Liberalt erhverv, restaurant og boliger, Omdannelse af Vandtårnet på Hadsundvej

Høringen er afsluttet

Høring: Forslag til Lokalplan 700 – Liberalt erhverv, restaurant og boliger, Omdannelse af Vandtårnet på Hadsundvej - samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering/miljørapport.

Udviklingsudvalget vedtog den 21.11.2019 Forslag til Lokalplan 700 – Liberalt erhverv, restaurant og boliger, Omdannelse af Vandtårnet på Hadsundvej - med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering. Planen sendes i offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens § 24.

Forslag til Lokalplan 700 omfatter vandtårnet på Hadsundvej i Randers Nord. Lokalplanens område udgøres af hele den ejendom, hvorpå vandtår­net ligger, et areal på ca. 2.600 m2.

Planen giver mulighed for, at om­danne vandtårnet til en etagebebyggelse i op til 8 etager til liberalt erhverv, restaurant og boliger. Etagerne placeres hvor den eksisterende vandtank er i dag, for at bevare vandtårnets oprindelige udtryk. Lokalplanen fastsætter bestemmelser der giver mulighed for at øge højden på vandtårnet til maksimalt 42,3 meter.

Miljøvurdering

Udviklingsudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 25.12.2019.

 

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.

Høringssvar

2 svar
- Blanketnummer: 2167

Høringssvar på vegne af Arkikon

Billedtekst side 11:  Den nye trappe opføres i en mørk nuance, som skaber blikfang og kontrast mod det lyse beton.

- Vi foreslår at ordlyden "mørk nuance" blødes lidt op og ændres til "mørkere nuance".

 

Pkt. 7.3 Der skal etableres udendørs opholdsareal i form af indeliggende altaner. Altanerne skal udgøre mindst 24 m2 pr. bolig/ erhverv.

- Etagearealet tænkes relativt stort - godt 300m² - hvorfor det kan blive relevant at opdele etager i flere enheder. I disse tilfælde kan det blive en pladsmæssig udfordring at etablere de 24m² indeliggende altan til hver enhed. Vi foreslår at der ved 2 enheder på en etage skal etableres minimun 15 m² indeliggende altan per stk. og tilsvarende ved 3 enheder 12 m².

 

Pkt. 8.1 Til facader og tage må der ikke anvendes blanke eller reflek­terende materialer med et glanstal over 30.

- For et samlet homogent udtryk, tænkes felter mellem vinduer udført med overflade tilsvarende disse, i emaljeret glas. VI foreslår at denne materialetype indskrives som undtagelse - hvis den, som nævnt, anvendes i umiddelbar tilknytning til et vindues- eller dørparti.

 

Pkt. 9.6 Der må ikke foretages terrænreguleringer over +/- 0,5 m på de enkelte grundeDog undtaget terrænregulering i forbin­delse med anlæg af vej, parkeringskælder og etablering af teknisk forsyning.

- Terrænregulering kan blive nødvendig ifb. med etablering af parkeringspladser, hvorfor vi foreslår dette indskrives i undtagelser.

 

Pkt. 10.3 Skiltning på bygningen skal bestå af enkeltbogstaver direkte på facaden. Bogstavhøjden bør som udgangspunkt højst være 30 cm. Der kan som udgangspunkt kun forventes til­ladelse til højere bogstaver, hvis det passer til bygningens arkitektur og området.

- Bogstaver på maks. 30 cm kan blive svære at skelne på de øvre etager. Vi tænker dog, at bestemmelsen i nuværende form tilstrækkeligt åbner for, at der kan anvedes større typer, hvis designet på disse er tilpasset forholdene.

 

Pkt. 10.8 og 10.9 

- I forbindelse med realisering af projektet er der tænkt opsætning af informationsbanner på den eksisterende pladebeklædning oppe på vandtanken. Dette er dog felter betydeligt større end de nævnte i de 2 punkter. Vi foreslår dette forhold indskrives i nyt punkt. 

    Arkikon 8500 Grenaa
    - Blanketnummer: 2121

    Høringssvar på vegne af Verdo Vand A/S

    Verdo Vand A/S har følgende bemærkninger til lokalplan 700:

    Vedr. § 3.2.
    Verdo Vand A/S og Verdo Tele A/S har i dag teknisk anlæg i delområde II. Det ønskes præciseret, at nuværende funktion fortsætter samt en præcisering af hvad der er foreneligt med områdets anvendelse som boliområde. Følgende er forslag til tilføjelsestekst: "..., herunder drift af pumpestation og telestation mv., som i dag finder anvendelse".

    Vedr. § 7.4
    Det fremgår af § 7.4, at der ike må etableres yderligere bebyggelse på nær mindre bebyggelse i én etage på de eksisterende teknik-bygninger. Af forsyningsmæssige hensyn kan det ikke udelukkes, at der bliver behov for udvidelser af de tekniske anlæg. Det ønskes derfor præciseret hvad der menes med mindre bebyggelse - evt. en præcisering i form af procentvis udvidelse.

    Vedr. § 8
    Der ønskes indsat et nyt punkt 8.5, hvoraf følgende skal fremgå: "Eksisterende tekniske anlæg skal forblive". Dette ønskes da det ikke klart fremgår hvilket delområde der henvises til.

      Verdo Vand A/S 8920 Randers NV