Kønsligestillingspolitik – lige muligheder for alle køn

Høringssvar til Randers Kommunes Ligestillingspolitik

Tak for at sætte ligestilling og diversitet på dagsordenen. I får her mine refleksioner over udkastet til Randers Kommunes Ligestillingspolitik. Høringssvaret forholder sig primært til forordet, afsnittet om kønsligestilling samt kønsligestilling på arbejdspladsen.

• I udkastet til Randers Kommunes ligestillingspolitik fastslås, at ”Danmark er et af de mest ligestillede samfund i verden, og ligestilling mellem køn er i dag et grundlæggende princip i det danske samfund.” – Kønsligestilling, side 4.
  
  En ny rapport fra World Economic Forum viser dog, at Danmark halter bagefter på ligestilling. På globalt plan er vi denne gang faldet fra en 14. plads til en 29. plads. Vores tætteste sammenligningsgrundlag og nordiske naboer er derimod fortsat i top fem. Ligestillingspolitikken reducerer problemets omfang, når den stemmer i med en opfattelse af Danmark som et af verdens mest ligestillede samfund. Kunne politikken i stedet italesætte Danmarks faktiske placering?
   
• Figuren på side 4 skal illustrere en samhørighed og gensidig afhængighed mellem værdier og kultur. På hvilken måde bidrager figuren til et forståelsesgrundlag? Hvad skal figuren illustrere? Kunne Ligestillingspolitikken i stedet levere en figur eller model, som kan anvendes som et dialogbaseret redskab?
   
• ”Lige gode muligheder og fri livsudfoldelse forudsætter, at vi er nysgerrige og tør stille spørgsmål ved vante måder at tænke på og gøre ting på.” – kønsligestilling på arbejdspladsen, side 6.
  
  Det er vigtigt, at vi er nysgerrige og normkritiske, ja. Dog kan nysgerrighed ikke stå alene, da forandring kræver handling. Strukturelle, kulturelle og normative ligestillingsproblematikker kan ikke alene behandles med individuel og fælles refleksion og dialog, men bør også rumme faktiske handlemuligheder.
   
• ”I Randers Kommune har vi en mangfoldig forståelse af køn.” – Kønsligestilling, side 4.
  
  Politikken kan med fordel udfolde denne forståelse. Ved udfoldelse af den forståelse kan den netop inspirere til en mangfoldig og normkritisk forståelse af køn. I udkastet til ligestillingspolitikken beskrives, at ”Sproget skaber virkeligheder.” Netop derfor er det problematisk, hvis politikken ikke sprogligt konkretiserer hvordan vi kan tale om mangfoldige familiekonstellationer, seksualitet, kønsidentitet og ligestilling. Hvis der i politikken abonneres på en mangfoldig forståelse af køn, bør den defineres. Hvordan skal en mangfoldig forståelse af køn komme til udtryk i Randers Kommune?
   
• ”Hvor ligestilling førhen var en kamp for frigørelse og lige rettigheder i opgør med synlig forskelsbehandling, er ligestilling i dag et fortsat fokus på myter, stereotype kønsopfattelser og traditionelle forståelser af køn og identitet, som kan fastholde individer i bestemte mønstre” – Kønsligestilling, side 4.
  
  Ligestilling er fortsat en kamp for frigørelse og lige rettigheder i praksis. Der findes synlig forskelsbehandling. Har vi lige rettigheder i praksis?
   
• ”Det er viden, evner og kompetencer, der er afgørende for udviklingsmuligheder og lønniveau. ” – Kønsligestilling på arbejdspladsen, side 6.
  
  Antager denne passage, at det er den nuværende praksis eller en ønsket fremtid?

• ”Arbejde for at både mødre og fædre har lige gode muligheder for at tage del i familielivet.” – kønsligestilling på arbejdspladsen, side 6.
  
  En mangfoldig forståelse af køn og dermed også familiekonstellationer giver anledning til at anvende betegnelsen forældre.
   
• ”Skabe arbejdspladser der er kendetegnet ved en tryg og respektfuld kultur. Der skal være klare rammer for god adfærd, så ingen oplever krænkelser. Og der skal være en kultur for at tale om uhensigtsmæssig adfærd, inden det sker” – kønsligestilling på arbejdspladsen, side 6.
  
  Ja, vi bør bestemt skabe en kultur for at tale om uhensigtsmæssig adfærd, inden det sker. Derfor må vi formulere pejlemærker for hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd.
   
• Overskriften på politikkens sidste side er Fra tanke til politik. Men hvordan ser vi vejen fra politik til handling. Det beskrives, at det ønskes at politikken skal give anledning til dialog – men hvordan ser den dialog ud? Hvordan skal politikken kvalificere dialogen? Og hvordan kommer vi fra dialog til handling, der skaber en positiv forandring?

Medieomtale kv19 - anonymiseret cv - cybervold - konsekvensvurdering

Jeg vedlægger mit høringssvar som et worddokument.