for, at informationerne kommer ud til de ikke-digitale borgere i kommunen. Kommunen skal være opmærksom på, at ikke alle borgere er digitale, og der bør derfor sikres, at de kan få den nødvendige information på andre måder – f.eks. i trykte pjecer.

Afslutningsvis vil ældrerådet gerne bakke op om politikken som helhed, og ser frem til at følge det videre arbejde med at fremme tilgængeligheden i kommunen.

På ældrerådets vegne,

Med venlig hilsen

Åse Boje

Formand